fríggjadagur 7. september 1973síða 4

SÍÐA 4 flaka. og mjølvirki) Harafturat nekur smærri deksfer til útróður. Tann fjøltåttan, sum fram er farin innan fisikvinnu okk- ara seinnu årini, stendur al- samt við, og er hetta ein hin besta trygdin fyri, at vit Í longdini fáa mest burturúr. Tær leiðir, hesi skip eru æltað at troyta, eru fyri ógvu- liga lítlan part føroyaleidirnar eina. Hetta sigur okkum nakað um meting teirra, sum saman við almenninginum leggja rygg til at tryggja okkum úrkom- una. Annars er ymiskt at gera á hesum leiðum. Eitt ávíst mílnatal sum fiski- mark er eingin treyt fyri longu nú at troyta okkara egnu ríki- demi munandi meir. Samfelagið má orka at kanna hetta ekið frá minsta plinki til frægastu mið, úr fjøruni og út í djúpastu rennu, og frá hell- ingini niður í dýpið og inn yvir landgrunnin allan. Royndirnar eftir svartkjafti og vitanin um líkindini fyri munandi trolveiðu eftir upsa, so væl sum skeljafiskiskapur- in, laksafiskiskapurin, humm. araveidan og fiskaalingin geva øll lyfti um, at heima er nakad at vinna fyri tad, sum avmark- ingar burturi taka, og hetta heilt uttan mun til spurningin um fiskimark. Hvat kann trolingin, sum í år gevur 5000 tons, i longdini geva? Og hvussu någv tora vit at loyva? Alt hetta mugu vit vita og kanna undir strongum reglum og eftirliti, og hann, sum regl- urnar brytur, hevur — um ikki sitt liv — so uttan grid sitt loyvi forbrotid. At læra at kenna sitt egna øki ein væl og sjålvan seg er meginsetningurin. Vid honum greiddum ber esini til at taka rættastu støduna i sjómarks- spurninginum. SOSIALURIN 7. SEPTEMBER 1973 NR. 52 Franski fiskiskipaflotin i afturgongd Byggikostnaðurin er eftir tveimum árum vaksin við 50 prosentum Í juni mánaða hevði aðalnevn- din fyri frenska fjarfiskiskapn aðalfund. Formaður nevndar- innar segði se2 kki verða nog dan vid úrslitið fyri franska havfjkiskapinum. Meðan livi- kosnaðurn var vaksin við 6,9% var umsetningurin av fiskavørum bert vaksn við 2,6%. Sjålvt um prisurin av åvis- um fskasløgum var vaksin munandi, var he'ldarúrsltið tó tað. at afturgongdn í veði- mongdini var 4,3%. Hvort år hevur handilshallið av físk f skavørum verið vaksandi. Tað eru ikki einans trot up- pá fskasløg, vaðurbroyt ngar o. t, sum e'ga orsøkina í aftur- gongdini, Eisini er hópur av fisk førum lagður fyri well av ú, at veðan hevur kki borið seg og eisini av ti, at fskifor- boð er sett fyrj veði uttanfyri marokkensku landleiðina. Tonsatalið á franska fiski- flotatum er minkað 5 síðsuu ár íni vid 4%. Uppaftur hættisl'gu og til hjá onnur orsøk af.urzongd na fransmonnum er stórliga vaks- andi byggikostnadurin Í Frankaríki er bygg'kostnaðurin hækkaður vid 50% 2 síðstu ár- in, meðan medalprishækkingin av fiski er 18%. Í 1973 avreiddu fronsk fiski for 542.000 tons av ymsum f skasløgum, og er hetta mink- ing uppá 4,3% í mun til í fjør. Virðið av hesi veið met góðar 2 millard krónur,, her aftrat kemur østers- og skelja- veiða, tari o.a., sum telur 2,7 milliard r krónur. Av fskanøgdini vóru 401 000 tons feskur fiskur. Toska- fkiskapurin minkaði frá 32 200 tons niður í 27.850 tons. Roða sosialmálaráðharrans Undir Føroya vitjan síni helt Eva Gredal hendan fyrilestur úti á Statshospitalinum diskuterer ligger Nár vi í Danmark socialpolitjk i disse år, emnet nogenlunde fast der kan være variationer, men det er over samme tema og dette tema er selvfølgelig social reformen. Socialreformen er derfor og- så temaet her i dag, hvor jeg skal fortælle dem lidt om de opgaver og de problemer, vi i disse år arbejder med at løse på det sociale område. Baggrunden for sodialrefor- men skriver $g — som de má- ske ved — tilbage t( 1964. På daværende tidspunkt var der gået så lang tid, siden Sieincke i 1933 lavede sin første social- reform, at det system og (de ordninger. som Steincke havde indført, langsomt men sikkert var blevet overhalet af udvikl- ingen Da man % 1964 nedsatie soci alreformkommiss:onen til at kulegrave det sociale omráde, hed det sig derfor, Vi skal modernisera vor soc'allovgivn- tng, således at gen i højers grad lever op til den målsætn- ing, som vi i et moderne vel- færdssamfund stiller tl social- politikken, nemlig forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel. Denne målsæinng er stadig gældende, også nu hvor resul- taterne af kommissionens ar- bejde er eller er ved at blive omsat i lovgivning. Jeg vil begynde med at fasi- slå et par grundlæggende t'ng. For det første, at socialrefor- men ikke er én reform, men mange Der er nem- lg tak en moderniserings- roces kommer til at reformer om der strække sig over mindst en halv snes ár. Og for det andet vil jeg understrege, at der báde er tale om en reform af administration og af de sociale ydelser. Når vi taler om en omlægning af den sociale administration, må man huske på, at vi forin- den har haft en kommunalre- form. Kommunalreformen har blandt andet betydet at aniallet af kommuner er blevet siærkt reduceret — fra; ca. 1300 tl un der 300. Det vil altså sige, at vi har fået større kommuner. Med disse større kommuner eller siorkommuner som de jo kaldes er det blevet muligt at lægge flere opgaver ud til de kommunale myndigheder. Det var jo netop det, der var men- ingen med kommunesammen- lægn ngerne. Den nye sygesikringslov, der trådte i kraft den 1. april 1973, beiød f.eks., at sygekassernes funktioner overgik til kommun erne, og med den nye bistands- lov i tankerne kunne der selv- følgelig nævnes mange flere eksempler. Jeg synes, at der er grund t) at nævne, at hele denne tendens er i god overensstemmelse med de tanker om nærdemokrati, som vi ” dag hylder. Der er noget indlysende rigtigt i at sør ge for, at afstanden mellem borgeren og de offentlige myn digheder bliver den korest mu lige. Når det er sagt, skal det selv følgelig også nævnes, at der er opgaver, der er eller sa SOTEe sá specielle, at det er naturligt, Eva Gredal at de løses af større admini- strate enheder — det kan være af amterne eller af staien. Mens jeg omtaler de admini- strative følger af socialrefor- men, vil jeg ogsá nævne, de om lægninger der har fundet sted og skal f'nde sted inden for den centrale administration altså satsaldmiintstrationen. Hep 'gger udviklingen nemlig alle- rede i faste rammer. Vi har her fået oprettet en socialstyrelse ved en sammen- lægning af tre direkiorater. Soc ialstyrelsen beskæftger sig med opgaver inden for børne- og ungdomsforsorgen, revaliderån- gen, åndsvageforsorgen og den øvrige særforsorg. Vi har opretiet en sikrngs- styrelse, der nu varetager op- gaver fra ulykkesforskrings- omrádet, sygesikrings- og dag- pengeomrádei samt visse pensi onsopgaver. Med den socjale ankestyrel- se, der begyndte sin virksom- hed den 1. juli i år, har vi i det store og hele fået ændret den admin'strative struktur på det centrale plan ahså inde i København; og selvom dette i sg selv tegner interessante perspektiver — som jeg senere skal komme 'nd på — vil jeg dog gerne knyite et par bemær kninger til loven om den soci- ale ankestyrelse. I den sociale ankestyrelse har vi samlet mynd'gheden til i sdste hstans at afgøre de konkrete klagesager på det sociale område. Når jeg fortæller, at denne myndighed tidligere var spredt ud på fem forskellige organer, tror jeg. det er ”ndlysende, at loven indebærer en væsentlig forenkling — og det er en ærdi j sig selv — ikke mindst fordi mange mennesker i dag har vanskelig ved at orkntere sig í paragrafjunglen. Men der er som sagi også en anden idé bag ankestyrelsen idet man dér — i højere grad, end tidljære var tilfæl- det skal foretage en helheds- bedømmelse af sagerne. Man kunne før beskrive til- standen som en række æsker med næsten vandtætte skodder imellem inden i hver æske ser man på sagen udfra kun én besiemt synsvinkel. Dette er selvfølgellg en grov og forenkling men jeg nævner det for at illustrere, at det ikke elene er administrativt, men også í den enkelte sag, vi forsøger at realkere socialrefor mens målsætning om en hel- hedsvurdering af det enkele mciale tilfælde, For at forfølge dette mál medvirker der f.eks. ikk) læng ere lægalge specialister ved selve afgørelsen. Lægelig og anden ekspert ce bliver inddrag et under sagens forberedelse. Men når afgørelsen skal træf- fes, sker det under medvirken af juridisk uddannede anke- chefer og af lægmænd. Jeg kan tilføje, at de jurid- þke ankechefer behandler for- skellige kuegorer af sager på skift, således at de så vidt muligt undgår at blive spec'al- ister, I forbindelse med omtalen af ankestyrelsesloven synes jeg også, at der er grund til a! nævne, at der er planlagt en reorganisering af det reg'onale ankesystem. Det vil betyde, at der i de enkelte amker vil blive oprettet såkaldte amtsankenævn, der skal varetage de klagefunktio- ner, der j dag bla. udøves af am:manden. Herudover vil invalideforsik- ringretten blive decentraliseret, og dens myndighed overgå til de sákaldie revaliderings- og pensionsnævn, der ligeledes vil blve oprettet pá amtsplan Hermed skulle vi blandt andei skre, at der blev en kortere vej mellem borgeren og det off- entlige noget der ikke min- dst har betydning i d'sse ofte belastende sager. Som jeg startede med at sige. er socalreformen både en re- form af den administrative struktur og en reform af de sockle ydelser. Denne karakterisiik gælder ikke m'ndst for den nye syge- sikringslov og den nye dag- pengelov. Loven om den off- entlige sygesikring betød jo først og fremmest, at sygekass- erne blev ophævet, og at vi gik over til en almindelig og skatte financieret ordn'ng. Ordningen har nu fungeret i nogle måneder, men der står efter regeringens opfattelse end nu et problem tilbage at løse Og det er, om vi fortsat skal