leygardagur 22. juli 1978síða 12

Husene forankrede til fjeldet med tykke kæder, — for ikke at blæse bort Tað kemur meira enn so fyri at útlending- ar, afturkomnir av Feroyaferð, vilja greiða landsmonnum sínum frá ti, teimum hevur verið fyri í Føroyum. Her eru nøkur brot úr grein hjá finskum blaðmanni í blaðnum Velkommen til Færgerne De er 12.000 - kvinder, medlemmer, lagtingsmænd, alle indreg- net. Det er Tórshavn, Færgernes hoved- stad. Regn hver dag, storm og táge for re- sten. Husene er forankrede til fjeldet med tykke kæder for ikke at blæse bort. ingen spiritussalg - den slags er forbudt. Fiske- fileter og sildemel, hvor man end kigger børn, regerings- Tå babba kemur heim . bor poromoromoorærr P LV LD MP ESP GM MELDA DL ADAM ILT VMG RL EL OMMI MI RL?» hen. Grindedrab stadig tilladt. ikke et træ vokser frivilligt på de 18 øer. Græs, lyng og mos er alt, hvad bjergskråningerne kan fø- de - plus fårene selvfølgelig. 70.000 får og 200 slags fugle. Et sted at rejse hen? Kan det være de mange kilometer værd, som adskiller Fær- øerne fra resten af verden? | dag er grindedrab kun tilladt i nogle fá vige. Før var det hver mands ret for livets ophold. Nu er det sport - folk har mad nok. Men stadig er grindekød et nationalt læk- keri. Kædevisen fortæller om fåret, der drives ind i folden til klipning, om fisketogtet til Grønland, om bryllupsfesten, om barne- dåben og om begravelsen. Om ligtoget, hvor kisten blev båret op til fjeldets top og siden rullede om kap med brændevinstøn- den ned til kirkevigen, hvor præsten med udbredte arme tog imod. Stærke sager! Penge findes der også - forbløffende mange penge. Færøerne - det klinger el- lers sådan lidt karrigt, ensomt og - hvorfor ikke indrømme det - fattigt. Men tro om igen! Engang var Færøerne fattige, men ikke mere i dag. Tressernes glade dage var og- så glade fiskedage, og fisk er dyrt, gi'r mange penge til dem, der fanger. Meget af tresser-glæden er ellers væk i resten af verden i dag, men fisken ved Færøerne er der stadig. Nej, man rokker ikke så gerne ved sine standpunkter i Tórshavn - men som regel lykkes det da at finde en udvej. Og skulle det gå helt skævt, så kan man da emigrere til Danmark. Men det sker sjældent. Det er nyttige. Altså importerer man drikkevarer- ne. Slår sig sammen i ølklubber, som tager øllet hjem i kasser og brændevinsflasker- ne i snese. Hvert klubmedlem har sit eget skab, hvor flasken bliver stillet ind, når kædedansen begynder. Bulgarien og Fær- øerne har bevaret dansetraditionen, som fandtes i hele Europa i middelalderen. Viserne har hundredevis af vers. Man vælger dem efter sit gemyt og efter hvad der ellers er aktuelt. Hånd i hånd, to skridt til venstre og et til højre, sådan glider kæ- den langsomt mod venstre, klublokalet rundt. Tað verður óneyðugt at keypa nakað at blanda við á Olavsøku. — Adventistarnir fara at koyra runt við eini tunnu av vatni, — og tað er sum kunnugt ikki drekkandi bert. * Eg havi frætt frá góð- um keldum, at teir báð- ir Jógvan Arge og Her- man Jacobsen vórðu innstillaðir til TM-heið- urslenina seinasta hós- kveld, men hvergin teirra møtti upp. Vit hava ikki fingið fatur á teimum enn og vita ti ikki hvi teir hildu seg burtur. Heið- urslenin var annars hildin at vera sjálv- skriva til teirra, ti sum # Tit báðar TM-umboðsmenninir segdu, heiðurslenin var latin til tey, >som hav- de haft sterst succes her i livet« og »som med deres liv og virke indenfor forskellige om- råder af samfundet havde inspireret deres medmennesker til at højne livskvaliteten.« * Damurnar í ringinum damurnar i ringinum stóðu á Vaglinum og pråtadu, þ tá myndatakari tók myndina. Eg biðið orsakað at so lítil partur av tykk- um kom við á mynd- ina. Tit báðar — damur- nar í ringinum - kunnu venda tykkum til Sosi- alin og fáa ein hver frá mær. min muss SAFANNJASISNAI ———————