leygardagur 4. mars 1972síða 5

NR. 18. 4. MARS 1972 SOSIALURIN SÍÐA 5 BR NE Úr danska blaðnum AKTUELT hava vit tikið hesar greinar sum snúgva seg um EF. Annar av grein- skrivarnum er hollendari, sum í sjey ár hevur búð í Danmark; hin er fyrrverandi valevni hjá »De | Uafhængige«. Fyrrnevndi er fyri limaskapi, hin seinni ímóti. Snak med folk fra de tre små medlemslande | At hoppe på et kørende tog|tre stormagter Frankrig, mere Sådan kan man kalde de | Tyskland og Sorbritannien | fire ansøgerlandes indtræden i|skal dominere for meget? | EF. Nok har toget ikke me-| Der snakkes en del om det gen fart på endnu, men der|nordiske fællesskab som et al- | skal dog lidt smidighed til at|ternativ. Men så er det endnu | hoppe. Og man skal i hvert| mere trist, at disse lande ikke! fald ikke vente, til farten er|forlængst har fundet hverandre | blevet for høj. li en union. Forsømmelsen kan | En udlænding skal være | ikke undskyldes med henvis-| varsom med at bevæge sig i|ninger ul Danmarks og Nor-| dansk politik (det har Joseph |ges EF-ansøgninger. Med god | Luns fået at føle). EF-spørgs- | vilje forudsat kunne de nor-| målet skal danskerne da også|diske lande jo have skabt en | afgøre indbyrdes, men helst på | union allerede, da Holland, | et rigtigt grundlag. | Belgien og Luxembourg grund- | Når jeg som hollænder (igen | lagde Benelux. | en hollænder, men en, der har| Ofte hører man, at Dan-| boet her i snart syv år, og er|mark skal lade være med at) meget glad for Danmark) al-|indmelde sig i de riges klub. | ligevel tør komme med nogle| Verden er så stor, og der er bemærkninger i denne ikke al- | mange flere lande at handle tid helt saglige debat, så er|med. Ja, vist, men det er nu | det som repræsentant for et|engang sådan, at de øvrige | lille land, der var med til at|lande (bortset fra østlandene, | sætte EF-toget i gang. men de er jo i Comecon) ikke | . I har noget at tilbyde Danmark. | | Megen forvirring kunne væ- | re undgået, om man havde|De er hovedsagelig udviklings- | indbudt folk fra de små lande |lande, og Danmark kan ikke | som Belgien, Luxembourg ogl|til dem afsætte alle de højt- Holland og ladet disse besva- | udviklede produkter, som | re spørgsmål i radio og TV. | fremstilles her i landet. være sig om nationale og kul-| Man skal nok være idealist, | turelle, lovgivningsmæssige og | men sandelig også realist | faglige spørgsmål. Hvad siger|dvs. disponere på grundlag af f. eks, de hollandske socia-|den foreliggende situation. | lister om EF, er de tilfredse? | Danskerne egner sig, lige så! Jeg er overbevist om, at|lidt som hollænderne, til at mange > bange fornemmelser | spille Don Quichotte. | huriigt kunne fjernes ved sá- Ikke for at fremhæve mit | danne høringer. Der findes moderland, men det er et fak- oven i købet hollændere, som |tum, at Holland er et af de få | taler dansk. Det vil gøre det|lande, som yder 1 pct af sit | hele nemmere. Repræsentan- | nationalprodukt til u-lands- | ter for små EF-lande ville| hjælp. Hver eneste hollænder kunne overbevise danskerne | bidrager med 280 kr. om året om, at de er lige så hollandske | og det er dog et FF-land. | eller belgiske som før EF-| Jeg tror mange danskere medlemskabet. "nærer overdreven frygt for ind De kunne bekræfte, at det|træden i fællesskabet. Derfor ikke er EF í Bruxelles, som| mit råd om at hente objek- har alt at sige, men at parla- | tive oplysninger i mødet med menterne i den samme by og i| repræsentanter for de små EF- Haag immervæk fungerer lande. og ikke kun som et »gummi- Der er endnu tid til at stempel«. »hoppe på« uden alt for støre Man kunne også spørge om, | anstreneelser. Bare man hop- hvorfor just de tre smá FF-| per på det rigtige tog og ikke lande går ind for overnatio-|; forvirringen det gale | nale organer. Er det máske | | fordi der er bange for, at de] |. HESSELING. | Det glob er sagen fællesskaber som danskere. er ro for primære Vort OS | eget, det danske, og alle men- Det danske | neskers fælleskab fællesskab kan vi ødela Vi kan lade det gå i opløsning i siørre fællesskaber. Derved går vor nation en national identitet tabt. En verden uden Danmark vil være fattigere. Men også for det enkelte men- neske, der lever i Danmark, vil identiteten gå tabt. Vi er OS re VUC. og | i afgørende præget af at tilhøre | en nation på 5 millioner men- nesker, hvoraf de fleste er presset sammen på et lille are- | al, så de har tæt og god for- | bindelse med hinanden Det andet fællesskab, vi del- | tager i, har det fælles med Rom-unionen, at det er ube- | grænset i tid. Vi har ingen | | levende mulighed for at mel- de os ud af dette. Ingen na- tion, ingen region, ingen ver-| | densdel er en ø, der ligesom Amerika gjorde det, indtil Columbus opdagede det, eksi- sterer ukendt bag havets rand | i total isolation. Ingen nation jog intet menneske kan bede verden standse op, så han kan stå af. Selv om man derfor skulle vælge at opgive Dan- mark som er forældet national enhed, må det fra andre syns- punkter forekomme urimeligt, at basere noget på en mindre enhed end alle menneskers | fællesskab. Det er utopi, siger EF-til- hængerne. Det kan jeg van- skeligt se. FN er langt ældre end EF og fungerer udmærket. Verdenshandelen fungerer ud- mærket. Vi er enige om ikke at diskriminere på basis af| racer, religion m.m., vi snak- ker sammen i en masse inter- nationale organisationer. Hvor- for stoppe op på halvvejen med et europæisk fællesskab og gøre denne halvvejsstation Rom-trak ord om af er, ud- permanent nnem upragmatiske for varighed, beslutte, endda er taten ubegrænset som ville eller periode Det at hed en at viklingen EF, heimastýrislógin og vit Av ti at enn lítið er komið enn nakað tíðliga at vera ov fram hvørja hugsan okkara |avgjórdur, ið hvussu er og leiðandi menn hava í EF-mál- | íkki so fer undirritaði floks- inum, eitt sameint Europa,|limur at siga sina hugsan bart | fari eg at siga mína hugsan. |út uttan mun hvat so aðrir| Hetta er onki floksmál,| halda. Min stødutakan í hes- anska er tað ti, í oksins | un áli veri í fyrsta lagi kanska er tað ti, at floksins| um mál rður fyrsta lagi kosnu menn eru varnir at út-|íreytað av, hvat Noreg og ser- liga Danmark koma at velja; tala seg, eisini er tað kanska i Í ara hesi lond ikki uppí El saman við Bretlandi, so er onki at gera hjá okkum har heldur, so einfalt er tað. Hjá okkum liggur tíbetur so væl fyri, at vit í løtuni ikki eru noyddir at taka nakra av- Hetta meti eg av størsta týdningi, kanska gerð í bráðræsni. «| lyndi = okkara; ale fællesskab som man ynder det | selv, nu nytårstide i Bruxelles skal gá i stå. ved Men i virkeligheden er det jo netop det, der er meningen Tiden skal standse op på et stadium af udviklingen, hvor få har for meget. men mange, | Í I Í | | Í mange flere har for lidt. Det | velhavende Europa vil finde |sig en fast plads på flæsket | gennem EF. Bevares, der er (toner om hjælp til u-lande, |men den flyder så langsomt og på en sådan måde, at svæl- get vil blive dybere og dybere EF er Europas klare nej til lidaritet. Det er et nej til | | dialog, hvor vi kunne prøve lat spørge hinanden, om sagen ikke er det, at nogle lande er u-lande, medens andre lande jer o-lande. O som overudvik- lineslande 1 Dei er karakteristisk, at det | €1 labour-politikeren, James | Calaghan. der som alternativ jul EF henviser til et virkeligt | internationalt system, medens | det er repræsentanten for gam jk engelske magttraditioner og overlegenhed, Douglas sværger til af regionale | hvid Home, | vendigheden | rangementer. nød- ar- der havde en bare de- disse EF- problemerne af svigtende al for ver- de endda | chance for res del af | tilhængere, | Hvis så at verden, men form overbefolk ning, forarmelse, chance egen redde | er store i ning, stofreserver ikke har nogen | bare at redde deres densdel. Sd Oo de af frem Global dialog basis Klubber for helt af heden pá vejen nationer er med virkelig- er rige takt ude vi lidt kræfter til overs, har været med til globale problemer, er nok at tage fat vort danske fællesskab Har når vi ai de på i BRANDT > tydningarmesta umb: Ysmenn komi Briissel altíð stak nú h er eingin siga Í skulu lumpast uppí EF in lokkara vilja, sum | tjóðveldisvilloysingur x ur stendist tað hóskar | la okk Við | 1 ara | I ÓU | hvussu onkur heldur s |fram uppisaman, uppísaman. | At fleiri enn eg heilsa hesi bíðitíð vid vælvild sest m. a. | av tí áheitan sum forure- | | Fiskimannafelag hevði til okkara landsstyri, um ongar javgerðir at taka í EF-máli- | num fyrrenn tað er út í æsir | greitt hvorjar avleiðingar tað | fær, um vit velja frá ella hjá. | Men við hesi fingnu bíðitíð | må bera til at síggja. hvussu leikur fer áðrenn nøkur enda- tikin lig avgerð verður Men eg má beinanvegin við- | ganga, at eg síggi verri møgu- | leika at bjarga okkum uttan- | fyri eitt vidka EF, um so er (so er at Bretland, Noreg og | Danmark gerast fullir limir Orsøkin til hetta er, at Bret- |land og Noreg eru størstu fi- | skivinnutjóðir í okkara nánd og koma ti at bjarga EF nóg- | mikid av fiski, og viðvíkjandi Janmark so er okkara sam- |handil við teir av so stórum | týdningi fyri okkara veiðuflota, jat hetta eftir míni metan kem- jur at vera avgerðandi í okk- ara stødutakan til EF. | Men samhandilin er so bara ein sida í hesi fjølbrovttu sak; |í okkara tilknyti til Danmark er so mangt, mangt annað, ið ikki kann teljast í krónum Eg skal her bert nevna tvey ting, og tað er tann aldar- gamli ríkisfelagsskapurin, og (so tað sum telur allarmest | nevniliga heimastýrislógin av 1948; fari ti at tríva i ymist | hesum viðvíkjandi. Men áðrenn fari eg at ávarða allar okkara fólkavaldu | umboðsmenn, sum hava nak- 10 sum helst fyrilit og kenna er nakra ábyrgd fyri tí fólki er býr. At nýla størsta var- mi tå tað ræður um broyt- ingar í tí skipan, sum vit liva undir í dag. Hetta veri vinnuliga, tjóðskaparliga mentunnar- |liga, tí tað finnast valla nøk- seg or ur skipan, ið hóskar okkum | betur enn tann vit liva undir | just í dag. Fari ú at rópa eitt varskó | til øll, sum vilja hesum landi |væl. Hvussu víkir og vendir. | hvat vit foroyingar einaferð velja: gerast fullir limir i EF, |slanda uttanfyri, ella eitt triðja: eingin broyting av tydningt í heimastýrislógini av | 1948, hvorki so ella so Og eitt aftrat. vit eiga at meta oll, sum vilja antasta forkoma, og gera seg inn á hesa = skipan sum verstu ill- menni og folkafievinda Um heimastýrislógina er jannars tað at at siga, at hon (kom í tókum tíma. Hevði ikki tann skilabetri og stødu- fastar; helmingurin av Førova fólki m hvorki vildi lúta folkaflokshotiumt fullveldis- eyli ella tjóðveldi rakstrar- Im tað Im ein maður, hí landið tá óivað farið lt av knóranum. Hetta hendi tíbetur ikki. í la 1972 kenna vit úrslitið á í uppgerð. sum tá fór Írar AL rætt kós var sett, er n sum ivast um, og at tad geylandi afturhaldið eftir hetta fekk dyggiligan lærupen- ing og kjafifisk, skal vera teimum væl umt. Vit liva i dag undir heims- ins bestu stjórnar- og valuta- skipan, sum fleiri aðrir øv- Føroya | unda okkum, vit hava rúmast