mikudagur 2. juni 1971síða 4

SÍÐA 4 Statshospitalið - ein minn- SOSIALURIN isvar0i yvir hvat staturin ikki orkar? Soleiðis spyr E. Bonnevie hospitalsinspektorur i'grein i Kristeligt Dagblad I SIN LÆREBOG »Danmarks Erhvervs- Samfundsliv« skrev professor Jens Warming et sted, at når staten bygger lidt flottere, lidt bedre end alm. dødelige borgere, skyldes det hensynet til »statens nobles | og de | se«, Noblesse oblige og ud- fra denne rigtige be- | tragtning blev statsbygninger i en vis tidsalder lidt flottere | end andre, lidt bedre hánd-|- værksmæssigt udført. Lidt | sandstens ornamenter hist | lidt søjler her. Ex.gr. granit- | søjlerne på rigshospitalets pa- | tientkontor de 4 tårne på militærhospitalet. Men også | døre blev lavet med rigtige | fyldninger og > komponerede | messingdørgreb, Sandelig, in-| gen skulle tvivle om, at staten, | vores allesmoder, var den, der | førte an. | Den tillid til statens formå- | en, som synet af dens byg-| ninger uvilkårligt har skabt| grundlag for i borgernes sind, vel tænkt overført som til-| til statens formåen også andre områder end det| rent bygningsmæssige. F. eks.| har borgerne nok haft en grundfæstet tillid til at de sam- fundsmæssige velgerninger, som blev vedtaget af Folke. | tinget og stadfæstet af kongen | i form af love af forskellig art ville blive bragt til udførelse uden tøven. | tillid har man í hvert fald haft på Færøerne for så vidt angår lov af 29. marts 1963 om opførelse af et | statshospital for sindslidelse på | Færøerne i tilknytning til er lid på også En sådan | se | som | folk | at | stat, Dronning Alexandrines Hospi- tal i Torshavn. DER STAR I LØVEN, anlægsudgifterne bevilges de årlige bevillingslove — det er de også hidtil blevet, med beløb af vekslende stør- relsesorden, afpasset efter byg- geriets gang og de på Færøer- ne herskende beskæftigelses- mæssige og økonomiske for- hold. Men der står ikke i loven noget om, at anlægsudgifterne ikke skal bevilges på de år- lige bevillingslove intet om at man for en 35-årig periode kan standse alle anlægsarbej- der på dette statshospital í Pórshavn, som uden at dis- arbejder fuldføres, vil stå en et monument over statens manglende formå- en. Der hos færøske og hos statens medarbej- på dette område skabt berettiget forventning om, det løfte fra den danske som blev givet med 410- ven af 1963, også ville blive holdt. Der at på og tOrso. er det dere en foreligger intet om, løftet ikke vil blive holdt mne den indenrigsministerielle skrivelse, som foreligger for |os heroppe, om at anlægsarbej derne skal stiles i bero i 5 år, indeholder intet om, at ter denne S-års periode skal gang igen. Skal de ef- sættes i de sættes i gang igen? i så fald: | skal man vente til 5-års peri- oden er slut med at projekte- resp. søge ny bevilling? Í så fald går der jo meget mere end 5 år, før man gang igen? Te, kommer i HVAD er det der er skå- ret ned på at regeringens spa- reudvalg (støvsugerbanden)? Det er, som altid, de sva- geste, det er gået ud over de åndsvage. Der sat Sd, er Hashnýtslan tvífaldað gjørd visir, at sein- næm- kanning sum skúlum Ein nýggj er í donskum hashnýtslan er tvífaldað astu trý árini. 40 pst ingunum í teimum eldru flokk bjóðaðir hash frá Hetta talið var 1968 av unum eru sølumonnum bert 19 pst. í Sjey pst roykja hash fýra pst. mi i 1969 voru og eitt prosent Kanningin nýtslan er nógv dv næmingunum LV meðan og á åvikavist at teim €ISINI, stórri í VISIT størru býunum enn úti á land-| inum. 63 pst. av næmingunum nýta tað dagliga. Tol-| try | fingið tal i Keypmannahavn hava tilboðið hash, meðan hetta er 23 úti á landinum! Tad hevur alúð verið hild- at fleiri av teimum sum koma frá meiri vælhavandi heimum nýta hash enn tey sum ikki hava so góðar fíggj- møgulcikar heima. ber kanningin eisini um. Tó tað ikki nógv á gøtuni, at tey ungu fáa fatur á hashi. Tað verður mest selt við skúlan. Serliga eru tað realnæmingarnar. sum eru lættir at fáa at keypa hash. pst. x ið irligar Hetta DrogV CI so stop | for en afdeling svage patienter - ikke 0 den i uppii næm. 956 4236* 1957 5523 | 1958 5590 | 1959 5781 | 1960. 5922 | 1961 6091 | 962 6203 | 963 6276 |1964 6251 | 965 6301 | 1966 6360 | 967 6545 | 1968 6567 | 1969 6656 11970 6837 | *) Hesi bæði | skålin ikki | nogen onsforsorg for bygning for ergoterapi ge 6 reservelægeboliger. Man en bringe institution í forsorgschef 'merkin hidtil på Færøerne haft mulighed for instituti- de åndssvage har 1957, færøske Tórshavn Bank-Mikkelsens årevis, holdt Fólkaskúlin við privatskúlum og stadentaskúlanum lær. til - og man har 80 Talið á næmingum og lærarum við føroysku | „skúlarnar er nógv "vaksið. Í Skúlablaðnum „hevur landsskúlaráð- 'gevarin yvirlit og við- | gar til hesi tøl Privatskúlar fólkaskúlin uttan Hoydalar næm. 170% 4835 186% 194 205 228 244 260 270 274 278 281 306 313 319 335 armi uppi 5013 5654 5754 5725 5779 5826 5940) 5943 5987 6137 er I, d.v.s. færøske for- ældre med åndssvage børn hen med snak om, at den nu snart ville blive mulighed for at an- åndssvage på studenta- ånds- si- udfra Ned og lær 157 166 174 | 183 201 212 399 233 23] 242 248 267 | 272 277 | 289 | at | ingatal | Við | fleiri ábenbart alt for optimistiske bedømmelse af de reelle mu- ligheder for planernes reali- sation, Landssygehuset i Tórshavn har engageret sig i kostbare køb af lægeboliger ud fra den betragtning, at de i løbet af et kortere åremål kunne afhæn- des igen, når de af staten op- førte lægeboliger — fælles for stats- og landssygehuset — var færdige. Også her står den færøske sygehusbestyrelse med en lang næse. MIT INDLÆG skal ikke væ- re nogen kritik af den sid- dende regering — politik er meget langt fra mit felt — men er kun ment som et ek- sempel på, at man, når der skal spares, — og det skal der jo åbenbart — ikke hovedkuls nedskærer statshospitalernes anlægsudgifter, således at halv- Til = upplýsingar kann vera nevnt, at talið á studentanæm- ingum (I, 2 og 3. 29) árini 1958 til 1970 pr. 1 jan. hevur verið hetta: 45 - 59 - 70 - 54 94 - 91 - 96 - 104 - 108 - 126 162 158 - 172. Landsskúlaráðgevarin = hevur sett nøkur tel upp, men sigur. tað ikki lætt at fáa er SO |ein góðan statistikk, tá ið næm skula er SO, at læraratal samanberast, tað um vit taka allar næmingar- nar og allar lærararnar, t. v. S. Studentaskúlin privatskúlar hendir tað, at vit við- víkjandi næmingunum fáa stu- dentanæmingarnar við og Vvið- víkjandi lærarunum, at vit fáa lærarar bæði í studenta- og ti og so NR. 41. — 2. JUNI 1971 delen af nedskæringen falder på det færøske hospital og den anden halvdel på alle de an- dre projekterede — statshospita- ler i Danmark, Færøerne har ikke tidligere haft noget stats- hospital for sindslidende — har ikke og får altså heller ikke i de første 5 år en af- deling for åndssvage. Som en slags udlandsdansker undrer man sig jo tit over, hvad man har ráð til i det gamle land — og hvad man ikke har råd til. Man har ikke råd til at in- vestere i resten af det lovede statshospital på Færøerne (har man mon gjort sig klart, hvad det vil koste om 5 år at gen- etablere byggeplads og genop- tage byggeriet?) — men man har heldigvis råd til at gen- opføre Koldinghus! E. BONNEVIE. Næminga- og læraratalið nógv vaksið | skålanum og hjá nonnunum, sum ikki hava fullan skúla- dag. Og taka vit studentanæm- ingarnar frá, so verður gålid við lærarastatistikkinum, tí fleiri av lærarunum í Hoydøl- jum undirvísa bæði í gymnasi- um og realdeildini. Eg havi tí á hjálagda lista sett tvinnanda tól. Tað fyrra er, tå id allir skúlar, eisini studentadeildin í Hoydølum, eru tíknir við. (kortini er studentaskúlin ikki |við tey bæði fyrstu árini, få her havi eg ikki tølini). Hitt seinna er fólkaskúlin við real- deildunum og 8. 9. fl. deild- ini; tá ið Hoydalar og teir privatu skúlarnir ikki eru við. Hesin statistikkurin gevur ikki lheldur tað sama bílætið, tí børnini í privatskúlanum, og realnæmingarnir í Hoydølum eru jú ikki við, og sostatt held ur íkki allir lærararnir. Afrika gjøgnum søguna Avgjørt er, at søga Afrikas skal verða skrivað og prentað í stórum bókaverki. Alheims- nevnd. sett av UNESCO stovn inum fyri vitskap, mentan og undirvísing, er sett at stjórna verkinum, sum verður givið út í 8 bókabindum á enskum og fronskum. Haraftrat skal koma ein bilig-utgåva. Ein stytting av høvudsverkinum skal koma á ymsum afrikanskum málum í stórum upplagi. Farið verður undir at leggja til rættis tilfarið til fyrstu tvey bindini longu í ár, og teir vóna, at bókaverkið skal verða liðugt alt sum tað er í 1978. Nevndin, ið stílar fyri út- gávuni av »Afrika gjøgnum søguna«, hevur til formann dr. | Aklilu Rabte, forseti á Haile Selassie lærda háskúlanum í Addis Abeba.