mikudagur 11. februar 1976síða 5

Nr. 11 A TNT SO A A UA UA AARON SUN SON —— "We". I f | 11. februar 1976 Splittelsen i arbejderbevægelsen Verdens arbejderbevægelse er i dag hovedsagelig splittet op 1 tre store og bet ydningsfulde teoretiske og po Den af grup ideologiske, litiske grupper perne, sum er stærkest på den vestlige halvkugle, er den socialdemokratiske gruppe, ledet af Tysklands og Eng lands socialdemokratiske par tier. Den næst største er den revisionistiske gruppe, som har sin bastion i Sovjetunion en, og hvis leder i internatio nal skala er Sovjetunionens Kommunistiske Parti. Og den tredje er den marxis-len inistiske gruppe, hvis leder er Kinas Kommunistiske Parti Tilpasning og afgrænsning Der står hard kamp mel lem disse tre grupper i arbejd- erbevægelsen. Denne kamp kommer både til udtryk i dgivelsen af politiske pjecer gså i direkte konfronta ioner form af væpnet kamp um f.eks. í Chile, Angola. Portugal og grænse derne mellem Sovjetuni nen og Den kinesiske Folk: þh. udi var dette er sagt, er let nødvendigt at tilføje, at imens den marxist-leninistis ke gruppe stadig og i større tørre grad algrænser sig fra de to andre, sker der en gradvis tilnærming mellem de socialdemokratiske og rt Dette IONISLISKt grupper kommer sikkert klarest til udtryk gennem en sammen ning af de to sidstnævntes ii polit ke platformer og pro grammer, men ogsa gennem den konkrete politik, hvor disse f eks. ofte samarbejder i egeringsarbejdet eller de går imman I »blokk« i dt representative organer De gamle, såkaldte tradi tionelle kommunistpartier som f.eks. Danmarks kom munistiske Parti har gennem de sidste tiår forandret deres programmer væsentlig, også i principiel forstand. Grund læggende teoretiske syns punkter i marxismen-leninis men, som partierne først frem efter 1. verdenskrig, er lige ledes fjernet fra programmer ne som i den politiske propa gandaen. Selve det strategis- ke mål er blevet erstattet med et andet Betydningsfulde uoverenstemmelser I daglige diskussioner om- kring disse spørgsmål kom- mer det ofte til udtryk, at folk opfatter disse uoverens stemmelserne som anden rangsuoverensstemmelser, som sekundære og somme tider næsten som det rene og skære ordkløveri. Men det er i denne forbindelse afgjørt nødvendigt at slå fast, at disse uoverensstemmelser er af fundamental art,og at de í praksis, i den daglige politik medfører helt væsentlige for skelle 1 opstillelse af dagskrav m.v arbejdsmetod« og Væsentlige dele af disse uoverensstemmelser kredser omkrong spørgsmålet om ar bejderstaten, hvor den marx ist-leninistiske gruppe holder fast ved Marx' og Lenins for mulerede »proletariatets dik- tatur« eller »proletariatets demokrati<, hvorimod den revisionistiske gruppe har skiftet dette strategiske mál »anti-monopolkapi demokrati< eller ud med talistisk „hele folkets stat« Overgangen til det socialis tiske samfund er også et sen tralt punkt i uoverensstem melserne. Den marxist-lenin istiske gruppe står grundlag, at man i monopol på det kapitalismens epoke mere end nogen sinde må forberede sig på en voldelig revolution, og at man ikke skal sætte propagandaen om en fredelgi overgang til socialismen sen tralt, men at man selvføleglig skal udnytte alle muligheder for en fredelig overgang, hvor man synes dette være realist iskt. I dette revisionisterne indtaget den spørgsmål har holdning og det standpunkt, at det fuldt ud er muligt at ná ocialismen via fredelige mid ler, dvs. gennem gradvise reformer eller, som Togliatti formanden i Italiens kommu nistiske Parti, udtrykte det gennem »strukturforandring« via de representative organer O.8 Y Det er í denne forbindels« at man skal forstå den revi sosialurin sionistiske gruppes dementi af proletariatet som den vig digste eller ledende klasst kampen for socialismen Endelig skal nævnes, at imens den marxist-leninistis ke gruppe holder fast ved nødvendigheden for at forbe rede regelmæssige revolution er i selve det socialistiske samfund for at modarbejde og forebygge kontrarevolu tionen, som f.eks. med der såkaldte kulturrevolutionen i Kina, så afviser den revision denne nød istiske grupp« vendighed I det følgende vil kun en af disse uoverensstemmelser bli ve Derørt, nemlig spørgsmål et om arbejderstaten FPK om proletariatets diktatur og rent demokrati Frankrigs kommunistiske Parti (FKP) har ligesom de fleste af de traditionelle kom munistiske partier ført er intern diskussion ymKring spørgsmålet proletariatet diktatur Og for kort tid siden oplyste dets formand, Georges Marchais, i fransk tv at der i partiet var kommet forslag fram om at slette udtrykket »proletariat ets diktatur« Og George af partiets lov. Marcheis tilføj ede, at han personlig var enig i forlsaget Forslaget er blevet under bygget af den påstand, at imens »udtrykket nok(!) svar ede til virkeligheden i tidlig udtrvi ere pe rioder«, så har ket »proletariatets diktatur« 1.1 ndhold imidlertid et andet end før fascismens opståer Videre blev der sagt Ti udtrykket »proletariatets dik tatur« modsvarer »demorka ti, for hvis udvidlese kommu nisterne kæmper« Marchai sagde endvidere i tv interviewet, at Georges i dag svarer ordet »dikta Revisionisme — teoretisk forhøjelse eller forrådnelse: 1 dur« ikke til det FKP) vil. Det har en ned vi (dvs Pjecen „Den proletariske revolutionen og renega sættende betydning(!), der er Kautskv« er utvivlsomt d strid med det, vi stræber som er det mest pol í efter og som er vore grund skrift forfattet af Lenti | kring spørgsmålet om bor sætninger.« 5ocialis skabets stat og arbejder ynonym med fri sens stat Et af helliget spørgsmålet »Borg« Han tilføjede, at men er pjecens atsn lig eller proletarisk demot ti«, som er specielt vigt forbindelse med den pås de diskussion i de tradit le kommunist partier Det første Lenin nævnte afsnit er at spørgsmålet om dem« forbindelse med klasse } fundet. Og han siger torien kjenner det borgerl | demokratiet, som avløser fø dalismen, og det proletaris) demokratiet, som avløs« borgerlige demokratiet Lenin bebrejder Kat | at denne »forkaster, forl Í , i stillhet, glatter over, alt | | hede dvs., at »for os (dvs marxismen som borgerska F KP) er der ikke tale om at ikke kann godta:- } j | tillade angreb på friheder proletariatets rev | ne(!)<. Han fremhævede end nære vold mot borgerskap: Í videre dette standpunkt ved for at tilintetgiøre det: | it sige, at „det er udelukket I sin polemik og argn | it gribe til undertrykkelse tation mod Kautsk eller til administrative foran Lenin Engles berømte brev t H taltninger mod fremsættelse Rebel dateret 28. ma i Marx og Lenin om vægt på følgende konkl Í . af Engels Sálenga erbe H proletariatets klassen fortsatt trenger } te for í i diktatur og rent en skjer ikke detti demokrati ens skyld, men for at Med en gi { Det var Karl Marx, den det blir mulig á kommunismens fienden nede snakk. største af frihet opphører stater grundlæggere, som først for sådan á eksistere.« mulerede og forklarede ud Og idet Lenin kommer —— trykket >proletariatets dikta på spørgsmålet omkrin tur«. Í et brev til Weydemey borgerlige frihedern« tage Í er skrev han bl.a. dette om han den konkrte sit i í sin historiske fortjeneste Sovjetunionen og sigt i | Det nye, jeg gjorde, var í at paavise at Klasse | kampen nedvendigvis ferer til Proletariatets Diktatur..« V. Í. Lenin, bolsjevikker tes leder, står som den, som bedst, stærkest og klarest af alle uddybede denne betyd ningsfuld« videnskabelige } kluti f far ur konklution af Marx. og før såleses om dissa: »Det varede den mod alle angreb borgerlige apparatet vri fra højre socialdemokraterne kratiet privilegiene med Lenin påviste i sin berømte være rík. med á ha b: í | bog »Staten og Re l Í Of taten og Revolution utdannelse. med á ha f | r hl d ) ; 4 en bl.a it dt borg« rlig« else (disst praktisk« i ter kunne have forskelligt legiene blir rig t former nen at de »i 8 te | orm men at a l idst te, jo ste rkere det bo | Instans ubet st } Á Instans ubetinget (var) Bour demokratiet er) for Í geoisiets Diktatur.« Og han ! under sovjetorganiser fortsatte ;:ÓQvergangen fra Pressefriheten er ikke len; | Kapitalist 1 til Kommunis Kapitalismen til Kommuni hykleri. fordi borgerskap« men M 1at1 rvis frem } | Í nen maa naturligvis fren blitt fratatt trykkerien i } rø » uh t ri 4 Í Se ge t p yhyre Rigd | og papirlagrene Det sa i Mansfoldighed af tiske lan: dighed af politi ke gjelder for de beste bygt P Í rmer en de væst tie ne, palassene he rskap stadig være } 5 ene og nerreg irdene vil iDetinget Proletariatets Dik (fremhævet af Lenin) dette ene tatur Er ARS gffEfpffbffffbfOcOO———-O [ff Af fy gg y fy fy fy yy ff g yyy