fríggjadagur 8. februar 1974síða 8

SÍÐA 8 SOSTALURIN NR. 11 8. FEBRUAR 1971 GLISTRUP MÅ GIVE POLITI ADGANG TIL ALLE PAPIRER M Et forlig mellem Mogens Glistrup og hans sagfører i spørgsmålet om beslaglæggelse af dokumenter hrs. Erik Sandager på den ene side og politiadvokat Leo Lemvig, statsadvokaturen og rigsadvokaturen på den anden side har nu åbnet vejen for en afslutning af politiundersø- gelserne i Glistrup-sagen, der, hvis ikke uventede komplikationer ind- træder, vil være tilendebragt inden folketinget tager på sommerferie. WM Velinformerede kilder siger til AKTUELT at en stillingta- gen til spørgsmålet om Gli- strups immunitet på basis af et udkast til .anklageskrift under et normalt forløb af sa- gen vil kunne ske til april. Glistrups kære til Østre - EG HAVI LISID TAD Í SOSIALINUM sjålvandi!! Landsret af byrettens beslag- læggelseskendelse er trukket tilbage af Glistrup og politiad- vokat Leo Lemvigh i fælles- skab, siger hrs. Erik Sandager til AKTUELT. Forhandlin- gerne mellem anklagemyndig- hederne og Glistrups advokat Spinnid i Gøtu tygum fáa gott tógv, og skjóta avgreidslu. Vit keypa óvaskaða og vaskaða ull og selja øll sløg av føroyskum tógvi. v/ Olavur Gregersen dur aðalfund fríggjadagin } 3 Fundarskrá sambært gt Ivøroyri, hin 6. febr. 1974 20 l FÆRØSK MARGARINE Arbeiðsmannafelagið FYLKING hin 22. febr. 1974 kl. TØTINGARVIRKID tlf. 20 i Gøtu lóg felagsins STJÓRNIN Vita No 1 VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT har stået på i adskillige uger. Efter at rigsadvokaturen havde afstået fra at kære Landsrettens beslutning til højesteret, var der åbnet for forhandlinger om et grundlag for at Glistrup kunne trække sin kære til Landsretten til- bage mod at politiet afstod fra at foretage så omfattende be slaglæggelser, at det ville lamme Glistrups advokatkon- tors arbejde. Politiet får nu materiale i et sådant omfang, at politiun- dersøgelserne kan afsluttes, nemlig ved en omfattende gennemgang af Glistrup og hans klienters selvangivelser for 1972, altså den vældige stak, der blev indgivet i januar 1973 og hvis behandling hos politiet kræver kendskab til Glistrups depoter m.v. Hrs. Sandager siger, at det i den pågældende sag for Gli- strup og dermed også for hans advokat var afgørende at opnå, at kontoret kan fungere videre. Min klient venter slet ikke at der overhovedet rejses tiltale imod ham, og vi har derfor ikke diskuteret hvorle- des sagen i givet fald skal fø- res, siger hrs. Sandager. Der bliver altså ikke ken- delser hverken i Landsretten eller højesteret om beslaglæg- gelser eller sagens grundlag. Politiundersøgelsen bringes til afslutning og derefter arbej- des med et anklageskrift. Mundkurv Politiadvokat Lemvigh har fået mundkurv på og må ikke udtale sig, men AKTUELT har hos de forskellige instan- ser undersøgt hvorledes sagen står. Mogens Glistrup er per-" sonligt overbevist om at der slet ikke rejses nogen an- klage. Derfor mener han hel- ler ikke at folketinget kom- mer til at tage stilling til im- munitetsspørgsmålet. I juridiske kredse håber man, at der kun vil blive rejst sag på nogle typiske tilfælde af selvangivelser og lån, såle- des at man kan koncentrere sig om en principiel afgørelse. Årelang sag I anklagemyndigheden sy- nes man derimod overbevist om at den anklage, man med sikkerhed forventer rejst, må føre til en retslig behandling af hele skattecirkus-affæren, hvor sagen vil kunne vare år, og hvor utallige vidner skal ifhøres og utallige dokumen ter lægges frem Det kan være et stort pro blem for Glistrup at sikre sig en forsvarer, der er parat til at sætte al sin tid til side i 3-4 år til en så omfattende sag. Alle parter synes enige om, at Glistrup-sagen først nu er gået ind i sin afgørende fase. Politiet og en kreds af reviso- rer har hidtil kunnet ind- kredse omfanget af skattecir- kus og de metoder, der er ta- get i anvendelse, samt under- søge de enkelte klienters for- hold. Først med det nu ind- gåede forlig om det aktuelle materiales udlevering kan man tage fat om det helt cen- trale, at bestemme omfanget af de aktuelle skattetransak- tioner, og dermed at de beløb samfundet i givet fald vil for- lange efterbetalt. Vil undgå fejl Politiets grundige forbere- delse gør imidlertid, at det længste arbejde menes over- stået. Fra alle sider understreges, at man bevidst har »skyndt sig langsomt« i den forstand at man har udfoldet enorm omhu med at undgå retter- gangsfejl og begå undladelses- synder, der kunne have ført til forsøg på at stoppe sagen ved hjælp af formel jura. Hvis alt nu går normalt er Glistrup-sagen på vej over i en retssal inden folketinget sen- des på sommerferie. Biilm. Í Dimmalætting skrivar Winthe Í 4uritsen Fuglaveiða Nú hevur verið skrivað nógv í blødunum um fug- laveiði av ymiskum per- sónum. Meiningarnar hava verið eitt sindur ymiskar um orsøkina til minkingina av fuglinum. Har imillum hevur byrs- an fingið størstu skuldina. Eftir mini áskoðan hevur sjálvandi byrsan sína skuld, um lógin ikki verð- ur fylgd, men har aftur ímóti um hon verður nýtt uttanfyri teir tveir fjórð- ingarnar, hevur hon onga orsók í fuglaminkingini. Eg vildi hildið, at tað skuldi verið loyvt at skotið lomviga til í seinasta lagi fyrsta juni og so skuldi hann verið friðaður út eft- ir, til dømis til fyrsta okt. Tað eru mangar orsøkir til fuglaminkingina eftir míni hugsan, t. d. havhestur, rottan og érøkt av fngla- bjørgunum, Viðvíkjandi órgkt av fuslabjórgunum er tað, at tíðin er soleiðis broytt, at menn hava hvór- ki stundir ella ráð at røkia bjórsini. soleiðis sum teir gjórdu fyrr, tí at tá var tað livibreyð; tá blivu bjørgini drigin annað og triðja hvørt ár fyri lunda og holurnar traðkaðar. Eitt sum fáir hava tikið uppá tunguna er ætið. Vit hava dómi um, at tað eru bert fá ár síðani, at ein stórur partur av pisuni doyði — hví var tað? Mundi tað ikki vera mat- urin sum var pisuni at bana? Eg havi sjálvur fleygað lunda í nøkur år, og sæð, at tann ungi fuglurin hev- ur støðugt verið í minking, deilvís av tí, at. bjórgini hava verið misrøkt, og at pisan ikki hevur fingið tann mat hon eigur, og er hon soleiðis deyð í hungri. Kann sama orsøk ikki eis- ini gera seg galdandi fyri lomviøsn? Viðvíkjandi snaruni dug eg ikki at úttala meg, av tí at hon ikki verður brrivt her hjá okkum, men eg kundi hugsað mær, at tað var líka stór djorapinsla at missa eina snaru. sum at lamskjóta ein fugl. Tað ið eg kenni til, vilja menn altíð royna at fáa fatur á tí fugli, teir hava lamskot 19, um tað er máguligt men allir eru ikki soleiðis sinnaðir, teir siga »Gott er, vit fara eftir ti næsta« Ti verri. Fyrr, tå id ein kom aft- ur av skipi fyrrapartin av mei mánað, varð sum oft- ast farið út at skjóta, og tað varð ikki lítið, ið tá varð skotið, men tað var ofta í stórum ná“dum, og varð tað fyri at bjarga sær í tunnuna fyri veturin, men er tað ikki soleiðis nú, nú skjóta menn bert fyri at fáa eitt kók ella bæði tvey, og kann tað íkki verða orsøkin til ta stóru minking av fuglinum. Menn kunnu dóma skeivt um lyndið í fugli, til dømis hava menn dømt ravnin til at vera tann størst: rånskroppur, sum er til av fugli; Oivad er hann eisini tað, men eingin nevnir svartbakin, Ég havi røktad seyð i fleiri ár og havt bjørg at fingist við, og hevur ravn- urin átt har árum ár, alla ta tíð eg havi gingið. Ég havi enn ongantíð sæð, at hann hevur nortið eitt ein- asta lamb, men har aftur ímóti svartbakurin; eg havi verið vitni til og sæð, hvussu hann hevur dripið lomb, meðan ærin hevur lembt, og ikki bara tað, tað er neyvan fuglareiður og vaksnir ungar, sum fáa frið fyri honum. Tí fari eg at heita á Løg- tingið at kanna hesa orsøk til lomvigaminkingina til botns, áðrenn avgerð verð- ur tikin. Sørvågur, tann 5. febr 1974 Winther Lauritsen