mikudagur 5. mars 1980síða 4

spæla hart Feroyska parið í DM-kappingini gjørdist nr. 39 av 40 luttakandi perum. Lagt skal verða afturat, at eins og í fjør høvdu føroysku spælararnir nógv góð spel og spældu so frægan bridge, at teir onki hava at smæðast fyri, og tað mest umráðandi — teir hava lært ein heilan hóp. Soleiðis lógu Eyðun og Niels mesta partin av kappingini upp ímóti meðal, men til seinast mistu teir ov nógv stig. Av teimum 39 umferunum hevdu teir 13 posi- tiv, harav nógv við toppum ímóti stórspælarum, og eitt meðalumfar ímóti Møller/Werdelin, eitt par í heimsklassa, men tíverri, sjálvt um nóg góð spel vóru ímillum, hálaðu 25 umfer tann skeiva vegin. At bæði verður meldað og spælt hart, kann spæl nr. D6 vera demi um: 9 K—J— T—4— E—T— T-8-4 3 N—S Lars Blakset — Jens Jacobsen E—V Niels Nielsen — Eyðun Jensen E S V N I KL*) 1UT +) DBL 3 RU 4 SP — — 5 HJ 5 SP — — me Melda og *) Presisión **) Robinson forsvar ímóti sterkum KL-opn. Vísir RU/SP ella KL/HJ Utspæl: SP < J,D og K. Sudur hevur eftir meld minst 5/4 HJ KL, so møguleikarnir at sleppa av við hj-taparan heima til rútaran eru smáir. Verður trumfurin tikin, eru 2 taparar í hjartara, og um roynt verður at stinga annan | hjartarataparan á borðinum, tekur N seg inn og spælir trumf aftur Niels spældi tí kleyvar K út í tí vón, at Norður hevði E einsamalt, men ólukkutíð. Suður tók fyri KL E, spælir hann nú kleyvara aftur, er spælið tapt, men hann roknaði við, at norður hevði antin hjartar ella råtaress og valdi at spæla rútara aftur. So var bert eftir hjá Nielsi at taka trumfin og kleyvar D og kasta hjartarataparan til kleyvar drong. Suður yvirsá, at um norður hevði rútar ess, er ongin vandi í at spæla kleyvara aftur, tá norður so forðar Nielsi í at sleppa út á borðið til kleyvar drong. Eitt smáting við stórum týdningi er, at spaðar drongur verður lagdur frá borðinum fyrstu ferð. Hetta forðar norður í trumfmarkering, ið kann geva suður leiðbeining um afturspælið eftir kleyvar ess. Mortan sosialurin Nr. 18 — 5. „mars 1980 | Fer Noreg at seta fótin fyri foroyskari umboðan í Norðurlanda Ráðnum? Norska stjórnin óttast at samara-fólkið í Norðurnoreg eis- ini fer at krevja serstøk tjóðarrættindi Mánadagin kom Norður- landa Ráðið saman til árs- fundar í Reykjavík, og samstundis hittust eisini norðurlendsku forsætis- ráðharrarnir í Reykjavík. Hetta er eftir norskum ynski, og orsekin er, at danski forsætisráðharrin, Anker Jergensen, hevði boðað frá, at hann vildi fyri donsku stjórnina leggja fram eitt uppskot um, at Feroyar og Gren- land fáa sjålvstøduga um- boðan í Norðurlanda Ráð- num. Men hetta tykist ikki at vera væl umtókt av norðmonnum, sum eru gingnir imóti at á hesum fundi verður tikin avger- andi steða til, um Feroyar og Grenland skulu fáa eina slíka umboðan, sum bæði feroyska og gren- lendska landsstýrið hava sett fram ynski um. Orsekin til norsku mót- steðuna tykist ikki ring at skilja: Noreg hevur nevni- liga ein minniluta í egna landi sínum, sum als ong- ar semdir hevur fingið sum nasjonalur minniluti í norska ríkinum: Samarnir longst norðuri í landinum, einir 32.000 í tali. Eisini Sveríki hevur ein samisk- an minniluta. »Råd til Norden« — Danska blaðið »Politiken« hevði mikudagin eina oddagrein við hesari yvir- skriftini um komandi fundin í Reykjavík og sum finst at norsku m6tstød- uni móti feroyskari og grenlendskari umboðan í Norðurlanda Ráðnum — tí at norðmenn ikki sjálvir hava verið ferir at veita samar-fólkaslagnum nakr- ar semdir. Í oddagreinini verður m.a. sagt: »Som optakt til næste uges møderække i Nord- isk Råd har statsminister- Anker Jørgensen kastet en knaldsats ind i det nordiske samarbejde. Han foreslår en selvstændig re- præsentation for Færøer- ne og Grønland. Det vil vi gerne anmelde vor støtte til, fordi vi finder en sådan al 1 r ul ng 1 hvis andre regeringer får behandlingen af forslaget udskudt med henvisning til procedureregler. Færøerne har længe ønsket en selvstændig re- præsentation, og nu har hjemmestyreordningen for Grønland bevirket, at også grønlænderne finder kravet naturligt vedkommende. Indbyggerne i de to om- råder af det danske rige føler sig vidtgående som selvstændige folk og ønsk er at blive behandlet som sådan. Denne indstilling påvirker samerne pá Nordkalotten. Men specielt den norske reger- ing arbejder på en udsætt- else af det danske forslag i håb om, at samerne pænt vil stille sig op i køen af mikronationer og afvente deres tur. Det er samerne ikke indstillet på, i sær deleshed ikke da den norske regering fastholder sine planer om det vand- kraftanlæg ved Alta-elv en, der i fjor fremkaldte sultestrejke og de- monstrationer blandt samerne. Det nordiske søger arbejdsopgaver denne tid. Næste møderække i Reykjavik mangler høj grad en »mærkesag«. Det kunne være blevet den fælles- nordiske TV-satellit, Nordsat. Men dette store projekts aktier noteres lavt, og den formelle høring om Nordsat er end- nu ikke afsluttet. Energipolitisk og indu- strielt samarbejde kunne være et andet tema. Men retningslinjerne í et energi-arbejde er endnu uklare. Dermed blokeres også et nærmere industri- samarbejde, som man har et godt grundlag for, der- ved et hvert af de store nordiske lande afsætter 20—30 pct. af deres eks- port i Norden. Når der ikke er hejst signaler om nye sam- arbejdes-områder eller ud- vikling af de kunne delega tage for deres formaliserende samarbejde bestående, tionerne dog temaet Færøerne rani land m D rør det at iP de og regeringerne eventu- elt ikke er enige? Vist gælder det også i Norden, at enighed gør stærk. Men denne søgen eftir enighed drives ofte så langt, at den kun udfolder sig i småtingsafdelingen. Hellere da være uenige i al venskabelighed, om noget større ting. Og specielt, hvis det er emner, hvis behandling kan give Nord- en et ansigt som det sted i Europa, hvor små lande optræder med respekt for deres egne små mindre- tal« »Norge i unåde på Færøerne« I sama bladi hevur Poli- tiken frå tidindamanni sin- um i Føroyum, Eiden Miller, ein stubba, ið segði frá at feroyingar longu vóru vitandi um hesa norsku mótsteðu — og at teir ikki skiltu hana og allarminst frá norskari síðu. >Norge í unáde pá Fær- øerne« setti Politiken sjálvt sum yvirskrift til tidindini frå Eiden, soljóð- andi: ” THORSHAVN (poiitik- en) — En artikel í Politiken den 23. februar under overskriften >Dansk- norsk uenighed om Nord- isk Råd« har vakt betyde- lig opmærksomhed pá Færøerne, hvor man værd- sætter, at den danske regering ensker at give Færøerne selvstændig re- præsentation i Nordisk Råd. Man er her stærkt skuffet og ikke ringe irri- teret over Norges nega- tive indstilling til det fær øske ønske, som den danske regering søger fremmet på det komm- ende møde mellem de nordiske statsministre og Nordisk Råds præsidium Reykjavik. Danmark gav ved hjemmestyrelovens ind: førelse í 1948 Færøerne fuld lovgivningsret i alle indre anliggender, og fra dansk side lægges der ingen hindringer i vejen for at færinger bevarer og udvikler — deres egen kultur, deres eget sprog og egenart. Men hvordan står det til i så henseende med det underudviklede samiske mindretal i Nord- norge, spørger færinger Færingerne har haft gode relationer med Norge og de øvrige nordiske lande — derfor er offent ligheden så meget mere irriteret over det officielle Norges indstilling til spørgsmålet om Færøernes repræsentation i Nordisk Råd. Eiden Miiller Vilja vera uttan fyri hernadarligar samgongur f seinastu viku samtykti danska fólkatingið at for- døma sovjettisku innrås- ina i Afghanistan. Sam- stundis váttaði ein meiri- luti i fólkatinginum dansk limaskapin NATO. Spurningurin um at for- døma innråsina i Afghan- istan varð viðgjerdur i samband við umreðu av danska verjupolitikkin- um. Annar av feroysku fólkatingsmonnunum, hev ði isini orðið undir hesi við- Jákup Lindensko: gerðini. Hann segði, at hann kundi ikki atkvøda fyri uppskotinum, hóast hann var ímóti sovjett- isku innrásini. Um orsekina til sína steðutakan segði Jákup Lindenskov, at Føroya Løgting einmælt hevur samtykt, at Føroyar skulu halda seg uttan fyri allar hernaðarligar samgongur og legtingið hevur eisini mótmælt, at krígsútgerð verður goymd og brúkt á føroyskum land- og sjógki