mikudagur 16. juni 1971síða 3

NR. 45. — 16. JUNI 1971 synspunkt er det ikke afgø- rende, om de pågældende ord- ninger får karakter af en told- union eller et frihandelsområ- de. Det afgørende er, at Dan- marks samhandel med de på- gældende lande som hidtil kan foregå i begge retninger uden toldskranker. Der er, så vidt det i dag kan bedømmes, de bedste udsigter til, at dette vil blive resultatet af de kommen- de forhandlinger. Når Kommissionens rapport foreligger, er det hensigten, at EC's Ministerråd skal træffe en pricipiel beslutning om ret- ningslinierne for de ordninger, EC vil sigte på i forholdet til de pågældende EFTA-lande. En sådan beslutning ventes truffet = inden — Fællesskabets sommerferie i august. Derefter vil Kommissionene få til op- gave at fremsætte konkrete forslag om gennemførelse af Rådets retningslinier. Man må gå ud fra, at sådanne forslag tidligst kan foreligge i oktober, og at de egentlige forhandlin- gen, herefter kan begynde i no vember måned. Det kan altså tænkes, at forhandlingerne med de lande, der søger medlem- skab, vil være næsten tilende- bragt, før der indledes tetsforhandlinger med d dre EFTA-lande. Det er for vigtigt, at alle parter gør en indsats for, at sidst- nævnte forhandlinger kan blive > € an der- de fuldført hurtigt. Der skulle | være grund til at tro, at dette kan ske i løbet af de første måneder af 1972. 24 det EFTA-ministermøde der fandt sted i Reykjavik i sidste uge, var der enighed | om alle EFTA-landes store in- teresse i at bevare den allerede eksisterende frie handel, og mi- nistermødet gav udtryk for ønsket om, at alle landes afta- ler med Fællesskabet bør træ- de i kraft på samme tidspunkt. EFTA-sekretariatet arbejder med forslag til løsning af de tekniske problemer i forbin- delse med bevarelsen af fri handel, og det besluttedes at fremskynde dette arbejde. Sammenfattende kan det si- ges, at der ikke foreligger no- get, der giver anledning til tvivl om, at Danmarks udtalte ønske om at bevare den told- fri samhandel med alle de nordiske lande vil blive op fyldt. Klarhed herover skulle kunne foreligge, inden Folke- tinget skal tage endelig stilling til resultatet af Danmarks egne forhandlinger med Fællesska- bet. De særlige danske problemer kan næppe ventes afklaret in- den august. Der er tale om ret få og ret overskuelige pro- blemer, delvis af lokalpræget art. Fra dansk side har man begrundet sine ønsker, de er nu til overvejelse hos de Seks. På visse punkter har man haft orienterende drøftel- ser med Komissionen. Der er ingen grund til at forvente an- det, end at disse spørgsmål vil og > kunne løses på en for Dan- | um . | mark tilfredsstillende — måde. Det drejer sig om | Færøerne og Grønland; visse overgangsordninger; | tekniske problemer i for- bindelse med den fælles fiskeripolitik; det nordiske arbejdsmar- ked reali- | Færøerne og Grønland Fællesskaber- om | Vi | ne har overgivet konkrete ønsker sær | danske rige. For både Færøer ne og Grønland er det altover- skyggende problem adgangen ordninger for disse dele af det | SOSIALURIN |Nedennævnte stil a. bygdeordnede skole, 3 hver tid gældende regler | | | | | | | til at bevare fiskiriterritoriet | udelukkende for den lokale | | befolkning. Vi har over for | | Fællasskaberne fremhævet, at folkningers meget store afhæn- gighed af fiskeri og dermed be slægtede næringer nødvendig- gør en undtagelse fra den fæl- |les fiskeripolitiks regel om fri til fiskiriterritoriet for medlemslandes fiskere har vi anmeldt øn- særordninger på med hen adgang alle | Herudover | sker om etableringsområdet syn til statsstøtte Der har indledende visse Oo fundet sted ræk- inde endnu kun forhandlinger om disse ønsker, í første ke fordi andre ansøgerl | har anmodet om særordninger. | som fællesmarkedet efter alt idømme ønsker at tage stilling | til samtidig med. at man over- > al | vejer de danske ønsker Vi har dog en forhåbning om, at man fra Fællesskabets side vil |være enig i, at forholdene i Grønland og på Færøerne ei så specielle, at de kan be- grunde en særligt vidtgående Vore oplæ til om de færøske spørgsmål et beid CET | hensyntagen forhandlingerne grønlandske Oo nært samar med Færøerne landsstyre og det erønlandske landsråd dette samarbejde vil fortsætte under di kommend Í har linger (Frami AAA AA AA AAA Framhald frá 4. síðu. (1) det í der, men givet er det, at høj grad er en forudsætning, for tilbunds at kunne sætte sig | ind i en befolknings, en nati- ons problemer, at man be- hersker dens sprog. Vi har som et lille folk pligt til og et ansvar for, ikke blot bevare, at men befæste vore nationale værdier. Men dette arbejde må kunne finde sted samtidig med, at pligten til ved hjælp af moderne midler at fastholde forbedre den levestandard, folket har og som kunnet og fortsat skal fravriste native erhvervsmuligheder til vort hovederhverv fiskeriet, amt at effektivisere dette. Det- te kan rimeligvi kun sk ved en industrialisering af erhver vene, men herved opstår netop den fare, Tronfølgeren på pegede i formiddags, frem | medgørelse og tab af kultur- værdier. Så vor generations største opgave bliver at gen- nemføre denne nødvendige ef fektiviseringsproces og samti- dig fastholde det mest værdi- fulde í vort samfundsmønstert Løser vi denne opgave, har vi den bedste baggrund for et lykkeligt liv for den enkelte | samfundsborger, for håndens og åndens arbejdere i fremti- en karrig natur, ikke tabes af syne. | Et af vore store problemer | er netop | at fremskaffe alter- dens færøske samfund | tid denne págár der for-| de færøske og grønlandske be- | Argir skole: En stilling som lærer(inde) | Mikladalur-Trøllanes skole: En stilling som enelærer (inde | Húsar-Syðradalur (K) skoler: En stilling som enelærer (inde) | Elduvik skole. En stilling som enelærer (inde) | Eiði skole. En stilling som lærer(inde) | Tjørnuvik skole En stilling som enelærer (inde) Hesturskole. En stilling som enelærer(inde) Sandur skole: En stilling som førstelærer (ind | Skuvoy skole: En stillir ym enel r (inde) Sumba skole En stilling (inde) Gøta skole. En stillin lærer(inde b. Købstadsordnede skoler med udbygnins lover reang Klaksvík skole 3 stillinger som la nde), 1 de) Vil tillineern vil liv f undervi et eller flere af føl gymnastik, håndarbejde, formn! ning Fuglafjórður skole En stilling som timelærer(inde foretrukk ansø | } eller hándarbei | Runavík skóli En stilling lærer(inde), ev | timelærer(inde). Til stillinge 0 | ka ken Torshavn kommunal En still lærer(inde). 2 skolevæsen Nil stillingern blive VI 1€ ell fle if føl formning, f ik reonin undervisning. Skolevæsenet on len og øvels kole Der er b let | Sørvågur skole En stillir mm Í r(inde). e timelærer(inde) Vaåeur skole | till e m lærer(inde) Vestmanna skole bn stillin ) lærert le). e timelærer(inde) Lonningen i lønningsklasse 12.84 ! stigende hver 15.000 kr. og derefter hvert 3. år med 1.200 kr. indtil 17.4 rykning til 4. lønningsklasse Lønningen i 3. lønningsklasse er 12.840 kr. árl tigende til 15.000 kr. og derefter hvert 3. ár med 1.200 kr. indtil 17 ár med 1.500 kr. til 20.400 kr Dertil ydes dyrtidstillæg m. v. efter de til hver tid De lærere, der ansættes, er plig til helt eller del at hvori børn fra vedkommende kommune i henhold til komm le Ansøgning om de ledige stillinger indsende ill rn og således at de er skoledirekti ) 1 hændk rn den 24 forventer at bestå lærereksamen indevæl i Ansøgningen vedlægges en udtalelse fr nariets leder n og elevernes kvalifikationer iøvrigt, medens eksamensbeviset å snart det er udfærdiget Ansøgning indgives på skema. der få Ile h kole onens kontor. Eventuelle ansøgere uden for Færøerne kan al } nvitede iInsøvnin« sken 1 Såfremt intet andet en anført n onin | } flere af de | Hi I I I Det bemærkes. at la | | ref folk lel hl lan 9 fter færøsk ristal. | folt I Í le I lønnit r vil Í i rk | ift fra ninger for lær lanst | i de it 1971 vil begyndel f liv FÆRØERNES SKOLEDIREKTION | P da r handlinget ) very vidt kendt betydnil for I fremtid, | | ker h på en mulig indtræden i det europæisk fællesskat EEX Det er endnu uafklaret om de danske, det grønlandske og færøske folk skal følge san me vej, nu det drejer sig om at stå udenfor eller indenfor dette fællesskab Der vil her opstå spørgsmål der i høj grad må interessere Deres kongelige Højheder, der fortsat skal repræsentere alle dele af det danske rige SIDA tjenestebolig I H n træd | K Fi ml I fremti vikling kl má n Í f { ili I for fortsa It udb nordisk d Dette vær 197 | lægge Tronfø store opgave at løfte ter navnefællen, som der samlede Norden arven hine boliggodtgørelse efte fi m t af de bånd der forbindelsen il Í, | i n I il inu der y hol linger ved folkeskolen på Færøerne opslås herved le- dige til besættelse pr. 1. august 1971: lønninsklasse, en ner