leygardagur 28. apríl 1979síða 9

Nr. 32 — 28. apríl 1979 sosialurin Síða 9 Kan Færingerne undvære DANSK som Undervisningssprog? Í fjør samtykti løgtingid, at fyrisitingin av skúlanum skal vera foroysk. Eisini varð ein nýggj fólkaskúlalóg samtykt. I fjør vóru tað 30 ár síðan, at foroyskt gjørdist skúlamál burturav, meðan tað vóru liðin 40 ár, síðan lærarnir í Foroyum kundu velja í millum at brúka danskt ella foroyskt. Aðrenn var danskt tvungið frálærumál. Her kemur til sjóndar áskoðanin hjá einum donskum skúlamann Greinin er endurprentað úr Berlingske Atter har den gamle, uforsonlige færøske Strid om Ordlyden af $ 7 i kgl. Anordning af 16. Jan. 1912 fundet Vej til den københavnske Presse. Et solidt Flertal i det færøske Lagting vedtog i forrige Samling at lade Ordlyden ændre, men Undervis- ningsministeriet nægtede af følge dette Flertal. Anodningen af 1912 er det lovmæssige Grundlag, paa hvilket det færøske Folkeskolevæsen hviler, og Hovedparten af de Regler, som her opstilles, er sideløbende med, hvad der i tilsvarende Love og Anordninger er formgiv- ende for Folkeskolen i det øvrige Rige. Men foruden disse al- mindelige Regler indehol- der Anordningen i $ 7 en Passus, som gennem Aar- ene har været det store Stridsspørgsmaal i fær- øsk, national Politik i Teorien Hovedskansen i Sambandspartiet Forsvar for sin Samhørighedspoli- tik, for Selvstyrepartiet det ildnende Maal for Erobring eller Udslettelse. $ 7 har sandelig været — og er den Neglestilling, hvor der kæmpedes og stadig kæmpes. Den omstridte Passus lyder saaledes: »Der bør ved Undervis- ningens lægges Vægt paa, at Børnene foruden at til- egne sig Lærestoffet, lær- er at forstaa og tale det danske Sprog, saa at de mundtligt kunne redegøre for det i hvert af Skole- fagene lærte saavel paa Dansk som paa Færøsk. Tilegnelsen af Stoffet kan og bør sarlig for de yngre Børns Vedkommende, lettes ved Benyttelse af Børnenes sædvanlige Talesprog. Færøsk, medens det, for at den for- nødne Færdighed i Bru- gen af det danske Sprog kan opnaas, er nødvendigt at Undervisningen i de enkelte Fag navnlig over- for de ældre Børn, hoved- sagelig foregaar paa Dansk.« 1. Det maa staa enhver klart, at naar det færøeske lagting finder det betime- ligt, at en saadan passus indføres i de grundlæg- gende regler for den fær- øske skole, maa der hos tinget, eller i hvert fald hos dets flertal, være klar- hed over, at en saadan bestemmelse er nødven- dig. Man kan ikke fra modstanders side pure af- vise den som »upædagog- isk«, »umoralsk« eller »skammelig«. Anordningen blev i sin tid vedtaget af et lagting der dengang som nu ude- lukkende bestod af fær- inger. Amtmanden og provsten som var »fødte« medlemmer af tinget var begge færinger. Denne kendsgerning er meget vigtig at understrege, naar modstanderne nu som saa ofte gennem de sidste 25 aar, vil give det udseende af, at det er den danske regering, som staar bag den paastaaende krænkelse af det færøske folks mest elementære rettigheder. Den færøske folkeskole har gennemløbet en rig udvikling siden anordnin- gen blev udstedt, og de tingelser, hvorunder den færøske ungdom nyder sin skolegang, er mange ste- der paa øerne blevet ændret og vel nok i mange henseender forbedret, men det kan ikke skjules at børnenes og den yngre ungdoms evne til at ud- trykke sig mundtligt og vel ogsaa skriftligt paa dansk saavel i Torshavn som paa de fleste bygder er gaaet tilbage. , I Aarene fra 1922 til 1936 ledede jeg en af Fær- øernes største Skoler med et Elevantal paa 3—400 Børn i Alderen fra 7 til 17 — 18 Aar. Det skete na- turligvis ofte, at Familier med skolepligtige Børn kom som Tilflyttere fra andre Bygder, og jeg har da haft Lejlighed til i disse Aar at kunne følge den Tilbagegang i Kendskabet til Dansk. I særlig Ævelse i at tale Sproget, som har fundet Sted rundt om paa Færøerne. Der har været straalende Undtagelser, men de var sjældne, og jeg kendte Bygderne hvorfra de kom. Det var Børn fra Skoler, hvor Lærerne overholdt Anord- ningens Bestemmelse i $ 7 2. Aarsagen til den ned- adgaaende kurve i den færøske ungdoms evne til at udtrykke sig paa dansk skylde nemlig hovedsaglig den triste kendsgerning, at anordningens bestem- melser ikke overholdes. Det undervises nok i dansk i alle færøske sko- ler, men ikke paa dansk. For børn i saadanne skoler bliver det danske sprog som engelsk for en mel- lemskoledreng, og det er netop det lagtinget vil forhindre ved anordningen af 1912. Man vilde ikke at dansk skulde blive et fremmed sprog for fær- ingerne. Man vilde ikke, at den færøske skole skulde blive det Galge- bjerg, hvor det danske sprog, som fra Aralds tid havde været færingernes kostelige kultureje, skulde stranguleres. Naar undervisnings- ministeren har taget an- svaret for at afvise det nu- siddende lagtingsflertals krav om en ændring, som skulde lovfæste en ord- ning der udelukker eller endog forbyder dansk undervisningssprog i folkeskolen, bør motiver- ne sikkert være de samme. Men derved kom mi- nisteren — uafvidende — til at støtte det færøske sambandsparti, og særlig derfor maa selvstyrepar- tiet protestere. Man fremhæver særlig fra denne side, hvad jo ogsaa er en kendsgerning, at anordningens krav om dansk som undervisnings- sprog ikke overholdes, og man gør det med samme varme glæde, hvormed kunstneren betragter sit eget værk. Selvstyrepar- tiet har for mange aar l i Føroyum. Tidende 13. desember 1937: siden sikret sig den po- litiske indflydelse hos eleverne i det færøske se- minarium, og de trofaste proselytter sidder nu spre- det ud over alle øerne paa skolernes katedre. For dem er det et princip. De underviser ikke paa dansk — maaske, maaske en gang imellem lidt i en dansktime, der er det høj- este. Det er, som nævnt, et princip, det er hverken »krænkelse af nogen sund sans« eller »følelse af unatur«. Under den — hidsige Kamp for og imod Dans- kens Stilling paa Færø- erne har alle Vaaben væ- ret taget i Brug. Alle — næsten alle — Argumen- ter har været ført frem. — Lag mid indføje, at offici- elåt er der ingen Partier, som vil have det danske Sprog bort fra Skolen. Spørgsmaalet er om For- men, hvorunder Under- visningen skal finde Sted. Næsten alle argumenter af værdi har været ført i marken, kun et har mang- let: Hensynet til den ung- dom, som tvinges bort fra øerne, og som i vore tider kun har et sted, hvor den kan faa virkeplads for sine kræfter: Hovedlandet, det sydlige Danmark. Hvad med dem? Nu maa man ikke tro, at det kun drejer sig om smaa Tal, og at Problemet er til uden videre at afvise. I de færøske Blade bar saaledes for nylig været omtalt, at en Styrmand, som havde taget Eksamen fra Styrmandeskolen i Thorshavn, blev afvist paa et dansk Skib, hvor han søgte Hyre, med den Motivering, at han ikke kunde tale Dansk, en lille Notits, som i Virkelig- heden aabner store Per- spektiver. Men lad mig anføre et Par Tal: I Efteraaret 1936 lod jeg undersøge, hvor mange af Tveraa Skoles tidligere Elever, nu i Al- deren fra 21 —29 Aar, som var bosiddende paa Fær- øerne paa dette Tids- punkt. Ved at spørge yngre Søskende og Slægt- ninge fik jeg oplyst føl- gende.: Antallet af gamle Elever 225, Deraf afgaaet ved Døden 10, Af de rester- ende 215 unge Mennesker befandt de 107 sig uden for Færøerne (næsten udelukkende i det øvrige Rige), mens 108 opholdt sig paa Færøerne. Disse Tal er fra et Skoledistrikt med knap 2000 Indbyggere, og et Sted, hvor samtlige Børn, der forlod Skolen efter skolepligtig Alders Op- hør, kunde tale flydende Dansk. Enkelte af de Bortrejste er maaske kun rejst ud for Videreuddan- nelse og agter at vende tilbage, men i deres Sted er der vel andre, som senere drager bort. Talle- ne giver i hvert Fald et Billede af de virkelige For- hold i denne By. Det er sikkert ikke den færøske Befolknings Vilje at hemme denne Udvik- ling, som har skabt en helt ny Fremtid for mange Unge, som det færøske Samfund ikke har haft Mulighed for at skaffe blot taalelige Arbeidsvil- kaar. Men lige saa sikkert er det, at saavel for starten som for den senere sukces ved en saadan omplant ning er det af søtrste be- tydning for den fremad- stræbende ungdom at eje en saa nøje samfølelse med, hvad dansk er, saa indgaaende kendskab til danske forhold, saa god og flydende øvelse i at tale det danske sprog som mu- ligt — og til fremme af disse maal haves rigets store, rummelige folke- skole, som saa udmærket godt paa Færøerne kan omslutte en særlig færøsk kulturafdeling, men som ikke kan mangle elevernes indleven i dansk sprog og andet folkeligt fælleseje. Ejendommeligt er det at se, at mens Island nu er begyndt atter at strække Haanden ud efter højere kulturel og sproglig Til- knytning til Danmark, og de grønlandske Lands- raad kræver mere Dansk i de grønlandske Skoler, saa synes det, som om der stadig er Kræfter i Gang. som vil drage Færingerne den modsatte Vej. Det er Konstateringen af disse Kræfters nye Op- blussen, som har fristet en dansk Skolemand, kender der skole, og sum som erøske Folke- i en Række Aar har virket blandt den færøske Ungdom og søgt at virkeliggøre de ovenfor omtalte Synspunkter for Ungdommens Oplæring til at fremføre sine Tan- ker Jørgen Bennedsen