fríggjadagur 14. september 1973síða 10

SÍÐA 10 Umsíðir eydnaðist tað Gimondi Umsidur eydnadist tað ti itali- Fe- heims- enska Ice Gimondi at Noreg-Holland 1-2 (0-1) stjørnukoyraranum gerast meistari i professionellari koyr ng å landavegi. Fleiri miljónir s6u í fjarsyni, hvussu italienarn vann á stór- favorittinum Eddy Merckx og ársins Tour de France vinnara- num Freddy Maer.ens. Ongin SOSTALURIN hevði væntad, at Gmondi í spurtinum fór at vinna á teim supersterku belgarunum, men eydnan var vid ti 31 åra gamla Gimondi, sum fyri tveimum árum síðani tapti móti Eddy Merkcx í samband v:ð HM. (Framhald frá 7. síðu) Forskellene í udvikling og le- vestandard er også enorm, Del“ staten Slovenien i nordvest har en levestandard, der fuldt ud kan sammenlignes med resten af Europa, mens de to sydligste delstater næsten lever på u- lands-niveau. Trods Sloveniens høje stan- dard og mellemstaternes rela- tive velstand ligger bruttonatio- nalindkomsten kun på 700 dol- lars, godt 4000 danske kroner, pr. indbygger. Og den jugosla- viske form for socialisme er ikke netop fremmende for ud- viklingen i de sydlige regioner. Princippet er decentralise- ring af alle beslutninger og selv- stændige virksomheder, der ejes af arbejderne. Fattige syden Álle ansatte i en virksomhed vælger et arbejderråd, som er det højest besluttende og organ i virksomheden, Arbejderrådet træffer beslut- ning om fordelingen af over- skuddet inden for meget vide rammer, som fastsættes gen- nem forhandlinger mellem virk- somhederne i en branche og delstats-myndighederne. Af overskuddet skal visse dele afsættes til investeringer, lønninger og fælles fonde. den skat, vi betaler til kommune, amt og stat. Denne frihed har givet en hel del problemer. Lønforskellene fra en virksomhed til en anden er blevet større. De sidste to-tre år har man gennem frivillige og overens- komster søgt at reducere disse lønforskelle, men hvis et arbej- derråd vil bruge mere til lønnin- ger end aftalt, er det tilladt. Eneste betingelse er, at andelen til de fælles fonde øges med samme procent. Solidariteten med de fattige landsmænd i syden synes ikke at være særlig stor, selv om, der findes forbunds-fonde, som hjælper de fattige delstater med at finansiere sundhedsvæsen og uddannelse. Men de sociale skel er store. Det rige Slovenien har børnebidrag, mens mød- rehjælpen knapt nok fungerer andre steder end på papiret i dé fattige bjerglandsbyer mod syd. »Frihed« Det er umuligt at få oplys- ning om en eneste social ydelse, som er den samme over hele Ju- goslavien, bortset fra den otteå- rige grundskole. NR. 53 14. SEPTEMBER Det lyder fornemt med selv- styre og »frihed« fra centrale beslutninger. Men vi mener, at systemet fremmer gruppee- goisme og bare betyder frihed og demokrati for de stærke. Selvstyret er sikkert i Slove- nien. Spørgsmålet er, om man føler det lige så frit og selvstyret i Montenegro? Det er ligesom frugtesløst selv at træffe beslut- ninger, når der ikke er penge til at gennemføre dem med. Hvem har råd Det frie system giver også fordele til stærke individer. Det beviser den intensive kam- pagne, som netop nu finder sted i Jugoslavien — »kampen mod teknokratiet og bureaukratiet«. Alt for mange teknokrater og bureaukrater siges at have ud- øvet utilbørlig pression på ar- bejderrådene og at have skaffet sig store personlige fordele Hvilket vi ikke tvivler en pind på. Har man tallet for bruttona- tionalproduktet i baghovedet, kan man spørge sig, hvem det er, der har råd til luksusvil- laerne ved kysten, Beograds store udbud af luksusprodukter og de safari-rejser til Afrika, som TV reklamerer for. Standardsvaret fra de bu- reaukrater, som er i færd med at udrydde sig selv, er nok lidt for enkelt: » Folk køber på afbetaling«. Køber landsbyboerne i bjer- gene safari-rejser på afbetaling? Central magt Skævheden i udviklingen mellem nord og syd og forskel- lene i levevilkår mellem forskel- lige samfundsklasser, skyldes nok i høj grad manglen på en central magt. Det er kun meget små og overbefolkede lande som Hol- land, der ikke har problemer med ringe udviklede egne. Alle vi andre har nok brug for en meget stærk central magt til at skabe lighed mellem mennesker og landsdele. En magt, som kan fordele ressourcerne ligeligt over hele landet, og som kan dæmpe en for stærk ekspansion i visse områder og dirigere ka- pital til andre. Først efter at man har nået en sådan fordeling af ressour- cer, er tiden inde til at decen- tralisere retten til at træffe bes- lutninger til virksomheder og til regionale og lokale myndighe- | der. Først da kan vi begynde at tale om frihed for alle - om vir- keligt demokrati. Solsjenitsyn: Jeg vil ikke Í frålikum landsdyst, í fyrra- kveldið, le kti norska landsl ðið e an es som en S ave upp til sitt besta. Hollan kom 3 odda Í 7. min., tå verðsns Af Stig Frederikson, RB, Moskva min familie, skriver forfatteren. harto børn med, i forvejen har dýrasti = fótbóltsleikari, Johan M Den sovjetiske forfatter og Baggrunden for brevet, som fast bopæl i hovedstaden. Cruyff, skallaði í neid. Tá 15 min. vóru eftir skumpaði holl- nobelpristager Aleksander Sol- sjenitsyn har sendt skarp pro- torsdag kom vestlige korre- spondenter i hænde, er et afslag Opholdstilladelse gives nor- malt automatisk i de tilfælde, endari = norðmannn. Leikarin test til regeringen mod, at myn- fra myndighederne i den sovjet- hvor en af ægtefællerne har ret fekk åvarng, hetta vidi Cruyff dighederne har nægtet ham til- iske hovedstad på en ansøgning til atboi Moskva. | ikki ganga við til, og átalaði ladelse til at bo i det centrale fra Solsjenitsyn om at mátte „— Jeg kunne tænke mig at . ; . ar Moskva. flytte ind i sin anden kones lej- vide, hvilke menneskelige eller dómaran, sum gav Cruyff åvar ing i af.ursvar, Noreg fekk fri spark, sum gav mål, Hulshoff skjeyt s'gursmålid í 88. min. Føroya Fornminnissavn Føroya Náttúrugripasavn Aftanå' 15. september eru søvnini kl. 15 til 17. Skúlaklassar eftir avtalu. opn sunnudagar I et brev til indenrigsminister Nikolaj Sjojolokov kritiserer Solsjenitsyn samtidigt i skarpe vendinger de sovjetiske pas- og registreringsbestemmelser og gjorde opmærksom på, at liv- egenskabet blev ophævet for 112 år siden under Zar Alek- sander II. Jeg er således hverken live- gen eller slave. Og derfor har jeg ret til at bo, hvor jeg ønsker, og ingen embedsmand, uanset hvor højtstående han måtte være, har lov til at skille mig fra lighed i det centrale Moskva. Solsjenitsyn blev i foråret gift for anden gang, og parret har siden boet i et hus i Mosk- vas udkant, hvorfra de imidler- tid skal flytte i løbet af efter- året. For at slå sig ned i selve byen Moskva kræves der en særlig tilladelse fra de kommunale myndigheder. I Solsjenitsyns tilfælde skulle der normalt ikke have været nogen problemer, efter som hans anden kone, Na- talja Svetlova, som forfatteren juridiske overvejelser, der lig- ger til grund for, at man hindrer en ægtemand at bo sammen med sin kone og en far i at bo sammen med sine to små søn- ner, skriver forfatteren til den sovjetiske indenrigsminister. Af langvarig bitter erfaring ved jeg dog, at man i vort stats- apparat ikke gør sig sådanne overvejelser, tilføjer hani Tilsvarende umenneskelige bestemmelser findes ikke en- gang i de resterende kolonier i Verden, slutter Solsjenitsyn.