mikudagur 16. juni 1971síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
SÍÐA 2
SOSIALURIN
Prentsmiðjan á Heygsbreyt Blaðstjórn:
tif. 11820 Torfinn Smith (ábyrgð)
Tórshavn Hanna Lisberg
Tað er ikki loyvt at avfotografera lýsingar og myndir úr SOSIAL-
INUM til nýtslu í øSrum blóðum uttan loyvi frá ábyrgdarblaðstj.
Adel forpligter
HETTA gamla orðatakið hev-ur í sínum týdningi støðugan
aktualitet. Vit hugsa her um almennar eins og — privatar
stovnar, sum kanska serliga eiga at fylgja hesum orðataki-
num. Tað verður so tíðan funnist at almennari umsiting og
kanska hálvalmennari við, td. kunnu vit nevna Strandfara-
siglingina mótvegis privatum rutum. Tað er einki mark fyri
hvat kravt verður av teirri almennu siglingini, meðan eingin
leggur lag í, um ein privat ruta uppfyllir oll tey krøv, sum
ferðafólk annars seta til tað almenna.
MEN tað sama kann sigast um uttanlanda siglingina
ferðasambandið sum heild. Her hevur verið sagt, at vit eru
eftirbátar. ja vit eru komnir styttri enn fyri fáum árum síð-
ani.
og |
EITT nú flúgvingin. Her hevur íkki gingið sum fótur í hosu
og minni enn so. Ferðasambandið skal passa seg eftir ti ætl-
an sum er løgd antin í Keypmannahavn ella í Stockholm, og
eingi fyrivarni verða tíkin, fyri at tæna føroyingum sum
búgva í Føroyum, men tykir tað heldur at vera so, at ein
ruta skal vera, so at teir fremmandu sum higar koma, skulu
hava fyrimunin.
FERÐASAMBANDIÐ er verri millum Ísland Føroyar,
ferðasambandið er verri millum Bretland og Føroyar, ja so
vånaligt, at tað illa nokk kann fáast ein eykaruta at flyta
ferðabólkar. sum vilja ferðast millum londini.
og
HER má annað lag koma í. Tað má gerast monnunum »i
Kreml greitt, at teir ikki bara kunnu skriva eina rutu á
pappirid, og so ikki hugsa um, at viðurskiftini i Føroyum
eru so háttaði, at tað ber ikki til at leggja eina óbrótiliga
ætlan.
Í EINI hvørji ferðaætlan innanoyggja er viðmerkt: »fyrivarni
verður tikið at ferðaætlanin kann verða broytt.«
TAÐ líkist bara ongum, at føroyingurin fyrst skulu vera
noyddir at spandera ferðaseðilin til Keypmannahavnar, áðr-
enn hann kann sleppa aðrastaðir.
TA flogferðslan í dag er á einum
hetta felag eisini skyldu at lata hana verða so
tey samband, sum fólkið ynskir.
hondum, so hevur
, at hon røkir
MEN einaferð enn góðu menn, »adel forpligter«.
Lýsið í Sosialinum
SOSIALURIN
REIÐARAVIRKI
HEILSØLA
Kolonial & útgerð
HERMETIKK
TIMBURHANDIL
KLÆDNABÚÐ
SLEIPISTØD
SHELL-AVGREIDSLA
DEILDIR:
SKALA SKIPASMIDJA &
HANDILSVIRKI, SKÁLA
Skipasmíð . Turkivirki . Handil
HANDELSHUSET
PESCADERO A-S
Strandgade 27A . København K
Tlf ASTA 1830 . Telex 5290
Pf. J. F. KJØLBRO
Klaksvik . Føroyar
Telefon 5489 . Telex 20
Telegramadr.: Kjølbro Klaksvik
Noregs-nytt
V/ FRIDTJOF DIESEN
De siste ukene
har vært
solfylte og varme. Alt er
grønnt og fagert. Áker og eng
i heilt
Tlf.
FÆRØSK MARGARINE
oe
Vita
FÆRØSKT PRODUKT
atletik.
Nærri upplysingar vid at
tlf. 11745,
VITAMINISERET
Fimleikaskeid fyri kvinnur og menn frå 7.
august. Tímar verða eisini í svimjing, bóltspæli
Lærarar verða: Egga Jensen,
Brynhild Mohr, Kristina og Andrass Mikkelsen.
NR. 45. — 16. JUNI 1971
spirer og gror og det er gode
utsikter til et meget godt år
for alle.
Med glede nevner vi
at forfatteren Káre Holts skue-
spill Kristine av Tunsberg« er
blitt en meget stor suksess un-
der åpningen av Tonsbergs
1100 års jubileum sist søndag
den 6. juli.
Gloymið ikki
KUFFERTINI
Vøkur og snøgg, góð og bilig kuffert
stórum úrvali.
Pf. Maria Poulsen & Co.
1 2000—1 2001
No í
FINT PRODUKT
Føroya Fólkaháskúli
14.
og
til
Nic. Juul Thomsen,
Øll, id fylt hava 18 år, kunnu luttaka.
Sigid frå um luttøku ådrenn 20. juli.
venda sær til Håskulan,
STJÓRNIN
Frágreiðingu
de
løbet
samtidig med
danske i
(Framhald) | res
af
| Og de
De andre nordiske |
| Norge acceptabelt resultat.
landes forhandlinger De EFTA-lande, der ikke |ligheder, det vil rejse for et
. „4 |søger om medlemskab, har ijland at deltage í praktisk ta-
Inden jeg gar over til at OM gen forløbne tid haft lejlighed | get hele samarbejdet uden at|
te de Fen danske pi blemer, | ti] med Kommissionen at gen- | være med i den beslutnings-
vil jeg gerne sige nogle ord|nemgå de problemer, som kan | proces. hvor grundlaget for
om de øvrige nordiske landes enkes at opstå i forbindelse | samarbejdet lægges.
forhandlinger. Om der opnás med disse landes fremtidige| Finland søger en mere be-
tilfredstillende — løsninger for samarbejde med, et udvidet | grænset ordning med det ho-
re nordiske nabolande, vil jo se
vore nordiske nabolande | europæisk fællesskab.
til sin tid indgå med betyde-| Som det vil være tinget be-|hidtidige toldfrihed i forhold |
is vægt í vor stillingtagen tilkendt, har Sverige ganske vist |til dé nuværende EFTA-part-
forhandlingsresultatet. | besluttet at afstå fra mulighe-|nere samt at opnå toldfri ad-
Norges forhandlinger: om den af fuldt medlemskab, | gang til fællesmarkedslandene.
medlemskab er skredet frem men den svenske regering op-| Island søger en aftale med
stort set parallelt med Dan-|retholder det hidtidige svenske | EC, som vil muliggøre en til-
marks. Man er måske nok fra |hovedsynspunkt, hvorefter Sve-|svarende toldfrihed i et udvi-
norsk side nået knap så langt
med hensyn til behandlingen
af konkrete forslag syns-
punkter på de forskellige om-
råder. De norske forhandlinger | te
[lige felt, således at man prin-
og
område
vil dog sikkert kunne fuldfø- | samarbejde. Om en sá ambi-|udvidede
britiske | tiøs
det | føres kan máske nok forekom-
Í kommende efterår med et for |
| mest pá grund af de vanske-
m EEC
kan
málsætning
tvivlsomt, først frem-
me og
|vedformál at opretholde den
rige ønkser at deltage i sam- |det fællesmarked, som Island |
arbejdet over det bredest mu-|har opnået for sin eksport i
EFTA. Desuden Island
søger
|cipielt ikke udelukker et enes- |adgang til afgiftsfri afsætning |
af fællesmarkedets |af fisk
det
men
og fiskevarer til
fællesmarked,
gennem- |
jønsker dog ikke fuldtud at
| deltage i den fælles fiskeripo-
|itik.
| Fra Fællesskabets side har
|man ved adskillige lejligheder
| udtalt, at det er Fællesskabets
| opfattelse, at der ikke som
ifølge af udvidelsen bør etable-
| res nye toldskranker i Europa.
| Denne forudsætning er lagt til
| grund for Kommissionens
| drøftelser med de EFTA-lan-
de, der ikke søger medlem-
| skab.
| Intet af de EFTA-lande,
| herunder de nordiske, der sø-
|ger andre ordninger med EC
lend medlemskab, har hidtil
| haft = egentlige forhandlinger |
|med fællesmarkedet. Derimod |
har de med EC-kommissionen
gennemgået de spørgsmål, som
kan tænkes at opstå i forbind-
else med de ordninger, der
kan blive tale om.
Den videre procedure vil
være, at kommissionen i be-
gyndelsen af juni vil fremlægge
en rapport med forslag om,
hvilke ordninger der bør til-
stræbes i forhold til de på-
gældende lande. Vi kan hver-
|ken vide, hvad der vil indgå
'i kommissionens forslag, eller
hvordan medlemslandene vil re
agere på forslagene, men der
| lægges dog ikke í fællesmark
|edet skjul på, at det sandsyn-
|lige udspil vil blive et handels-
|arrangement, som — indebærer
|todfri samhandel med industri
|varer. Et sådant arrangement
må nødvendigvis suppleres med
en række bestemmelser, som
skal sigte på at forhindre
| konkurrencefordrejning, lige-
|som der må gennemføres sær-
|lige oprindelsesregler, hvis de
pågældende lande ikke bliver
| medlemmer af toldunionen.
Muligvis vil der i enkelte sek-
torer, som f.eks. papirsektoren,
| kunne blive tale om særlige af
taler, der bl.a. skal sikre rime
lige priser i disse sektorer til
gængæld for toldfriheden.
KunSverige har udtrykt inte-
resse for at deltage i en told-
'union, medens f. eks. Finland
sigter på et arrangement, der
mere minder om EFTA's fri-
handelsområde. Fra et dansk