fríggjadagur 25. januar 1974síða 8

SÍÐA 8 SOSIALURIN NR. 7 25. JANUAR 1974 Úr »Kristeligt Dagblad Færingerne siger sikkert ne) til at være med som EF-medlem Voksende tvivl om det er i øernes interesse THORSHAVN (KD-korre- spondent) Tanken om Færøer- nes medlemskab af EF fore- kommer i dag mere fjern og konturløs end tidligere. retskonference er under forbe- redelse. Hvor lang tid forbere- delsen vil tage er uvis. Der er mange ømtålelige forhold at tage hensyn til, ikke mindst de med besættelsen af et mandat, som tilfaldt topkandidaten red- aktør cand. polit. Erlendur Pa- turson. | I Danmark er den færøske fiskeri-interesser i Nordatlan- . : | EF-tilslutning i et vist omfang ten, som Island står for. Noget Radikal ændring 4 blevet betragtet som et tids- taler for, at konferencen kan nødvendig spørgsmål. For mange fore- kommer det utænkeligt, at en del af det danske rige i længden står uden for det fællesskab, ystorebror< Danmark og »lille- bror« Grønland stemte sig ind i mandag den 2. Befober 1972. Det er svært, for ikke at sige umuligt at finde en færøsk poli- tiker, som går ind for medlem- skabet, og de vilkår, landsstyret begynde i løbet af sommeren 1974, men forventning om en hurtig = afslutning — eksisterer ikke. Danske eksperter forud- ser, at konferencen endog sær- deles nemt kan trække ud over årsskiftet 1974/75. En EF-folkeafstemning på Færøerre i år ville være faldet på et tidspunkt, hvor færin- gerne ikke kunne vide, hvad der Det færøske landsstyre har den 9. april 1973 taget stilling til de foreliggende betingelser for EF-medlemskab, siger vice- lagmand Peter F. Christiansen, Sambandspartiet. En færøsk folkeafstemning om EF kan kun komme på tale hvis der i Lagtinget fremlægges et nyt forslag om betingelser. Hele tendensen i udviklingen 3 på Tinganæs hidtil har fået stil- fiskerigrænsemæssigt ville være for det færøske fiskeri går i ret- let i udsigt i Bruxelles, har væ- til størst fordel. ning af, at der ikke er nok til os d Stora Dimun ret sådan, at stemningen i de Under den færøske valgkamp i farvandet omkring Færøerne, færøske partier er blevet mere forud for folketingsvalget tors- og der vil blive endnu mindre, % Litla Dimun og mere forbeholden. dag den 13. december stod de hvis vi skal til at lukke op for j Udsættelsen på EF-topmødet færøske partier tvivlende over fremmede fiskere, inden for 12 vl i København af Færøernes af- for tilslutningsperpsektivet. De mile fiskerigrænsen. Beslutnin- dd gørelse om medlemskab til efter fleste politikere var enige i, at gen af 9. april pålægger lands- ( afslutningen af De forenede opnåede Færøerne ikke helt styret at arbejde for, at EFs re- { Nationers havretskonference andre vilkár, end dem landssty- gler om fiskeriet laves om, sá de ' har givet ø-samfundet i Nordat- ret hidtil havde kunnet få, var bedre passer til forholdene om- ( lanten en højst velkommen og der ikke grund til overhovedet kring os og så der tages hensyn ) forholdsvis ubestemt tænke at tænke på en folkeafstem- til, at fiskerierhvervet er afgø- pause. Ifølge Danmarks tiltrædelse- straktat med De europæiske Fællesskaber skulle befolknin- gen på Færøerne inden udgan- gen af året have taget stilling til, om den vil med í EF eller ej. Verdensorganisationens hav- ning. Alle måtte simpelthen sige fra. Det var i øvrigt EF-perspek- tivet, som fik det færøske re- publikanske parti til for første gang siden dets oprettelse at deltage i et folketingsvalg. Denne deltagelse honoreredes rende for det færøske samfund og at andre erhvervsmuligheder er minimale. Hilmar Kass, Selvstyrepar- tiet, understreger, at der må en radikal ændring af EFs fiskeri- politik til før den kan få en posi- tiv modtagelse på Færøerne. De hidtidige tilbud om en over- gangsperiode på 10 år, hvoref- ter fremmede fiskere stilles lige med færøske, er uantagelig. Vi er også bange for den fri etableringsret, fortsætter Kass. I international målestok er det ikke store penge, der skal til for at løbe vort erhvervsliv over ende. En enkelt koncern kan udkonkurrere alle færøske erhvervsdrivende. EFs målsætning er integra- tion, og det er vi imod. Færin- gerne er bange for de store og ikke krigsinteresserede. Dan- nelse af en Europahær kan føre til noget så uhørt som værnep- ligtig på Færøerne i EF, slutter Kass. Over for EF er vi i en ven- teposition, siger Pauli Ellefsen, der var den Sambandskandidat, som opnåede flest stemmer ved folketingsvalget i december. Der må et helt nyt udspil til, før medlemskab kan komme på tale. Den hidtidige fiskeripoli- tik kan ikke accepteres, navnlig ikke på baggrund af alle par- tiers ønsker om en udvidet fi- skerigrænse. I vore bestræbelser på at sikre fiskebestanden står vi stærkere uden for EF end inden for, og i dag har vi en selvstæn- CENDICE>NOIOE-NOIGENDIENDIENND dig forhandlingsposition vi kan udnytte, f.eks. med henblik pá en h? idelsaftale med EF som et alter sativ til medlemskab. De færøske selvstyrefolk ta- ler så meget om bevarelse af su- vernæiteten, slutter Ellefsen. Jeg er ikke bange for, at vi skal miste den. Hidtil har vi kunnet klare os. Synd for danskerne Det er synd for danskerne at de er blevet indlemmet i EF, si- ger folketingsmand Erlendur Paturson, republikanerne. Som færing og nordbo må man bek- lage tilslutningen, men den er selvvalgt for danskernes ved- kommende. EF-landene er industristater, og i deres selskab hører Fæ- røerne ikke hjemme. Vi er nordligt orienteret og føler os mere tiltrukket af et samar- bejde mellem os, Grønland, Is- land og Norge i Nordatlanten, hvor vi har en førsteret, for ikke at sige eneret til fiskeriet. Naturligvis skal vi tage en handelsaftale, men den skal være på linje med de aftaler, som er truffet mellem Norge og Sverige hverisær og FF. Den vesttyske forbundskan- sler Willy Brandts tale om den overnationale regering har be kræftet vore bange anelser. Danskerne må se i øjnene, at de i det europæiske selskab får en hjemmestyreordning som Fæ- røernes over for Danmark. Så ondt ville jeg ikke ønske det ville gå for nogen. Tidligere lagmand og folke- tingsmand Hakun Divrhuus, Folkeflokken, peger pá at han i Lagtinget har foreslået en han- delsmæssig tilknytning til EF i stedet for et egentligt medlem- skab. I dag går alle partierne ind for tanken, omend med nuance- rede standpunkter siger Djur- huus. Kommer Norge i en ny forhandlingssituation over for EF, stiller tingene sig anderle- des. Ser man på landkortet vil man umiddelbart kunne forstå vore vanskeligheder. Færøerne er et lille samfund, afhængigt af fiskeriet, og vi kan ikke deltage i den almindelige fri erhvervs- udøvelse, fællesmarkedet kræ- ver. Vi er bange før at miste noget værdifuldt i EF. På 10 til 15 år kan vi forsvinde som folk i EF- vrimmelen. Afstanden til Kø- benhavn er lang nok. Der er endnu længere til Bruxelles. Leo