leygardagur 7. oktober 1972síða 3

NR. 75. 7, OKTOBER 1972 SOSIALURIN SÍÐA 3. Trygve Bratteli: uropeiskt og norrønt samarheiði er hvor sítt Norski forsætisráðharrin Trygve Bratteli fekk ikki ynski sitt framt næstseinasta mánadag, tå folkautkvødan var í Noreg um EF. - Hetta er eitt undantak, ti politikkur stjórnar- innar hevur verið væl umtóktur, sigur Bratteli Norski forsætisráðharrin, Tryg-|frá sær saman við stjórn síni, | ve Bratteli, vann íkki frama í|um meiriluti varð ikki fyri ynski sínum um at Noreg skul- |leita inn í henda fe di gerast limur í EF. Trygve Bratteli, araflokkinum, gjørdist forsætis- | hug ráðharri i Noregi í fjør, tå Per | skapin, Borten ur Centerflokkinum fór hitt Trygve Bratteli, ur Arbeið- at agsskap. | folkaatkvøduna, sum norska folkid er ikki leita inn i felags- hava fleiri blaOmenn forsætis- Aftanå syndi, at at | — Eg vil ikki halda, at hetta jer rætta løtan at tala um hetta, |men politikkur okkara í síni | heild hevur verið væl umtókt- og meirilutan hava vit havt. | ur, | Hvussu kann politikkurin |sigast góður at verða, tá nor- |ska fólkið vrakaði hann? Ja, í hesum vit ikki beint. | Varð Noreg ikki búgvið lat taka hesa avgerð? máli høvdu | Hvorki Noreg ella Dan- | Í mark tóku avgerðina, nær fólka latkvoðan skuldi verða hildin, |men harímóti felagsmarknaður- |in, tá ynskiligt varð, at útvikl- lingurin skuldi ikki verða stede- frá, sum forsætisráðharri. Í | ráðharra, og sett honum spurn- | aður. stjórn Bortens, vórðu allir teir | ingar. | lan borgarligu flokkarnir umbodad- | . | Er ætlan un + ð L UrOpa- ir. Orsøkin, at Borten legði frá | - kað | á AÐ gs ? | even ' tt | útsjóndini hervið døkk sær í einum valskeiði var, at | "920 POUUSKL VITO: longur Nei, eg vil ikki siga, at stødutakan stjórnarinnar varð! Meginpartin av æviskeið |so er. Áskoðan mín, viðvíkjandi ikki at fara í EF. mínum havi eg verið politikk- | Europa-útsjóndini — verður íkki Trygve Brattelj vildi harímó- aft Fh kn hevur „eitt um broytt, hóast N reg fer ikki ii, at Noreg skuldi gerast limur, | S'P40 k ag. = felagið skal Uppi: Eg meti tað ven m men kortíni vrakaði norska |4Ygera framtíðina | stórum týdningi, at Bretland fólkið forsætisráðharran. Brat- Folkaatkvødan sýndi, at:5979 limur í Ef teli hevði avgjørt, áðrenn nor- | meiriluti var ímóti norskum| Søga europearanna hevur i sku folkaatkvøduna um EF- | limaskapi. Týðir hetta eitt ætt- |verunleikanum verið avgjørd spurningin, at hann fór at leggja Jarskífti í Arbeiðaraflokkinum? við — vidurskiftunum millum Røde obligationer med serienumre 1001 —3000 og løbenumre 2001 —3000 incl. 36. trækning 5. september 1972 Folgende præmier er í dag udtrukket serie løbe serie løbe serie løbe serie løbe serie løbe serie løbe nr. nr. nr. nr. nr nr. nr. nr. nr. nr. nr. nr. 250.000 kr. 2317 2890 100.000 kr. 1828 2124 1872 2821 2418 2421 50.000 kr. 1568 2213 2039 2064 2153 232: 2719 2237 25.000 kr. 1219 2135 1368 2745 1969 27 2415 2164 1245 2388 1528 2887 2100 2348 2547 2255 10.000 kr. 1188 2985 1479 2785 1976 2710 2276 2725 2767 2521 1199 2398 1635 2443 2019 2771 2363 2230 2797 2536 1243 2563 1672 2990 2022 2981 2768 2613 2803 2903 2050 1376 2161 1871 2191 5.000 kr. 1009 2619 1381 2373 1743 2947 2155 2118 2616 2992 2883 2700 1012 2812 1434 2881 1775 2585 2251 2517 2623 2931 2933 2190 1049 2992 1494 2256 1831 2397 2367 2188 2681 2419 2942 2060 1154 2190 1502 2310 1920 2356 2495 2436 2715 2548 2942 2170 1188 2666 1593 2264 1978 2689 2592 2162 2863 2809 2974 2216 1300 2936 1599 2756 2002 2007 2607 2937 2882 2857 2979 2848 1315 2548 1614 2097 2008 2533 2612 2838 1.000 kr. 1354 2752 1589 2810 1884 2816 2190 2600 2450 2139 2731 2708 1385 2786 1591 2773 1905 2136 2191 2150 2467 2008 2753 2181 serie løbe 1388 2184 1597 2741 1941 2427 2215 2953 2539 2352 2768 2117 mr. Mr. 1427 2254 1607 2196 1944 2813 2218 2617 2551 2493 2768 2118 1058 2310 1447 2469 1612 2677 1961 2395 2241 2669 2581 2036 2771 2537 1065 2734 1454 2960 1647 2534 2002 2555 2249 2029 2590 2577 2786 2517 1078 2983 1455 2144 1671 2909 2013 2020 2250 2980 2617 2887 2816 2971 1093 2753 1461 2519 1675 2876 2036 2787 2271 2308 2623 2173 2840 2125 … 1152 2762 1474 2294 1706 2730 2059 2495 2279 2982 2633 2894 2893 2158 1198 2626 1494 2386 1734 2210 2060 2078 2289 2268 2643 2216 2904 2007 1252 2643 1520 2781 1765 2988 2079 2755 2346 2956 2666 2087 2948 2391 1275 2918 1529 2794 1767 2242 2111 2293 2384 2165 2684 2158 2952 2408 1282 2052 1530 2861 1791 2719 2130 2244 2394 2427 2712 2902 2986 2078 1303 2789 1552 2324 1854 2707 2138 2135 2420 2296 2716 2522 2998 2317 1314 2746 1564 2076 1881 2886 2170 2937 2449 2441 2731 2515 500 kr. 1176 2947 1601 2073 2039 2880 2335 2870 2610 2847 2799 2010 1183 2368 1622 2026 2040 2130 2338 2204 2625 2037 2800 2832 serie løbe 1201 2489 1685 2124 2067 2907 2378 2462 2626 2738 2833 2809 nr Mr. 1272 2804 1698 2565 2108 2111 238i 2104 2658 2795 2852 2320 1012 2048 1291 2903 1733 2343 2114 2649 2382 2839 2697 2565 2852 2944 1063 2516 1325 2054 1736 2763 2122 2523 2429 2001 2698 2807 2862 2464 1074 2156 1361 2357 1738 2967 2141 2360 2464 2538 2707 2658 2864 2311 1107 2174 1397 2991 1751 2114 2171 2190 2474 2895 2709 2011 2888 2949 1135 2716 1417 2507 1781 2482 2191 2971 2497 2597 271i 2355 2889 2920 1135 2717 1434 2831 1823 2535 2208 2028 2545 2251 2721 2714 2890 2276 1140 2244 1442 2002 1831 2687 2212 2072 2553 2854 2733 2559 2892 2194 1143 2148 1459 2861 1877 2634 22i9 2374 2562 2956 2745 2981 2911 2929 1147 2407 1512 2394 1882 2732 2237 2318 2566 2324 2746 2133 2914 2678 1154 2967 1522 2204 1945 2514 2254 2173 2575 2675 2763 2806 2996 2035 1171 2538 1556 2208 1996 2189 2315 2123 2589 2764 2770 2662 . 100 kr. Alle obligationer med løbenr. 2119 eller løbenr. 2806 uanset serienr. (I alt 4000 præmier) Numrene på ikke indløste præmier fra de seneste fem trækninger vil — ligesom samtlige oven- stående numre — blive opført i den officielle trækningsliste, som kan købes for 35 øre i bladud- salgene fra den 12. september d. á. Trækningslisten vil i øvrigt ligge til eftersyn í postkontorer, banker og sparekasser. Præmieudbetalingen finder sted i banker og sparekasser fra den 13. sep- tember d. å. Af kontrolhensyn vil der for præmier på 5000 kr. eiler større beløb hengå nogle dage mellem obligationens indlevering og præmiens udbetaling. Præmier, der er faldet i denne træk- ning skal være hævet senest den 13. september 1975. Efter denne dato er de forældede. Økonomi- og Budgetministeriet Í ' Í |Per Borten stjórn hansara legði frá sær, tá hon var ímóti | El -limaskapi. | Tyskland, Frakland o: land. Danmark og Noreg hava ikki havt somu ávirkanina. Fyri okkum er tað harímóti av stórum týdningi, at lutur okk- ara í hesum samarbeiði verður Ikki og at liggja eftir Verður Noreg nakað fyri aftaná at norska fólkið wY SUE. Bret- | við at Í - . . bert fyri at leggja størsta dent- hevur sagt nei til limaskap i EF? - Nei, eg haldi, at EF-kjak- ið hevur havt við sær eina po- litiska búning. Mótstóðumenn- inir løgdu undir valstríðnum stóran dent á tað tjóðskapar- liga, men oll viðurskifti — eis- ini tey tjóðskaparligu — verða vidgjørd í hesum felagsskapi. Mótstóðumenn mótmæltu eisini tí vanda, sum teir søgdu, fór at gera seg galdandi í felagsmarkn aðinum, á sama hátt sum við- urskiftini vóru millum Svøriki og Noreg á sinni. Men kortini ynsktu mótstøðumenninir und- an folkaatkvøduni, ein norrøn- an felagsskap, burturav. Hvussu verður stødan, nú Danmark hevur sagt ja til lima- skap í EF? Aftaná folkaatkvøduna i Noregi, næstseinasta månadag, segði eg, at Danmark fór ikki at gera Noreg nakra tænastu siga nei til limaskap in á norrøna samarbeiðið. Nor- rønt og europeiskt samarbeidi er hvør sitt. Og vissa er fingin fyri, at seinastu 25 årini er bædi norrøna og europeiska samar- beiðið styrkt munandi, sigur norski forsætisráðharrin, Tryg- ve Bratteli. Danskur lækni fer illa við aron- lendskum gentum Rådharrin fyri Grønland, mælir hesum hardliga Tjugu grønlendskar gentur sum hava starv í danska býnum |Herning, kenna seg illa Tær tora ikki at ganga å gøtunum, jog nakrar av gentunum hava noktað at koma til arbeiðis Orsøkin til hetta er, at tær lóttast atburð starvsfelaganna, laftaná at tær hava fingið hesi | boð frá einum lækna í býnum: | Tad er betur at tit fara | heimaftur til Grønlands. Í ti | býarparti, har tit búgva, hava | ikki tey bestu tilhald, og hetta | hevur eisini havt við sær, at |kynssjukan i Herning er farin |at gera um seg. Tær grønlendsku genturnar siga aftaná hesa åheitan, at tær ætlaðu at fara heimaftur til | Grønlands, men síðan tóku tær ta avgerð at halda saman mótmæla áheitan læknans. Ráðharrin fyri Grønland, | Í Í | Í | | | og Í |Knud Hertling sigur. at hevði hann verið høvudslækni i ti læknadøminum, har Herning er uppí, hevði hann beinan vegin sent eina áheitan til lækn an, um at leggja starvið frá | sær. Tí slíkt kann ein lækni ikki siga við tey, ið ynskja at fáa hjálp. uttan mun, hvorji fókini eru, sigur Knud Hert- ling. Eftir at mær varð boðað jfrå áheitan læknans til grøn- Knud Hertling, mót- Knud Hertling mótmælir harðliga framferð danska lækn- ans. jlendsku genturnar, kendi eg | meg illa. Knud Hertling sigur annars, Læknin hevur vid hesum jorðum gjørt gentunum órætt, |og tær verða at kenna svidan jav hesum, ið fram er farið, sig- lur Knud Hertling Ráðharrin fyri |leggur = aftrat, at landsráðið skal hava ein fund í hesum mánaða, og verður málið kanska vidgjørt tå, men um nøkur avgerd verdur tikin, er ikki greitt. Grønland grønlendska