Sosialurinarkiv
Sosialurin 1971-09-15, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

mikudagur 15. september 1971síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

NR. 70 — 15. SEPTEMBER 1971 SOSIALURIN NR. Missa 30 miljónir krónur árliga — tí ídnaðarfiskurin er spiltur Spurningurin um øktu veiduna av fiski og vansarnir vid ti spilta idnadarfiskinum verda »Ingeniørens Ugeblad« vidgjørdur i fleiri bladgreinum. Vit hava her loyvt okkum at taka upp år blaðnum tjakid um henda týdningarmikla spurning = De fleste danske fangster af lagring af fed industrifisk b industrifisk landes mere eller | tyder større tab jo længere tid nindre fordærvet, især i den/fisken lagres 9 jo Rhøjere arme årstid Sammenholdes | temperature! den lagre | lette med, at vi har en stadigt | Man regner med et årligt rå tigende fangstmængde lan- | varetab på ci 80. Í lingerne af industrifisk er í pe-'svarende til mál gen- ioden 1966-68 fordoblet ses | nemsnitsfangst — eller nkrins let, at problemerne omkring | 30 millioner krone fiskens behandling efterhånden r presserende mm: Dette fremgår af den netop Forgiftningerne idkomne årsberetning fra Fi- keriministeriets Forsøeslaborg- | kosning af ikke køjet industi orium. Heri påpeges det, at | FSK farlig. Herhjemme ei fordoblingen af fangstmængden | Cen for en fem HOG r ledsaget af en fordobling af | Sket tre dødsfald, det sidst åvaretab til søs og i havn, en | Esbjerg Havn for et par í ordobling af forgiftningsfarer- | Sden. Fra Chile kerdes fen e og en fordobling af lugt- | dødsfald og fra USA fem. Al- lemperne omkring havncom-|!e de sidstnævnte dodsfald ske- åderne og fiskemelsindustrien. | (€ som følge af svovlbrintefor- Men det sidste forgiftnings- | £iftning. De hjemlige erfarin- | dødsfald 1 Esbjerg Havn for få | £€er viser. at kvælning og for-| uger siden i tankerne, er ikke | Siftning også kan ske til søs| mindst forgiftningsfarerne et | 98 ikke er begrænset til last- alvorligt problem | rummet, men at også atmos-| be færen i skibets opholdsrum | | kan ændres i livsfarlig retning | | Tabene |som følge af industrifiskelas- | Det er almindeligt, at industri- | forbrug af ilt og udvikling | isk svinder 5-15 pst. i vægt i af kuldioxid. ammoniak, ami- | den mellem fangst og lan- |" svovlbrinte. ding, således at fiskerne taber | 5-15 pct. ved afregningen. Ta-| et skyldes, at fisken efterhan- den opløses ved enzymvirkning, og I | | Hvad kan der gores? Der er ingen tvivl om, hedder Í og at det opløste materiale | jet í TapDOTten. at værdien af! opløste materiale pumpes over | & apPorten;, í Hen 2 | - i : | den udbyttegevinst, der opnås bord til søs og i havn eller af-| Gå — effekt; kølne fanat | drænes frá lossekranen. Det er] 2. ORN 1SKØMS angst) sær indvolde. i bugs re "der | OVerstiger omkostningen ved | sæ, avolde í gvæg, ae af i<farhria * fan! af opløses, og det tabte materiale øget isforbrug. Og indføring af | Cr ; — | køletektik på dette område vil indeholder bade protein Of Í forbedre fisketerhvervels ro | olie. Ved losning af kuller har Set Elle KVALME. | laboratoriet målt op til 40 pct. kvantiratfvt > OM É olie og tørstof i det fra losse- UDE | kranen afdrænede blodvand. Den mest hensistmæssice løs! De kullerkød er fedfattigt, málning vil være effektiv råvare- det store olietab stamme fra|køling allerede om bord il indvoldene. fangstfartøjet. Den mest hen-| Af laboratoriets undersøgel- | sigtmæssige nedkøling af masse | er fremgår det endvidere, at| fangster af smafisk er tankkø- FÆRØSK MARGARINE Vita No 1 VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT SKALA SKIPASMIDJA & HANDILSVIRKI, SKALA Skipasmíð . Turkivirki . Handil HANDELSHUSET PESCADERO A-S Strandgade 27A . København K Tlf ASTA 1830 . Telex 5290 Pf. J. F. KJØLBRO Klaksvik . Føroyar Telefon 5489 . Telex 20 Telegramadr.: Kjølbro Klaksvik jling. Derfor foreslås det fra | laboratoriets side, at man ved jet eventuelt kommende stor- | fiskeri ved Grønland indfører | tankkøling i fiskekutterne. | Ja man ikke den ek 5 |en hurtig overgang til tankkø |ling, har forsøgslaboratoriet i | 1970 især arbejdet med mulis | hederne for effektiv kølin: | forventes lastrummet af hen | syn Gl stabiliteten fortsat op delt i høje smalk ned grundflade ca. I m Í m Ved isningsforsøgene | strifiske ikl la jaf is. Det viser at nedk dere ti LC WA ti ! | Ki nedkøles få blan timt m I IS tól til 100 fis! hv fisk skal I | 2 En andet V irbe) ' ning af istrif í sel ! tangstfartøk | tor Pi H } Í CTIC{S For rotei VII I 1 #0 SLIT Í 1 4 Nordso-fiske deltag mindst e I m | i] V Í kald enstlern n Den største á V er al | f 1» f for f {| i I i rangsi tiltalen I fer tI t i mkostning ved at nedkø REIDARAVIRKI a Ha HEILSOLA Oparbejdning redukíudvikiinasard ; » . Tr . … ' ' Kolanisl < útgerð af industrifisk obie på basis af f | HERMETIKK Í dag bruges industrifisk ho. | MSS TIMBURHANDIL | vedsagelig til parbejd (il| KLÆDNABUD SLEIPISTØD mr SHELL-AVGREIÐSLA rr, .. enni Kunnu boða frá jarðskjálvta frammanundan Vísindamenn kunnu boða | vísindamenn hav | nú i a åva um frå jarðskjálvta frammanund-|ein skiålvta í Pamir-fjøllunun an, segði stjórin fyri Geofys-|í góðari ti eir mátaðu m iska Ínstituttið í Moskva, | a spenningir í fjøllunum. | Mkhail Sandovskij, á fundi|skjótleikan í aldunun ) herfyri lu aðrar måtingal Stjórin segði, at sovjettiskir