fríggjadagur 14. september 1973síða 6

SÍÐA 6 SOSTALURIN NR. 53 14. SEPTEMBER |: Efter 41 árs socialdemokratisk styre er intet middel for groft til at vælte Palme og skaffe Sverige en borgerlig regering NU ELLER ALDRIG FOR SVERIGES BORGERLIGE M Det er kun folkepensionisterne i Sverige, der har oplevet at deltage i et rigsdagsvalg med en borgerlig regering som resultat. I 41 år, siden 1932, har det svenske vælgerfolk med en stabilitet, der er enestående i verden foretrukket socialdemokrater på regeringsbænkene. M De borgerlige partiers po- litiske ørkenvandring har til- syneladende været endeløs. Men forud for valget den 16. september har de fattet håb som aldrig før. Politiske opi- nionsmålinger har som manna fra himlen umiddelbart før sommerferien fortalt, at de tre borgerlige partier tegner sig for et flertal på 51 pct. og Venstrepartiet Kommuni- stemme med 5 pct De gode gamle dage Løber vi ikke ind i en mine, vil vi klare det denne gang, erklærer Olof Palmes modkandidat til statsminister- posten Thorbjørn Fålldin. Han er Centerpartiets 47- årige leder, en typisk stor- landmand og skovejer fra Ån- germanland, der i næsten alle henseender er Olof Palmes absolutte modsætning. Han kan få de største bana- liteter til at lyde som stats- mandsord, men han virker til- forladelig pá TV-skærmen, og hans partiprogram vender sig: uden nogen egentlig ideologi mod det moderne industri- samfunds centraliseringsten- denser. Det docerer drømmen om tilbagevenden til det gamle landsbysamfund og be- kæmper store enheder i alle former. »Der er så dejligt ude på landet«, lyder det. Mange svenskere får glans i øjnene, når Fålldin langsomt og søgende formulerer sin livsvisdom, der har gjort Cen- terpartiet til Sveriges absolut førende oppositionsparti med omkring 25 pct. af stem- meme. Desværre for koalitio- nen er langt de fleste af stem- meme hentet hos de radikales svenske broderparti, Folke- partiet. Håbet om en plads i regeringen har næsten udvi- sket Folkepartiets traditio- nelle rolle som det formid- Statsminister Olof Palme, arbejdsminister Gunnar Nilsson og chefr« daktør Frans Nilsson, Malmø-avisen Arbetat på Malmø stadion. lende parti i svensk politik. Det står til et tab på omkring en tredjedel af sine stemmer, men partiets leder Gunnar Hélen er åbenbart beredt til at betale prisen. De tre partier er som aldrig før og med ubegrænset øko- nomisk støtte fra toppen af svensk erhvervsliv gået til an- greb på Palme. Alle midler i brug Midlerne er ikke sarte. Man har stiltiende, men med kyshånd, taget imod bistand fra den hetzkampagne, som er sluppet løs af ekstremister på højre og venstre fløj. Da Per Albin Hansson vandt valget i 1932, sagde man, at han ville stjæle bon- dens eneste ko. I dag påstås i det vildeste overdrev, at Palme er en fascist, der vil af- skaffe alt privatliv og ophæve strejkeretten. - Måske bliver det dit sidste frie valg, hedder det på anonyme : løbesedler spredt over hele Sverige. Den mere saglige del af valgkampen drejer sig om det moderne industrisamfunds mere generelle problemer. Si- den 1932 er Sverige blevet verdens rigeste land, men også her må man kæmpe med inflation, høje skatter og for- urening. Dertil kommer at Sverige er blevet ramt af en ekstraor- dinær stor struktur-arbejds- løshed, som dog nu er for ned- adgående. Men den har sam- men med høje skatter og pri- ser åbnet en angrebsflade mod regeringen Palme. Skattelettelser Det kom derfor som lidt af en bombe, da finansminist« Strång forleden gjorde et der vil betyde afskaffelse den særlige folkepensionsa gift på 5 pct. for alle lande lønmodtagere. For en lør modtager med gennemsnil indkomst betyder det, at h beholder 1500 kr. mere | ligt af sin indkomst. Størsteparten af reform skal betales af arbejdsgivern Forslaget støttes af lande! store lønmodtagerorganis tioner, selv om det er gk klart, at det bør få direk dæmpende virkning på eft« årets overenskomstafslutnin Finansminister Strång regeringens gamle erfar strateg. I dag domineres h valgkampen af hans udspil. (Framhald frå 3. sidu) sum ul å te'mum fridadu låglendu- num fram vid Hoydalsånni. Hugsa sær tj, ár um ár at sloppið billiónum av smálaks- um til havs, seinni til gleði fyri okkara fiskimenn og sostatt okkum sjálv. Slíkar ælistøðir og hyljar hóska væl saman við skóglendi, fuglalívið vildi nørst og fridurin verið tann sam“. Slíkum tiltak hevði framskygni ver.ð í, og okkara ríka Fiska- sala átti at gingið á odda og hjálpt tí almenna bæði peninga liga og við at skaffa serkunn- le'kan. X, > . Harra bladstjori! Blað tygara hevur í longri tíð rættulga gjølliga — vidgjørt ingin um fiskimarkid, ikki bara kring Føroyar, men eisin| sum heild, hvat tað kemur at týða fyri okkum, um poli- tikkurin frameftir verður tann, at fiskilondini flyta markini út á sínum leiðum og at knívs- skorðið verður hjá ødrum at veiða á gomlum leiðum, hóast søguliga rætt sín, verða skotin út av grunni. Nú hoyrdist í útvarpi og sóð at lesa í bløðum, at Ísl- and longu nú opererar við ein- um 200 míla fiskimarki. Moógulga er hetta uppskotið, sum Danmark hevur umtalað td komandi havrættindakonfe- rensuna, sum íslendingar nú vilja gloypa fyrstir, men tað kann vera líkamikið. Um vit nú hugsa okkum, at heita verður getan frameftir, hvat so við okkum? Tað eru væl einir 200 fjórð- ingar millum Føroyar og Ís- land, millum Ísland og Grøn- land uppaftur stytri, 160 fjórð- ingar, og til Jan Mayen 300 Við ødrum orðum vil tað siga, at Ísland kann ikki krevja fult 200 fjórðinga fiskimark, ti te.r verða noyddir at geva seg undir, at grannalondini fáa líka so vítt kring síni lond, sum teir sjálvir. Vit føroyingar kundu ynskt okkum somu fiskigrunnar, sum íslendingar nú vilja hevda sær. Vit hava roynt hesar leðir og hjálpt nógvum londum at brú- ka tær. Men nú skulu vit so líð andi setast út av spælinum. Tað kann ikki vera ræit. Harri blaðstjóri halda tyg um kkí alikavæl, tå so er, at onnur lond fara at hevda s 200 fjórðing fiskimark teir ikki kunna krevja, sum t. d. Ísland, sum ikki e'gur 200 fjórðingar kring sítt land at vit føroyingar áttu at kravt t. d. 1000 fjordinga fiskimark, ti so komu vit at vera síðustillað- ir við Ísland — so nøkulunda. Hvat halda tygum um hetta. bygdakona Kjolestoffer Í Polyester Jersey 100, strygefri i sidste nye mønstre og farver, Direkte fra væv til Dem fra 24, - kr. pr. m moms og porto. Bredde 140-150 cm. Prøver og farvekatalog sendes ved modt. af frankeret svarkuvert(90 øre) Fabrikant J. Nørgsard Bredgade 83 - 7441 Bording - TI. 08-86 1218 av føroyskum tógvi. Spinnið í Gøtu tygum fáa gott tógv, og skjóta avgre'dslu. Vit keypa óvaskaða og vaskaða ull og selja oll sløg TØTINGARVIRKID v/ Olavur Gregersen — tlf. 20 í Gøtu offentl;; opsigtsvækkend program for skattesænknin;