mikudagur 7. mars 1973síða 4

f IF BÍÐA 4 Fiskimarksmálið SOSIALURIN NR. 19. 7. MARS 1973 Fyrimunir fyri onnur Norðurlond, kunnu gerast smeitir fyri Foroyar - segði J. Fr. Øregaard á ársfundi Norðurlanda Ráðs- RE ins, ið varð hildin um miðj- an februdr Um miðjan februår varð hildin | íslendskum blað, sum segði seg 21 ársfundur = Norðurlanda | av fullum huga taka undir við Ráðsins. og varð fundurin hild- | ti. ið flutt varð fram í røduni. in i Oslo. Í rødu síni segði Øregaard: Ur Føroyum luttóku. um-| ; 4 framt tey bæði løgtingsumbod- | Hr. præsident! 1 forbindelse ni. I. Fr Orenaard og Erlend. | med, at der af flere talere er ur Patursson. umboð fyri polit- fremført indvendinger mod vis- ssku ungmannafeløgini, sum | 59 nordiske Jandes holdning saman vid umboðum úr polit | Under afstemningen i De For- | enede Nationer ved behand- skum ungmannafeløgum i øOr- um Nordurlondum luttóku á áhugaverdum skeiði. sum hild- lingen af sagen om kyststatens ret til naturrigdommene over havsokkelen, vil jeg tillade mig ið varð í samband við árs- ; á : tat fremføre enkelte bemærk- fundin. |. sl ; Niðanfyrj 5 | ninger til belysning af den liðanfyri prenta vit røduna,!. Á Á ; Ar I : jr Ma h it “| færøske situation i relation til um 4 F 1NERard Bo Á (fískerigrænsesagen. ársfundinum. Rødan varð. eins og skrivað aðrastaðni í blaðn- Alle nordiske lande har hver interesse i, um í dag, nógv umrødd, m. a. i| på sin vis stærk FritiOaravlovsari Ellis- og Avlamisheimið í Vágum sóknast eftir fritid- aravloysarum til hesi størv: ítriv alisviðgerð økonomaassistent umsjónarmaður hjálparfólk Umsókn verður at stíla til stýrið og senda til heimið áðrenn 1. april. Tey, ið hava umsókn inni frå fyrr av, biðjast skriv- liga vátta um umsókn teirra stendur við. FÆRØSK MARGARINE! Vita No 1 VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT | Føroya Læraraskøli Nýggjur fyrireikingarflokk ur byrjar mánadagin 20. august í ár. Umsóknarblað og gjóllari frágreiðing fæst við at venda sær til skúlan. Umsókn má verða send skúlanum áðrenn 15. apríl. ÆRARASKÚLI FØROYA IL hvordan spørgsmålet om fiske- rigrænsen løses. At interesserne er forskellige skyldes, at en ud- viklelse ikke vil få samme virk- ning for de enkelte landes fi- skerbefolkning. En udvidelse vil utvilvsomt stille Island ij den gunstigste situation. Island vil få et meget stort fiskeriom- råde på nogle af Nordatlantens rigeste fiskebanker. De andre nordiske lande vil ikke opnå lige så gunstige resultater; alle | er dog enige om, at Island med sine specielle og ensrettede er- | hvervsstruktur bør have de vi-| dest mulige rettigheder over sit | havområde, som den eneste | løsning for sammen med del nordiske lande og også andre | Í | | RKEIÐARA VIRKI HEILSØLA Kolonial & útgerð lande at kunne følge med i den almindelige velstandsudvikling. For Færøernes vedkommen- de vil en generel udvidelse af fiskerigrænsene í Nordatlanten til 50 sømil være en katastrofe for vores fiskeri og derigenem for hele det færøske samfund, der i ikke mindre grad end det islandske har sin eksistens ba- seret på havets ressourcer. Så forskellig stiller situationen sig, at en løsning, der vil bringe store fordele med sig for den ene, for den anden vil med- føre uerstattelige tab. * * . - ER " Det er blevet nævnt her un- der plenardebatten, at selv om et land får suveræniteten over J. Fr. Øregaard røda hans- et udvidet fiskeriområde, så be- ara á ársfundi Norðurlanda høver dette ikke nødvendigvis Ráðsins í Oslo varð nógv um- at betyde en udelukkelse af an- rødd. dre landes fiskere; man har i denne forbindelse henvist til de| sig í stand til at give Færøerne fiskereitigheder, Island har ind- etydelige indrømmelser. er rømmet Færøerne. fundamentet for vores eksistens Island og Færøerne er nær- | Smuldret. Jeg har svært ved at meste naboer, mellem vore to| forestille mig, at andre lande to folk har der igennem tider-| Som f. eks. Storbritannien og ne været venskab og en nær| Canada måske bortset fra forbindelse og derigennem for- | Norge vil mene at finde til- | stáelse for hinandens proble-| Strækkelige grunde til at ind- | mer. I Island har man derfor | fømme Færøerne de nødvendi- været klar over. hvilke alvor-|£€ rettigheder over et udvidet lige konsekvenser en fiskeri- | fiskeriterritorium. grænseudvidelse ville fá for| På Færøerne har vi endnu Færøerne. På denne baggrund |ikke færdigbehandlet — fiskeri- in | grænsesagen. Jeg ville derfor og vel også af den grund, at færøsk fiskeri i forhold til an- dre landes ikke har så afgøren- ikke have rejst spørgsmålet her. | hvis Færøerne ikke var blevet de betydning for fiskebestan-|nævnt i forbindelse med den is- HERMETIKK dens bevarelse har Ísland | landske 50 mile fiskerigrænse. TIMBURHANDIL on Færøerne visse ret-| Da det er sket. har jeg ment 7 tigheder. a KLÆDNABÚÐ SEE | det rigtigt at henlede opmærk- SLEIPISTØÐ Selvfølgelig er vi Island tak- | somheden på, at det, som vil SHELL-AVGREIÐSLA nemmelige for, at man har vist! 1 fn. - 1. ; 1 | være til fordel for Island i til- os forståelse. Skulle imidlertid | . ; . DEILDIR: | en generel fiskerigrænseudvidel- | fælde af at løsningen vil blive SKALA SKIPASMIDJA & HANDILSVIRKI, SKALA Skipasmíð . Turkivirki . Handil HANDELSHUSET PESCADERO A-S Strandgade 27A . København K Tlf ASTA 1830 . Telex 5290 Pf. J. F. KJØLBRO Klaksvik . Føroym Telsfon 5489 . Telex 20 Telegremadr.: Kjølbro Klaksvík | | Tórshavnar NE EET GE TE AE » ei tatet, til det ødelæggelse blive resul- | generel, vil kunne føre ikke ser Nordatlanten andre lande < og færøske samfunds z ætlan er gjørd um bygging av | sethusum, almennum stovnum | og sølubudum å hesum øki. Ognartøkur? kommuna hevur i blødunum lýst samtyktina, sum| Sagt verður í samband við gjørd varð miðskeiðis í februar | samtyktina um ognartøku, at mánaða, um ognariøku av til-|tad verður bert ognartikid, um | hetta gerst neyðugt. Í fyrstu atløgu er ætlanin at taka upp samráðingar við eig- ararnar. samans umleið 130.000 kvdm. til byggilendi. Talan er um len- di frå Trapputrødni nidan á Håls Kommansmyru, Ein og SERLÆKNAVIDTALA Í FYSIURGI (GIKT OG REVALIDERING) Eg havi vidtalu fyrrapart tysdag, mikudag og hósdag og seinnpart fríggjadag á Tinghúsvegi 5. Tid må avtalast frammanundan á telf. 1-1118, helst kl. 9—10. A-sjúkrakassalimir mugu, fyri at fáa endurgjald frå sjúkrakassa, hava ávísan frá egnum kommunulækna. ELIN MØRKØRE