leygardagur 15. november 1980síða 4

Síða 4 SOSIALURIN Tanken om et internationalt fis- keriinstitut reali- seres bedst pá Færøerne AF KARL NOLSØE Den færøske fisker skal kunne udføre ethvert ar- bejde i direkte forbindel- se med fiskeri og fangst og kunne mestre enhver fangst og fiskeriteknik, der vinder anerkendelse i færøsk fiskeri. Under indflydelse af ind- skrænkninger af fjernfis- keriets territorier er der opstået ønske om gennem samarbejde med udviklingslande at opnå nye aktivitetsomráder, good-will, eksportmar- keder for fartøjer, grej, teknologi og know-how mod at stille erfaringer og evne til at formidle disse til rådighed. Disse tanker formule- redes i 60erne men igang værende omstillingspro- ces stillede så store krav at der ikke var rum for andre og endnu fjernere aktiviteter. Indskrænkninger af det geografiske virkefelt sker på samme tid som de store investeringer skal hentes hjem igen og efter at samfundet har vænnet sig til den meget højere levefod. For at sikre topplacer- ing, de sociale områders vækst og nettoindvand- ringen af højt kvalifice- rede tidligere fraflyttede landsmænd må investe- ringerne fortsætte. Det moderne velfærdssam- fund, de politiske og kul- turelle selvstændigheds- tendenser skal vedlige- holdes og yderligere ud- vikles. De unge uddannes ved et voksende antal uden- landske læreanstalter. Informationer fra om- verdenen giver viden om fiskefelter i fjerne have, som man ikke er fremmed overfor. De unge fiskere ved de kan og længes efter at komme afsted. De lange rejsers og lange fraværs problemer overvindes i dag således, at fiskerne og deres familjers fysiske og psy- kiske trivsel betrygges. Tanker om internatio- nalt bistandssamarbejde optager voksende dele af det færøske samfund. I erkendelse af de potentielle proteinrig- domme i uudnyttede fiskemængder ved u- landskyster gjorde der sig i FAO kredse i 60erne tanker gældende om oprettelse af et inter- nationalt institut eller universitet for fiskeri- økonomi og teknologi. Her skulle fiskere, tek- nikere, økonomer og videnskabsmænd, først og fremmest fra u-lande, erhverve viden om og indsigt i økonomiske, tekniske, biologiske og sociale sammenhænge. I konsekvens af disse tanker blev Færøernes daværende folketings- mand Johan Nielsen kontaktet med en ráskit- Nakrar rættleiðingar til brøv móti R. Wurmbrand Av ti, at nøkur av lesara- brøvunum móti R. Wurm- brand, nå hann er farin av- stað aftur, ikki samsvarað við veruleikan, skulu vit her koma við nekrum heilt fáum, beinleiðis upplýsingum Fyri ikki at nakað sum helst skal verða misskilt, vera endurgevingar, ið upp- runaliga hava staðið á donskum, settar á sama máli. Allar tær skuldsetingarnar um at W er lygnari og skutil- sveinur hjá amerikansku kapitalismuni, skulu vit ikki gera nógvar viðmerkingar til. Í innganginum til eina før- oyska stuttsegu stendur m.a.: »Tad er nógv lættari at skriva um eitt ella annað, ið farið er, sum t.d. ein sið, ið avlagdur er, ella ein merkis- mann, ið deyður er, tí tað verður ein ikki álopin fyri. Heilt ødrvisi er tað, tå tú skalt tili at skriva um verandi lutir, ella um eg so má siga, at skriva um tað, ið livandi er Tað endar sum oftast í kjaki — verður til politikk . Hesi orðini kunnu eisini sannast í samanburðinum millum tað, sum Hitler gjørdi undir seinna heimsbardaga og tað, sum fer fram í m.a Sovjett í dag. Eingin feroy- ingur sigur, at nakað av tí, ið hendi undir Hitleri er lygn Sjálvt tær mest óhugnaligu segurnar verða toldar og trúð verður teimum sannar Vit tosa ikki um nazismu í dag sum um politikk. Vit nevna tað heldur brotsverk Og tær eru Og nú vit hava trúð tí og ný nazisman er við at vakna 18k Hitler drap 6 milliónir av jødum og gjørdi mangt annað ræðuligt. Eingin enn hevur skrivað í bleðunum, at tað vit sóu í filminum Holo- caust ikki var samsvarandi veruleikanum. Tíðindabræv frá Amnesty International í bleðunum nú um dagarnar sigur, at fólk vera pínd á ræðuligan hátt í Chile og eðrum londum við líknandi stýri. Tað er satt og vit trúgva tí. Ongin enn hevur í Feroyum sagt, at tað er lygn. Ongin vil jú verða kallaður nazistur ella fascistur Hinvegin er tann marxist- iska læran bæði gjøgnum bekur, bleð og í tí politisku samfelagshugsanini nú vorð- in so sterk, at tá W kemur til Føroyar og sigur, a kommu- nisman hevur dripið fleiri ferðir so nógv sum Hitler drap, og at fólk í Sovjett og eðrum kommunistiskum londum verða pínd á eins ræðuligan hátt sum undir Hitler og í nútíðar-Chile, so verur hann sagdur at vera lygnari av mongum. W dugir at síggja nógv av ti positiva í sosialismuni, sum hann eisini segði á tíðinda- fundinum við blaðmenninar. men alt tað ónda í kommunis- muni leggur eitt stórt skýggjhválv yvir tað góða Fyri W er kommunisman so- statt ikki sosialpolitikkur. men meira brotsmannagerð. eins og mong av okkum siga um nazismuna Tær fyri nekrum meira trúligu skuldsetingarnar nóti W eru td. at hann nevur gjørt seg sekan nd af als 1 son r g sonur IKK kundi ytast til vitni undir Sakarov-hoyr- ingini, og so tann gamla segan umaftur, at tað er trúarfrælsi í Sovjett. Hesar skuldsetingar skulu vit gera nakrar beinleiðis viðmerking- ar ella rættingar til. Vit skulu býta hetta upp í trý: 1. Í samband við myndina, skulu vit endurgeva tað al- mennu frágreiðingina frá 3.3.1979: »I vort (Martyrernes Røst) juni-nummer 1978 bragte vi et fotografi af børn i et Sovjet-fængsel. Vi blev an- grebet for dette. Billedet havde været udstillet i en foto-konkurrence, der viste »Det lykkelige liv for børn i Østtyskland«. Vi forklarede vor stilling. Efter yderligere undersøgelse modtog vi følg- ende meddelelse : Forsknings- centret for Sovjet fængsler i Israel bekræftede, at fotogra- fiet virkelig er fra et Sovjet fængsel for børn. Tre zionist kvinder, som har Sovjet-fængsler gav bediget erklæring om dette forhold De kender på første hånd eksistensen af fængsler for børn. Billedet er autentisk, men Sovjetterne, hørt, været som nar at det var blevet ud- smuglet og ville blive offent- liggjort, prøvede man at for hindre protester ved at udstille det som en scene fra livet i Østtyskland Danmark Radio billedet i med den film vor m optaget af fange i Sovjet. (I hesi (TV) viste forbindelse bl.a 18810n nar Fiskeri institut på Færøerne se til den påtænkte insti- tution og med forslag om, at den bedst og rig- tigst ville være placeret i Færøerne. Johan Nielsen forlagde den straks for statsm. J. O. Krag med forslag om, at Danmark på internationalt plan skulle virke for forsla- gets virkeliggørelse. Statsm. var iflg. Johan Nielsen meget positiv og ville overveje at støtte den i Nordisk Råd. Kort efter samtalen blev der udskrevet valg med ny regering som resultat og der hørtes ikke mere til den omtalte sag. Nu er imidlertid tids- punktet kommet for et nyt initiativ i den skitse- rede retning på dansk, dansk-færing på dansk, dansk-færøsk eller færøsk foranledning med en forventet støtte fra de øvrige nordiske lande. Virkeliggørelse af denne ide får stor betyd- ning for international fiskeriøkonomi med ind- ede at have udsendt forkerte oplysninger ! ! ! 2. Tað er satt, at Michael, sonur Richard W, ætladi sær at vitna undir Sakarov-hoyr- ingini i Keypmannahavn 1975. Sjålvt um hann ikki var biðin, vildi hann fegin sloppið at vitna um hvat hann hevði liðið undir kommunismuni Endamálið var nevniliga, at greiða frá viðurskiftunum í Sovjett i 10-åraskeidinum 1965—75. Fyri tad fyrsta hevði Michael mest verið i Rumenia undir kommunis- muni og fyri tað næsta var hann sloppin vestur um áðrenn 1965. Hann kundi so- statt ikki nýtast sum vitni, og mátti koyrast út. Óiva hevur hann borið seg skeivt at har, men skuldsetingin bæði móti Michael og allari familjuni W í blødunum fyri hetta er, at ongin av teimum kann nýtast sum leiksvitni. Neb fara vit nú til sjálva Sakarov-hoyringina og gloyma W eina letu, so síggja vit, at undir tí brotinum, sum hevur heitið stilling Sovjetunionen«, vitna fýra persónar i heild júst tað sama, sum sann- »Religionens sini 7000 fólk i Feroyum kom at hoyra W tosa um stendur å blads. 62 i donsku utgåvuni av hoyringini um Khmara, sum bæði W hevur greitt frá á sínum metum og sum eisini útvarpsmaðurin spurdi hann um. Og niður- steðan um m.a. trúarfrælsi í Sakarov-hoyringini hendan »Religionsfriheden er ind er skrænket væsentlig grad) (s. 167) Av ti, at Sakarov-hoyr-ing , in fæst i békabudunum el kann fåast til vega, halda v a it IKki, at tað er neyðugt at endurgeva } HA dragning af beslagtede områder som oceano- grafi, havbiologi, mete- orologi, navigation, fis- keriteknologi, produkt- forædling, marketing og andre som måtte være af væsentlig interesse. Kvalificerede under- visere og forskere vil komme fra det inter- nationale samfund, og færøsk fiskeri og dets miljø vil være forsk- nings og demonstrati- onsfelt. De studerende skal først og fremmest være fra u-lande. De med institutionen forbundne udgifter på- regnes dækket af FAO, UNESCO, Nordisk Råd og andre Institutionen være selvstyrende. For Færøerne vil det have betydning, at her vil være de bedste ud- dannelsesmuligheder, og at færøsk fiskeri ved altid at være under lup sikres topplacering. Med sin viden og erfaringer bør Færøerne gå ind i skal um er Albania einasta sosia- listiska landið, sum sigur, at tað ikki viðurkennir kristin- dómin. Hetta verður ikki sagt beinleiðis í grundlóg- inum hjá hinum kommu- nistalondunum. Ja, hinvegin ljóðar nógv væl á pappírin- um, sum t.d. paragraf 124: »Kirken í USSR skal være adskilt fra staten, og skolen skal være adskilt fra kirken for at sikre alle borgeres sam- vittighedsfrihed. Frihed til gudsdyrkelse og til anti-reli- giøs propaganda må være anerkendt for alle borgere; følgende friheder er også garanteret : 1. Samvittighedsfrihed, talefrihed, 3. pressefrihed, forsamlingsfrihed og demonstrationsfrihed. I Sakarov-hoyringini sigur ou sm NO vitni Gerhard Hamm um hetta: Denne grundlov er kun et »Skuebrød« til bene- fice for andre lande, i virkelig- heden behandles troende kristne på basis af den ille- gale »lov om — religiøse samfund« fra 1929 I henni stendur m.a. Paragraf 17: »Religiøse samfund må ikke 1. oprette gensidige hjælpe- fonds, ) 2. yde materiel hjælp til deres medlemmer eller organisere specielle bønne- møder for børn, unge mennes- - internationalt bistands- samarbejde så meget desto mere, som der alle- rede er projekter i gang eller under forberedelse i Surinam, Guinea-Bissau og andre steder. Denne voksende akti- vitet bør formaliseres og koordineres gennem en selvstændig organisati- on: Faroese — internati- onal devellopment assi- ciation, FIDA eller FAIDA — som skal fore- stå og organisere samar- bejdet med u-lande. Fæ- ringerne vil samle sig om fiskeriområdet og ser det som en logisk mulig- hed, at FIDA eller FAIDA bliver centrum for nordisk fiskeribi- stand. Virkeliggørelse af de her fremførte tanker vil være af betydning for verdens forsyning med protein, de udviklende landes kystbefolkninger og for værtslandets kul- turelle og materielle basis. (Greinin stóð i Infor- mation 19.9.80.). ker og kvinder, heller ikki kredse, gruppar, bibelafde linger for boglige studier sykredse eller religionsunder visning 0.l., udflugter, lege pladser for børn, biblioteker læsesale, sanatorier eller hospitaler må ikke oprettes« Paragraf 64: »Opsyn med religiøse foreningers aktivi teter såvel som med vedlige holdelse af deres forsamlings huse og ejendomme, som er udlejet til dem, skal udøves af registreringskontorerne landkommunerne af landsby sovjetterne«. Vidari sigur Gerhar Hamm at »loven om religiøse samfund er stadig i kraft hvad sagerne mod de kristne stadig viser«. Hygg aftur eftir paragraf 17, og hugsa tær, hvat nevndin fyri Meinigheits húsið ella KFUM-K í Havn hevði sagt, um tær ikki sluppu at »organisere speci elle bønnemøder for børn unge mennesker eller kvinder .. .« Ella hvat hevði samkoman i Ebenezer sagt ti hetta. Ella Frelsunarherurin Ella Hvítusunnusamkomurn- ar. Ella Adventistarnir ella Karolikkarnir. Paragraf 19 og 59 í lógini »Om religiøse forsamlinger« Framhald å sidu 16