leygardagur 24. november 1973síða 9

NR. 71 24. NOVEMBER 1973 SIDA 9 TABEL, Í. Vægturdbylta fra fiskeri ved Færøorne. (Færa Banke, Færa Platzaust, og cn del af skrænten fra landsoklen ned mod dyb- havet). Tons. ARTER, DER FISKES IDAG I. Torsk (Toskur) Kull:r (Hysa) Sej (Ups) Langer (Longa) ........... Brosm> (Brosma) ............ Anden Torskefisk (Annar toskafiskur) -.. ..... „„.e..... Torskefisk tilsammen (toska „fiskur tilsamans ............... 2. Rødtunes (Tunga) ............ Helleflynder (Kalvi) Anden fladfisk (Annar flat- fiskur) 3. Sild (Sild) 4. Hajer (Håvur) Rokker (Skøtur) Havkat (Steinbytur) Havtaske (Havtaska) ......... Rødfisk (Kongafiskur) ...... S. Blækspruttz (Høgguslokkur) Jomfruhummer (Hummari) Kammusling (Jåkupsskel) … Andre skaldyr (Annar skeljafiskur) Dambrug (Fiskaaling) ...... Tilsammen 1-2-3-4 ARTER, DER IKKE FISKES Spærling (Hvítingsbróðir) Sortmund (Svartkjaftur) Tob:s (Nebbasild) Guidlaks (Gullaksur) Tilsammen ca. 50.000 tons, FAO Gennem- Bodste skøn … snitsfangst år regi- 1968-1971 strer2t 35.000 33.136 45.418 30.000 20.484 27.571 30.000 26.966 30,933 5.000 4.675 6.084 5.000 3.921 5.572 5.000 3.031 3.559 110.000 92.215 1.200 595 1.500 1.500 1.075 2.088 1.500 1.185 1,502 15.000 4.438 27.016 500 268 1.609 500 -531 726 300 84 364 1.000 651 824 5.000 3.054 7.644 5.000 32 — 40 27 — ? 847 Fanzst pábegyndt 1971 På forsøgsstadiet 135.6X 104.092 — VED FÆRØERNE IDAG 190.000 sæsonen går sammen og befis- kes sammen med de stammer, der gyder ved Island, Norge og i den Nordlige Nordsø, så der for disse områder er et fælles kompleks af sejstammer. Dette kompleks synes i øje- blikket at være på et højt ni- veau. Det synes uden iagttage- lige følger at have tålt en for- øgelse i fiskeriet fra 200.000 tons i 1950 tl ca. 600.000 tons i 1971. Beregninger, over hvor stort antal sej, der dør hvert år på grund af fiskeriet, har dog vist, at denne dødelighed st'ger mere i Færøområdet end i de øvrige områder. Andre bestande Dz andr2 í mængde-relativt små bestande er dårligt undersøgt. Der kan ikke siges noget nær- mere om tilstanden i disse be- stande end det som er sagt af FAOs eksperter, som det frem går af tabel 1. Uudnyttede resourcer Som det fremgår af tabel 1, er det relativt sore fiskebestande ved Færøerne, der ikke udnytt es. Nævnes kan spærling, sort- mund og guldlaks foruden for- skellige skaldyr og blæksprutter. Dei er kun gjort få forsøg på at fnde ud af, om disse kan danne grundlag for et rentab- elt fiskeri, Vores kendskab til disse be- stande er meget ringe, men det kan vel konkluderes, at de er underfisket, Kravet om øget viden Der er ikke forsøgt at lægge skjul på manglerne i vores vi- den om resourcerne ved Fær- øerne, feks. den mangelfulde indsamling af fangststatisiikker. P.g. af dette og i det hele ta- get på grund af de øgede krav til vor viden om havområderne, er der i den allersidste tid sket væsentlige ændringer af dette, der formodentlig vil give resul- tater í de kommende ár. Der er for det første ind- ført meget strenge krav tl sa- tistikken over færøske fangster, således at den nu bliver fuldt dækkende. Dernæst arbejdes der ved Fiskirannsóknarstovan, fiskeri- laboratoriet, Tórshavn, med en større model over produkti- onen i de færøske farvande. Denne model forudsætter stærkt øgede indsamlinger af tiolog'ske data, ikke blot for de vgtigste bestande, men for økologiske system ved Færøer- ne. Den skulle ikke blot give op lysninger om de enkelte arter og bestande, men også samm- enspiilet mellem bestandene, og tbohandler dermed området som ei hek. Lykkes dete arbejde, og der blver muligt at indsætte til- strækkelig artejdskraft, skulle mul'ghederne for mere præsise forudsigelser og angivelser for e. fornuftigi fisker have et væ- sentlig bedre grundlag. Hvordan styrer vi bedst I det som jeg hidtil har sagt om stuationen ved Færøerne og mulighederne for at nå til et fornufiigere fiskeri, der i sidste ende giver dei største vægtud- bytte, som er mulggt under de forhåndenværende biologiske og naturlige forhold, ligger der klart nogle konsekvenser, som jeg til slut vil drage frem. Fiskeribologerne har efter- hånden fået meget avancerede muligheder for at angive retn- ingslinjer for styring af fisker.- erne, Dette forudsætter et styrngs- apparat. Hvordan tænker bio- logerne sig sá denne styring skal foregå. Jeg tror jeg med god samvittighed kan sige at et flertal af fiskeribiologerne í alle lande mener, at den sikr- est: styring nås ved at sirand- landet overtager kontrollen med de havområder der ligger uden- for dets kyster. Gode argumen- ter for dette har bla Mr. Mesk, formand for det britiske alle besande der indgår i deilfskeriadministrationsorgan Ein heilsan til Foroya fólk frá Kristiligt Lurtarafelag Samiidis, sum vit senda eitt girokort í hvørt hús, vilja vit virðingarfylst senda eina vinarliga heils- an til Føroya fólk. Hetta er fjórðu ferð vit senda girokort til øll hús- arhald í landinum, og het- ta verður gjørt við bøn um at fáa nógvar nýggjar lim- ir, og samtíðis verða teir gomlu limirnir bidnir at senda limagjaldið fyri 1973 og 1974. Tað eru nú liðin 4 år, síðani vit síðst — á henda hátt at senda girokort í hvørt hús — heittu á fólk at 'gerast limir í felagnum. Felagið telur nú umleið 1500 limir, og tit skulu hava stóra tøkk fyri stuð- ulin; men vit áttu at verið nógv fleiri, at felagið kun- di verið nógv sterkari. Á seinasta ársaðalfundi í mai mánaði hgvdu vit ta stóru gleði at hava for- mannin fyri Kristelig lyt- ter- og fjernseerforening í Danmark, Svend Åge Ol- sen, sóknarprest ímillum okkum. Hann og konan graa eina vitjunarferð til sland, og á heimferðini lá tað so væl fyri, at tey náddu at steðga nakrar dagar her hjá okkum. Vit høvdu staðið í samband við hann frammanundan og biðið hann lagt fyri á aðal- fundinum, og tað var mik- ið áhugavert og læruríkt, hvussu hann segði frá fei- agsins arbeiði har niðri. Meðan S. Á. Olsen steðg- aði her, bjóðaðu vit út- varpsstjóranum og út- varpsnevndini saman við honum til fundar. Teir tóku væl ímóti innbjóð- ingini, og vit hgvdu eitt hugnaligt kveld saman, har tosað varð um arbeiðið og samarbeiðið, sum felag- ið og útvarpið kundu læra nakað av. Uppafturtøka av morg- unlestrunum nakad seinni á morgni er eitt gamalt mál, sum vit fyri meira enn 6 árum síðani lýgdu skrivliga fyri útvarpið eft- ir áheitan frá nógvum lurtarum, og sum enn ikki er framd. Vit góvu tær grundir fyri umsóknina tá og gera tað sama enn, at morgunlestrarnir vóru ov tíðliga á morgni fyri eldri fólk, og eisini kundu hús- mgðurnar fingið eina fridaliga løtu eftir tað, at tær høvdu fingið børnini i skúla, og arbeiðsmaðurin var farin til arbeiðis, Vit eru fullvísir í, at mong vóru tey, ið høvdu verið útvarpinum takksom, um teir fråliku morgunlestrar- nir vóru uppafturtiknir t. d. kl. 9 hvgnn gerandis- morgun. Í tí danska út- varpinum arbeiða teir nú við at fáa tvær andaktir sendar hvgnn gerandis- morgun. Eitt annað mál er, sum vit arbeiða við og gjarna vildu fingið meira full- fíggjað, og tað er leygar- kvgldssendingin > Hetta heilaga evangeliið skrivar«. Henda sending er komin sum úrslit av tingingum um andaligar kvøldsend- ingar. Eftir ynski frá nóg- vum lurtarum vóna vit skjótt at hoyra sálmasang í samband við hesa send- ing, sum vildi givið henni ein meira ynnisligan dám. Stýrið hevur sum áður sagt stóran áhuga fyri, at okkara felag kundi verið eitt sterkt felag, og tað verður tað bert við, at vit verða nógvir limir; tí vil- ja vit aftur í ár heita á Føroya fólk at gerast lim- ir við at senda inn lima- gjaldið 10 kr. fyri árini 1973 og 1974 á postgiro- konto nr. 14 24 45. Blíðar heilsur Vegna Kristiligt Lurt- arafelag Olaf By, Petersen, form. White Fish Authority, som jeg vil tillade mig at citere: »For- nuftig styrng af resourcerne kan udvikles på forskellige må- der, så som fangstkvoter, luk- kede perioder, begrænsninger i fiskeri ndsats. Selvfølgelig er det ikke en følge at fiskerigrænser- ne skal udvides, for at kunne indføre sådanne forholdsregler. På den anden side kan man ud vde sine fiskerigrænser og fort sætte med at ødelægge sine eg- na fiskebes ande, og der findes mange eksempler pá dette rundt omkring i verden. Ikke desto m'ndre tror jeg og mine kolleg- er, at udvidede fiskerigræser er nødvendige for at kunne ind føre en tilstrækkelig grad af hurtighed hos de kontrollerende mynd:gheder og ansvarlighed for at kunne tage de ganske hurde afgørelser som korrekt bevarelse af bestandene kræver. Jeg tror at dette synspunkt fra en kdende englænder er korrekt, og det er yderst ud- bredt. Kun strandlandet føler sig tilstrækkelig nteresseret í at gøre det som er nødvendigt. Dette kender vi jo godt fra os selv. Færøske fiskere er natur- l'gvs meget interesseret i bevar eisesforans altninger ved Fær- øerne, end i ethvert andet om- råde. Det er ci område man ken der, følger med í. og føler an- svar for Hvordan denn: udtræknin2 af strandlandsts kontrol skal ske er et politisk spørgsmål, det kan være ensidg udflytning, som ved Island, dei Kan tage form af økonomiske zoner, som foreslået af Norge. det centrale er, at strandlandet ensidigt ov- erlager ansvaret, og uden at skulle gennem forsinkende og forhandlingsproce- nødven- tidsrøvende durer, gennemfører de d g2 foranstalin meer. Med dsse afsluttende bemær- kning2r om styrinz, vil jeg end? min gennemgang af forholdene omkring Færøerne.