leygardagur 24. november 1973síða 7

SOSIALURIN SÍÐA 7 NR. 71 24. NOVEMBER 1973 Nu falmer skoven — det er kemi det hele DERFOR BLIVER BLADENE GULE - Men hvad nytte Dr. Allerup: de gule og røde farvestoffer gør Kulden skaber de røde efterårsfarver og de kortere dage de gule og brune kulører ØB Nu er det ikke kun pá kalende- ren det er efterår Træernes blade er faktisk be- gyndt at skifte fra de grønne far: ver til gult, brunt, gulbrunt, gyldent, orange, rødt og kirse- bærrødt. Alle farver inden for det gul-røde-spektrum er repræsen- teret i efterårsskoven Og bladene skifter selvfølgelig farve fordi det bliver efterår det ved jo enhver. Men da træerne jo ikke er udstyret med hverken timeglas elier kalender må der være en anden forklaring på at det sker. Og videnskaben kender naturligvis forklaringen selvom noget så »enkelt« som træernes efterársdragi endnu ikke er klarlagt til bunds Dr. Sten Allerup, Plantefysio- logisk laboratorium på Landbo- højskolen, siger Det der sker, når farven på bladene skifter er, at det grønne farvestof klorofyl forsvinder. Klorofylen findes i de såkaldte »grønkorn« i bladenes celler, men der findes også flere andre farvestoffer nemlig de såkaldte carotinoider. Og de giver de for- skellige efterårsfarver når den grønne farve forsvinder. Når lyset svinder Så er spørgsmålet: Hvad sætter denne proces i gang? Hvorfor forsvinder klorofylet? Og svaret er, at når dagens længde når under en vis længde bliver energitilførslen lyset så ringe, at træet indstiller sig på, at standse aktiviteten Grønkornene har jo en me- get vigtig funktion, idet det er dem vi allesammen lever af. De har jo evnen til at optage luftens kuldioxyd og udskille ilt til os i stedet. Det grønkornene gør er, at den kuldioxid de optager omdanner de til kulhydrat sukker. Denne sukker sender de videre gennem stilk og grene til andre dele af træet. Og den energi, der skal bruges til denne kemiske proces er altså sollyset. Det er faktisk den eneste forure- ningsfri energikilde vi har. Men altså grønkornene nedbrydes og klorofylen forsvinder og så er der altså kun de gule og brune farve- stoffer tilbage. Kulde giver røde blade Men når det drejer sig om de blade, der bliver røde er for- holdet et andet. Her er det nem- lig temperaturen, der giver den røde farve eller rettere: Når det bliver koldt, som det har væ- ret de sidste nætter går plan- tens transport af sukker fra bla- det til resten af planten i stå og derfor ophobes sukkeret og det bla- farvestof antosamin í dene og derfor bliver >rádhusvi- nen« og en del andre træer røde í røde disse dage. Antosamin er i øvrigt det samme farvestof, som er i rødbøg, rødkål og rødbede. Det findes blot ikke i grønkornene, men er opløst i selve plantens cel- ler Men når vi nu taler om, at klorofylet går til grunde er det kun rigtigt så langt, at klorofylet nedbrydes, men de stoffer det er lavet af går tilbage til træets grene og stamme og er altså klar til at danne grønkorn igen næste år Derfor falder bladene af… Men hvorfor falder bladene så af? Det gør de simpelthen ved at de stoffer der vandrer tilbage i træet »lukker døren efter sig« i bladene er man uenige om når de er kommet igennem dan nes særlige celler, som lukker træet det sted, hvor bladet sid der. Og til sidst sidder bladet så løst, at kun et lille vindstød kan rive det af. Ja, man kan faktisk se bladene drysse ned selv en helt vindstille: dag. Der er altså ikke tale om, at det er en nødvendig- hed, at der kommer efterårs storme for, at bladene kan komme af træerne. Stormene sætter blot lidt skub í sagerne Så kan man selvfølgelig spørge: Hvorfor nedbrydes farve carotinoiderne og ikke når det klorofylet for Svaret er nok det, at betydeligt mere stofferne antosaminerne grønne farvestol svinder? klorofylet er kompliceret opbygget. Det består af kulstof, itt, brint og kvælstof og magnesium. De to består derimod indre far kun af kulstof og brint og meget lidt ilt De er altså meget simplere. No get helt ikke ret andre farve Måske nogle mener vestolfer indet er så, at man ved meget om hvad disse stoffer laver í planten optager de også lys if) it de specielt opta ger de blå lysstråler, som måske ellers kunne skade planten »Hjemmelavet« klorofyl Der er i øvrigt det mor- somme ved det, ut klorofylet i sin struktur minder meget om det røde blodfarvestof hæmoglobin Det centrale molekyle i klorofy- et er opbygget over en variation af samme tema som hæmoglobi net. Og det hænger nok sammen med at vi her har to stoffer der er abile altså er i stund til ved energitilførsel at skifte tilstand Hæmoglobinet optager ilt i lun- gerne og transporterer det rundt í egemet, mens klorofylet som sagt omdanner kuldioxid fra luf- ten til sukker. Og her er der så et affaldsprodukt, som vi kan tukke for livet — ilten Man har forresten forsøgt at lave klorofyl kunstigt. Det kan sagtens lade sig gøre det vil bare ikke fungere som i plan terne. Så det er altså ikke muligt, at lave kunstige iltskabende træer, hvis vi en dag går hen og kvæler alle træer og planter