fríggjadagur 24. august 1973síða 10

SÍÐA 10 SOSIALURIN NR. 50 — 24. AUGUST 1973 DET ER MANDEN BAG RATTET DER SVIGTER I TRAFIKKEN M Det er den menneskelige faktor, der først og fremmest svigter, når trafikulykken sker. Det kan vejteknikerne i Københavns amt fastslå. kan hjælpe med yderligere af mærkning. Kan vi ikke det, er løsningen i sidste instans vejo- De har startet en serie trafikstatistiske undersøgelser, som må betrag- verskæringen ude af niveau tes som ret enestående. Æ Hver ulykke på hovedlan- deveje og landeveje i Køben- havns amt registreres, om- stændighederne ved den og andre forhold, der kan belyse situationen. Få fælles træk Det mest iøjnefaldende er, at »single-ulykker« fore- kommer oftest. Der var kun et køretøj impliceret ved 304 af 1390 ulykker i fjor. Næst- hyppigste ulykkessituation er harmonika-sammenstød: 211 af de 1390. Dertil kan lægges en række andre, hvor situa- tionen fortæller, om føreres uopmærksomhed eller dum- dristighed, fortæller civilinge niør Lars Aage Nielsen, tra- fikteknisk afdeling, Køben- havns amtskommune. Han frikender ikke vej- og trafikanlæg fuldstændigt En ulykkes-ophobning bestemte steder, må selvfølge- lig medføre vejteknikernes særlige bevågenhed. Vi kan allerede nu med den nye stati- stik begynde at se nogle mønstre. Men vi er kun knapt færdige med at bearbejde tal- lene til bunds. Hvad vi gør, er vej for vej at sætte ulykkestal- lene i relation til trafikbelast- ningen, antallet af kryds osv. Det har afsløret nogle ejen- dommelige og overraskende træk ved visse veje Hvad er amtets farligste vejstrækninger? Ikke selens og hjelmens skyld: de bruges ikke M Den menneskelige faktor spiller den største rolle, når trafikulykkerne sker Det sen I aftes fastslog TV -udsendel lesløs betragter trafikanterne. Et af de mest manende afsnit af baggrund ulyk TV-reportagen på af sidste weekends 102 ker, var konstateringen af, hvor få der havde brugt sik- kerhedsudstyr Kun 9 af forsæder 180 på bilernes 5 pct havde sikkerhedssele på, 1otorcyklisterne havde kun I haft den id af 7 haft styrthjelm på. Af knallertkørerne kun 4 ud af 30 Ordet »farligste« er ikke rigtigt anvendt i dette til- fælde, netop fordi så mange andre faktorer end vejanlæg- get spiller ind. Men det er in- gen hemmelighed at det er re- lativt farligst at færdes steder som på Roskildevej på stræk- ningen fra Vestvolden til Her- stedvester gennem Glostrup I ringvejskrydsene i Glostrup og Herlev sker mange ulyk- ker, men et nærmere studium af dem viser, at der kun er få fælles træk ved ulykkesom- stændighederne. Det er simpelt hen så store »trafikmaskiner«, at trafikan- terne forvirres og kommer i klemme i dem. Det, vi må spørge os selv om, er, om vi PT Vi skal have Sonja Andersen: hastighedsgrænser. men det koster penge, De nævnte nogle overra- skende træk i trafikbilledet. Der er f.eks. det, at vi på et år har set så meget som 7 frontale sammenstød på Ros- kildevej. Bilister er kørt over midterrabatten og ind i mod- gående køretøjer. Noget tyder på, at autoværn i midterra- batten vil gøre gavn. Kombinationen bilist-bil Den menneskelige faktor vejer stærkest. Det siger også torsikringsselskaberne. Underdirektør Preben Blach, MLU: 80-95 pct. af ulykker skyldes menne- Amerikanske un- alle skelige fejl Jan Pedersen: For hasarde- rede. Der overhales for hasarde- ret. dersøgelser har fastslået det Vore egne også. ; Vi har sammenlignet ny-te- stede biler med biler, der ikke længe var kontrolleret: skade- frekvensen var den samme. Vi har undersøgt gamle bi- ler i forhold til nye: De havde nærmest færre skader. Det tyder på, at det ikke er »teknikken« det er galt med. Derimod er det holdningen, som den enkelte har, når han sætter sig til rattet. Er han træt, stresset, aggressiv? Hvordan er hans psyke? Samfundet, vi lever i, er med til at skabe ulykker. Det kan vi ikke reparere på ved at gøre bilerne bedre. Arbejder med nyt præmie-system Men man har dog fundet forskelle på skadefrekvensen på forskellige bilmærker? Hans Jøm: ved farlige kryds. Bedre skiltning Ja, men der er en sam menhæng af psykologisk ka rakter. Nogle biler sælges f.eks. på deres accelerationsdygtighed og fine beliggenhed i kurver Det tiltaler en bestemt type bilister. Hvad man skal bedømme er kombinationen af bilist og bil, og det har forsikringssel skaberne for resten i sinde at gøre endnu stærkere end hid til. Vi arbejder med et nyt præmie-system, hvor præ mien gradueres efter denne kombination. Det kendes alle rede andre steder. Tyskland har således nu 38 forskellige tariffer, beregnet efter køre- ren (hvor mange skader har han), vognens »almindelige« skadefrekvens, størrelsen, »gennemsnits« omkostnin gerne ved reparationerne osv Det kan måske også hjælpe lidt på trafiksikkerheden, si- ger Preben Blach. run i John Viksøe: Vi må lære at tage mere hensyn i trafikken. Bilisterne: Vi skal skele til Sverige MM Sverige synes at være det store forbillede på trafikom- rådet. Det viser en rund- spørge, vi foretog i Køben- havn i går Hvoidan får vi standset den uhyggelige vækst i antallet af bilulykker, spurgte vi fem tra fikanter Kontorassistent Sonja An- dersen, Aagaarden 11, Ishøj Folk kunne begynde med at overholde hastighedsbe grænsningerne. Det er der jo ingen, der gør. Jeg tror, vi skal have nogle generelle ha- stighedsbegrænsninger på 60 km i Storkøbenhavn og 80 km på landeveje Falck-redder Jan Pedersen, Ørnebakken 50, Holte Der foretages alt for mange hasarderede overhalinger. Og folk kører for hurtigt. Hastig- hedsbegrænsninger tror jeg ikke rigtigt på. De bliver jo ikke overholdt Falck-redder Hans Jóm, Langelandsvej 32, Frederiks- berg Vi skal have hastig- hedsbegrænsninger som de svenske. Og bedre skiltning ved farlige kryds. Bilerne kan i hvert fald ikke gøres bedre Børnehaveseminarist Ulla Kjærsdam, Rådmandsgade, København Vi skal skele til Sverige: Hastighedsbe- grænsninger på 90 km på lan- deveje, 110 km på motorveje I det hele taget kan vi lære meget af Sverige. Trafikken glider meget bedre der Snedker John Viksøe, Al- bertslundsvej 101, Vallens- bæk Vi skal have svenske hastighedsbegrænsninger. Ve- jene skal indrettes bedre med vigebaner m.m. som i Sverige Og vi må lære at tage mere hensyn i trafikken. Som de også gør i Sverige. Hvilke biler har de fleste skader? M Sådan ser en liste ud, som MLU har udarbejdet på basis af de anmeldte skader: Tallene fortæller hvor mange skader, der år ligt indtræffer på 100 biler af mærket. Når der for et mærke angives 49 skader, vil det altså sige, at ejerne af det mærke gennemsnit ligt hvertandet år har en skade. Er tallet 91, må 9 ud af 10 ejere hvert år regne med en tur på bule- værkstedet. Hvis er skyl- den: Deres, vognens eller kombinationen? MÆRKE: VW 1200 og 1300 Volvo 140 Morris Marina 1100 og 1300 Opel Kadet Fiat 127 og 128 Austin Mini og Morris Ford Escort Ford Taunus 15-20 Saab 96 og 99 Ford Cortina Ford Capri Opel Rekord