Sosialurinarkiv
Sosialurin 1972-06-10, síða 6
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 10. juni 1972síða 6

‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

SÍÐA 6 Framhald frá 5. síðu. (1) Landingerne Hvad vil der ske for dansk fiskeri, hvis vi ikke kom mer i EF? Så må man vente, at si- tuationen med hensyn til af- sætning bliver vanskeligere end vil bestå, nu. Toldsatserne og vi vil blive undergivet import- regulerede mekanismer, som EF arbejder med. Hertil kommer, at Storbri tannien efter alt at dømme så EFs regler herunder gælde for til det indtræder i EF på fiskeriomrádet, importen, vil den danske fiskeeksport britiske marked. Vil OTSÅå også restriktioner ik- de svenske disse ke ramme landinger í danske havne, Danmark kommer med i mens Sverige holder sig uden- | for? Sverige meget inter- at svenske ger kan fortsætte, og det dan set op til Danmark at be- er esseret i de er stemme dette tenteret, planer om at ændre dc aktuelle > nuvær- er der ingen ende forhold. landingsretten om Udover selve spørgsmålet ogSå er der told og importregulerende for- anstaltninger for fisk fra sven- | ske kuttere, men der er her| tale om et område, hvor der gælder fælles regler i alle EF- landene. Det er endnu lidt svært at! sige. hvordan disse spørgsmål stiller sig. eftersom der ikke foreligger en afklaring af Sve- riges forhold til El Kan dc landske og fæl ask landing gsá oprethol des? Ja. For Færøerne gælder, at der er aftalt en ekstra frist på | fra |. januar 1973 og inden for dett tidsrum skal der va truffet en ende lie afgøre! men i de tre år kan landinger regå toldfrit. Ti års eneret Er alle problemer vedrør ende fiskerigrænser afklaret? Fra sommeren i fjor til midt í januar í år har man/ forhandlet netop disse spørgs- | mál i EF, og vi har været med hele tiden. Aftalerne erl nu en realitet. I EF er det en grundlægg- ende regel, at alle EF-landes fiskere skal have lige adgang til nationale fiskecområder, men denne hovedregel har man be- sluttet at fravige de første ti år. så de lande, der ønsker det. kan bibeholde eneretten til fiskeri inden for seks sø- mil. For visse områder, f. eks. | langs en del af den jyske vest kyst, vil fiskerigrænsen fortsat være 12 sømil i disse ti år, og samme ordning gælder — visse andre steder som f. eks. Grøn land og Færøerne. Inden de ti år er gået, skal man tage problemerne op igen på baggrund af de indhøstede erfaringer, og jeg vil tro, at 12 mile grænsen vil blive op redtholdt dz steder, hvor be- folkningen i særliz grad er af- hængig netop af fiskeriet. Men skal der være mening med hovedreglen om lige adgang til fangstområderne, må man følgelig stile mod, at hvis | landin | Sa | Såvidt jeg er or- | Bannað at ganga við longum hári Byarstjørin í Saigon hevur bannað øllum hermonnum, at ganga við langum hári. »Sum nú er, kann avgjørt ikki verða hugsað um mótin er langt hár o.sfr., orsakað av stóðu = landsins og byarinsk, sigur býarstjórin. Tað er stutt síðan, at her- monnum í Vesturtýsklandi varð bannað at ganga við langum hári. Danska sparinevndin heldur fram við nevndararbeiðinum folkatings- | Sparinevnd danska | ins hevur vidgjørt uppskot Per | Hækkerups, buskaparrådharra, | og hevur avgjørt at halda fram | vid nevndararbeidnum, eftir at | fólkatingið er farið i summar- | frí. færst við sum skulu tey sam- nevndin mál, verða Tad, sum í latuni. eru setast við lóg | em grænserne ophæves eller aftrap for medlemslandenes fiske- fartøjer. pes Dansk mønster Konsulent Kallsberg FFs embedsmænd í erad har skelet til dansk fisk- eri. da man udarbejdede mar- | kedsordningen for fisk i de nu seks EF-lande. tilføjer, at høj værende Meget få lande har et så effektivt arbejdende fiskeri som Danmark. og da man i EF satser på at fremme et ra- | tionelt og effektivt fiskeri, er det naturligt, at man har søgt al nyttiggøre erfaringerne fra det danske system, om man kan bruge dette udtryk. Dansk | fiskeri og fiskeomsætning — er | 5 - væsentligt mere avanceret og | længere fremme i strukturtil- | pasningen, end man kender i | de fleste andre lande í Europa. Í Danmark betragtes det | næsten som en menneskeret al- tid og overalt at kunne købe friskfanget fisk, men så vidt er man langt fra i et land som Tyskland, hvor man mange inde i landet slet til at få frisk fisk steder kender havet. fra | har QU leg tror, dansk fiskeri meget godt i venie i EF, det er min faste overbevisning at fordelene langt opvejer de ulemper af fortrinvis teknisk karakter, som altid følger med, når man går ind i et fælles- | skab, som EF er det. selv | fiskeri- | Folmer Larsen. SOSTALURIN Barnalegan i Zarepta Hevur tú ongantíð verið á barnalegu í Zarepta? Kom so í summar! Tú ert hjartaliga vælkomin, um tú gongur í sunnu- dagsskúla ella ikki! Ógloymandi dagar saman við 70—80 javnaldrum! Størsti dentur verður lagdur á at læra Bíbliuna at kenna og Jesus Kristus, frelsara heimsins. Umframt er alt møguligt, sum hugtekur eitt barn. Útferðir til vatn, fossar, dalar og gjáir, kappingar, leikir. kappróður og ítróttur. Teir gráu regndagarnar verða broyttir um til ljósar og hugnaligar veitsludagar jí spælihøllini og (ti | nýggju svimjihøllini, við hitaðum vatni. Seinasti innmeldingardagur er broyttur til mikudag- in 14. juni. Vit nýta sama aldursmark sum skúla- klassarnir, so tey sum fylla 9 ár innan 1. februar 1973 sleppa við til barnalegurnar og tey sum fylla við til ungdómsleg- INNMELDILSI: Eg mekli meg hervið til lið nr | Fornavn: „Eftirnavn: | Bústaður … … Fødingard. og -ár | (í Klaksvík og Havn bylingur, gøta og nr.) | | | Undirskr. foreldra (fyri banaleg.) | | Skræðið henda seðilin frá og sendið hann til Za- | repta, Vatnsoyrar Vegna barndleguna í Zarepta PÁLL POULSEN ZACH. ZACHARIASEN | Vit hava altid á goymslu | alt tilfar til blikksmid sanitet | hitaverk ventilation ikke | AM UW Verdur sent "dEJMiCN um alt Tlf. 1 1071 . Tórshavn landið 15 ár innan somu tíð, sleppa una. Ætlanin er at byrja leygardagin 1. juli við barna- legu. Hon verður í 6 vikur, 3 víkur fyri dreingir og 3 vikur fyri gentur. Aldurin er 9 14 ár og kostnadurin er tann sami sum fyrr: Kr. 60.- og tå er allur ferðakostnaðurin til Vatnsoyrar og heim aftur íroknaður. Tó kostar ungdómslegan kr. 80,- Vit skipa sjålvir fyri ferðini vestur og heimaftur við bussum. Aftaná 14. juni fáa tit so nærri at vita hvat tit skulu hava við og hvussu tit skulu ferðast. Lið 1. |. juli— 7. júlí; dreingir 13—14 ár. | Lið 2. 8. júli-14. juli: dreingir 11—12 ár Líð 3. 15. juli—21. juli: dreingir 9—10 år Lið 4. 22. juli—28. juli: gentur 13—14 ár Lið 5. 29. juli— 4.aug: gentur 11—12 ár Lið 6. 5. aug —ll.aug.: gentur 9—10 ár Lið 7. 12. aug—18. aug: ungdómur 15—17 ár NR. 43. — 10. JUNI 1972 Telefon: 5148 - 5265 — Telgr.: Kjalbro, Klakksvík ” Telex 20 | KLAKKSVÍKAR TIMBURHANDIL Pí. J. F. KJØLBRO | k så Kjolestoffer Polyester Jersey 100 "}, strygefri í sidste nye mønstre og farver. Direkte fra væv til Dem fra 24,- kr. pr. m+ moms og porto. Bredde 140-150 cm. Fabrikant J. Nørgaard KEYPID. - —— LESIÐ...