fríggjadagur 18. januar 1974síða 6

SÍÐA 6 974 SOSTALURIN Jákup Lindenskov ummælir: Stødisrit um rúsdrekka Ut er komið Stødisrit um Rús- drekka, sum Steðisúlbúgvngin 1973 hevur latið úr hondum. Vit finna í hesum riti mangt og hvat um rúsdrekkav durskif- ti. Ritið er býtt sundur í nøkur høvudsyvirlit, soleiðis at ein; lættliga kann lesa um ávís ting fyri seg, t.d. sógulgu tilgongd- ina, drekkivanar, alkoholsjúkur 0.s.fr., um ein vil kanna okkurt serstakt úr hesum rit". Ikki eiga vit stórvegis av sam laðum tilfari um spurn'ngin og kunnu hí ikki siga annað enn at hetta var ikki bara hent tiltak, men gjørt er eitt gott arbeið;, ti hetta er evni, sum hevur stóran almennan áhuga og sum ti eig- ur at verða vidgjørt á ein tilik- an hátt, at fólk flest fær kunn- leka um tey ymsu fyribrigdini í hesum viðfangi. Í søguliga yvirljúnum verður m.a. sagt um folkaatkvøduna i 1907, at tey flestu sum vóru fyri at uppihalda handlinum, hava sit'ð heima. Henda atkvøda gav sum kunnugt stóran meiraluta fyri utisteingjan av bæði sølu og tlvirkan av rúsdrekka í Før- oyum, nevnliga 3.458 atkvødur fyri útisteingjan og 130 fyri sólu og tilvirkan, t.v.s. uppihald an av brennivínshandlinum. At- kvødurætt høvdu tå 7.374 fólk. Nei, her má sigast, at tey sum hava verð fyri handli hava verið sera fá, meðan tey sum vóru ímóti hava verið nógv. Tey sum ikki fóru á val. munnu helst hava verið av teirri áskoðan, at best er at lata vera vid at semma, tí handilin var teimum meira líkagyldugur. Tað hevur verið ein fólkaat- kvøda í eini sókn síðani 1907 burtursæð frá folkaatkvødu- ni 1973 — tað var. í Kvívíks sókn 4. november 1912; úrslit- ð broyfi tó einki, av 213 sum atkvødurætt høvdu, vóru 154 á vali. Fyr; brennivinssølu vóru 13 (2 ógildugar) og ímóti Þrennivínshandl' 141 (7 ógyldug ar). T.vs. at 72,3 pst. vóru á vali og fyr; útihýsan vóru 66,2 på. meðan 6,1 pct. vóru fyri handli og tilvirkan, Í 1907 vóru tølin; fyri Kvívíks sókn åvika- vist 3 og 131, og í 1973 ávíka- vist 63 ja og 71 nei, 223 høvdu atkvødurætt, 60,1 pst. vóru á vali, 28,22 ja og 31,8 psi. nei. Sjálvsagt ber til at meta um hvat félk hevur havt i kvittan, bæði ey, ið hava giv:ð ackvoðu og tey, sum så.u heima. Men kann tað vera rætt at leggja teimum í munnn, sum sótu heima, hverja hugsan tey hava havi, og kann tað vera rætt at siga, at tey hava verið fyri frí- ari sólu? Neyvan. Í 1932 varð adressa send løg Unginum frá 5.600 fólkum við áheilan um at seta forbod fyri innfiytan av rúsdrekka. Henda adressa til Ungid gav sum grund at rusdrekkaforbrukd var vaks- and' og at tollurin ikki minkaði um bruk. Legtingið sendi adressuna til ummælis hjá fel- agsnevndini fyri føroysku frá- haldsfeløgini, men tók felags- nevndin ikki stóðu fyr; at seta forboð fyri rúsdrekkainnflyting svarið var, at »der er såvidt ingen som helst grund til æt an- tage, at vi, bedre end andre sam fund, har betingelser for at hæv- de en ren Forbudslov på det nu værende Tidspunkt, og derfor mener v, at det er håbløst ai indføre et Indførselsforbud mod Spiritus på nærværende Tid.« Í metingni um folkaærkvøduna 1973 sigur stødisritid m.a., at ein grund fyri at so nógv at- kvøddu nei er tann, at føroying- urin er illa royndur av einahand li gjógnum tidirnar. Møguliga Úr Klaksvík frættu vit frá flakavirkinum hjá pf. Dávur í Gerðum mikudag- in, at týsdagin avreidd; Dúgvu- berg 9.000 pund, Sjóarmoy 6.300 pund. Tindur 6.200 pund og Flbjørg 4.000 pund. Mikudagin avreiddi Elbjørg 4.700 pund. Úr Klaskvik frætt- ist at allir bátarnir fóru út aftur mikuk valdið Føroya Sk Jákup B. kom á Klaksvík un dan Íslandi í gjár við umleið 150.000 pundum. Bordoyarnes hevur tíkð olju og salt og er klárur at fara á nýggjan túr á Flemish Cape. Í gjár fermdi Blikur 150 tons av saltfiski til Italia, sum verð- ur uppskipadur í Aalborg og Christan Holm kemur í vikuni eftir umleið 400 tonsum av salt fiski til Grikkalands. ipara- og Navigatørfelag heldur årsadalfund å Hotel 28. januar kl. 20, við hesi 1. Frågreiding 2. Roknskapur 3. Nevndarval 4, Ymist Tórshavn, tann 17. januar Hafnia mánakveldið tana dagsskrá: 1974. NEVNDIN ae ———————[—[— —— NE 6 | NAME . kann hetta vera grund hjá onkr um — og rætt er at Trygve Samuelsen, løgtingsmadur, segði hetta vera eina av høvudsgrund unum. Um hesin páskandurin er rættur, so vil eg halda, at pá- standurin um at nógv søgdu nei. ti at tey vildu seta politimgist- arin »uppå plåss«, er líka so rætiur, Tá eg lesi um hvørjar avle 0- ingar og hverjar »vælgerdir« rúsdrekkanjóting førir vid sær, kann eg kki lata vera við at hugsa, at akademíkarar at siga í sínum kompakta forsvari fyri rúsdrekkanýtslu førir fram og »herligger« rúsdrekka sum nak- að, jO má og eigur at vera. Hetta er jú ein hvervisjón av rang. Men tað er helst sum ken di norski biskupurin Monrad Nordervald tók til í prædku síni í norska útvarpinum gamla årskvøld: »skal eg leiia mær kunnieika um musikk, so lari eg kki til ein sum einki skil hevur fyri tónleiki, men eg fari til hansara sum elskar musikk og Tviir fyri musikkinum, tí tå vel eg, at eg fái alt at vita um musikk, sum vert er at vita«. Sjálvandi, í einum samfelag har tey sum »slåa tónan ann« fyri s.óran part liva fyri at rús- drekka skal vera ein parur av | tilverun', har verður ikki lætt at fáa eina rættuliga objektiva meing um rúsdrekka, ið, sum alt doyvandi og lemjandi, hevur nógvar ringar avleiðingar við sær. Men vit, sum ikk vilja aksep tera rúsdrekka sum ein neyðug an part av tilverun', men síggja tað sum ilt stórt minus, verða sjálvandi mett sum óegnað tl at úttala okkum um hesta. Vit eru jú í stórt mát »6musikalsk« á hesum øki. Okkara rúsdrekkalóg fremur kvartalsdrøkking, verður sagt. Nakað er nokk um ad. Men tað er væl eftirhondini líka so ræ.t at siga, at tann Ólógliga salan í klubbum eftirhondini hevur førv vid sær, at: vit nú hava stórri tal av »week-end dipsomanum« — og hetta man ikk; vera minni vandin og kann fáa ens álvarsamar avleiðingar sum kvartalsdrekkingin, helst nógv flexi. . Meðni eg hefta skrivi, hoyri eg í útvarpinum brot úr sam- rødu við fútan — legið, polit'- ið hevur einki prågv um spir:- tussølu út úr klubbum — teim- um etableraðu!! Ná, men tað er nú so nógv sum er logið. Vit eru so ymisk á máli um brúk av rúsdrekka. Men er tað ikki so, at vil mala sum kettan um heitan greyt, hefta her at liva skynsam liga saman vjð rúsdrekka. Hví ikki íganga, at einki hevur sum rúsandi evni týnt mannalívið, ger tað íðiliga og dagliga. Fram móti fólkaatkvøðuni fingu vit prógv um, at nógv eru tey, sum eru »samd« við frá- haldsrørsluna, hóast tað må sig ast, al nógv var misskilt, og ser liga nógv missk it, tá talan er um at lóggeva á ein hátt, sum minsa skaðan kann volda við rúsdrekkamisbrúk num, sum vit nú einaferð ikki sleppa undan. Men følkaatkvødan váttaði ikk', at Føroya fólk er ímóti at rúsdrekka sleppur inn í landið, men er heldur sank við tað nev ndarálitið, tngið fekk í 1933 frá føroysku fråhaldsfeløgunum (felagsnevndini): Jåkup Lindenskov „Under 22. Aug. d. Á. har hørg dies for Lagtingsudvalget vedr. Bestemmelser om Salg af Øl forelagt ællesudvalget for den fær- øske Afholdsorganisationer følgende Spørgsmaal: 1) Mener Fællesudvalget, at Forbud paa nuværende Tidspunkt bør eller kan gennemføres, og hvad Stilling har Udvalget taget til den í Lagtin- get frembragte Adresse? 2) Hvorledes er Udvalgets Anskuelse med Hensyn til Indførelse af even- tuelt Spirilus-Monopol med meget begrænsede Udleveringer under streng Kontrol? 3) Hvilken Vej havde Fællesudvalget tænkt var den mest farbare for at begrænse Misbrugen af Spiritus, og hvad kan der muligt gøres herfor under den nuværende Ædruelighedslov? Hertil skal vi svare: ad 1). Der er ikke før sket nogen Henvendelse til Fællesudvalget angaaende Forbudscdressen, men selvfølgelig har Udvalget holdt Møde og taget Stilling til et saa vigtigt Spørgsmaal, som et Spiritusforbud er, og Ud- valget vedtog da enstemmig ikke officielt at foretage sig noget, men stille de forskellige Afholdsorganisationer og deres Medlemmer frit. Vi er i Princippet Tilhængere af Forbud, fordi det er den eneste Maade, hvorpaa vi fuldstæn- dig kan blive Drikkeriet kvit, vel at mærke, hvis der blot er ringeste Mulig- hed for, at en saadan Lov kan overholdes. Erfaringen har imidlertid vist, at endnu har intet Land formaaet at gennemføre et blot nogenlunde effek- tivt Forbud. I Finland og Amerika. som har rene Forbudslove, er Tilstanden den, at der efter alle Beretninger at dømme uden storre Vanskeligheder kan kø- bes Drikkespiritus i Byerne, til Trods for, at der ofres store Sunimer af det Offentlige, Finland ca. 330.000, Amerika 30 Millioner Kr. om Aaret, til Lo- vens Overholdelse; den offentlige Opposition vokser derfor ganske naturligt, og lykkes det ikke Myndighederne i højere Grad at begrænse Lovovertra>- delserne, vil det sandsynligvis ende med, at Forbudsloven maa ændres. Vi skal blot lige berøre, at Ísland og Norge for nogle faa Aar siden blev tvunget til at ændre deres Indførselsforbud imod Vine af Hensyn til de- res Klipfiske-Export. Endelig skal vi paapege, at medens den danske Af- holdsbevægelse i en halv Menneskealder har sat en kraftig Ågitation ind paa at naa frem til „Rent Land for Rusdrikkene“, altsaa Forbud, saa er der í de sidste Par Aar sket en stærk Strømkæntring, idet Forbudsagitationen er skudt i Baggrunden. Af denne knappe Oversigt vil man se, at den Fremgang for For- budsideen, som Afholdsfulkene havde ventet, da Finland og Amerika vedtog Forbudslove, ikke alene er udeblevet, men i Stedet for har vakt Betæenke- ligheder. Modstanden er ikke alene øget imod Forbudsideen, men ogsaa imod Afholdsbevægelsen í sin Helhed. Men det skal indrømmes, at selv om Forbudet nu er saaledes andre Steder, behøver det derfor ikke at være paa samme Maade pa1 Færøerne Vi har med vor isolerede Stilling maaske netop Betingelser for at undgaa de Skær, som de eksisterende Forbudslove er strandet paa andet Steds. Desværre maa vi ved nærmere Undersøgelse erkende, at saaledes er det ikke; almindeligvis er Brfulkningen paa Færøerne tilbøjelig til at undskylde og dække over den Slags Forseelser, man vii nødig bringe nogen i Forle- genhed, og Øvrigheucn synes at dele Befolkningens Opfattelse heraf, ihvert- fald er der vist ingen, der vil paastaa, at den har været særlig nidkær i at haandhæve den nuværende Ædruelighedslnv. ad 2). At indføre Statsmonopol vil sikkert være at komme fra Dy- nen og i Halmen. Vor Ædruelighedslov har bragt Alkoholtorbruget paa Fær- øerne længere ned end nogen anden Stats- eller privat Munopolhandel end- nu har formaaet at præstere, og delte er vel det bedste Bevis, der kan fø- res for Lovens Gavnlighed. Sverrig, der i mange Áar har haft et fast organiseret Monopolsystem, først det saakaldte Gøteborgsystem, derefter det Bratske System, hvor For- brugerne bliver forsynet med Kontrolbog, der skal medbringes, hver Gang der købes Spiritus, og Kvantummet indføres i denne Bog. Bogen bliver kon- fiskeret, hvis der bliver indkøbt mere end 4 Liter pr. Maaned; alligevel er det ikke lykkedes at komme længere ned end til 3 Liter ren Alkohol pr. individ, medens vi paa Færøerne har 1,35 Liter: men det værste er, at de notoriske Drankere, hvis Kontrolbog er konfiskeret, alligevel er i Stand til at skaffe sig Spiritus udenom Monopolet, idet der foregaar en udstrakt Smugling langs Sverriges Kyster. Norge har ogsaa en Art Monopolhandel, men i 49 Købstæder er der Brændevinsforbud, kun 15 har de sazkaldte Samlag, Forbruget er 1,81 L. ren Alkohol pr. individ; men her gælder det samme som i Sverrige, at der foregaar en udstrakt Smugling langs Norges Kyster og Skærgaarde, og denne illegitime Handel maa naturligvis lægges til det øvrige Forbrug. For- uden «isse to Lande er der flere andre Stater, der har indført enten hel el- ler delvis Monopalhandel; for dem alle gælder det, hvor der findes tilgæn- gelig Statistik efter 1923, at de uden Urdtagelse har et højere Alkoholfor- brug, end vi har herhjemme. Der er derfor ingen som helst Sandsynlighed for, at Spirituslorbruget paa Færøerne vil kune nedsættes ved Indførelse af Monopolhandel. ad 3). Det forekommer os, at det, der har haft den største Indfly- delse paa Ædrueligheden overalt i Verden, er den frivillige Afhoidsbevæ- gelse, der igennem Oplysning og Organisation søger at paavirke, ophjælpe og sammenknvtte de enkelte Mennesker, og faa dem frivilligt til at give Af- kald paa de berusende Drikke, og som foruden den offentlige Agitation ved deres Exempel og deres Paavirken Mand og Mand imellem rækker dybere ned i Folkelivet end selve den bedste Ædruelighedslovgivning. En saadan Alnoldsbevægelse findes jo ogsaa paa Færøerne: der er ca. 1600 organise- rede Afholdsfolk, paa enkelte Bygder staar indtil ';, af den voksne Befolk- ning í en saadan; men det er kun í et Faatal af de færøske Bygder, at Af- holdsforeningerne er naaet hen til og blevet levedygtig, ikke fordi Interessen eller Forstaaelsen mangler, men fordi den nødvendige Hjælp til at begynde og til at holde Arbejdet vedlige er udeblevet; for os er der ingen Tvivl om, 18. JANUAR 1974 á