mikudagur 3. mai 1972síða 3

NR. 33. — 3. MEI 1972 SOSIALURIN ÅÉ[f[ [AA [AA AA AA AA AA AA AA AAA AA AA AA AA AA [AA [AA [ [ [AA [ [ [ [ [ff [Af [ [[[[[|f|ffVf— + ODO ———— Le EA SOUND. PERSON NASA MOR AD SA OOA OAO AO, SATA TU —————— Nedennævnte stillinger ved folkeskolen pá Færøerne opslås herved ledige til besættelse pr. 1. august 1972: a. ved bygdeordnede skoler: Argir skole: En stilling som førstelærer(inde). En stilling som læ- rer(inde). Til stillingen som lærer(inde) vil der blive foretrukket en ansøger, der kan undervise i pigegym- nastik og/eller håndarbejde. Elduvik skole: En stilling som enelærer(inde). Eidi skole: En stilling som lærer(inde). Hestur skole: En stilling som enelærer(inde). En stilling som lærer(inde). Til stillingen vil der bliv« foretrukket en ansøger, der kan undervise i pigegymna- stik og/eller håndarbejde (evt. tysk). Kollafjørdur skole: Leirvik skole: En stilling som lærer(inde). Mikladalur-Trøllanesskole: En stilling som enelærer(inde). Sandur skole: En stilling som førstelærer(inde). Skopun skole: To stillinger som lærer(inde). Skuvoy skole: En stilling som enelærer (inde). Sumba skole: En stilling som lærer(inde). Tjørnuvik skole: En stilling som enelærer (inde). b. ved købstadordnede skoler med udbygning udover 7. årgang. Fuglafjørdur skole: En stilling som lærer(inde), en stilling som timelærer- (inde). Klaksvik skole: Tre stillinger som lærer(inde), fire stillinger som time- lærer(inde). Miðvágur-Sandvágurskole: En stilling som lærer(inde), to stillinger som time- lærer (inde). Runavík skole: En stilling som lærer(inde), eventuelt en stilling som timelærer(inde). Sandoy fællesskole: Tre stillinger som lærer(inde), en stilling som time- lærer. Strendur skole: En stilling som lærer(inde), eventuelt en stilling som 143 li timelærer(inde). Sørvågur skole: En stilling som lærer(inde). En stilling som lærerfinde), en stilling som timelærer- (inde). Toftir skole: 10 stillinger som lærer(inde), 1 stilling, eventuelt yder- ligere op til 7 stillinger, som timelærer(inde). Til stil- lingerne vil blive foretrukket ansøgere, der kan under- vise i et eller flere af følgende fag: dansk, engelsk, biologi, matematik, fysik, formning, træsløjd og spe- cialundervisning. Skolevæsenet omfatter 2 skoler, kom- muneskolen og øvelsesskolen. Der er behov for lærere ved begge skoler. Tórshavn kommunale skolevæsen: To stillinger som lærer(inde), 1-2 stillinger som time- lærer(inde). Til stillingerne vil blive foretrukket an- søgere, der kan undervise i fagene metalsløjd, gymna- stik (svømning) med pigerne. Tvøroyri skole: En stilling som lærer(inde), to stillinger som timelæ- rer(inde). Til en af stillingerne vil blive foretrukket en ansøger, der kan undervise í skolekøkken. Vågur skole: To stillinger som timelærer(inde). Til stillingerne vil blive foretrukket ansøgere, der kan undervise i et eller flere af fagene: drengegymnastik, orientering, formning og biologi. Vestmanna skole: Aflønning sker i løånrammerne 13/19/22 efter lov nr. 65 af marts 1972 om tjenestemænd m. fl. i folkeskolen på Færøerne. Til stillingerne ved bygdeordnede skoler er der tillagt tjenestebolig eller bo- liggodtgørelse efter de tilenhver tid gældende regler. De lærere, der ansættes, er pligtige til helt eller delvis at gøre tjeneste ved de skoler, hvori børn fra vedkommende kommune i henhold til kommunens skole- plan måtte gå i skole. Ansøgning om de ledige stillinger indsendes til Færøernes skoledirektion sna- rest belejligt, og således at de er skoledirektionen i hænde senest den 9. maj 1972. Seminarieelever, som forventer at bestå lærereksamen i indeværende eksa- menstermin, vil kunne søge stillingerne. Ansøgningen vedlægges en udtalelse fra seminariets leder om de hidtil opnåede resultater og elevernes kvalifika- tioner iøvrigt, medens eksamensbeviset eftersendes til skoledirektionen, så snart det er udfærdiget. Ansøgning indgives på skema, der fås udleveret hos skolelederen eller på sko- ledirektionens kontor. Eventuelle ansøgere uden for Færøerne kan anvende det i den danske folkeskole benyttede ansøgningsskema. Såfremt intet andet er unført, vil en ansøgning til en skole blive betragtet som omfattende samtlige de ved skolen opslåede stillinger. Ansøgere, der alter- nativt ønsker at søge flere af de opslåede stillinger, må indgive ansøgning sær- skilt for hver skole. FÆRØERNES SKOLEDIREKTION, Torshavn, den 24. april 1972. P.dv. A. J. ARNSKOV ÉT FØROYA LÆRARAFELAG: Sig mær eina søgu Il. 2. hefti, 64 síður »Sig mær eina 'søgu II< er í hesum døgum komið í bokabådirnar. | Hetta er tiltak, sum vit eiga lat verða lærarafelagnum takk- |samt fyri Her eru 12 søgur, (sum Odmar á Steig hevur |savnad saman og lagt útgáv- [una til rættis, flestar eru) týddar, men her eru eisini | Heinesen og Odmar á Steig, eftir = Rólant 1 | upprunasøgur eftir Jens P. | og umsetingar SÍÐA 3 BOKAUMMÆLI hansens, tað er sum um 1 teimum er goymdur hitt mest rotføroyska. Permuna hevur Magni Dals- guard teknad, tad er vøkur litað mynd av heimbygd rithøvundans, sømuleiðis hevur Magni fleiri tekning- ar í bókini, eisini hava Jan- us Kamban og Ingálvur av Reyni ríkað bókina við hvor tekning. Grafia hevur klisjeir, og prentingin sínari gjórt | Lenvig Steingrim Niclasen, |J. Enni, Jákupi av Sundi,| Theodor Hansen, J. M. Kjeld |Knút Olsen og IngerO Han- | | sen. | Vit hava ofta lyndi til at |finnast at mongum sum verð- lur givið ut og fílast kanska | lá kostnaðin. Tad er tvørtur- |imoti at frøast, at lærarafelag- ið fær utgåvur av tílíkum og jog gevur hetta okkum eisini leina mynd av ti, sum fleiri av lokkara— lærarafólkum takast [vid í lotum uttanfyri dagliga | skúlaarbeiði, og tað eiga tey |góða tøkk fyri. Hetta er góð- lar søgur, sum eru væl skriv- laðar og væl týddar. Z. Heinesen hevur teknað litaðu permumyndina (mamman, sum lesur fyri børnum sínum) Martin Joensen hevur teknað mynd- | tmar á síðu 11,19 og 23 | annars eru myndirnar norsk | ar Einars prent hevur | greitt hesa snotuliga lítlu | søgubok væl úr hondum | Kostnadurin er kr. Il. | [. I SAMAL JOHANSEN: 'Heimbygdin og aðrar 'segur Vidhvørt fert tu undir at lesa |eina bók, okkurt skrift e. t. vid einum vissum dømihugi, væntar einki neynvert, og aðratíðir fert tú undir at lesa av huga, tí hetta kennir tú er | lestur, sum ogn er í. Tað er |við hesum seinra í huga, tú tekur bók í hond, sum bert | rithøvundanavnid Sámal Jo- | hansen, í hesum viðfangi | snotuliga útgávan av »Heim- | | | bygdin Og aðrar søgur«. Her er (13 sgur tær tiggju frå rithøvundanum sjálvum og Lummaklúturin (H C. Andersen: Flipperne), Sig- rid Stórráða (Selma Lagerløf) og Haraldur kongur og ís- lendingurin (úr donskum). | Søgurnar eru allar = stuitar, | passaligar eisini til upplestur, | og væl ið frásagnirnar sita, |lætt og ljómandi er orðalagið: hugheimi meistarliga úr hondum greidd. rithøvundans, er | myndin frå heimbygdini, barna || er væl ur hondum greidd av Norðlýsinum í Klaksvík. Tað er Føroya Lærarafelag, sum gevur út. Kostnaðurin er kr. 15 Framhald frá 1. síðu (1) Hvat leggur tú — størstan dent á í samráðingarúrslit- inum? At grønlendingar gingu við til at meginreglan í vinnulóg- ini frá 1967 um at fastbúgv- andi og ikki-fastbugvandi rík- isborgarar = so vítt møguligt skulu eiga sama rætt framyvir skal galda alt fimm ára skeið- ið til 1978. Her er at minn- ast til, at sambært samråding- arúrslitið við EF er talan um eitt yvirgangsskeið ella eitt »avviklings« skeið, sum ikki avgjørt skuldi vara í full fimm år. Harnæst — og tað hevur kanska stórra týdningin, at grønlendingar vilja samráðast um serrættindini aftaná 1978, eisini sjálvt um Grønland og Føroyar fara i EF ella bert annar parturin. Hetta sigur í sjálvum sær, at hóast teir tríggir partarnir Grønland, Danmark og Før- ovar fara hvønn sín veg Í marknaðarmálum, so ber rík- isfelagsskapurin í sær skyldu till at hvor roynir at veita hinum pørtunum bestu sømd- ir. Hevur tú nakað at leggja aft- urat ti, tú frammanfyri hevur sagt? Bert tað, at eg meti tað hava alstóran tydning at ein felagsnevnd av grønlendingum og føroyingum verður sett. Tá hon hevur grøitt setning sin, er einki i vegin fyri, at hon åtekur sær aðrar vinnuligar mentunnarligar = og sosiálar uppgávur, sum hava felags áhuga. | Meðan vit vóru í Godthaab handaði eg landsstýrisins vegna landsbókasavninum har eina føroyska bókagávu í 275 bindum, sum lýsir foroyska mentan og sum sigur frá for- oyskum viðurskiftum, hetta er ætlað grønlendingum til | kunnleika um Føroyar, og vita Vit, at teir fegnir vilja geva landsmønnum sínum tað yser- | vice, at kunna læna annað | Í |her er maðurin grundfestur í jeinum føroyskum búna, sum ikki kann ver ameira ektaður | tá skrivað er gott foroyskt mál. Tað er ogn í teimum okk- ára. sum nú fara at teljast millum tey eldru. sum við penni teirra ríka bókaheim okkara við tílíkum, sum kom- Sámals Jo- ið er úr hondum enn grønlendskan og danskan lesnað. Eg trúgvi, at betri samband tjóðirnar báðar hava hvor við aðra, stórri = kunnleika tær hava hvor til aðra, lættari er at samvinna. Ti buðu vit eis- ini øllum landsráðslimunum at koma til Føroyar sum gestir løgtingsins i ár ella næsta ár.