leygardagur 22. juni 1974síða 5

Nr. 30 — 22. Juni 1974 | Olai-festen i Vaag 1924 iðuroyar blaðið Føroyatidindi| signal, i det ikke just sommer- hevur eisini sina fråsøgn frå Olav- | varme, men friske vand Nr. 1 skuni í Vági 1924. Blaðið skriv- | blev William Smith, Vaag, og af 29. juli oprand den dag, hvor Olai fest skulle holdes i Vaag. Dagen oprand om end ikke i traalende sol, saa dog med jævnt ent vejr. Allerede flere dage for- len havde folk fra Tveraa sikret skibslejlighed til Vaag, der i ir havde bebudet en større fest ia Olai-dagen. Og lad os sige ed det samme, det blev en fest r opfordrer til gentagelse. Efter „ times sejlads glider vi ind i Vaagsfjorden hvor »Royndin« „ger smukt pyntet, med flag- cende ind over en fest klædt by. Endnu er kejen i Vaag ikke saa gt fremme at vi kan lægge til n, vi stiger i land ved en af roerne, hvor festglade menne- cer modtager os. Det er endnu en mes tid indtil sportsopvisningen egynder, saa vi benytter lejlig- eden til at kikke lidt paa byen og ens virksomheder. Det første an straks efter landgangen egger til mærke, og glædes ved i ag, er den flot anlagde vej, der ennem byen strækker sig ud de, i hele sin længde, udstyret ed elektriske lygter Vi ser indenfor Magnus ihl, der med berettiget stolthed er rundt i sin store bedrift. M. ihl udtaler meget fortrøstligt- [ hos it om Islands fiskeriet og beder | igennem sit fornylig ividede og moderne Fiske vaske- 5, hvor der sikkert er taget alle nelige hensyn til saavel hyge- nens krav, som til de der er skeftende folk. Sikkert ikke yrtjent har hr. Dahl to gange i sbenhavn og i Bergen modtaget ildmedalje for sin behandling af | ken. Naa, klokken er 3. Paa broen ar tre unge mænd parat til at | iste sig i vandet, paa givet 8 00000000000000000000000000000000000 stærk | Be Øs ; í „* re FE | me | Nógvar grindir eru deyðar í Vági gjøgnum tíðirnar — grindabita kunnu Jóansekugestirnir í ár altíð fáa | | | de fire der fulgte Í hold r. Í | blev lærer Nygaard in | | | Nu er det roernes tur, det gæt og væddes og spændingen Í vokser. »Merkur dog | stærkt trængt af en baad fra Næs Í | — Porkere, der sikkert vilde have | | tes er forest, taget den, hvis den ikke havde |været saa uheldig, at en af | aarestraaperne var gaaet i styk | ker Nu maatte den nøjes med | anden pladsen. Efter et lille puste- Írum tog foredragsholderen fat, taler blev holdt af lærer | P.M.Dam, Trangisvaag, Pastor | Alsinger og købmand Thomsen, Et hornorkester musikere- hr. Vaag de Nu er friluft og festlighederne kraftig byge | forbi, hvad en ret Maðurin sum hevur rikad Vágsbygd við yrkingum kendur millum vågbingar sum ein | Joen Pauli Thommasen vanliga nevndur Palli í Toðuni Vågsbygd hevur fostrað nógvar kendar menn, og er ein teirra Palli í Tøduni. Jóan Pauli Thommasen ein av teimum kendastu vagbingunum nú i tidini, serstak- liga er hann kendur sum tingmad- ur fyri javnaðarflokkin hann hevur sitið á tingi seinastu átta trini. Tað var nú ikki tað politiska, vit ætlaðu at koma inn uppá. Tað leggja vit uppá hilluna nú, vit halda Jóanseku. Paule er eisini frålikur yrkjari. Tað brudleyp, sum hava verid i Vågi, eru efter i andet |vende næsen hjem til hverdagens Vaag, |arbejde få | har Pauli ikki hevur sett sin ser- | staka dåm å vid sinum g6du og skemtiligu visum. Hesi | seinastu árini er tó ikki komið nógv burtur úr, av tí at heilsan hevur bilað. Men tað sum Pauli hevur yrkt til vágbingar, verður at liva saman við bygdaseguni í mong ættarlið. Tað er torfert at velja burtur úr skaldaverkum hansara, ti tey eru næstan oll eins góð, tó halda vit, at skemtitátturin >Tarvurin< man vera ein tann besti á sínum eki hann hevur yrkt, eisini á tí meiri álvarsliga økinum, hevur hann gjørt seg galdandi — eitt nú við sanginum um »Litia Jåkup« og „Gjógvará<. Tað eru mest skemti- vísurnar, sum eru komnar út mill- um fólk, men vónandi fáa vit eisini hinar at síggja, tí vónandi kemur tað, sum hann hevur yrkt einaferð út uppá prent, so allir foroyingar fáa høvi til at gleðast yvir hansara vísur og sangir. Her prenta vit sangin »Gjogv- arå«: 30 | ella við åarbakka kreyp; Tað eru ikki bert skemtitættir, | framúr | | | SOSIALURIN Síða 5 Vágsbygd mín heimbygd ast við í útvarpinum. Bassin hevur eisini sett sær ógloymandi spor í Vágs segu við frálíka sangi sínum um Vágsbygd. Hesin sangur, sum hvert mansbarn í understregede. Ud paa aftenen samledes festdeltagerne i danse- huset, hvor dansen gaar muntert til langt hen paa natten, da de tilrejsende lidt efter lidt trækker til deres respektive fartøjer, for at Tå vit nå hava nevnt Palla i Tøduni, so kunna vit ikki lata verða vid at nevna ein annan yrkjara hjå vågbingum — Napol- eon Mortensen, vanliga nevndur »Bassin«. Vági dugur uttanat, varð yrktur ; Yrkingar hansara eru eisini væl | um somu tíð sum „Gjógvará< hjá WP kendar, eitt nú >Rósan<, sum | Paula. Robert og Jákup onkuntíð hoyr- Vit prenta Vágssangin her: …m + NE og L F re 4. Vågsbygd min heimbygd, so prúð her liggur nú, Gjógvaráfjallið stint har stendur tú, stórar áir renna her, fjørdurin vakur er Vágs-eiði okkum heiður ber. Niðurlag: Vágsbygd mín heimbygd teg elski nú eg her vil eg hava mítt ból tá flagið til seinast teir leggja á meg og slóknað er lívgandi sól. Her búgva garpar sigla út á hav, koma heim við fongi, tá sólin fer í kav, ofta er leiðin sein, hava verið uttan stein koma tó allir glaðir heim. Her búgva kvinnur so vakrar eru at sjá, taka mangt takið, tá arbeiði er at fáa eru tó altíð í sinn, tá ið tær koma inn verða við hvert eitt sindur svinn. | TAKK OG | AFTUR TAKK | Vit takka tær Gud á himni hátt, | fyri Sonin tú sendi jólanátt, | og sigur yvir deyða vann | tå Gudssonar blóð á krossi rann. Joen J. í Gerði A ks] | SO ELSKAÐI GUD | Et festligt minde rigere. So elskadi Gud teg og meg, at hann tók alla våra synd á seg. | og negldi tær til Krossins træ, l tå hann hekk i vårum stað Royndin Frida avtikin á Nordoyastevnu i ár Joen J. i Gerdi | En | | | | Gjogvarå Spinnid i Gøtu tygum fáa gott tógv, og skjóta avgreiðslu. Vit keypa óvaskaða og vaskaða ull og selja øll sløg av føroyskum tógvi Lag: Tad var ein vakran summardag TØTINGARVIRKID tlf. 20 í Gøtu Eg lítil sat á móðurs knæ, £ eg hoyrdi fyrstu ferð titt lag, og manga stilla nåttarstund v/Olavur Gregersen varð ruraður av tær í blund O seinnri eg um steinar leyp Heldur tú ikki BLAÐIÐ sum umboðar landsins stersta flokk? bert tína rødd eg kundi skilt, tú hevur meg við segum fylt. O, loyndarfulla stóra á á ferð tú altið vera má hvar til? tað ongin hvar frá? veit | tað var og verður aldrin greitt NI Undirritaði: Nógv vatn er runnið idan Navn: alt oman eftir Gjogvarå i åarføri vilt og strítt, góðum veðri teskar blitt ; 18 : Bústaður Sum áin, so alt lívið er, hjá nokrum hóvliga alt fer, hjá ødrum bara strev og stríð ja, ójavnt er nú býtt við ti. q q tekni meg sum haldara av SOSIALINUM Og endar so eitt ættarlið, so tekur bara næsta við og áin rennur sína gongd, av manna hondum aldri stongd Sendið hendan lepa í afturlatnum brævbjálva ETT box 76, 3800 Tórshaun, P. Thommasen