fríggjadagur 7. september 1973síða 5

NR. 52 7. SEPTEMBER 1973 SOSTALURIN SIDA 5 bygge på en opdelng af de sygesikrede på baggrund af en indtægtsgrænse. Ft udvalg har afgvei betæn- kning om dette spørgsmål g der skal nu træffes politisk Þeslutn ng om sagen. Tidsmæssigt sammanfaklende med sygesikr ngsloven kan jeg lige nævne, et vi har ændret iskudsordningen for med in Det var vort indtryk, at med» nmisbruget havde taget et dant omfang, at der måtte krides ind. Det gjorde vi ved 1 nedsætte tilskuddet 1 række præpareter, uden at det dog berørte den livsvigtige me- d'cin. | Den største diskuss on i Dan mark har vi imidler.id haft om så sa en den såkaldte dagpengereform. En dagpeng2 ordning var efter regeringens opfattelse en af de aller vjrigste elmenter i socialreformen. Gennem gode dagpengeregler skal v nemlig sikre os, at personer, der på | grund af sygdom eller arbejds ulykke kommer ud for et ind- tægtstortfald, ikke går hen og bliver sociale tilfælde af den grund. Regeringen gennemførte der- for med virknng allerede fra i. april 1972 en lovændring. der be.ød en klækkelig for- højelse af beløbene. For sygedagpengenes ved- kommende her vi hævet maksi- mumsbelabet pr. dag fra 67,50 kr. ul 106 kr. altså en stig- npg på over 50% ligesom vi hævede dækningsgraden fra 80% tl 90% af lønnen. Først med den nys dagpen- gelov. der trådte í krafi den 1. pril i år, kan vi dog tale om en egentlg reform på dagpen- geomráde.. Baggrunden for reformen var scófraformkommisgonens tan ker om at samle administrai- nen af ydelser td enkel.perso- ner í primærkommunen. Dag- pengong ydes nu efter ensartede regler uden hensyn til årsagen tl uarbejdsdygtigheden, og hele den erhvervsaktive del af be- folkningen 2r sikret mod tab af indtægt under uarbejdsdyg- tighed, de. vil sige både løn- modtagere selvstændigð er dækket af ordningen. Med den forhøjelse af dagpengene, der blev gennemført sidste ár, be- og tegner dazpengereformen et stort skrd. henimod det, der er mit partis mål, nemlig fuld erstaining for tabt arbejdsfor- tjeneste. Denne målsætning har vi bl.a. ai nærme ved en fjernelse af venietidsregler- ne, karensdagene. ved fuld- stændig efskaffelse af den faste begrænsning på Í år af dag- pengenes varighed. OS søgt og Í den nye ordning spluter man hver fraværsperiode op í dele. Den første del er på fem ug- er og hedder urbejdsgive rperio- den. I denne tid er det arbejds fo 1 UC giveren, der skal udbetale dag pengene uden refusion fra des ffentl ge. For nogle arbejdsgivere má man jim'dlertid forudse, at det kan blive en økonomisk belasi- ning med deane nye pl'gt. Det r derfor åbnet adgang til a! forsikre sig ud af denne rsikd Eva Gredal. sosialministari, spyr Klaus Herman, leiðara á sosialu deild rikisumbodsins, um veðurlíkindini. »Ja, hr jeg mener sosialminster — det er lidt svært at sige, jeg tror dog det bliver godt.« imod baaling af et yderl ger? bidrag. I den anden del af sygetilfæl- det, det vjl sige efter 5 ugers uarbejdsdygtighed, skal dei so- ciale udvalg udbetale dagpen- gene, og det skal være både til lønmodtagere og til selvstænd- ice. vis der er tale om f.eks. en funktjonær, der jo har ret til under sygdom, skal jdsgiveren kunne indiræde i ansattes ret til løn be den dagpenge kerheden í ansæt.elsen, arbejdsgiveren bliver mndre til køjel'e tl1 at afskedige pá grund af sygdom, når han får dækket en del af sine udgif.er tl sygeløn, Jeg tror navnlig, at de:te vil vise sg at blive til ketryggelse for mange ældre funktiomærer. Den lov på det sociale om- råde, der dom nerede arbejdet i folke.inget i sidste samlng. og som vil gøre det igen, når tinget mødes til oktober, vi være dn sociale bistendslov For at illustrere behovet for denna lov må jeg henvise til, at der rundt omkring ; den s- clale lovgivning findes en lang række bestemmelser, der over- lapper hinanden, eller som gi- ver adgang til de samme ydel- ser, men udfra vidi forskell ge betingelser Det hænger men med, at de enkelte love er kommet tl lidt efter lidt, og at man har løst problemerne efter selvfølgelig sam- ge psyk sk erhvervshæmmede o S. V Denne har i praksis vist sig at vært De admn- strative myndigheder har brugt alt for i at fortolk? sommetider overfortolke bestemmelserne skal í ste dei. som det er blevet hellere opbygge en social værk overdrevne opdeling utilfredssuillende megen id på og V ar- | | igen noget der vil øge sk- | fordi | hánden, som de har præsenter- | et SK. Groft taget kan man s'g2, at de sociale — hjælpemulieheder endnu i dag gr splittet op efter, hvad der ør årsag il, at man får brug for hjælpen, Der er f.eks. særlge regkr for hjæl- pen afhængig af. om man kan placere saren i den eng eller anden gruppe. såsom enlige for sargere. børn og unge med til- pasningsvanskeligheder fysisk | Í Í Í | Í | det. dels for 2 tøjskasse, sáledes at vi kan kon centrere os om at hjælpe í de tilfælde, hvor der er behov for dei, og fordi der er Þehov for det For det første skal gen nemføres en admin'sratw for- ønkling, således at den, der har brug for bistand kun behøver at rette henvendelse til én myn der dighed, nemlig tl socal- og sundhedsforvaltningen i hans even kommune. Her bliver dei så opgaven at foretage en sam let kedømmelse af klentens og evt. hans fam lies forhold í de omfang, det er nødvendigt Det er klari, at man ikke på socialforvaltningen vl råde ov er det sazkundskab, der er nød vendig i alle tilfælde, Der vil derfor under tehandlingen af de enkeke tilfælde være ad- gang til at søge råd hos amts- komm sxi enter ll andre ins.anser med kundskab. Men fører at der skal ydes hjælp, bl ver denne kanalitore: gennem de '= — myndigheder e 19 dette til særlig s Soc a 1 te > oder Denne samling ef kompetan cen hos de sociale udvalg b2- tyder bla. at der ikke læng ere er basjs for at opretholde særlige tørne- og ungdoms- værn. Ligeledes vil revalder- ingscen.rene og — mødrehjælps- institut onern? blive redlalgi som selvstænd ge ins.itutoner Men jeg vil gerne, for at forebysee n(sforstæslser. 'und- erstrege, at nedlæggelsen af så- vel bórnsværn2n: som revali- deringscentrene og mødre- hæj'psinstiutionerne ikke be- tyder, at dsse opgaver ikke længere vi blive løsi. Det der sker, er at vi samler løsn'ngen af opgaverne ét s.ed. Vi gør forenkle og dels for at effekuiviszre og forbedre den bistand, vi kan tlbyde. Her or vi så ved det andet hovedpr'ncip, nemlig udbygnin gin af de former for bsiand der kan ydes den enkelte Som jer nævne før, er ad- gangin til bis.end efter de reg | r, der gælder í dag í vidt om fang afhængiv af, om man kan henførzs til den ene eller an len gruppe tMØælde Í modsætnite hertil vil det í | indsloven Eve frtstået at dat afgørende er den enkel t behov kke. om han r pensonist, erhvervshæmmei | værnepi gt'z, eller hvad det nu tser måtie være Jeg tænker på planlægningen Í deg gælder der feks. enlVi er i dag på det sociale on særle — rådgivningsordnir | råde nået sá vidt, at vi bruger fam'lievejledn neen for fa-| af stalr imlede ude fter miljer med børn under I8 át | Fukesten socal kan derf Í bstands'nven vil der bli :| ikke længere få statskassen tl ålnet adgang for helz befs'kn-}at springes op automaiisk nm til denne rådgivning | dertil er budgetterne efterhán På samm? måde vil bis.andslden blever for stramme loven fastslå. at økonomisk! Samtd'a må v; tag betragt hjælp skal udmáles efter sam-|ning, at de cia! rdning?I me retn'nesliner. hvad enen[trods el er blevet så omfat trangsårsag?n er sygdom af- så gode, at selv smá tjening af værnepligt elle conty fort-drkger bet æg efælles død m?rude(fter, der skal tæl Det kan også nævnes, at va-l'2 hundrede af m (Iliom rig hjemm2hjælp og institu ns] Hermed være ikk ri, al ophold vil kunne ydes, uanset[vi ikke kan regne med, at de om den pågæklende er pension] vil ble bevilget penge í kom St. | mende forbedringer på det Disse prncipper betyder bl | ciale område a, at der i akutte trangsshua-| Men det betyder. ai der má tioner sraks kan sættes ind[stles større krav til dem, der med økonomisk hjælp, der te-|foretager plan'ægningen på det virker at en varig forringelselsociale område. og det vl i af familiens sociake situaton|første række sig? til politiker- kan undgås ne, der jo sdder med det um d Hvis got senere v ser sig, at lelbare ansvar der må vdes vedvarende offent-| Vi má. når vi súlles over fol lg hjælp, sker der en ned-lkrav om foranstaltninger, der trapning af ydelserne til folke- pensionis.niveauet. medfører udgifter, stille os sen idet spørgsmål, om ikke peng For det tredie bygger bi-lene ken bruges bedre et andei standsloven på en decentral -lstød í svstemet. Vi má kort sering af ansvaret for opreti-|sagt priori.ere else og drift af sociale instituti- At prioritere vil spå at af- oner. Dei vi slge, at instituti-|veje under hensynstagen til hel onsomrádei lægges ud fra stat-|hoden. Og helheden dei vil en til henholdsvis amtskomm-/<'oe tegrænsede ressourcer |unerne. bortæi fra helt speæcieljog dermad nødvend eheder af le instutioner som fortsat tænlat sige nzj osså undertden kos drevet af saten. Det er t|ná t drejer Sig om berettig- første omgang navnlig born=-|cle krav og un"domsforsorgens insticuti-| Det kan al.sá være utehag? ner, der bliver berørt herafjligt at proritere, men det er idet der endnu ikke er taget | kke dt» mindre nødvende stilling ul decentralisering aflO2 m sagt må vi sætte kraf ándssvageforsorgen den øv-|gere ind pá denne front frem rige særforsorg |over De v'l sikkert have bemær-| Jeg kan i dan forbndelsc ket, at jeg ikke hat beskæfti-!nevn2, at cialstyrelsen har get mig mad de socmle pensi-|l>et grunden tl dei kommende | oner folkepensionen, invali-|plan'ægn'ngssystem ler skal depensionen oz enkøpenstonen | gøre idan bedt rioriter Forholdet er her det. at diss n love ikke direkte indgår i soci-| Anva kommuner har a'r ormen kortet fra. atlforeløb ge indsendt nøjagt p tilkendelsen af feks. invalide-!lysi | tilsammen inde pension, som jeg nævnt? dei[holder en stal ver de soc før, vil blive lagt ud fre det|a' Fu ndhedsmæssige for centraliserede organ tl de så | ho Í í hele landet, for så vidt kaldta revaliderings- og pensi-jenzar personale, uddannelse onsnævn í am. 2rne i n ner institut ynspladser Men dette forhold — betyder) 1 kke. at der ikke skal ske nog-|Pá længere set er det tanken, ct på pensionsområdet at hver kommune og hver Jeg vil blot nævne, nskommur kal udarbejde ingen for að halvt ár il I pla ver satte det ikaldte p | | in:1h mt | form-udvalg, der har | pg2ve at kulegrave hele pens -|skoi så Ík:ndes centralt for onsområdet | at kt lands mfat.end Det er her tanken at under-|:an Ining søze dels hvorden pons nonne] Nár dette 'm er indar kan fortedres, idei navnlig -til] Fejdet, vil vi ; højere grad, end lægspon »nstanken skal vurd-| d i dag er tilfældet. besidde eres, oz dels at foreslå merej erktøjet til en fornufe plan laakle og effektive regler |lægn'ny og prorterng | såled:s at pensionsloven kom- Når | formoder, at denm mer til at harmonere Bbedretlillke red | f len dansk med f.ek skatt2- og b sliglov tlreform kan 1.CTCS:er) |givni 1 D jet navni på ba Ice hor nu oma forskelle] pi Í af at Fa n hidt I s der af den callsveivnin triny i ndføre d for í dissa á forgår Þetyd t indvir í ha | ændr rect takt med Í | Da irk natt y Í I cniretori Í l { fa Huy vil til slut bare fre f hæve én tin fer (il | H Í fl fer vil va ufe Ís Í 1 ST kon t{ | Í tå mål med vor inst }