leygardagur 24. november 1973síða 8

SÍÐA 8 SOSIALURIN NR. 71 24. NOVEMBER 1973 Fiskivinnustevnan í Klaksvík: FISKARIKIDØMID VIÐ FØRO Á fiskivinnustevnuni helt Kjartan Hoydal, tiskifrødingur henda fyrilestur: Á Som det ses, er fiskeriet i øje jsigøe, hvordan der skal fiskes Færøområdet blikket væsentlig rettet mod d:|under forskellige forudsætning- biologisk set tre torskefisk torsk, kuller ogjer. Færøområdet (Fig. 1) er rela-| sej, med bifangster af rødtunge tivt veldefineret i bjologisk for-| og rødspætte. Det er dette fis- i 2 stand. Allerede de tidlige dan-|keri, der især drives af de uden Hvad skal optimeres? fisket i området, mangler for ske havundersøgelser fastslog.|landske trawlere ved Færøerne. |Som nævnt, kan man optimere | alle lande undtagen England og at de vigtige torskefiskearter| mens færingerne selv i det væs- [forskellige ting. Det sædvanl'ge | Tyskland. torsk og kuller var selvstænd'- | entlige fisker med langline. er, at man søger at optimere Hvad de bjologiske data an- ge bestande, hvis antal ikke| Desuden er det et langline-|vægtudbyttet, det vil sige søger | gár, har de langt fra været svingede væsentlig pg. af ind-|fiskeri efter den værdifulde flad |at få det størst mulige total- | adækvat. Kun engelske under- vandring eller udvandring fra|fisk helleflynderen, samt efter |vægtudbytte af bestanden. Dette | søgelser har nærmet sig det dæk området. to torskefisk på skråningen ned |nås ved et såkaldte eumetrske | kende, og de er da også i høj Planktonsammensæiningen i|mod dybhavet, brosme oglfiskeri, hvor man sørger for at | grad engelske undersøgelser det vandmaserne over den færøske| longe. holde bestanden på et højt ni- | følgende er bygget på. landsokkel, Færøplateauet, og veau, og fiske fisk af en pas- ligeledes over den nærliggende Tilstanden i bestandene sende størrelse. Torsk vejret og sørger for, at trawler- Færø Banke viste sig kvantita- Men man kan optimere and- ne fisker med lovlige maske- tivt at afvige fra de omgivende| Emnet for denne artikel er ud-|re ting. F.eks, vil det formod- | Danske mærkningsforsøg tidlig | størrelser. i højoceaniske vandmasser. nyttelsen og tilstanden i fiske-|entlige interessere den enkelte |; dette århundrede og senerø| Fra Iste januar 1974 ster Ganske kort skal nogle af de | besiandene ved Færøerne. Forlfisker mest, hvor stor hans |viste tydeligt, at der ved Fær-|det lovlige mindstemål for mas abiotiske forhold. der karakteri | dette forsøges beskrevet, skal|part bliver og mindre hvad to- | øerne eksisterer to selvstændig? | kerne til 120 mm, men efter serer vandmasserne omkring|der først siges nogle generelle |taludbyttet bliver. Man kan |iorskebestatde. — Torsken på | beregningerne er dette langt fra Færøerne nævnes. Vandmasser-| ting om hvilke kriterier, der an | vælge at optimere udbyttet pr.|selve Færøplateauet omkring nok, hvis et maksimalt vægtud ne over selve Færøplateauet be| vendes i beskrivelsen samt hvil- | fisker eller pr. skib. øerne og torsken på Færølbytte af torsk skulle opnås, sá står af blandings vand. Færøer | ke formål beskrivelsen tjener| Ligeledse kan fjskeren være | Banke. skulle de med den fiskeriind- ne ligger på en undersøisk ryg. | UL mere interesseret i de kroner| Begge bestande er karakteris-| sats der i øjeblikket udøves i der med afbrydelser går fra han får ud af fiskeriet end i|tiske ved en hurtig vækst og når | områget ligge oppe omkring Skotland tt Island og Grøn- Reguleret fiskeri vægten af fangsten, og det lad- | hurtigt en størrelse, hvor de kan| 190 mm. — 7 land. det Á * er sg da også gøre at optimere | tages af de trawl, der anvendes Nord for ryggen dominerer e tider, hvor havets resour-|det økonomiske udbytte. i området. Dette sker allerede, . . . koldt Sa syd for varmt | Cér forekom ubegrænsede, var á nár de er Í ár. Naturlige svingninger atlantisk. Hvordan blandings-|ínteressen for at undersøge hav! TÞilstanden i hestandene På grund af den mangelfulde | Nu er det ikke kun fiskeriet, forholdet er, vides der kun lidt | €tS produktionsevne forståeligt |, 2 statistik behandles begge stam-|der afgør fisker udbyttets stør- om. Vandmasserne over plate- nok ringe. i Ferøområdet mer dog sædvanlgvis under et.| relse. V; har også svingn'nger auet cirkulerer anti-cyklonisk Men med de sidste árs ud-| Når vi nu skal forsøge at be- På grundlag af fangstresulta-|; bestandene, der er naturbe- med uret rundt om øer- | v kling, hvor der har været en| skrive tilstanden j bestandene ilter i det færøske linefiskeri til-| stemte, og som vi ikke er herre ne. Inden for 100 meter dybde- | stadig udvikling í fiskeflåder-| Færøområdet, sá er det vi i vir-| bage fra 1949 har dei været| over. 7 kurven præges forholdene af de |nes størrelse og fangstkapicitet. | keligheden gør, at vi undersø-| muligt at foretage beregninger| Disse synes dog ikke at være stærke tdevandsstrømme, der |har man flere og flere steder | ver, hvordan fiskeriudbyttet Tg-|af bestandtætheden for torsk il store ved Færøerne. Men uan- blander vandmasserne — fuld-|nærmet sig, nået eller over-| ver í forhold til det optimale. (I|tden efter anden verdenskrig. |set de ntaurlge svingninger, vil stændig. skredet det punkt, hvor mani|denne forbindelse vil vi be-| Krigsårene 1940—45 be.ød en | et fornuftigt optimalt fiskeri al- De livlige vandbevægelser sik | kan tale om fornuftgt fiskeri. | orænse os til at betragte opti- | rcel fredning af fiskebestandene | tid sikre, at man får det mes rer en stadig tilførsel af næring | Man har overskredet de marine | malt vægtudbytte). ved Færøerne. Í sidste halvdel| mulige ud af fisker bestanden. salte af betydning for produkt'- |økosystemers | produktionsevne| Har vi passeret det optimale | af 1940'erne var torskebestan-| uanset swørrelsen. onen i området. Denne afgøres | på en sådan måde, at man punkt, så har vi det, der kaldes | den derfor oppe på et højt ni- formodentlig i det væsentlige af | bringer bestandene ned pá et| overfskning, eller ligger vi un-| veau. K II lysforholdene. Fgentlige større |lavt niveau, hvor fiskeriet let| der det, sá vi kunne fiske mere? | Dette resulterede i et øget fis- ulier undersøgelser af primærproduk bliver urentabelt. Fisker vi fisken i en størrelse, | keri, som i løbet af 1950'erne| Det meste af det som er sagt tionen under skiftende forhold 0 . It fiskeri der giver maksmalt udbytte el- | bragte bestanden ned på et lavt|for torsk, gælder også for kul- findes dog ikke for Færøområ- ptima ISKeri ler fisker vi dem for smá, sá de | niveau. ler. Bestandstæthoden er noget det. 5 Dette bringer os ind på begre-|ikke når at vokse op til mere| Fiskerigrænsens udflyining í|iaverð nu, end lig2 efter krig- Stort set er vi således í Færa | pe, optimalt fiskeri. Ønsket om | givtig størrelse. 1964 be ed en dæmpning i det en. I forhoid til fiskeriindsatsen området fri for de ubehagelige | at komme fra en situation,| For at kunne besvare disse | udetlandske fskeri efter torsk.|er maskerne også her for små. problemer med at afgrænse en- | hvor man planløst fsker los. | spørgsmål, har vi brug for| Dede bragte bestanden noget|En mere optimal maskestørrel- kelte fiskebestande, som volder | uden at tænke på konsekvens- | fangststatistikkerne og oplys-|op, men nu synes den på vej|sø ville være omkring 150 mm så store problemer for fiskeri- | crne, til en situation, hvor man | ninger om de implicerede be-|ned igen. Besandtætheden eri trawifiskeriet. biologerne f.eks. í et område | optimerer fiskeriet í en elkr|standes vækst og størrelse. således idag kun det halve af.| For kulleren er de små mas- som Nordsøen. anden henseende. Der skal derfor siges et par|hvad den var efter krigen. ker noget mere afsørende end For at kunne nå et optimalt| ord om kvalteten af de oplys- for torsken. Småtorsken ophol- Resourcerne f skeri. uden hensyn til, hvad | ninger vi har. Maskestorrelse der sig nær ved land uden for Et første indtryk af udnyttede | man ønsker at optimere, er sty Í trawlfelterne, mens de små kul og uudnyttede resourcer i om- |ring nødvendig. Vi er nødt til Statistiske 0 bio- Ca. halvdelet af fangsterne ta-|ler er almindelige på trawlfelt- rådet fås af tabel 1. (Det skallat regulere fiskeriet, der má g ges af britiske skibe. Det bri-|erne. For kulleren gælder dei bemærkes, at disse tal gælder|være adgang til at bestemme logiske data tiske fskeri er et trawlfiskeri. | således, at også her kunne vægt den anvendte internationale sta- | visse størrelser i fiskeriet polit- Beregninger har vist, at den| udbyttet sæltes i vejret med et tistske inddeling, der omfatter |isk Statisiikken for Færøområdet | maskestørrelse på 105 mm, der|fornuftigere fiskeri. noget mere end selve Færøpla- har | det væsentlige været dår-| gælder i Færøområdet er for lille teauet og Færa Banke, som í Forudsætningerne lig. Når der ses bort fra stati- | til at give et optimalt udbyite af Sejen det følgende vil blive betegnet stikken over britiske og tyske|torsk. Yderlgere har fiskeri- med navnet Færøområdet). Forudsætningen for at kunne | fangster endda særdeles dårlig. | kontrollen på Færøerne afslø-|Sejbestanden ved Færøerne er Her er angivet den optimal-|anvende et politisk styringsap- Hvad de færøske fangster an- | ret, at de britiske trawlere næs-|ikke sá velundersøgy, som de fangst. som eksperter í FN-|parat er basal viden om del går, så har der for de fleste ár|ten alle opererer med ulovligt | to andre vigtiga bes.ande. Vi organisationen FAO har skøn-|fiskebesiande, v. har med at] været en sammenblanding af små masker, der ligger på mel-| ved, at en gydestamme af sejen net vil kunne opnås ved Færø-|gøre. For ikke at forvilde sig | fangster ved Island og Færøer-| lem 70 og 80 mm. gyder sidst på vinteren på bank erne, middelfangsten for årene|for kraftigt ind í de tekniske| ne. Franske fangsttal for især Det kan derfor konkluderes,| erne øst for øerne, yngelen sø- 1968—1971 og den — største |deialjer, kan det kort s ges, at| sj. har været helt umulge med | at et første vigtigt skridt i ret-|ger ind mod land og síar tæt fangst. der er angivet for et cn-ldenne viden må være adækvat. | hensyn tl fordeling på områder. | n'tg af en optimering af torske- | alle vegne helt inde ved kysten Í 1 | … 4