mikudagur 23. januar 1980síða 7

Nr. 6. — 23. januar 1980 Síða 7 „Pakken har været i nærheden af islandske spegesild« Erhvervsskolerne på Færøerne under fær- øsk administration I nedenstående artikel fortæller forstander Hedin Samuelsen, hvordan det har været og er at være forstander for en handelskole på Færøerne, og om, hvilke problemer, bl.a. af administrativ art, der rejser sig, når det skal administreres i et samm- ensurium af forskellige lovkomplekser. Han hen- leder også opmærksomheden på det underlige i, at eleverne, som til daglig underviser på færøsk, ikke desto mindre skal affatte eksamensbesvarelser på dansk, bl.a. når de skriver om moms, kildeskat, ATP og dansk fjerkræalv. Afsluttende slår Hedin Samuelsen til orde for en både fysisk og under- visningsmæssigt integration af de fortsatte skole- uddannelser på Færøerne. »Pakken var beskadiget, da jeg modtog den. Den har åbenbart været i nær- heden af de islandske spegesild. Venlig hilsen NN«, Denne meddelelse fra én censor til en anden fandt jeg for nogle år siden i en til handelsskolen returner- et pakke med opgavebe- svarelser. Jeg kan muligvis glæde den spøgefulde forfatter af dette åndrige budskab med, at notitsen — der, på trods af sin korthed, dog indeholder noget meget sigende, bl.a. om kommun- ikationsproblemer, ned- vurderende overbærenhed og en af skødesløshed afledt uvidenhed — ved sin fremkomst virkede ret så motiverende på med- lemmerne af det udvalg — populært kaldet »bjørne- banden« — der transpirer- ende, midt i 70'erne, arbejdede med problemet om, hvordan man admin- istrativt kunne sammen- lappe et skolevæsen, der på daværende tidspunkt hang i nogle mere eller mindre nedslidte laser, i hvilke forskellige mønstre fulgte forskellige baner, og hvor nogle baner slet ikke var til. Af saglige grunde skal Jeg dog tilføje, at notitsen, set i historisk perspektiv, ikke alene vil få æren for, at de færøske skole- myndigheder i dag sidder inde med et lovkompleks, der — forholdene taget i betragtning — er så ukom- pliceret i grundstruktur- en, at det ville være nær- liggende at give det prædikatet »misundelses- værdigt«. Det vil vi dog ikke gøre. Delvis fordi vi ved dette kunne risikere at begå hybris, idet vi ved, at i kølevandet af de nye love vil der komme en tid med blod, sved og tårer for at skabe et godt indhold i en velafbalanceret fremtidig skolestruktur. Og delvis fordi, man aldrig a priori bør tillægge andre slige emotionelle sentiments som misundelse. Afdelingschef i under- visningsdepartementet, Hans Kjems, har i tids- skriftet »Uddannelse« nr. 6 — juni 1979, redegjort for bl.a. de statsretslige og lovgivningsmæssige as- pekter vedrørende inddragelse af de skoler, der hidtil har været under et nyoprettet færøsk skoledirektorat. Dette gælder handelsskolen, tekniske skoler, maskinskoler, folkeskolen og specialskolen. Jeg vil gøre et forsøg på at belyse nogle væsentlige færøske skoleproblemer og forsøk på problemløsn- ing med baggrund i min rolle som en af de mange medvirkende på scenen. En væsentlig del af betragtningerne har mere eller mindre direkte sigte på, hvad vi forventer os af fremtiden. Jeg vil også komme lidt ind på de hid- tidige relationer til danske myndigheder. Det kan ikke undgås, at betragtningerne bliver følelsesladede — på godt og ondt. Men jeg skal prøve på at skelne mellem dem, der kan hidrøre fra personlig overspændthed og dem, jeg vil anse for at være bredt gældende: Forhistorien Historisk set kan det fær- øske skolevæsens struktur i dette århund- rede kort karakteriseres som en forsinket, ren efterligning af dansk skolestruktur — dog med en del manglende led, f.eks. hvad angár uddann- elser inden for visse ser- vicefag, specialarbejder, industri og fiskerierhverv- et. Dette sidste er bemærk- elsesværdigt i betragtning af at det er vort hoved- erhverv. Indholdsmæssigt systemet på områder ladet meget tilbage at ønske, hvad angår at give undervisn- ingen et »færøsk sigte«, hvad angår dertil hørende lærebøger, læreruddann- else og sprogdyrkning. Eksempelvis kan nævn- es, at elever på handels- skolen, hvis > daglige undervisningssprog er færøsk, til eksamen skal affatte sig på dansk i bl.a. sådanne for dem verdens- fjerne ting som moms, kildeskat, ATP og dansk fjerkræalv!!! De af hjemmestyrelov- en afledte opdelinger i de områder, der er færøsk særanliggende og de, der er fællesanliggender, har medført, at undervisn- ingsvæsenet har været styret af vidt forskellige instanser. Da love, vedtaget i folketinget, ikke automatisk gælder for Færøerne, og da love, vedtaget i lagtinget, slet ikke gælder i Danmark, har det tit været svært for os »danske skoler« på Færøerne at finde ud af, hvad vi skal holde os til — især når lovene går på tværs af hinanden. Forskellige former for danske, færøske og/eller blandede lønformer har yderligere forvirret os og har virket forhindrende på samarbejdet mellem for- skellige skoleformer. Det samme gælder det meget komplicerede kom- pleks af tilskudsformer. Der kan opremses ad- skillige andre ting. Vi skal dog her holde inde med at nævne det, som — hvad vi er flere om at mene — har været den største hæmsko for en effektiv forvaltning af det færøske undervisn- ingsvæsen, nemlig den dårlige kommunikation og ansvarsforfladigelsen. Den lange og trange vej fra en skole gennem lokale myndigheder og forening- er, landsstyre, rigsombud, direktorater, departe- har mange menter og ministerier — og retur igen — har ikke så få gange ført til mis- forståelser, opgivenhed og fordyrelser. Dertil kommer, at ingen har haft et samlet overblik og arsvar for undervisnings- væsenet. Tilhørsforholdet til danske direktorater og sy- stemer hos nogle af skol- erne har haft mange kæmpefordele, som vi nødig giver slip pá. Eksempelvis kan vi nævne faglig ekspertice, lærebøger, eksamensaf- vikling og læreruddannel- se. Nogel få gange har vi fra handelsskolens side haft med folk at gøre, der med djævelens magt og vold ville have, at vi 100% indordnede os under »sy- stemet«. Og generelt set har de mange sagsbe- handlinger taget over- ordentlig lang tid, og — ligeledes generelt set — har vi haft den opfattelse, at bemandingen i direktor- atet, fagkonsulenter m.fl. ikke har været godt nok orienteret om specielle færøske forhold, hvilket lige så meget kan være vor egen skyld dom deres. Når det er sagt, ligger det os meget på sinde at få udtrykt, at vi har fået en overordentlig velvillig behandling, hvilket vi be- nytter lejligheden til at takke mange gange for. Det kan vel næppe undre nogen, at man på Færøerne til sidst fandt ud af, at situationen var uholdbar, og at tingene kunne ændres til det bedre. For at fremme dette nedsætter man først et udvalg, der senere hen barsler med en betænk- ning, der gøres til genstand for debat, hvilk- en igen fører til nedsætt- else af nye udvalg, forhandlinger, forforslag, lovvedtagelse, festivitas og lovprisningstaler. Fra befrugtningstanke til lov- fødsel gik der 10 år. Resultatet Pr. 1. august 1979 er alle undervisningsområder på Færøerne samlet under én hat (eller færøhue, om man vil) — nemlig lands- styrets. Forvaltningen er henlagt til et til formålet oprettet — undervisnings- direktorat. En lagtingslov er vedtaget om styrelsen af det samlede undervisn- ingsvæsen, en ny folkeskolelov har set dag- ens lys, 30 udvalg har lavet de læreplaner, der var påkrævet i forbindelse med nystruktureringen af folkeskolen, og nye love om frihedsundervisning og læreruddannelse er på trapperne. Bortset fra ikrafttræd- elsesparagraffen består loven om »handelsskoler«, tekniske skoler samt maskinmester- og maskin- istskoler« kund af 7 linjer Genialt! Vi er kort sagt i den situation, at vi kan starte på opbygningen af et bedre system fra grunden, samtidig med at vi kan holde os til gældende regler, indtil andet fore- skrives. Grundstenene for et samlet, effektivt, smidigt, økonomisk, demokratisk, trivselskabende og praktisk gennemført und- ervisningsvæsen er nu lagt. Kun fremtiden vil vise, om vi forstod at udnytte dette rent fantastiske ud- gangspunkt. Det foreløbig gode resultat af et stort for- arbejde er et godt bevis på hvor meget der kan ud- rettes, når alle — og hermed mener jeg in casu skoleledere, lærere, lokale myndigheder, rigsombud, landsstyre, lagting og danske myndigheder — på een gang er indstillet på, at tingene skal ændres til det bedre, og når alle er indstillet på at gøre et uegennyttigt arbejde. Det var derfor lidt be- klemmende ved de festlige stunder, ved hvilke ad- (Greinina hevur Hedin Samuelsen skrivad til danska blaðið, Handels- skolen í desember.) Af forstander Heð- in Samuelsen, FØR- OYA HANDILS- SKULI, Tørshavn ministrationen af den del af undervisningen, der hidtil har været dansk, i august måned i år blev overdraget til færøsk an- svarsområde, at konstatere, at begge vore sympatiske undervisn- ingsministre, den færøske og den danske, var så dårligt — orienteret af respektive embedsmænd, at de fandt anledning til at tillægge én enkelt person hele æren for det gode resultat. Quo vadis? Fra handelsskolens side forventes, at vi nu får lej- lighed til at lave en hand- elsskole, der er tilpasset færøske forhold, samtidig med at den giver studie- og erhvervskompetence i andre (skandinaviske) lande. Vi forventer, at der bliv- er lavet en samlet skole- struktur, omfattende alt fra folkeskole til gymnas- ieafslutning, der hænger sammen i alle led. Vi for- venter, at regionale områder uden for hoved- satden får en ligeværdig andel i de fortsatte skole- uddannelser. Dette kan bl.a. lade sig gøre ved at integrere HF, gymnas- ium, HH og andre fort- sættende uddannelser både undervisningsmæss- igt og fysisk, samtidig med at man laver 3—4 undervisningscentre stra- tegisk vel placeret rundt omkring på øerne. Vi ved godt, at dette ikke er god latin i handels- skolekredse. Hos os. der har relativt få og spredte elever, er det dog en absolut nødvendighed at samarbejde skoleformene imellem. Vi forventer, at der sker en betydelig for- enkling af alle skole- administrative systemer o.l. Og vi forventer fortsat at kunne have et nært og bredt, fagligt samarbejde med danske skolevæsen — fra nu af bare på en lige- værdigere og sundere måde.