fríggjadagur 14. september 1973síða 7

NR. $3 14. SEPTEMBER 1973 SOSIALURIN - (Framhald frá 1. síðu) inge — »Noregs Glistrup« hansara fekk 4 mans flokkur stóriingið, men ongin av hinum flokkunum vil hava nakað ið flokk hansara at gera. INN GUSTAVSEN val- størsti ðarin fyri sosalistisku mgotguni, ið gjørdist nnarin á valinum mánadagn. Korvald forsrtisråOharri | Lars sum andi taldir í Krist liga vann 6 dagar hansara eru væni- Hann er formaður fólkaflokkinum, ið mans. TKAA————————— Slovenerne fár børnebidrag. I syden er der knapt nok mødrehjælp og børneforsorg Vældige forskelle i Titos forbundsstat: Fra almindelig europæisk standard til Ulands-niveau - men decentra- liseringen fremmer ikke ligheden M Jugoslavien adskiller sig på alle punkter fra de andre >so- cialistiske« lande. Landets nutidshistorie er tæt knyttet til den gamle partisan- fører Tito og hans idéer om den decentraliserede socialisme. Allerede i 1937 gjorde Tito første gang oprør mod Stalin og Komintern, da han uden Stalins tilladelse rejste tilbage til Ju- goslavien for at lede det davæ- rende lille kommunistparti. Efter Stalins mening skulle alle kommunistpartier styres fra Moskva og Komintern. Tito hævdede allerede dengang det nationale partis selvstændig- hed. Stalin synes at være blevet meget oprørt over Titos ulydig- hed og betragtede hans hjem- rejse som »et knivhug i ryggen på Kominterna. Stadig sammenhold Titos og hans partis store fremgang kom under den bitre og hårde partisankrig mod fa- scisterne. Partiet fik en fænomenal støtte hos befolkningen, og sammenholdet under krigen er stadig stærkt. »Alle « har en SIDA 7 Mikil sorgarleikur i Chile Í fyrradag n gjørdu høgrasinn aðir saman v.O herinum upp- reistur í Chile. Ef.ir ollum at dóma er úr slítið, at herurin hevur tkið valdið í landinum Fyrstu tíðndini søgdu, at Salvador Allende, forseti, hev ð; tikiO lívð av sær men seinn| vildu onnur tíð nd; vera við, at hann var myrdur Tíðindin. frå yvirgangslonn unum sjga, at alt er friðarligt í Chile, og at herur.n hevur 1am arhald á viðurskiftunum. Onn- ur tíðindi siga, at bardagar eru nógvastaðni í landinum millum viðhaldsmenn Salvadors A | endes og uppres.rarmenn Vegna plásstrot í blaðnum i dag fáa vit ikki vidgjørt henda mikla sorgarlek og bakgrund- ina fyr; hesum leiki nærri. men verða vit at venda afur til hann seinni Salvador Allende En socialisme der er anderledes ? Frihed í Jugo- slavien er de stærkesfrihed bror, en far eller en søster, som var med partisanerne. Krigen blev efterhånden vun- det, og Jugoslavien blev frit, også fra feudalismen. Derfandtes ingen erfaringer om demokrati. Landet var ble- vet ødelagt af krigen. Man havde flere millioner analfabe- ter. I perioden 1945-50 lærte to en halv million mennesker at læse og skrive. I dag er analfa- betisr sn næsten en saga blot. Bare . ogle få ældre mennesker kan stadig ikke læse. Her er de ikke Loyaliteten mod samfundssy- stemet er meget stor. Vi mødte faktisk ingen, som satte spørgs- målstegn ved socialismen. Her i Skandinavien har vi det ind- tryk, at stærke modsætninger præger jugoslavernes indbyrdes forhold Ustasjas fremfærd med am- bassadør-mord og flykapringer giver indtryk af en voldsom kamp mellem kroater/fascister og resten af det jugoslaviske folk. Efter vor mening er den unge mand i en hotelreception i Kroatien nok lige så repræsen- tativ som Ustasja. På vort spørgsmål om, hvor- for han, som talte aldeles ud- mærket tysk og engelsk, ikke rejste til vesten for at tjene penge — svarede han: De ved det måske ikke — men jeg er kroat, og i vesten findes visse organisationer, som skulle presse mig, hvis jeg rejser - og jeg vil ikke have noget med dem ut gøre. Her findes ae ikke. Sverige bedst Eventyret om modstanden mod socialismen i Jugoslavien modbevises reelt af den kends- gerning, at landets grænser er totalt frie, og af at flertallet af alle udlandsarbejdere vender tilbage til hjemlandet. Det normale er, at familien arbejder hårdt i Sverige eller Vesttyskland i nogle år, lever spartansk og flytter tilbage. Der er ingen, der »flygter« fra Jugoslavien. Det jugoslaviske LO - Sindi- kat — arbejder energisk på det internationale plan for at skabe forsvarlige forhold for ud- landsarbejderne. Sverige får prisen for at være det bedste land — det eneste land, hvor jugoslaverne be- handles på nøjagtig samme måde som landets egen befolk- ning Hellere ud Når landet er så frit, hvorfor udvandrer da så mange jugosla- ver? Svaret er enkelt og hedder arbejdsløshed. Trods en meget stærk økono- misk udvikling og en vækst i an- tallet af arbejdspladser i indu- strien fra 800.000 i 1945 til over fire millioner i dag, er arbejds- løsheden forfærdende i visse delstater. Den jugoslaviske stat opmuntrer faktisk menneskene til hellere at søge udenlands hellere end halvsulte hjemme Man må huske, at 70 pct. af befolkningen arbejdede i land- bruget, da krigen sluttede. I dag arbejder kun 38 pct. i landbru- get. Jugoslavien er ikke en natio- nalstat af den type, vi er vant til. Det er et forbund af seks delstater, som indbyrdes er vældig forskellige. Der er delvis forskellige sprog og kultur, for- skellige religioner katolik- ker, protestanter og muhamme- danere. Graden af industrialise- ring og udvikling er enorm (Framhald å 10. sidu)