fríggjadagur 31. august 1973síða 4

SÍÐA 4 PÅ É$ V5$SEOED ——————————nsøøT—— Donsku børnini eta ov nógv av góðgæti, sigur Knud lækn'n, í skikt — Lundberg, danski greinini niðanfyr, sum er tkin ur danska Aktuelt. Eisini gæti nógv etin. m. a., at chokulata blaðnum verða tey mest skaðþigu sløgini av sleiki góð- Hann førg til ta Søndags- eðinum til nevnir økir um SOSIALURIN forkálkningsvandan, at lakreds høgt blóðtrýst. mælir foreldrunum til at broy- sleikivanarnar num og eisini mælt: hann idn- Hann hjá børnu- at framleða sunn- ari sle kigóðgæti. Hvussu er statt hjá okkum? Vi spiste 45 millioner kilo slik og chokolade i fjor - eller 9 kilo pr. indbygger HVORFOR LAVER INDUSTRIEN IKKE NOGET SUNDERE SLIK ? ikke blot for folkesundhedens skyld - også fordi det kan betale sig # At slik er usundt ved vist alle forældre i dag. Alligevel spiser børn mere og mere slik her i landet. Kun England ligger højere end vi. Og når tallene kan for- tælle os, at vi konsumerer 9 kg slik og chokolade om året, siger det naturligvis ikke no- get om hvor meget børnene kommer oppå. Især da ikke de uheldigste børn. Der er jo mennesker her i landet, som næsten ikke slik- ker. Og som sætter gennem- snittet i vejret for resten af be- folkningen, og med den frie opdragelse — som gør så me- get godt bestemmer børn også mere og mere selv, hvad de vil spise og drikke, og det er ikke altid lige godt. Vi kommer til at erkende, at når det er så som så med den sunde emæring i dagens af skylden. For at give huller í tæn-. derne og for at dække en større og større del af kostpla- nen og derved tage pladsen op for noget værdifuldt. Sund sans for søde sager, men… For at slik er dårlig kost, kan vi vist let blive enige om, selvom der er undtagelser. Sukkeret er hovedbestand- delen, tomme kalorier. At vi har sans for søde sager, er i og for sig ikke mærkeligt. I natu- ren findes sødmen næsten al- tid i forbindelse med c-vitami- net, som vores slikmundethed altså kan føre os til. Under naturbetingelser. Men renset raffineret al- mindeligt sukker er noget af det ringeste man har, des- værre. Der er ikke en vita- De fleste andre ingredienser gummi arabicum, lakrids, salmiak (ammonium clorid) og choko- lade er ligeså vitaminforladte og værdiløse. Endda ligger chokoladen helt i top, på listen af de fedt- stoffer som sætter blodets indhold af det forkerte fedt i vejret, og derved forøger for- kalkningsrisikoen. Og lakrids gør man nu an- tomme kalorier. svarlig for mange tilfælde ar forhøjet blodtryk… Men det er forældrene der finansierer Men som sagt, vi kan ikke få børn eller voksne til at holde op med at slikke. Vi kunne derimod nok få dem til at slikke sundere. Det i reglen da og det var sikkert ikke svært at få mødre til at kræve, at børnene slik- kede sundere, hvis der var sundere slik at få. Mødrene kunne ovenikøbet få deres krav opfyldt, hvis det sundere slik smagte godt nok. Men det skulle slet ikke være umuligt i dag. For det første kunne man erstatte det almindelige suk- ker med frugtsukker, som fin- nerne har sat i storproduk- tion, og som de nu er ved at introducere her i landet. Det giver flere fordele. For det første søder det mere så man kan nøjes med lidt over halvdelen for at opnå den samme sødme. Og for det an- det har det ikke nær den evne til at danne hinde på tænderne som almindeligt sukker har. Færre kalorier 31. AUGUST 1973 og f medicin Af Knud 8 Lundberg Så vi burde i dag kunne er- statte selve sukkeret med no- get bedre. Desuden har man jo lov at tilsætte vitaminer. I første række det c-vita- min vi så tit bliver snydt for ved at spise renset sukker. Det skulle give muligheder for færre kalorier — hvad der jo vil interessere en del voksne direkte — og nu få flere vita- miner og mineraler. Man burde nok i første række interessere sig for c-vi- taminer og jern. De stoffer vi oftest savner — også i børne- nes emæring. Men man kunne ná meget længere. For eksempel ved at erstatte cho- koladen den med det for- kerte fedt med mandel- masse, som ligger meget fint pá listen over de feststoffer, der nedsætter forkalkningsri- sikoen. Forkalkningssygdommerne # Á Mennesker Bern spiser mere og mere slik her i landet - og sundt er det i hvert fald ikke færdssamfundets trusler. De vil slå halvdelen af os ihjel — og gøre andre til inva lider for livstid. Vi har allerede konstateret at det kan lade sig gøre, at er statte det forkerte fedt med noget rigtigt. Diætmargari nens — og især Minarinens succes, taler et tydeligt sprog Også til producenter. Der er rige muligheder inden for slikbranchen. Man kunne f.eks. lave flødeis af skum- metmælkspulver og bedr« fedsstof end smørrets. Det ville vel endda blive bil ligere. Vi har i det hele taget netop nu så mange muligheder for at lave sundere slik, at der er a! mulig grund til at tage fat med det samme. Hvad industrien da antage ligt også vil gøre. Ikke så meget for folke alvorligste Danmark, så må de store min, og næppe spor af et mi- er stadig forældrene der fi- - .- især hjerteblodprop og sundhedens skyld, som fordi mængder af slik tage deres del neral tilbage. Så slik er nansierer børnenes slikindkøb flere vitaminer hjerneblødning er jo vel- det vil kunne betale sig. km? stori. Famøltene er mest|rede klokken to middag lan-|neststors.e Sousse !kedan, men | , glade for sine sønner for delder vi pá Monascr flyplass ilnår det gjelder skjønnhet ta Fra land til land skal sørge for resten av dem| Tunesia, Vi har hatt en fnlnok det hypernye Monasig ve og gi dem den siøtte de kan i|tur med førsteklass service k-! Middelhavet en av førstepris mangel av sosiale trygder fralke minst takket være mann-|ene Her finner vi Bourgiba statens og kommunenes sde.|skapet og flyvertnnene. Vil moskeen og det ble mang Vi har våre nasjonalbudgetter, | kjører gjennom en flaggsmyk- moskebesøk i Tunesia. Hve Det nye ARETS utenlandsre'se gikk tl Nord-Afr:ka eller rettere sagt t! Tunes a, som grenser til ol- jclandene Algeria og L'bya. La ds: være neynt at Tunesia kke kan målz seg med sine na- boer når det gjelder naturres- ursen olje, men det har sin rk dom i dei vegetabllske nár det gielder = oliventrær og olje. Mens vi taler om næringsveier så er landbruk oc fiskeri de vikt gs.e, litt industri har lan- det, tåde kooperativt og pri- vat, de. tester jern, zink og blymalmer og har store fore- komsier fosfater kom bruk- es i landbruget og eksporteres til andre land. Men noe har tu neserne virkelig forstá!t á bru- ke penger til og som g'r meget av valuta igjon og de. er tur smen. Langs den vakre middelhavs- kyst med fine badesirender er det bygd mange s.ore hoteller standard i med første klasses Tunesia alle deler både for den som er bedre vant og som vl ha noe enklere. I så henseende v I enhver gjest fra Europa være hjertens fornøyd og vende hem i forvisning om en meget fin tur til ei ev jordens bedre tur- istland. de MEN en ting er solsden og ct blátt middelhav under palme- sus og hyggele opphold í bar- en med nok juice og siron- saft. Noe anne. er á komme ut og se og høre om hvordan det er t land cg by. Kort fortalt hvorden folke: har det i hver- dagen. Se de eldre site v2d kafé-bordene, de une arbeide hv's de er så heldige at de har noe á gjøre. allz barna som til- byr sine tjensster ved á selge bloms er, pusse sko, være om- viser, selge postkori osv, Det er fem milljoner innbyggere i dette landet som er 160.000 f.nanslover og sosale reformer og lærer her at det vil ta årti- der før de får den samme livs- evestandard og velferd som oss. Arbeidstida er lang, red- skapene oc maskinene i mange tfeller primitive. Noe er helt moderne og på bakgrunnen av dete kan vi vurdere hva som er best í vår tid. Vi har hait våre organisasjoner og ført kampen for bedre kår med g>- de røsuleter. Og retiighetene blir vernet og respektert. Vi er glade for date innbl'k- ket '| et folks dag"ge liv og kamp for føden og har lært meget av det. Vi skal også be- tenke oss ved den kjennsgjer- ning at inntil 1956 har Tunes a vært under herredømet 2v man ge inntrengere og koloniherrer i århundreder. Og det tar år før de når fram dit de fles'e land i Europa er kommet. VAR skinnende sølvfugl start- er fra Gardermoen flyplass vad Oslo klokken 8 morgen, Alle- ket by og fár vite hvorfor? Landets president Habib Bourgjba fyller 70 ár den 3.8. 1973. Og vi noterer at han er født i Monastir som sønn í en offisersfamilie, studerte í Tu- nes'a og Frankrke, kjempet mot sjukdom og vansker, men fikk gode eksamener og ble advokat. Han ble innfanget av pol tikken og lengselen etter á kjempe landet frit. Det ble en usikker framtd. Franskmenn- ene forfulgte, fengslet og depor terte ham i årevis, forbød hans parti Neo Desour Sosial ste, grunnlovspar.iet, som senere har rådd grunnen alene etter 1957 da landet ble republ kk med Hebib Bourgiba som pre- sident. Av merkesakene kan vel nevnes samlingen av folket, bedre skoler, mere opplysning, kvinnenes frigjør.ng og utbygg ingen av næringslivet. Inniskt- ene av turismen har økt og lan det har virkelg meget á viss en turist. Hovedstden Tunis er en s.or og moderne by og den eneste dag ble godt utnyttet t á rese rundt i landet. — VI hadde forsynlig nokk sikret oss det nødvendige grønne in ernasjonale helsekortet med vaksinasjoner før vi dro. Vi kom ikke til Sahara-området syd, men det var vel ikke sá meget at tape for det. — Men oppholdet får oss til å tenke Det er godt med klarhet i tan kebanene, slik at turen blir en maning til ikke å glemme ver densproblemene sjøl om vi har det aldri så godt det være sej åndelig eller materielt, Hel: reisen var glimrende planlag tjener arrangørerne til ære ov FRIDTJOF DIESEN erne