fríggjadagur 9. november 1973síða 4

SOSIALURIN NR. 67 9. NOVEMBER 197 | 1892 møldte Stauning sig | fagforeningen for cigarsorter- ere, og var uafbrudt medlem til sin død i 1942. de senere at som æresmedlem Meget hurtigt tog — Slauning del i fagforertingsarbejdet. og hurtigt fik han — tillidsposter Som kun toøgtyveårig den første. Allerede í 1895 var han fagforeningens delegerede pá tobaksarbejderforbundets kon- gres. Og i 1897 forretningsfø- rer Cigarsorterenes Under stóttel segfordning Staun ng blev en meget dygtig organi- sationsieder og højnede fagsis Par- af han arbejdsforhold betyd? et tarv let meget hans td og blev valet til partiets delegerede på Odense. Skrev og sá meget skarpe artikler i Soci log ogSå i 1898 koreressen I aldemokraten vendt mod ar- beidse verne under mærket »En som husker«. Slauning gjorde ig re og mere eldend- ndenf partiet le nærmest medarbejd | erdsatie han: heide for de i ) PI | t 1 Í | 1 | 1 A | A i hl Í samband við 100 ára fødingardag Thorvald Staunings hin 26. oktober, prenta vit her seinna part av grein eftir Haldor Holm. skulle han udrette det for de faitiee han sá gerne ville. måtte hun undvære ham med- ens han arbejdedz De levede lykkølgt sammen i 23 år. Hun omkom ved en ulykke. Der var øen søn i ægte skabet, Holger Stauning. Som partiet voksede (dl Staunings store glæde fik han lønforhøj- elsi til 10 kr. om ugen. Ved val | get i 1906 blev Stauning valgt ind folketinget i Faksekred- sen Í 1910 ville P. Knudsen lægge partiformandsposten fra sie. og anbefalede i varme ord sin igennem mange år nærm- este medarbeider Th. Stauning Den vigtige post som partiets forretningsfører = beholdt han uafbrudt til 1939. da — afløste Hans Hedtoft ham. Tiden gk. og partiet voksede stødt under Staunings dygtige lederskab Det første store arbejde som nyvalgt forretningsfører var at lede den store internationale socialistiske kongres i Køben- havn 1910. Der var mere end 800 socialistiske representanter fra sá at sige hele verden | sandhed et dygtigt arbejde. Ti den ek Stauning arbejdede "neresk og agiterede til fordel samfundet. Løn- nen kom 3 år senere. Ved val- get i 1913 kom der et flertal for socialdemokraterne og rad kale. De syv ár indtil gjorde socialdemokratiet magtfaktor í Partet var i Stauning for de smá í de 1920 til en loveivningsarbej- frem det rivende sagde »Der ér intet politisk vang møde på e€ så hurtgl undt nm vi Stauning und ri« fra tidligste staet at parti noget at byde Han deliog ilistiske kongresser har sin mm for OU á måtte have ungdommen son part.n Í pá ( ung r og Staunin: akonomisk Yrgansationerne forbillede in lomsmøde Pa lede uned Or Siauning var os unge i D.S.U A. (í Meyer Ingen mand står í foranledning partigt til yms for sagd: engang stærk end dag skov no» uUTIE re Darlts [h. Stavninz.« ym krigen í minister Zahle Staunine havde erne bi nok til at bede min! nl Så k sfal Ih md 1918. Ov vdste al arbejdet klog overtage IR nov Stauning 1 Sig. Og var ham Den Th terrum ember 1918 blev - 18 73 - THORVALD STAUNING - 1973 - vor første socialminister. som han dog ikke selv kaldte sg for. men blot kontrolminister, beskeden som han var. Stau- ning udførte et dvgtigt min ster stille 18 reform gennemført med artejde ved at krav, som blev støtte af de radikale. Hvad socialdemokratiei krævede í 1872. blev nu ænnemført 46 ar efter. Ved septembervalget i 1920 havde = socaldemokratict en smuk fremgang og vandi 6 man dater Socialdomokratiet kunne den Mest kenda danska valplakatn 21. juni 1921 fejre 50 års jubi læum. Det biev fejret med et kæmpestævne på Nørrefælled hvor ca. 80.000 arbejdere sam- ledes under de røde faner. Det samme sted hvorfra husarer og politi 50 år vdligere havde for- jaget de københavnske arbej- deres første demonstration Stauning var det naturlige midt- punkt og blev meget stærkt hyl- det. det samme blev Luis Pios Enke. Augusta Pio og datteren Sylvia Pio, Disse to havde Ur- nen med Pio's med Luis aske StVgnum ornat