leygardagur 18. apríl 1970síða 5

18. APRÍL 1970 SOSTIALURIN NR. 29 lar sjónleikarfelag farið undir at eo o ÁÁ o r | | | byggja nýtt sjonleikarhus, men øli til sjónleik og útvarp ;>—" láskoðan, at hetta felag ikki | verður ført fyri at fullføra verk- | í í lið. Mælt verður ti til, at landið | Vanligt er at 1. viðgerð av ein Í álitinum verður sagt: tekur sær av hesi uppgávu og Tá málið um byggjan av landssjónleikarhúsi var um måli er tann drugvasta við- Uppskotid er lagt fram av til 2 viðgerð var uppskot frá minnilutunum í gerðin, men í hesum málinum | tingmonnum fyri Sudurstreym- ; 4 . .. fekk onnur viðgerðin tingmenn- | ovar valdømi, Knút Wang og figgjarnevndini um at landsstýrinum verður inar at brúka knappar tríggjar| Kjartan Mohr, og var við 1. ålagt at samrådust vid Havnar Sjónleikarfelag | Málið hevði verið til viðgerð- Í viðmerkingunum til upp- tímar til tjakið. viðgerð beint í figgjarnevndina ar í figgjarnevndini, sum hevði | skotið verður víst til, at sjón- og Útvarp Foroya um byggjan av húsum, sum F býtt seg í ein meiriluta og ein|leikarhúsið í Havn ikki ér bæði kunnu nýtast til útvarpið og til sjónleikarhús | minnir... hóskandi longur, og er tí Havn- LL Ítróttar- og samkomuhøllin í Ítróttarhollin væntuliga liðug fyrst Í Juni ms > ps 80 fyrst í juni, og verður í dog Tað er nú komið so væl áleiðis við ítróttar- og somkomuhellini í Havn, at unum 6. og 7. juni skipað fyr storum avgjørt er at skipa fyri hátíðarhaldi í samband vid liðugtgeran av høllini sambansi, 6. juni verðu inni koma fyri fullum hús - eini høllina Sunnudagin 7 juni Tel fyrireika byggjan Á verður ítróttarstevna í hollin av landss karhúsi að eru 1 fieir urbeidi | | kotinum stendur, at høllini sum eru ður I. d. | tað beinleiðis verður álagt lands er hita ý en Í rbe y | m fara undir it fyri liðugt og | Mmurar reika bygging av landssjónleik arbeiðið I ð er kom | med lands tyriø elgul langt er! mi Ól er | d l Loa ) vardandi við ti sanuera arbeiðinum í| stovnar um raksturin av hesum løtuni verður golv h í hell-|hú við høilina er roklio umleið at tað almenna eigur o rekur Í,6 milj. kr eitt el fleiri sjónleikarhús og Feløgini. sum ert um lønar samstundis sjonleikarum , Í Føroyvum hava sjónleikarhug- byggja høilina eru: HB, B36,|a0i fólk bæði bvet sær hús og Kyndil, Neistin og Havnar Bad|golið allar aðrar útreiðslur int nf 1 við Men á fíggjarlógini er nú í mintonfelag. Ni nøkur år játtað kr 50.000 til Tað frættist. at konsertin hjá | byggjan av sjónleikarhúsi, hetta munar tó ikki nógv, um lands- Suðurjutska Symf oniorke stri- GE] IE kassin einsamallur skal gjalda num verður hildin í itrottarhøv- | eitt slíkt hús. so munandi meira á ini 12. juni (Framhald á 7. síðu) presset i vejret, ude af stand til at|at revne selv betonvejene lider | pelt hen smelter is og sne, undgår | agtpågivenheden gennemsnitlig stør- | det altså, at saltet ikke kan klare modstå trykket nedefra. Lad os se, | overlast Gennem sprægte revner | vi det tore oprydningsarbejde, | re end nu, og kørslen afpassedes til | alt. N snefyg sætter ind, må hvordan det går til. Og det kan si- | finder vandet fra den altid fugtige | som er obligatorisk ved brug if | forholdene det tun mater fre ges kort vejbane ned gennem belægningen. | grus ella sand, og omkostningerne I omk. { Á MMEr ogs Når man strør salt på sne og is, Og nu får Vi en islinse-dannelse | er ikke større HVIS sikkerhedsforøgelsen sí } sior ert I st. fre hører man altid den forklaring, at | Som før omtalt blot næret oven Uden at komme ind på indvikle- | kan anfægtes, kan omkostningerne | mets på køretøjern« Ligegyldigt det sker for at tø isen « p Det er en fra, 1 steck for, som før, nede de prisberegninger synes det altså det sandelig også Der er aldeles | hv« godt í vog er malet og yun populær n isforståelse. Isens smelte ra. Endda er vandet ved sit sal t fre rl ler ikke ofres summer | ikke balance i regnskabet. Det skal | den bel dlet etter tæringen ind punkt berøres nemlig ikke af sal- indhold blevet bibragt et lavere) på den nuværende vejrydning med !her peges på en række udgiftson hver b cykel tet. Når man strør salt på is, be frysepunkt, så det i ro og 1 ! It som en æsensforskellig fra!|råder, som udviklingen kræver e€ í S > de øret gynder processen med, at saltet ef- | OPSØBE 08 føde islinserne, som vok dgifterne til den gammelkendte | snarlig stillingtagen til Í í Itlagen. Enhver kan ved en terhånden opløses af de vandmole- | Ser og Vokser form for snerydning med plov eller Udeiftern« til eirenaration í I It I en h en sor helst kyler, der findes i luften og sneens kost og følgende grusning. Når steget enormt eft : S et deprimerend og isens overflade Dette kræver| DER ER således ingen mystik for- | betænker, at vi også kørte pá veje- | førelse. Hvert ár bliver mange vei Kitryk al dern mt Rus varme. der tages fra omgivelserne sundet med dannelsen af vejenes | ne med traditionel vinterrydning. | så ødelagte, at man ved tøbrud xl selv Sneen lever let ind, der skal UC heller MW mærkeligt ved na givinstt ære denne N kan foretage afspærringer og omkørsler í ogen Det e 1 irlige bruges til at danne en højkoncen- | det faktum, at skaderne først fik | vi køre med uformindsket hastighed | Sådanne veje skal retableres i bund | talte million m vej- ligger omkring 20%. Vi har lavet | Vore veje slog igennem for on ng Hvis det bliver den gængse op-|er en nyl udt; e fra Statens ! i ! ed stor en »kuldeblanding det var lige} 5 ár siden. Derimod synes det hid fattelse går vi svære tider í møde. Vejlaboratorium værd t er nt ) netop den metode, man i gamle til at have skortet på vilje fra de Serier af glatføreulykker med kata- | (Prof, H. H. Ravn): »Det er billig tororgan ner. Forholdet er vel dage benytted når man lavede |rette myndigheders side í it lo tre lgang vidner allerede nu jre at reparere skaderne end at byg d | fraveget erkendel vanilleis. Varmen til opløsningspro lægg kendsgerninger liges Of t Í og flere stoler på vej-|g stene I ( Hvordan skaljs ( h r for cessen blev taget fra bøtten med der heller ikke «< 3) | IR gt sanens = upáklagelighed inder ille | det forstås? Der n io være et sted den opfattelse. at salt giver en flodecreme. som var anbragt í kul forsøg på í totalanalyse af de pro forhold. Sc om øget sikkerhed er hvor omkotnings rverne C ! so 4 tur r end leblandingen blemer, Yejsa ngen indebærer til stede, sættes den altså omgåen- | hinanden. Om det ligg 2 eller i Det | forløb i process | Det spørgsmål ligger nemlig nær, | de over styr. Dertil kommer spørgs- | 10 år henne, er ikke ligegyldigt, og Spørgsmålet b K es « it sål } | € vð me Star et > ilet í de enormt omfatt kk ( 1 gørelset f len rt | 18€t h vandmolekyler f leen, Inc I t 10 Id t hvad vi nder ej er kan indregnes er bc surd« y S 5 lernes om is er væk. S tidig blive topløs druger tilstrækkeligt salt. I rafiks | y k M I ! forbindel tien« sepun rad h S Í Í Det tár klar O tiddel- | í banen d len € lskra kstr , r som løb t ) D med « , ; < { lancere | ket mange sted re } ! } c | nod Í pi 5 etv de to et pa leg | r terc et spor på gr Í af fi ! í 5 i lige N vejbanen I en artikel (I | Over! VETT le | UNDGÅR MAN c | taget altid være våd, og den udsæt- | på trafiksikring Det er Køber í tet varsel ] Vej í D t tes us ndsel r Tor V Ísor k | ha 5 Å t í í oT de S Sé ds K > t re mer I est ndig hr I Mc dechok. En vejbane skal have mar- | ger Í tilstrækkeligt omfang har/| dage er kort, vil jeg vove at pást ed st« M timerne en la | kante egenskaber for at stå model! salt den store fordel, at det næsten | at man ikke kørte { | et | n Í ga Id |! råd til ' »risen ti til den behandling. Kun de kostba- | udelukker bruger if alle øvrige|før vejsaltningen. M hopped SV i€, der nu s I | tat sen. Man I oO for I y reste støbeasfaltbelægninger undgár| former for materiel. Når det sim-/ vognen lidt mere. Til gengæld var | tet, være i øget aktivitet. Givet er (Framhald á 7. síðu)