leygardagur 10. juni 1972síða 5

NR. 43. — 10. JUNI 1972 SUSTIALUR:N Úr danska blaðnum »Vendsyssel Tidende« hava vit hesa samrødu vid Einar Kallsberg: Store muligheder for dansk fiskeri Markedssekretariatets sagkyndige i fiskerispørgsmål fortæller om, hvad dansk tilslutning til EF vil betyde For fiskeriet vil dansk tilslut-| marked er det vigtigste for fi- | Í ning til EF betyde væsentligt | bedre afsætningsforhold med fuldstændig fri adgang til et stort europæisk marked. Fiske- eksporten slipper for told og mængdebegrænsninger, og dansk fiskeri fár mulighe- der for at ekspandere hurti- gere, end de fleste måske fore- stiller sig. Denne vurdering fremsættes af markedssekretariatets sag- kyndige í — fiskerispørgsmål, konsulent Einar Kallsberg, som har deltaget i alle ger om dansk fiskeris proble- mer i forbindelse med Fælles- markedet. — Omkring 60 pct. af den danske fiskeeksport går i dag til de seks lande i EF og til England, som optages i de europæiske fællesskaber pr. 1. januar næste år, siger konsu- lent Kallsberg. Det vesttyske tjak um EF Hvørs vilji? | Hví skulu vit siga NEI TIL FEC, tá oddafiskarnir bæði innan danska og norska sosial- demokratiið siga ja. Leið- ararnir siga ja, men meirilut- in av teirra veljarum sigur nei. Jú. men, hvønn umboða so Krag og Bratteli, tá teir íkki umboða fakfelagsrórsluna og sínar egnu veljarar? Hesin spurningur verður vidgjørdur í niðanfyristandandi = grein, í hevur staðið í norska stjórnar- blaðnum »Arbeiderbladet«. Hví er Arbeiðaraflokkurin so altráur eftir at sleppa uppí EEC? Fyrrverandi = svenski javn- aðarforsætisráðharrin Tage Er- lander hevur orðað eina mål- setan, sum eg vil halda ber í móti einum slag av demokrat- iskari kapitalismu. T. E. sig- ur: samfelagið er í stórum so skipað, at kapitalognirnar ha- va varðveitt rættiliga stóra makt uttanum lóggávuvald og forhandlin- | | mel ið | í Á . | felagnum er órættvíst, og eitt| am ; „8 | ídnir medarbeidarar í yvirbygn| *.... ; : | vilji er til tess, at raka kapi- | for prisstabilisering, | betaler hovedparten af. | mindstepriser | | | | i skeeksporten til EF, og det vil kunne udbygges — betydeligt, m í pá andre markeder i EF vil der formentlig kunne regnes med stigende afsætning. For dansk tillige være en vinst at hente en en også god Og fiskeri vil der betydelig i de ordninger som EF hovedsynspunkt er, at skal have garant for alle vigtige Selv om man alle- | har den fornødne hjem- for mindsteprisordninger for en del af det danske fiske- ri, har man kun gennemført mindstepriser for rødspætter. Som deltager i EF må man | indstille sig på ordninger, der | Ft fiskerne erede fiskearter. rede bliver mere omfattende end | blot at forhindre, at priserne | går í bund. | Frit stillet Hvor langt er man i det) nuværende EF med gennem. | førelsen af fiskeriafialerne? | - Man er ikke nået særlig | vidt det må indrømmes, og | det hænger bl. a. sammen | med, at ordningerne i EF for | fiskeriets vedkommende er for- | holdsvis nye. De første trådte i kraft 1. februar sidste år, og hidtil er de kun gennem- ført få steder, men i de neste måneder er der kommet | | se- | || men alt tager jo sin tid, ikke Í - | . mindst gennemførelsen af ei Í s > > < 8 Konsulentens så komplicerent system, som | >blá bog« | EF-mindsteprisordningen má siges at være nar Kallsberg. 39 år, : 1 | : "| = > | Å Vil det danske system x aksvig på Færø- = . ØD Cc ; SV | 1961 med fiskeauktioner kunne op- erne. Cand. polit. i 0 ) : retholdes i El og samme år ansat i fl- ; nansministeriet. ro ár Ja, det er nærmest som senere til Færøerne for skræddersyet til EF, og det at løse særopgaver, og må betegnes som helt ideelt i efter endnu fire måneder relation til prisordningen. | i København udsendt til Forudser man begræns- den danske ambassade í ninger i landinger? | Washington som finans- Á kreter Man kan tænke sig no- SR CLÆI. P | Hjem til Danmark i get i den retning, men det er i 4 < x . 1966 og siden december | et Spørgsmål som fiskerne 1968 ansat í udenrigsmi- || selv må løse gennem deres tprip arkedssekre | producentorganisationer nisteriets markKeassekre- Í Kommer der Á Á Á tariar som saskvndig í | Kommer der en periode med færøske anliggender "Be for store landinger og påfølg TØS < EEN CT. | . skæftiger sig endvidere ende lave priser v il man for- med 'grønlandske proble modentlig træffe modforholds- 1 = c ; C- . . 1 . mer i relation til EF regler, fordi man selv skal bi i c . 1 samt med danske fiskeri drage med en del af omkostn > z c > - I . spørgsmål. Fra 1. august |ingerne ved — mindsteprisordn- skal han i to år være til ingerne. og man vil derfor < « i € < . . . . . være ”ressere í (do; rådighed for Færøernes || fe mleresskret í at UNGE. landsstyre lat for store tilførsler bliver et 1 | varigt. fænomen. | Men i samme forbindelse i fuld gang med ombygningen. | Må Jeg nævne, at den enkelte Man har dog tilstrækkelige | fisker fortsat vil være fuld- stændig frt stillet med hensyn erfaringer til at kunne sige, at mindsteprisordningen i EF vir- ker i praksis. Mindsteprisen pá f. eks. sild af god størrelse og kvali- tet í EF er for tiden 97 øre, til, om han vil med i produ- | centorganisationen. Der bliver | ikke tale om tvang, og der vil formentlig stadig være at køre sit eget løb uden for organisationerne, men så bliver | skub i tingene, og nu er man|og den er ved at slå igennem, det på egen risiko. | stjórn. Tað, sum er høvuds- | uppgávan hjá arbeidararørsl- | uni, er at varðveita núverandi | maktina soleiðis, at henda stødan yvirhøvur verður hild- in i javnvåg. Sosialdemokratiið verður so- statt ein umsitingarligur for-) myndari hjá ti kapitalistiska samfelagnum. Sosialdemokrati- | ið góðtekur, at maktbýti í sam lítið harkalið av kapitalognar- | um hevur alt ov nógva makt. | Góðtakan av slíkum politikki er at smyrja eina alt annað | enn luktfría smyrslu av demo-| kratiskum hugsjónum yvir ein) beiskan og órættvísan veru-| leika. | Tað er henda leið, ið førir | FEC. Men kortini, verður sagt, er| tað rætt av demokratisku ar- beidararørsluni at fara uppí EEC. »Demokratiska kapi- talisman« er just tann ideologi- til | Europa. vid | EEC's er grundvøllur kapitals- | dag hóvar teimum, fremst sum oe in, sum best sum fryst og aftanfyri EEC, fingið síni sjónarmið hava áhuga og mål til tann berandi miðdep-| ulin í Rómsáttmálanum. Rómasáttmálin er og verður áhugamál | teirra | lýsir Uppá sameina | eitt skjal. ið kapitaleigaranna. treytir er ætlanin at Tað at samarbeiða undirgeva hetta at samarbeiða | sum ikki eru) Grundvollur og seg Europa, er uppá treytir, arbeiðaranna. sosialdemokrat- | verður at vera | lutur EEC ins, og anna í inginum at lappa uppál eina skipan, hvors grundarlag er órættvíst. | og Kann tað vera rætt frá | einum sosialistiskum sjónar- miði at stongja landamørk- | ini? Er hin einstaka tjóðin í| ikki = ótíðarhóskandi og | ónýtilig? | Fólk, sum talað niðurset-| andi um hitt tjóðskaparliga | sjålvrædi, hava ikki skilt leik: | lut í dagsins stóðu. Ein tjóð er ein arbeiðsfelagsskapur. | standa | ITjóðin er ein náttúrlig eind, |sum í øldir hevur ment seg gjógnum fólksins arbeiði. Og) | kemur henda eindin til sjónd- ar í ótaldum stovnum og fel- | øgum. Tann tjóðskaparliga eindin jer ein demokratisk verja móti |ti falska internationala — råki- | |num, ið kapitalurn flýtur á.) | Kapitalurin — vil leggja niður landamørk, ti á henda hátt verður tað møguligt at fjala maktina enn meir, gera hana ósjónliga = og trygga. Innan tann demokratiska karmin, ið kann vera um tað einstøku tjóðina, ber hóast alt til, um | talin, fylgja honum og stýra honum. Tað er ein sjálvoyðileggj- andi mannagongd at gera tað einstøku demokratisku tjóðina veikari. Ein treyt fyri at eitt demokrati kann virka. € eindirnar ikki eru ov sti |eg vil meina, at tað er citt alment prinsipp, at tess stóri. eindirnar eru, tess meiri óde- mokratiskir verða stovnarnir. Skulu vit meðni standa muligt | SÍÐA 5 Gode havne Hvordan er dansk fiskeri rustet til EF? Særdeles godt, fordi det er meget effektivt og konkur- rencedygtigt. og desuden har dansk fiskeri ofte bevist sin tilpasningsevne Af positive sider vil jeg og- odt nævne, at på lidt læn- gere sigt vil danske fiskere | og dansk fiskeri í det hele ta- | get kunne få fordel af de me- get velplacerede, navnlig nord- og vestjyske fiskerihavne. De ligger tæt ved fangstfelterne rimelig afstand fra store mforbrugermarkeder, og derfor venter jeg behov for, at havnene og havnefaciliteter- ne i f. eks. Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og bjerg må udbygges endnu me- re, de kan landinger, | virke fisken ea . + . . Efter min vurdering har de store jyske fiskerihavne en be- tydelig fremtid for sig, fordi der er betydelig kortere sejltid til dem fra steder, hvor en væ sentlig del af fiskeriet foregår, og í de et Es- så modtage større man kan til- org Sd pá stedet. sig | Kort sejltid giver forholdsvis | lang tid til at fiske og bedre mulighed for at tilføre marke- det frisk fisk, og det er hvad | fiskerne er interesseret i. | Framhald á 6. síðu. (1) | óvirkandi uttanfyri ytað nýggja | Europa<? Fin høvudsuppgåva hjá demokratisku sosialismuni er, | at seta upp ímóti ti råki- | num, ið kapitalisman flýtur á. At savna maktina yvir 300 400 milliónum fólkum í eina ti see |14 mans stóra kommision í Bruxelles, sum er óheft av parlamentariskari = makt, er ein mannagongd, sum fylgir i fótasporum kapitalismunnar. Hetta er ósamanberligt við de- mokratiska £ sosialistiska tankagongd. Maktin eigur at verða skipað í minni sjálvstýr- andi eindir, og tað umfatandi samarbeiðið eigur at Í og og ei hvíla i prinsippinum um sjálvavgerðar rætt í stórri stórri ringum | rundan um sjálvstýrandi eindirnar. Tað demokratiska sjálvstýrið á virkjum ar- beiðsplássum eigur at vera erundstóðið undir eini nýggj- demokratiskari sosialismu. "ann vegur, sum hetta fram- tíðarútlit fy'-ir gongur burtur, burtur frå EEC. | EEC hugsjónin er ikki okk- | ara. og tær or