mikudagur 25. mars 1981síða 2

Síða 2 Den færøske situation | Vit prenta her eina reðu, sum Jákup Lindenskov fólkatingslimur, helt á fundi í ting- bólki danska javn- aðarfloksins Jeg har ønsket her í grup- pen at gøre nogle kom- mentarer vedrørende de til stadighed tilbagevend- ende — og for os så væ- sentlige forhandlinger, der flere gange hvert eneste år føres mellem Færøerne/regeringen pá den ene side og EF på den anden side, om vore fiske- rirettigheder i fælles rigs- områder og i EF-områder. Utilfredsheden blandt færinger er tiltagende over EF's tilsyneladende ligegyldige holdning over- for Færøernes erhvervs- situation og fremtid. Det færøske Social- demokrati er blandt de meget utilfredse, vi må nu erkende mEF's — totale mangel på hensynstagen til Færøerne, der jo totalt er afhængig af fiskeri. For os at se, er det kun et tidsspørgsmål, før vi to- talt fratages alle fangst- mugilheder på meget væ- sentlige fjernfiskeom- råder, de områder, der liger udenfor færøsk område, men > indenfor rigsområdet. Den aktuelle situation hvor rejeflåden og not- flåden ligger i havn og har ligget der siden før jul 1980 p. g. a. EF's bloke- ring af fiskeriet, udvikler sig hastigt hen imod en katastrofe. 200 semilegrænsen og den vedholdende nedtrap- ning og udelukkelse fra EF's fiskeomráde, har medfert at vi efterhánden er totalt afskáret fra vort traditionelle fiskeri i ad- skillige fjerne farvande, fx i Grønland. Omstillingen til mest muligt at kunne fiske i egne farvande er det ikke muligt at gennemføre i samme takt, som vi mister muligheder i de traditio- nelle fiskeområder. Endnu en vanskelighed består i, at vi faktisk kun har begrænsede mulighed- er i det indvundne areal indenfor sømilegrænsen. Op mod Island og ned til Shetlandsøerne er af- standen knapt det halve af 200 sømil. De traditionelle færøske fiskebanker strækker sig højst ud til 24 sømil og det der ligger udenfor dette område er bortset fra Færøbanken kilometer dybt visse steder — og dette fiskeri fordrer helt andre fiskeredskaber, skibe og expertice, end dem vi har. Derudover kræves in- vesteringer, der ikke er sammanlignelige med dem, vi hidtil har måttet foretage. Her er det skibe i 40—80 millions-klassen, der skal til. På kort sigt således kun udsigt til nedgangstider, hvis den nuværende isola- tionspolitik fra EF overfor Færøerne opretholdes. Vi har hidtil kunnet for- handle os til fiskerirettig- heder hos de forskellige lande, hvor vi har traditi- on for at fiske. Disse af- taler er yderst værdifulde og har haft en nogenlunde stabil karakter, hvad der ikke kan siges om fiskeri- aftalerne med EF. Disse bliver kun dårligere, ja, er nu så dårlige, at det færøske Socialdemokrati ikke kunne stemme for det sidste forhandlingsresul- tat ved dets fremlæggelse i Lagtinget i januar 1981. Samtidig > må man notere sig en stigende imperialistisk > holdning indenfor EF. De smukke intensioner om en naturlig arbejdsfordeling lande og nationer imellem blev aldrig virkelighed, tvært- imod indtager EF en ego- istisk og selvhævdende holdning, hvor man lader andre lande undgælde for EF's manglende evne til at leve op til rollen som en fredsbevarende og stabili- serende faktor i den ver- denspolitiske situation. EF's hensynsløshed — hvor man lader verden vente, mens den endeløse storvask finder sted — mærker vi særligt på Færøerne for tiden, hvor vi sagesløst er taget som gidsler i en intern fiskeri- strid. Da vi i sin tid kom til den slutning, at vi bedre kunne forhandle os til rettigheder ved at stå udenfor EF, var dette bl.a. begrundet i en manglende EF-fiskeripolitik, men samtidig forlod vi os pá skiftende regeringers for- sikringer om, at færeske rettigheder, som danske statsborgere, ikke kunne anfægtes af et dansk EF- medlemsskab. Endvidere manglede vi fantasi til at forestille os, at Danmark legalt kunne afgive den andel af dansk suverænitet i fiskeri- spørgsmål, som udgør Færøerne, til Brussel. Vi anser dette simpelt- hen for at være en ulovlig handling og vil fortsat be- kæmpe den eftergivenhed den danske regering har udvist ved at opgive mod- standen mod EF-jurister- nes fortolkning af hjemmestyrelovens sta- tus i relation til Danmarks EF-forpligtelser. Vi má nu erkende, at vi ikke fremover har mulig- hed for at forhandle os til rettigheder, hvis vi fortsat skal betale 100% kompen- serende fiskerirettigheder til EF i færøsk område og dette vil simpelthen føre til en katastrofal nedgang for Færøerne. Dengang vi valgte at stå udenfor EF var det fordi vi umuligt kunne acceptere de betingelser medlemsskabet krævede, specielt på fiskeriområdet. Det skal ikke skjules, at specielt Socialdemokratiet på Færøerne gang på gang har påvist, at vi i kraft af rigsfællesskabet fremde- les ville bibeholde rettig- heder i fangstfelter inden- for riget. Dette synspunkt er da også nedfældet i rammeaftalen med EF, som en understregning af, at EF ville forpligte sig p.g.a. Danmarks forplig- telser i relation til rigsde- len Færøerne (EF erkl. 4/2—74). Dette løfte blev afgivet af regeringen i 1971 og vi tog det som en understregning af, at hjemmestyret — selv- styreordningen — ville sikre fortsatte rettig- heder, og vi mener stadig- væl at denne nedfældelse ikke bør anfægtes. Lagtinget har for nylig behandlet et forslag frem- sat af Republikanerne, hvori alle partier i og for sig har sagt sig enige i, at man skal tage kontakt med Island og Grønland med henblik på at få en aftale i stand om at disse 3 lande > fremover skal samarbejde om retten til fiskeriet i landenes respek- tive områder. Dette som en følge af, at vi nu må konstatere, at vi ikke mere tillades fiskerettigheder i rigsområdet. Under lagtingsdebatten understregedes, at en op- sigelse af den indgåede rammeaftale, nu står for døren. Yderligere at situa- tionen nok ville medføre ændringer af selve hjemmestyreloven, hvil- ket Socialdemokratiet og Sambandspartiet ikke er særlige varme tilhængere af. Samtidig stilles vi í den vanskelige situation, at vi tvinges til at deltage i en stadig mere accen- tueret debat om NATO- anlæggene på Færøerne, hvor det simple spørgsmål rejser sig, om hvorfor vi skal lægge øjne og øren til forsvar af en sammen- slutning, der økonomisk klemmer livet ud af Færø- erne. Vi mener ikke, at Færø- erne har opnået en rime- lig kvote i EF's fiskeriom- råder, specielt ikke disse, som førhen tilhørte riget, således som der i sin tid blev givet løfter om. Vi i det færøske Social- demokrati vil gøre, hvad vi kan for at vinde for- ståelse for det synspunkt, at Færøerne tildeles en sådan kvoteandel, af vort hovederhverv — fiskeriet — ikke kuldsejler. Jeg vil understrege — færøsk fiskerierhverv er ikke et erhverv blandt mangfoldige eksporter- hverv på Færøerne, men er det erhverv, der udgør det eneste eksistens- grundlag, vi kan bygge pá. Under hele processen med gennemferelsen af fiskerigrænseudvidelserne har Socialdemokratiet pá Færøerne råbt vagt i gevær overfor dem, der hyldede en 200 sømile- grænse jo før jo bedre. Vi henviste til, at vi dårligt kunne forvente at indvinde det i egne far- vande, som vi udadtil ville tabe ved udelukkelse fra gamle fangstfelter ved Island, Grønland, New Foundland og andre steder. Dette synspunkt deltes af de fleste partier, omend ikke alle — og i dag kan vi kun konstatere rigtigheden heraf. Det vi har brug for er en forståelse for, at Færøerne ikke kan brødføde sig selv, hvis vi ikke opnår speci- elle betingelser vedre- rende fiskefangst, indtil vi ad åre har indvundet erfa- ringur nok på eget havom- råde, der som nævnt er et hav, der på visse steder er kilometer dybt. Jeg har sagt dette, for at gruppen skal vide, ja, for at der ikke skal herske nogen tvivl om, at vi i det færøske Socialdemokrati af yderste evne vil med- virke til at tilvejebringe aftaler, der på bedste måde —y tilgodeser det færøske samfunds tarv — og jeg mener oprigtigt, at vi efterhånden bliver be- handlet som de kasteløse i et fællesskab, der dog er stadfæstet ved en beslut- ning i det danske Folke- ting i 1948. Jakob Lindenskov SOSIALURIN Tórólvur reisir spurningin um farmaflutningin í Sandoynna Málið um farmaflutning- in til og úr Sandoynni hevur verið ógvuliga átroðkandi í vár. Steðan hevur verið tann, at Pride hevur áður rekt regluliga sigling við farmi í Sandoynna um- framt Rituna, sum mest hevur rekt ferðafólka- flutningin. Henda steða er nú broytt við tað, at Trónd- ur er settur í sigling fyri Sam um Vestmanna- sund. Tórólvur Mohr Olsen, sum er tingmaður fyri Sandoyar valdømi hevur saman vid Hans Mariusi Joensen, ið eisini er vald- ur á Sandoynni, reist málið á tingi og greiðir Tórólvur í viðmerking- unum frá, at Ritan nú hevur verið einsamall um siglingina ta sein- astu tíðina. Hann upplýsir eisini, at kommunurnar á Sand- oynni hava heitt á Strandferðsluna og biðið um at fáa Pride aftur í hesa sigling sambært galdandi ferðaætlan. Strandferðslan hevur svarað, at Pride fer at sigla inn á Skålafjørdin framvegis fyri Trónda, og skal farmaflutning- urin í Sandoynna loysast á tann hátt, Pride kann gera eykatúrar tá tervur er á hesum. Tórólvur og Hans Marius halda ikki, at fólk og virki í Sandoynni kunnu vera negd við hesa loysn, tí honer heilt upplagt eitt afturstig í mun til ta service, ið sandoyingar hava havt árini frammanundan. Her hugsa teir bæði um flutning av farmi og bil- um. Teir vísa eisini á, at eingin heilsela er í oynni og ger hetta at átroðkandi tervur er á jevnum farmaflutningi eftir eini fastari ferða- ætlan til oynna. Í sama viðfeingi verður mint á, at hetta, at allur farma- flutningur til og úr Sandoy verður lagdur yvir á Rituna er til miklan ampa bæði fyri ferðafólk og manning á Rituni. Skopunnar Havn Annars frættist úr ting- inum, at arbeiðið við fíggjarlógini liggur lamið, av tí at samgong- an er farin at klandrast um Skopunnar Havn og bergholsgerðir í Kals- oynni. Hetta hevur ført til, at viðgerðin — tað sindrið sum hóast alt er — er tikin úr fíggjar- nevndini og flutt út í Tinganes. Harvið er and- steðan í roynd og veru avskorin frá, at viðgera uppskotið frá samgong- uni í nevnd. Hon má lata segn noyða við at taka hesa viðgerð í tingsal- inum. Hetta man vera eindømi í feroyskari parlamentariskari søgu og mundi eingin annar figgjarnevndarformadur uttan tann núsitandi latið sær slíkt lynda.