mikudagur 21. oktober 1981síða 7

SOSIALURIN Føroyskir hvalaveidupiratar! sjónarmið Hvalabúffur við atsmakki »Jeg har en lumsk anelse om, at kødet fra 9 finhvaler er et rigtigt dárligt bytte for den tvivlsomme reklame det er í omverdenens øjne at blive stemplet som færøske hval- fangstpirater! Soleiðis skrivar danski biologurin, E. W. Born, sum er ættaður úr Føroyum, í sjónarmið í dag. Born vísir á vandan við, at føroyingar móti altjóða vidtøkum, veiða nebbafisk. Born er marinbiologur við speciali í stovnsútrokningum yvir súgdjór í havinum. Hann hevur arbeitt við metingum av hvali og stovnskanningum av ísbjarnum Ifølge en notits í »Politiken« (8/10—1981) accepterer det færøske lagting tilsynela- dende en fortsat fangst af fin- hval ved Færøerne. Det und- rede mig, at færinger vælger en holdning, der er en klar af- visning af den Internationale Hvalfangst Kommisions (IWC) henstilling om, at man indstiller den færøske fin- hvalfangst. Er det virkelig rigting, at man på Færøerne frivilligt udstiller sig for om- verdenen, som de der bryder hvalfangstregulativer? Ikke noget med grinde- fangst at gøre Af det følgende vil læseren sikkert forstå baggrunden for min undren. For at fore- bygge enhver misforståelse må jeg først pointere, at mine indvendinger ikke har noget med fangsten af grindehval at gøre. Så vidt jeg ved, truer grindefangsten ikke bestan- den af grindehvaler, og grindefangst har en lang tradition med dybe rødder i færøsk kultur. Som man ved, genoptog »Hvitiklettur« fangsten på finhval ved Færøerne i 1977, hvor én finhval blev landet vid Åir. I 1978 landedes 7 fin- hvaler og i 1978 landedes 11 stykker samme sted. Alle disse hvaler blev taget fra en fredet bestand. Fra begyndel- sen af dette århundrede var den færøske storhvalfangst betydningsfuld, men den færøske fangst af bl.a. fin- hvaler faldt støt igennem årene. Efter perioder uden fangst, som f.eks. under ver- denskrigene, steg det årlige udbytte af finhvaler i de umiddelbart følgende år, men tendensen var klar. Fangst- udbyttet faldt. Selvom fangstindsatset har varieret fra år til år, bl.a. på grund af skiftende vejrlig, er alle hval- eksperter, inklusiv de færøske, enige om, at bestan- den af færøske finhvaler er gået alvorligt tilbage siden starten af det 20. århund- rede. Nu mener færøske bio- loger, at en stigning i ob- servationerne av finhval ved Færøerne i de sidste få år antyder, at bestanden er på vej op igen. Svaghederne i en sådan antagelse skal jeg vende tilbage til i det neden- stående. Fælles bestand ved Færøerne og udfor Vestnorge For at forstå noget om fangs- tens betydning for bestanden af finhvaler, bør vi se lidt på bestandssammenhænge. Der er en opdeling af de nordat- lantiske finhvalbestande, men lad os i denne sammen- hæng koncentreres om fin- hvalerne i den nordøstlige del af Atlanten. Det synes klart, at der er en separat finhval- bestand ved Østgrøn- land—Island. Derudover er der en selvstændig bestand ved Nordnorge. Det er endnu noget uklart, om der sker en begrænset udveksling mellem disse bestande. Ende- lig er der vægtige indicier for, at der er en fælles bestand ved Færøerne og udfor Vest- norge. Denne bestand, som jages af færinger, er efter al sandsynlighed adskilt fra den Nordnorske og Østgrøn- landske-Islandske. I perioden 1946—1964 skete der et sam- tidigt fald i den årlige fangst af finhvaler ved Færøerne og udfor Vestnorge. Samme ten- dens så man ikke i Nordnorge og ved Island. I nævnte peri- ode tog man i gennemsnit ca. 370 finhvaler om året fra den Vestnorske-Færøske be- stand. Omkring begyndelsen af 1970'erne så situationen så alvorlig ud, at man i 1975 i IWC betegnede den Vest- norske-Færeske finhvalbe- stand for alvorligt reduceret. Man fredede derfor bestan- den, og gav den status af „protected stock<. Biologer regnede med, at der pá det tidspunkt var under 1000 dyr i denne bestand. Nordmæn dene har ikke siden fanget pá denne bestand, men nu har man altsá fra færesk side genoptaget fangsten, uden at man har sikret sig, at be- standen er tiltaget sá meget og er i sá god form, at man kan tillade fangst. Ingen ved om finhval- bestanden er øget Færøske biologer formoder, at bestanden er vokset i de senere år, men har dog, som gode videnskabsfolk, fore- slået, at bestanden under- søges videnskabeligt, for at man bl.a. kan fastslå dens størrelse og udbredelse. Ifølge et undersøgelsesfor- slag som færøske biologer forelagde for IWC's viden- skabelige panel i juli 1981, ville man på Færøerne vur- dere de historiske fangstdata for derigennem at søge at afklare betydningen af den varierende fangstindsats, for hvorvidt fangst og observa- tioner har givet et pålideligt udtryk for bestandens til- bagegang. Her synes jeg, at der er et logisk misforhold mellem formodningen om, at det stigende antal observa- tioner af finhval i de seneste år skulle kunne tages som udtryk for, at bestanden er øget og så ønsket om at »nær- læse« de gamle fangst- og observationsangivelser, for at finde ud af om disse siger noget om bestandens reelle udvikling. Man kan da ikke slutte noget udfra de senere års observationer, når de endnu ikke kan sammenlig- nes med de tidligere oplys- ninger. Men andre ord, ingen Fyrr i år var Erik Born, tv. å myndini, å eini kanningar- ferd i isumrådunum nordan fyri Svalbard, har isbjarn- irnar liva. Har kannaði hann saman vid ødrum vísinda- monnum stovnin av isbjørnum. Ísbjarnirnar blivu »skotnar« vid eiturørvum, soleidis at granskararnir kundu gera kanningar, áðrenn tær vaknaðu við aftur. Ísbjernin hevur verið friðað síðani 1973 ved endnu, om finhvalbestan- den er øget. Mærkning en god ting Desuden indeholdt det færøs- ke undersøgelsesforslag øns- ket om, at foretage en syste matisk indsamling af nye observationer samt akustiske undersøgelser. Det foresloges også, at skulle forsøge at mærke fin hvaler ved at skyde mærker i dem. Denne metode anven- des med gode andre hvalstudier. Lad mig understrege, at IWC's viden- skabelige panel varmt anbe- falede, at man fra færøsk side begyndte de her undersøgelser af finhval. Så- danne undersøgelser vil give hårdt tiltrængt og værdifuld ny information om finhval- erne ved Færøerne. Derimod kunne IWC ikke acceptere de videnskabelige begrundelser for, at man ved Færøerne også ville fange et begrænset antal finhvaler om året, maksimalt 9, til videnskabe- lige formåk, forstås. Her er vi ved det kildne punkt. Jeg an- tager, at man i IWC+'s videnskabelige panel har foretaget samme hurtige be- regninger, som her her fore- lægger læseren for egen reg- ning. Som nævnt, skennede man i 1975, at den Vestnorske- Færøske finhvalbestand var pá under 1000 dyr. Men en optimistisk vurdering av ud- viklingen í de felgende ár, med en realistisk vurderet be- standstilvækst pá ca. 5% om áret, kunne der tænkes at være omkring 1000 finhvaler i denne bestand idag. Lad os antage, at man på Færøerne overgik alle andre i ekkeftivi- tet og mulighed for at anven- de penge på mærkning af hvaler, og mærkede f.eks. 104 hvaler på en sæson. Dette tal svarer til det største antal man har observeret på et enkelt år (1979) i senere tid. Sandsynligheden for, at der bare ville være hele 2 mær- kede dyr blandt de 9 »prøven« er kun ca. 18% For det første viser erfarin man resultater nævnte ger fra lignende studier andetsteds, at det er helt urealistisk at tænke sig. at man kunne mærke så mange dyr på en sæson, det egent lige antal vil være betragte ligt lavere. For det andet ville genfangsten af en eller 2 mærkede dyr om året, og sandsynligheden herfor er kunne anvendes til fornuftige bereg som vist ringe, ikke ninger over bestands størrel sen. Usikkerheden vil væri ihyre Desværre er (de sådan, at hvis der er lærr« hvaler end de skønnede 100( bestanden, så vil de viden skabelige resultater ved mærke og genfange 9 dyr blive bedre, men tanken on at fange på en mindr« bestand vil derimod være så meget mere urovækkende Færinger del af islandsk kvote? Der er altså ingen videnska- belige argumenter for at fange finhvaler ved Færø- erne, hvorimod mærkningen af dem vil være en god ting Genfanges mærkede finhval- er ved f.eks. Island, vil man få gode indicier for, at den Vestnorske-Færøske og den Islandske finhvalbestand hænger sammen. Færinger kunne da argumentere for, at man på Færøerne bør have en del af den islandske kvote Den færøske beslutning om at fortsætte fangsten på fin hval har ikke videnskabelig baggrund, men må bunde i politisk-økonomiske over vejelser. Det er derfor et problem, der ifølge sagens natur, bør berøre alle færin ger Hvitiklettur må formodes at være interesseret i at fort sætte den ulovlige hvai- fangst. Af indlysende grunde er fangsten på storhval mere rentabel for Hvítiklettur sammenlignet med småhval- fangsten. Kan det betale seg for det færøske samfund Det drejer sig om, at Færø erne, som ernærer sig af ud kommet af et gennemindus- Framhald á síðu 1