fríggjadagur 9. november 1973síða 5

SOSIALURIN SIDA 5 STAUNING” Det sukked gennem Skoven, da den gamle Kæmpe faldt, NR. 67 - 9. NOVEMBER 1973 Af AXEL JUEL det mørkned over Mos og Muld og Stene — Nu laa den brede Krone, som var til Løvspring kaldt, og maalte Jorden op med sine Grene. | af Trangen til at skygge og af skjule: at give Himlens farende Fattig-Fugle Læ Den gamle Eg var vokset til Skovens største Træ og værne dem mod Høg og Falk og Ugle. Men tvende Vintre havde hærget Skov og Eng og Mark, Med Kulde ond og ædende som Flamme, de havde sprængt sig Vej igennem Træets gode Bark, og Saaret aad sig ind i Egens Stamme. Nu har den brede Krone, som var til Løvspring kaldt, for evigt sine Knoppers Munde lukket. Det sukked gennem Skoven, da den gamle Kæmpe faldt, og aldrig glemmer danske Hjerter Sukket. fra Amerka. denne blev stedt ul hvile på Ulster Kirkegård i København. Ved valget 1924 vandt social- demokratiet gen en strålende valgsejr, de vandt 7 mandater, nu har de 55 Statsminister Niels Neergaard mátte gá. Fra alle sider pegede man pá social- demokratiet, som det kommen- de regeringsparti, Men det blev en msocialdemokratisk — mindre- talsregering Stauning så helst at de radi- kale kom med i Regeringen, men de ville stå frit det blev overordentligt van- skeligi for Stauning at Der blev fremlagt en lung ræk- ke lovforslag: Afrustning. pris kontrol. lovfæstelse af S timers lagen. en klækkelig af aldersrønten osv ville keg én endnu krisvafg'fi nå større | formuer De radikale kunne ikke tilslut- sið det sydsto. Sá Staun ng valg den 2. dec. 1926 regere forhøjelse Stauning større udskrev Arbejdernz var ligesom blevet løve af at hele tiden vinde. Vi behøver ikke al gá til vale. vi vinder alligevel, tænkte mange Det blev dyrt. Venstre dannede ræerng. En fæl nedskærings- tid gik v i møde Stauning tordnede mod den- ne ligegyldig? sløvhed og sagde: »Svynes i at: har det bedre nu?« Socialdemokratiet rustede sig nu under Staunings forer- skab med alle mand i ag tati- onen mod »Nedskæringsrever- landet ingen«. Stauning rejste rundt og holdt brandtaler for at vække de sløve til fornyet dåd. Stauning sagde: »Denn: Regerng har skåret dybt í fat- tigmandskød og har længe filet løs på benet. Hvad er så resul- tatet af denne regerings styre: Stort set kun eet, den rige er blevet rigere, men den fattige mange gange fattgere. Lad os se ud over vort gårdene er lukke portene op for jer.« land, fattig- igen ved at Sá opstod der stridigheder mellem venstre og konservative, det bragte regeringen Madsen- Mygdal] tl fald. Der blev valg igen den 2. april 1929. Ved valget vandt socialdemokratiet 8 mandater Stauning påny statsminister. denne gang var de radikale til at tale med. Det blev til 3 radikale nYnistre. Og Stauning regerede til sin død i 1842. Denne Staunings hidtil stør- ste valgsejr måtte nu udnyttes. Der var en voldsom økonomisk krise som hærgede landet. Den måtte løses, eller bødes på. Stauning måtte først skabe et holdbart regeringssamar- bejde. Det gjorde han ved at sætte de 3 radikale i nøglestil- linger. Ft frugtbart samarbejde som gav resultater Ul gavn for landet. Stauning og Munch (udenrigsminister) supplerede hinanden ganske udmærket Staunings skikkelse antog meg- et hurtigt det landsfaderlige præg. som stemte naturligt med hans væsens bredde og værdige holdning Grønlandsstrden med Norge løste han på mesterlig vis. Her viste Stauning sin statsmands- kunst En anden af Staunings store sejre må også nævnes her: Det sakaldte »Kanslergade-forl/ get« (Stauninz boede dengang 1933 i Kanslergade). Forliget var mel lem Venstre og de radikale og cialdemokratiet om en land- brugsordn ng. Det blev en stor sejr for det mål Stauning havd? sat sig Folket sá nu virkele hen til Stauning som nationens fører Som en politisk kommentator engang sagde »Ingen dansk poltiker har favnet så vidt og samlet så bredt.« Digteren gav ham samme vidnesbyrd: Hvor sas essense n af et folk su såmlert i een enkelt mand Den 26. oki 1933 fyldic Stauning 60 ár Han blev udsat for en storm- ende begejstrer hyldest ved en fest í Københavns lrætshus Ved denne Ilejbhed hvldede DSI Th. Stauning med et taløkor af H. C. Hansen, (som jæ i øvrigt deltog aktivt i) Partiet afholdt denne fest med gæster fra de øvrige nordiske lande. Da festen inde var til ende blev Stauning stærkt hyl- det af et tusindtalligt fakkel- og fanetog fra DS.U og D.U.I Vi hylder dig Stauning i fak- lernes skær. du skuer din unge begejstr- ede hær Sådan lød det fra unge be- gejstrede struber. Og fanerne syntes endnu rødere i skæret af faklerne. Staunings briller duggedes, dybt bevæget takkede Stauning for denne hædersbe- visning. Hans stemme knækk- ede over da han fortalte om fin barndom og sagde bla. at han var kommet ind i livet ad køkkendøjren. Th Staunings smukke basstemme gik som sædvanlgt til vore hjerter Det trak igen op til valg Krisen hærgede fortsat Bønd- | erne var utilfredse og gik í pro testtog til Kongen, som dog henviste dem til Staun'ng. som også var til stede efter Kon- gens ønske. Nye partier var op stået: Dansk Samling, Fre Folkeparti. Nazisterne og L.S Ved rigsdagens åbning 1935 udskrev Stauning valg. Det chokerede oppositionen. som beskyldte Stauning for valgkup Stauning stod fast og »Uden valg trues samfundet af kaos og sammenbrud.« Han sagde: havde med disse ord givet ud kast til valgets parole: »Staun- ing eller kaos.« Vælgerne ville have Staun ing. Hans skkkelse blev valg kampens = midtpunkt. = Overal hvor Stauning talte på vælger møderne blev han stærkt hví let Socialdemokrat et — vandt 6 mandater, og opnacde 46.11 pct. af samtlige stemmer Í 1939 overlader Th. Staun ing så formandsposten í part el til den unge og mest dygtig at en den tørste umidde Hans Hedtofi. Staunng havde haft regeringsansvaret : 10 år, og ville nu gerne aflastes n?- get. samtidg at det være til gavn at få en forvyng- også ville else i toppen Samiictg med at Stauning nu lagde formandsposten fra sig til sin efterfølger, var den perode ved at ebbe ud, son stærkest blev præget af hans virke. og til hvilken hans navn er knyttet. Staunings Danmark, 30'erne, da han som statsmini- ster regerade længere med et absolut flerial bag sig, end no- gen før eller siden har kunnet gøre. Ved valget í 1937 satte soci- aldemokraiiet sin lid til at væl- gerne nu ville til partiet sige tak for godt gjort germng. et reformarbejde uden sidestykke i vor politiske histore. Men ne socialdemokratet tabte 4 mandater, de radikale holdt stillingen. Tilbagegangen var forklar- lg. Vi fik i 1935 voldsom til- gang af nye vælgere, der midler tidigt prøvede den chance uden kendskab til politisk — troskab Alligevel kom valgnederlaget som en skuffelse for Th sin valgkommentar siger Stauning: »I polftik kan mar aldrig regne med taknemlig hed.« mai 1939 ramtes Staunins af en ny skuffelse m på sn vis ikke var mindre end vals nederlaget. Ved folkeafstemnin gen om grundlovsforslaget kom der ikke nok der manglede kun 0.54 pet Vensfre bad folk stemme kommenterede Stauning Den 9. april 1940 blev hardt slag for Stauning oe han livs virke. Han var n stualioner Sam pt-slemmer men undlade harðt medtaget af men med sin udenrigsminister Dr. Munch ville han kap tul ere. og det blev sådan. Kongen gav efter Den morgen da Sta lod Amalienborg sas det tyde liet. at hans selvtillid var d rystet. Noget var brist } Stauning kaptulet skan: befolkningen fór ct værre skæbne. Det pint ham valning H afbryde hans Melegg: det Siíauning danned nesregsrine, han i Klit i I vsværk } i |}