leygardagur 7. juli 1979síða 2

Síða 2 Sosialurin telf. 14720 . 11820 box 76, 3800 Tórshavn Feroya Javnaðarflokkur Tórfinn Smith Vilhelm Johannesen (ábyrgd) Útgevari: Fyritaksstjóri: Blaðstjóri: Blaðmenn: Hegni Djurhuus Jóhann Mortensen Jan Miiller Arne Thomsen Sosialurin Dimmalætting Lýsingar: Uppseting: Prent: Virkni sum ongantíð áður NÓGV verður tosað um politisku støðuna, sum bíðar eftir eini greiðu til løgtingid kemur saman á ólav- søku. Pauli Ellefsen tosar um »fal- litt«, meðan Hilmar Kass brúkar nógv lýsingarorð um skilaleyst brúk og ringa stýring. TÁ tingsetan endaði í mai, gjørdist greitt, at samstarvið millum tveir av landsstýrisflokkunum kundi íkki halda fram uttan munandi broyt- ingar í viðurskiftunum flokkanna millum. Úrslitið varð, at samstarvið millum javnaðarflokkin og fólka- flokkin varð slitið. Men tað merkir tó ikki, at samfelagið liggur lamið. TÁ tað frá politikarum verður borið fram, at nú má berast skjótt at, men í sama andadrátti alskyns lýsingar- orð verða brúkt, sum tá Hilmar Kass skrivar um skilaleyst brúk, um stór- an innflutning, ið verður javnsettur við óskil og ringa stýring, so eru hesi orð teirra bert orðafloymur og lótir. VIT hava bygt upp samfelag okkara sum ongatíð áður hesi seinastu ár- ini. Er iløgan í fiskiskipini heldur lækari í løtuni, so eru iløgurnar í vinnufremjandi virkir á landi øktar sum ongantíð áður. Hesi tiltók meta Hilmar Kass og Pauli Ellefsen sum gerðir, ið koma okkum aftur um brekkur! SANNLEIKIN er tvørturiméti tann, at landsstýrissamgongan hevur virkað, soleiðis at samfelagshjólini kunnu mala upp aftur betur í hesi umleggingar- og uppbyggingartíð. Ein gongd, sum hevur til endamáls at gera okkum uppaftur betur førar fyri at tilvirka og góðska ta voru, sum skal flytast til útlendskar marknaðir okkara ella nýtast til egið brúk. MEN javnaðarflokkurin metir ikki, tað sum framt er, at vera nóg mikið. Flokkurin vil eisini byggja út á ødr- um økjum — og við virknari al- mennari luttøku, har tað sýnist neyðugt. sosialurin Nr. 52 — 7. juli 1979 OPIÐ BRÆV TIL DANAIR Tá teir sum hetta bræv vidvikir eru danir verður fylgjandi grein skrivað á donskum. Det er ikke noget nyt, at det til tider kan være ganske vanskeligt at flyve til Færøerne, da man af og til ikke kan lande í dagevis pá grund af táge. Dette kan man ikke bebrejde nogen og heller ikke det selskab, som har sterste- delen af flyvningen til Færøerne, nemlig Danair. Men man kan dog for- lange, at der fra flysel- skabets side bliver gjort det yderligeste for at af- hjælpe de ulemper, som disse forhold medfører for passagererne. Som en reg- elmæssig passager på rut- en Vågar-København kan jeg dog konstatere, at dette ikke bliver gjort. Der er utallige klager som siden Danair overtog denne rute er afgivet over den slette behandling man får af dette selskab, men det har åbenhart ikke hjulpet det aller mindste. Jeg var en af de passa- gerer, som skulle til Fær- øerne fra København mandag den 18. juni og som ikke kom frem før torsdag den 21., og jeg vil fremdrage følgende for- hold, hvor man kan sige at passagererne ikke får den behandling de har krav på: 1. »Jungleloven«, be- stemmer hvem der kom- mer med flyet. Det mest usympatiske ved den behandling man får i Københavns Luft- havn er den fuldstændige mangel på menneskelig hensyntagen man møder der og at man fuldstæn- digt nægter at rette be- gåede felj. Da mandags- flyveren skulle afsted igen torsdag morgen fra Kast- rup havde man booket en masse nye passagerer på dette fly. Og da flyet var tjak og meiningar Vit gera lesarar okkara varugar vid, at treytin fyri at fåa lesarabrøv upptikin undir hesum teiginum er, at blad- stjørnin veit, hvør hev- ur skrivad brøvini. fuldt var der flere man- dagspassagerer, som ikke fik plads. Samtidig »fandt man udaf« at dette fly skulle til Bergen for at hente passagererne derfra til Færøerne. Så derfor anmodede man de »nye« passagerer om at gå i land igen. Men man sørgede dog ikke for at der kom så mange nye passagerer i land igen, at der blev plads for de fortrængte passagerer. Selv om der blev gjort opmærksomt på dette både udenfor og indeni flyet var der ikke nogen som ville gøre noget. Da man den 3. dag igen startede fra Køben- havn havde man igen booket nye passagerer på samme fly. Forannævnte passagerer gjorde igen op- mærksom på at detta var »deres« fly, hvor deres bagage også befandt sig, men de blev pure afvist af personalet i lufthavnen. Lige så galt var det for et selskab på ca. 17 handi- cappede med deres ledere, som havde billett til tirs- dagsflyet. Tirsdag fløj man ikke, mens man kom tilbage til København onsdag aften efter at have fløjet hele dagen. Da man skulle afsted igen torsdag morgen blev flyet fyldt op med onsdagsrejsende med det resultat at der ikke var plads til denne gruppe i deres regelmæssige ma- skine. Henvendt til perso- nalet i lufthavnen fik lederne at vide at det var mandagspassagerer, som skulle med dette fly, og at de derfor måtte gå forud for tirsdagspassagererne. Dette var bare lodret løgn al den stund mandags- passagererne befandt sig i Edinburgh. Denne gruppe kunne ikke komme med og blev henvist til at sidde hele dagen i lufthavnen for at vente på onsdags/thors- dagsflyet. Dette skulle efter planen afgå kl. 15, men blev udsat til kl. 21, da man tillod sig den frækhed at tage det fly som skulle afgå om efter- middagen til andet for- mål. Det som man også be- mærker med den behand- ling man får i Kastrup at man fuldstændig nægter at rette begåede fejl. For- annævnte passagerer gjorde selvfølgelig en stor indsats for at komme med deres fly, men de blev kun mødt med den arrogance og storsnudethed, som er ganske karakteristisk for personalet i Kastrup. Man skulle tro, at man havde fået instrukser om, ikke at vise almindelig høflighed overfor passagererne. Det skal tilføjes at den behandling som er beskre- vet ovenfor ikke er ene- stående. Næsten hver en- este gang der er uregel- mæssigheder, lader man jungleloven > bestemme, hvem der skal med ma- skinen. Og med det resul- tat, at dem som ikke er frække nok og dem som ikke er stærke nok, bare kan komme til at vente i f.eks. en hel dag, som det skete for nævnte gruppe. Sådan en behandling tillader et dansk luftfart- selskab sig at give sine passagerer i 1979. Dette er noget værre svineri. Smidt af i Edinburgh Den 3. dag a: denne rejse blev der igen gjort forsøg på at komme til Færøerne, men efter 1. forsøg endte vi i Stornoway. Der fik man at vide, at mellem kl. 18 og kl. 20 skulle der blive mulighed for opkla- ring, men ikke før. Alli- gevel fløj man over Fær- øerne igen inden dette tidspunkt, hvor tågen efter sigende lettede så meget, at man kunne have landet. Efter andet forsøg vendte flyet tilbage til Kbenhavn, mens passa- gererne uden nogen som helst forklaring blev »smidt af« i Edinburgh, hvor man fik besked om at overnatte. Men det viste sig nemlig, at man slet ikke havde sikret sig, at der var hotelplads for passagererne. Enhver som har været i Edinburgh i juni ved, at det er næsten umuligt at få blot et ho- telværelse med timers varsel. Endnu mera umu- ligt ville det selvfølgelig også være at få plads til mere end hundrede passa- gerer. Det hjalp heller ikke på situationen, at man ombord på flyet havde undladt at meddele ønsket fra lufthavnen i RÆTTING Undir hesum teigi hevði >jbm< mikudagin eitt innlegg, har hann m.a. segði: »Fyri nøkrum árum síðani fekst eingin skatta- rokning, tí Feroya Gjald stova tørvadi EDVtól. Hesi vóru keypt, minnist meg rætt uttan góð- kenning av Legtingsins figgjarnevnd. Í dag fáa somu tól skyldina fyri, at fólk ikki fáa sína skatta- rokning — og tann logikk- ur.« Heri Mohr, fulltrúi á ——— Gjaldstovuni ger okkum varugar við, at EDV-tól- ini á Gjaldstovuni verða ikki nýtt til skattarokn- ingina í år, men afturímóti tólini á Elektron. Edinburgh om at lade flest muligt passagerer følge med til København. Det viste sig også at være næsten umuligt at få ind- kvarteret passagererne. Og det lod sig kun gøre ved at indkvartere passa- gererne to og to på tildels tredjerangs hoteller 50 km fra Edinburg. De sidste passagerer kom til deres hotel kl. 23.30 eller 6 timer efter landingen, og det blev så viseligt arrange- ret, at de som havde små børn kom sidst til deres hotel. Indchecking i timevis Efter 1. dags forgæves flyveforsøg kom vi til Kø- benhavn igen og blev ind- kvarteret her. Da vi den næste dag skulle afsted igen, blev man henvist til at checke ind påny. Hvis man kunne gøre det som sædvanligt ved de diske hvor der var mindst kø, så ville dette ikke være noget problem. Men her blev man henvist til en eller to diske, hvilket medførte at nogen kom til at stå i kø i en time eller mere. Dette var ikke nogen fornøjelse i kvælende varme. Det samme skete den næste dag, hvor nogen stod i kø op til en time og særligt for dem som havde megen bagage og børn var dette helt ulideligt. Man gør åbenhart, hvad man kan for at genere passa- gererne. Til sammenligning kan nævnes, at da vi den 4. dag rejste fra Edinburgh, skulle man kun aflevere bagagen og der var ikke engang tendens til kø- dannelse. Men der syntes personalet også at være til for passagerernes skyld. Danairs særlige ansvar Det skal lige tilføjes, at Danair har et særligt an- svar for ruten til Færø- erne. Der er nemlig ingen som har tvunget denne rute på SAS/Danair. Hvis det var SAS som- be- stemte, sá havde vi næppe fået nogen flyrute endnu. Det var nemlig Icelandair som fik startet denne rute og som fik den op at stå. Og det skal tilføjes, at is- lændinge passede denne rute til færingernes fulde tilfredshed. Men da det viste sig, at ruten kunne betale sig, blev Icelandair på en lidet sympatisk måde smidt ud og er- stattet af Danair. Derfor har man som passager på denne rute også krav på at blive be- handlet ordentligt, og Framhald á síðu 3 rr