mikudagur 22. oktober 1980síða 13

UL SOSIALURIN Síða 13 Svar til Uffe Elleman- Jensen Við prenta her svar frá Jákup Lindenskov, fólkatingsmanni til grein í danska blaðnum Jyllandsposten, = sum' eisini varð prentað í dimmalætting. Jákup Lindenskov hevur roynt at fåa svargrein- ina upptikna i Jyllands- posten, men hetta eyd- nadist ikki. Í en artikel i Jyllands- posten 19. september Færøsk valg: Frihed eller socialisme, har Uffe Elleman- Jensen, M.F. for- søgt at give et overblik over den politiske situa- tion på Færøerne, efter at lagtinget er opløst og valg udskrevet til den 8. november 1980 formelt af lagmand Atli Dam, reelt En politik der har ført til, at befolkningen langt højere grad end tilfældet var, nu kan få arbejde, vderligere end til- lag ville kunne andel i EF det må fældet « forøge vandi, ja, vores herskende på erøerne Men det er dog de konser atives syn på denne sag Her drejer det sig ikke primært om at tilføre det færøske landsstyre større medvirken i erhvervslivet, det drejer sig her om at skabe yderligere mulighed lor større differentiering i det færøske erhvervslin ad fra sociaidemokra- tisk betragtning, at sam- fundet bør være medvirk ende idviklingen af er hvervslivet, hvis let skønnes mest hensigt s8- mæssigt og der hvor det private initiativ kommer til kort. Ud fra den syns- inkel skal færgesejladsen ses. Man bør ikki se bort fra, at Færøerne uddanner en lang række søofficerer på maskinskolen og navi- hvor de bor som et meget stort Spørgs gationsskolen Torshavn efter opfordring fra den Den politik som de bor- málstegn. g i Klaksvig ene landsstyrepartner gerlige førte inden social- Jeg kan i denne forbin- Disse unge uddannede, z = Folkeflokken. demokratiet overtog ledel- delse henvise til EF-kom- der kommer ud af skolerne Betri er bøtandi hond Uffe Elleman- Jensen sen i landsstyret, gik ud misær Finn Gundelacks forhvres fortrinsvis i den ville i Årbog for Færøerne på en meget stærk koncen- udtalelse mandag idenlandske handelsflåde. 1979, der også findes på trering af nogle få virk aften, hvori 1dsen enn spillandi tunga Hilmar Beck stýrinum. Jú, slíkar niðurbrótandi kreftur eru ikki ókendar dansk, kunne læse det fær øske socialdemokratis program og ville ud af læsningen forstå, at par tiets program ikke går ud på en eensidig central somheder Det var denne centrali- seringspolitik, som social- demokratiet forsøgte at bryde, DE som let Nord 1Gtryk lelsen om fiskeriet østatlanten, store fiskerilande ndenfor skulle til stort antal i den danske handelsflåde og jen grønlandske fiskerflåde åt færingerne højere grad end tilfældet er i øje- »likket ønsker at anvendi . ykkedes at bryde fiskemængde in egen arbeidskraft í sit valevni aðrarstaðir frå, og tær styring af samfundet. Færøerne har o Ønskede lavde ret samfunds tjeneste, er i Suduroy hava eisini havt álvar- Når Uffe Elleman- monitær union med Dan- 1den hensyntagen P n gansi naturlig ——»—— > S2Mmar fylgjur fyri tey Jensen siger: »Atli Dam mark Al færøsk export le smá landes Denon 4 samfeløg, sum hava fylgt formand for Socialdemo- gár over den danske uden- stærk 'æringernes olitisk« tilikum rakstrarrópum. kratiet på Færøerne« rigshandel stærk nder edelse ønsker a idrag Tå eg var åviti minnist eg, Nú er tað soleiðis, at lægger personligt ikke Men hensyn til Færøer il en uc 14, hvor der at eldri fólk viðhvert kritikkur kann vera skjul på, at han gerne ser nes udenrigsgæld på 800 Denne udtaleise skabes nve alternative plagdu at hava fyri munni, sunnur og góður, ta hann det færøske erhvervsliv millioner kroner bør det nuligheder til sikring af at betri er bøtandi hond er sakligur og verður borin nationaliseret — og at han for fuldstændighedernes <leman- jensen let færøske samfunds enn spillandi tunga. Og hvat liggur aftan fram við ti fyri eyga at 1dåmærket mener sig skyld tilføjes, at færøsk idlægnin 1dere eksistens beta um ella vera vegleið- stand til at styre tingene 1denlandslåntagning kun situat rænges bort fra de fyri hetta orðatakið er ikki andi til tess at fáa skila- centralt«, fristes man til er anvendt til konkrete Men udtalelsen yrker raditionelle iskesteder til at fara skeivur av. Tad var ein sannroynd, sum okkara forfedrar i dagliga livinum førdu progv fyri. Tann, sum hevur fylgt góðar loysnir og avgerðir Men soleiðis sum hesin kritikkur verður borin fram tykir mær, at hann ger stóran skaða fyri land at sperge, hvordan man fár det ud af socialdemo- kratiets politik. Om øko- nomien og den erhvervs- politiske situation står der investeringsformål ndustren DE indre samfundsværdier. Ikke til konsum. ndtagelsen er et lån på lernmod anskuelse lærøske landsst samtlige iandstin partier lagde eenstemmi et med frihed og socia isme. Át påstå at vi opnår tørre rihed ed at orkaste S0Clailsmens »rincipper er nejagtig det eitt sindur við ti, sum og fólk okkara og brýtur partiets program 60 millioner kroner, som 1dentor amme som at række tun fram er farið í blaðskriv- niður heldur enn byggir følgende foráret blev anvendt til fiskeripolitiker zen ud ad vinduet ing tey seinastu árini, og upp. Hann er við til at »Produktion og handel krisehjælp for fiskeflåden Jeg ved godt. at detta eisini í ti, sum munnliga måa steðið undan okkara skal efter Denne investering <pisoderne iag er Sambandspartiets hevur verið og verður demokratisku samfelags- omstændighederne drives fiskeflåden var nødvendig rawler« iogan Vien ortor ikke borið út millum manna, skipan, og niðurbrýtur på national, kommunal, for at undgå, at færinger andske ande 7 ar mindre pæne má skjótt viðganga, at moralin og alla åbyrgdar interkommunal, kooperat res livsnerve blev lammet teller nevnda orðatak stendur kenslu hjá menniskjum. y samt privat basis, At denne im DJOrsk1l pørg samfundet leitagelse ógvuliga kámt fyri einum Hann birtir undir at ala således at de forskellige allerede har givet resul ErÐSK rnvervsi ar parti av andsteðuni í før- fram hatur og evund initiativer tjener iandets ater ses Dedst »Xport t ig 1 oyskum politikki. Ti tað, millum manna, sum er interesser og er i overens forøgelsen på jen ktor, der sum skínur igjøgnum allar eyðkenni fyri víðgongdar stemmel: med folket tale exportforøgelse for rigørelse talur og alla skriving, er bæði kommunistiskar og ilje. ventuel sociali iret 98 rven 2 IV OS hetta, at her á landi er alt facistiskar kreftur. Og sering må gennemi live pá ?( ller i kroner endighed og ( galið og øvugt, og skuld- hetta haldi eg vera ålvar- uden nødvendig centrali- pá 100 millioner mere end . srundlag r na eiga sjálvandi teir, samt og vert at leggja sær sering< Í lulgheder erlev« å S re sum hava åbyrgdina av at geyma, tå fólk seta Jeg vil hævde, at intet spergsmálet om Fær indre g etingels« skipa fyri í politikki, bæði á legtingi og í lands- krossin í einrúmi á val- legnum 8. novembur politisk parti på Færøerne har været stærkere enga geret idviklingen af samfundet og erhvervs livet end netop Social jemokratiet. Partiet har øernes enegang efter at 1avde besluttet os til at live stående udenfor E g til den påstand, at ifælde af tilsiutning til nener slællesskanD > SOClaiisme EF ville være bedre stillet samf tælles er. at danske talrige tilfælde støttet ned fiskemuligheder, er skab sig ne eskæftiger sig private initiativer ud fra vel Dare at sige, at troen agtig tilbage amfund: t HÁLIIÐ 013 den betragtning, at det selvfølgelig kan flytte tiden ir men var let bedste tor bjerge At vi har Desværet på en et rigtigt a komme samfundet. Ud fra den an jeg tror dog Dare ikke, inden måde med hensvn ned dis emærkninger skuelsen, at forhindre en at de fiskeriaftaler vi i dag il rigsfællesskabet, er en 1 få ; | ) rentraliseringspolitik ar med sland, Norge, inden historie ? e . Í En erne Deviser, at >ovjet, 'anada SÅ Færgestriden omtales a ærer skr er let var sociaidemokra- Sverige, Polen, Østtvsk fle kjleman Jenst ( m SOI í tieis politik, der førte Ll and, Surinam og Guinea lærmest som erenc« pKeligheden ger: gode tider for befolkning ville være kommet i stand lalsløs gerning et I en udover hele Færøerne inder EF-medlemskab kke den opfattelse. der er Jakob Lindenskov. M.F