mikudagur 9. januar 1980síða 7

Nr. 2 — 9. januar 1980 sosialurin Síða 7 Færingerne er langt mere velhavende end danskerne — og derfor má man pá Færgerne selv overtage alle udgifter — Tíanverri noyðist eg at avsanna hesar pástandir, sum einki samband hava við orðið sannleika enn minni veruleikan. Soleiðis tók Jákup Linden- skov, fólkatingsmaður, til undir orðaskiftinum á fólkatingi undir fíggjar- lógarviðgerðini fyri 1980. Hetta var í samband við tær viðmerkingar, sum Fremskridtspartiet hevði til fíggjarlógaruppskotið, har sagt verður, at >Fær- inger er langt mere vel- havende end danskerne og derfor må man på Fær- øerne omgående selv over- tage denne udgift« — her sipað til statsins luttøku i føroysku samfelagsmålun- um. Jåkup Lindenskov segði m.a.: De statistiske oplysninger, der også er tilgængelige for tingets medlemmer, viser, at fær- ingernes bruttofortjeneste i 1977 var ekstraordinær høj og god, men er siden- hen dalet betydeligt. Hvormeget bruttofor- tjenesten ligger under den danske, kan jeg ikke op- lyse med fuld nøjagtighed pr. dato, men jeg kan op- lyse, at bruttofaktorind- komsten i 1970 var 70% i forhold til den danske, den var 90% i forhold til den danske i 1977, det ekstra- ordinært gode år, men at den i 1978 er betydeligt forringet, formentlig til 80% i forhold til den danske eller derunder, og i 1979 er bruttofaktorind- komsten i forhold til den danske yderligere forring- et, d.v.s. forringet fra 80% og nedefter. Måske helt ned til 1974-niveuet. Jeg kan yderligere op- lyse dette høje ting, at Fær- øernes eksport er fald- ende, således er eksporten for de første tre kvartaler i 1979 10% lavere en den var for samme tidsrum i 1978 og nu nærmer sig det niveau eksporten lå på i året 1977. Vi kan vel forestille os den aktuelle situation med en faldende eksport sam- tidig med voldsomme pris- forhøjelser på al udrustn- ing plus udgiftsforhøjels- erne på olien. Færøernes økonomiske situation kan blive yder- ligere faretruende, al den stund grundlaget for fiskeriet i høj grad er for- ringet i 1970'erne, hvor problematikken med at omstille fiskeriet til de nye regler på havene, er af en sådan størrelse, at det både vil tage tid og kræve betydelige investeringer tilligemed den stigende u- sikkerhed, der melder sig, når vi hele tiden stilles overfor ændringer i fiske- mulighederne og fiske- områderne. Færingerne har gennemgået en konstant omlægning og har samtidig været fremme i første række, når det drej- ede sig om at finde nye fiskemuligheder. Mange af disse muligheder var kun af kort varighed, bl.a. fordi man gang på gang har været ude for ude- lukkelse af de opnåede fiskesteder. Jeg vil her spesielt nævne forholdene med færingernes fiskemulig- heder i Grønland. Jeg be- høver næppe at nævne den for vore fiskere store skuffelse over udviklingen på dette traditionelle fær- øske fiskeområde. Jeg håber dog og tror, at regeringen vil kunne bibringe til et bedre resul- tat for Færøerne i be- stræbelserne på at opnå mere tilfredsstillende muligheder, med det formål, at stabilisere den færøske samfunds- økonomi. Og til viåmerkingarnar frå Fremskridtspartiet um at »det store flertal af be- folkningen på Færøerne overhovedet ikke ønsker at have noget som helst med Danmark at gøre« visti Jåkup Lindenskov å úrslitið av seinasta folka- tingsvali, har teir flokkar- nir, ið ynskja framhald- andi neyvt samband við Danmark vunnu valið. Jákup Lindenskov segði víðari: — At den alovervejende del af den færøske befolk- ning har ønsket og frem- deles ønsker et godt for- hold til Danmark, og at Framhald å sidu 12 Jákup Lindenskov avmyndaður, tå hann helt sína fyrstu talu sum fólkatingsmaður í 1979 Hevur tú hug at vinna tær nakað av lummapengum so hevur tú møguleikan nú. Vit sóknast eftir seljarum í hesum bygdum: Lopra, Skúvoy, Húsavík, Mykines, Servág, Vatns- oyri, Veilbastað, Kaldbak, Kollafjerður, Haldórsvík, Tjernuvík, Vestmanna, Kvívík, Strendur, Skála, av Nesi og inn í Skálabotn, Æðuvík, Rituvík, Lamba, Elduvik, Funning, Gjógv, Oyri, Selatrað, Morkranes, Kunoy, Viðareiði, Norådepli, Hvannasund, Klaksvík, Svínoy, Kirkja og Hattarvík. Kennir tú íkki søguna um hin dreingin, sum byrjaði sum fátækur avísdrongur í New York, og sum seinri gjørdist miljóningur? Tað gongur helst ein løta at tú verður miljóningur av at selja Sosialin, men tað tú kanst vinna á henda hátt eru eisini pengar Tó fært | krónu fyri hvert blað, tú sefur. Um onkur hevur hug at royna, so ring til okkara beinanvegin — áðrenn onkur annar ger tað. Tele- fonirnar eru 11820 eila 14720.