mikudagur 17. februar 1982síða 2

Síða 2 Rigsenheden og EF- medlemsskabet Grønlandsk udtræden af EF er en enestående chance for den danske regering til at formulere en rigsfællesskabs- politik med nyt og progressivt indhold. Samtidig kan Danmark styrke sin stilling indenfor EF Færøske politikere har haft den indstilling, at grønlandske vælgere burde have lejlighed til — helt uden påvirkning fra anden side — at fremsætte ønsker vedrørende det fremtidige forhold til EF. Så selv om Færøerne kunne have en betydelig politisk interesse — og i visse henseender måske også en økonomisk — i en grønlandsk udtræden af EF, har vi afholdt os fra at deltage i debatten om for- dele og ulemper ved en sådan udtræden. Ved udformningen af Grønlands hjemmestyre- ordning undlod vi også så vidt muligt at påvirke de- batten. Vi stillede er- faringsmaterialet vedr. den hjemmestyreordning på færøske præmisser, der var praktiseret siden 1948, til rådighed uden på nogen måde at fremsætte forudfattede meninger om hvorledes en hjemme- styreordning kunne fungere under helt andre betingelser — de grøn- landske. Undertegnede delagtig- gjorde feks. først eftir ordningens gennemførelse i 1979 enkelte af hjemme- styreordningens fædre i mine tvivl vedrørende hensigtsmæssigheden af specielt bloktilskuds- og undergrundsordningernes udformning. Årsagen til dette indlæg i EF-debatten skal derfor primært søges i den fejl- agtige og misvisende måde hvorpå Færøernes relationer til EF er blevet præsenteret af danske politikere, E F-embeds- mænd og EF's informati- onstjeneste. En debat, der har fået en drejning hen imod postuleringer om en tru- ende opløsning af rigsen- heden, kan næppe heller føres uden at alle parter indenfor denne enhed giver deres mening til kende. Den officielle danske holdning til Grønlands medlemsskab er nogle gange kommet til udtryk således: »Afgørelsen er Grøn- lands, og den beslutning, Grønland tager vil rege- ringen være behjælpelig med at realisere«. Men samtidig gøres det helt klart, at Danmark ikke kan kompensere Grønland for evt. tab af financieringsmuligheder samt at det officielle Dan- mark meget ønsker en fortsat grønlandsk forbli- veniEF. Specielt den meget hårdhændede og oratorisk nedtromlende måde, danske politikere blander sig udenom på, nødven- diggør, at den facet i rigs- fællesskabsmosaikken, som Færøerne udgør, ind- passes så sandfærdigt som muligt, således at vi undgår at fremsætte et vrængbillede af hvad det er, der knytter rigets dele sammen, og hvilke rettig- heder vi ikke kan tillade EF at aflive. Vi er i den senere tid ikke blevet skånet for, at visse danske politikere, men specielt EF's infor- mationstjeneste har be- nyttet Færøerne som et skræmmebillede i den aktuelle debat om Grøn- lands fremtidige status vis å vis EF. »Informationstjenes- tens« beskrivelse af de ulykker, Færøerne har nedkaldt over sig selv ved at vælge en anden status end Danmarks, er præget af så stor en mangel på kendskab til økonomiske realiteter, politiske pro- portioner og kulturel nød- vendighed, at man må føle sig beskæmmet ved, at det Europa, som vi vil samarbejde med, men ikke integreres i, ikke formår bedre. Hvordan skal vi da kunne bibeholde vore for- håbninger om en aktiv rolle for denne store euro- pæiske sammenslutning ved løsningen af den poli- tiske og økonomiske krise, som det er livsvigtigt for den vestlige verden — ja hele verden — at finde løsninger på. »] færinger skulle have valgt medlemsskab«, siger man, »så havde I adgang til fiskeriudøvelse i Nordsøen og måske i grønlandske farvande. Hermed ville I være alle jeres økonomiske problemer kvit, istedet for, at I nu plages af selv- skabte. problemer med toldbarrierer, reduceret fiskeriadgang og mang- lende anerkendelse fra EF's side af rettigheder indenfor rigsfællesska- bet«. Det er en kendsgerning, at vore problemer ville øges 10-fold ved et med- lemsskab sammenlignet med gældende ordning. Adgang til fiskeri i EF- farvande har marginal økonomisk betydning for Færøerne, og som bekendt kan man lige så vel tildele marginalen æren for, at der skabes fremskridt og velfærd, som de væsent- ligere værdier, der skabes på Færøernes eget terri- torium, men forestiller man sig, at vi skulle være alle de andre marginale fiskerirettigheder for- uden, som vi har tilfor- handlet os i USA's far- vande, Kanadas, Islands, Norges, USSR's, Polens, Sveriges og Østtysklands foruden Senegambias, Mexicos, Surinams og Mauritaniens, hvilke di- mensioner havde vore pro- blemer da ikke haft? For ikke at tale om den kata- strofe, det ville have været, at det vigtigste af alle farvande — færøernes — blev lagt under EF- jurisdiktion og derved åbnet for den samlede EF- fiskeflåde. Ovennævnte lande er overvejende sådanne som EF i sin selvtilstrækkelig- hed har været ude af stand til at opnå fiskeri- aftaler med, og som færin- ger ville være afskåret fra at udøve fiskeri hos, så- fremt vi havde valgt med- lemsskabet. Hvorledes kan man videre forestille sig, at en enstrenget økonomi som den færøske — totalt base- ret på fiskeri — skulle have kunnet overleve i en sammenslutning, der nu på 10'ende år er fuldstæn- dig uden politik på fiskeri- området. Det er sådanne postu- later om Færøernes vanskeligheder uden for EF, der efterlader et for- stemmende indtryk af, at de »ulykker«, der nu stilles grønlænderne i ud- sigt, er bekvemmeligheds- synspunkter, der skal fri- tage for investering af prestige i skabelsen af et alternativ for Grønland. Et lille folk som det grønlandske vil vel altid føle sig som en blindtarm på EF's mangehovede legeme, og må naturligt have behov for et alterna- tiv til medlemsskab. Vi færinger, der er i nogen- lunde samme situation, nærer i hvert fald et stærkt ønske om at be- holde fornemmelsen af, at vi har hånd om egen ud- vikling, og vi er bange for, at en kunstig fusion let fører til bygning af et Ba- belstårn, når vi havde brug for et velkonstrueret parcelhus. Det kan slås fast, at Færøernes økononiiske stilling er væsentlig bedre SOSIALURIN Atli P. Dam, fyrrverandi løgmadur, hevur skrivad hesa greinina i samband við fólkaatkveðuna i Grenlandi um EF-limaskapin. Greinin er á donsk- um, tí hon er skrivað eftir áheitan frá dagblaðn- um POLITIKEN til dagsins kronikk. udenfor EF end indenfor. Havde vi fulgt Danmark í 1972 havde vi igennem 10 år befundet os i en fiskeri- politisk isolation, mulig- vis i forvisning om, at ver- den udenfor havde tid til at vente. Det har den ikke, derfår går den fiskeripoli- tiske udvikling i højere og højere grad udenom EF, hvis indflydelse er dalende. Den pris vi hidtil har betalt, er tab af visse rettigheder — i nogen til- fælde ret udefinerbare — som rigsfællesskabet til- sikrede os. Vi anerkender dog kun disse tab som foreløbige. Stædige, som vi bærer ord for at være, tror vi stadig på, at der må komme en dag, hvor vi sammen med gode danske mænd og kvinder sætter os ned og formulerer et nyt og stærkt indhold i rigsfællesskabet — tan- ker, der kan bære i Brys- sel, ihvertfald når vi sæt- ter foden tilstrækkelig hårdt ned. De »andre« i EF har så mange »vitale« spørgsmål, som de sætter over de kommunitære ved- tægter, derfor kan Dan- marks rige vel tillade sig at have enkelte. Í denne sammenhæng vil det »vitale« blive endnu mere betydnings- fuldt for Danmark, så- fremt så væsentlige om- råder som Grønland og Færøerne står udenfor EF, mens Danmark — som i 1972 så afgjort havde fordele af et med- lemsskab — står indenfor. Med fare for at blive be- skyldt for at pleje snævre færøske fiskeripolitiske interesser må jeg frem- sætte enkelte argumenter imod de skræmmebilleder, EF tilhængere fremmaner i Strassbourg, Bryssel, København og Nuuk. En sådan beskyldning kan dog tages let. Forholdet er nemlig, at selv færøsk eller dansk mulig- hed for at fange eet eneste kg fisk i grønlandske far- vande på en rigsfælles- skabs konto, og selv uden formalisering af det nok som omtalte Nord-atlan- tiske fiskerisamarbejde mellem Grønland, Island, Færøerne og Norge — et samarbejde, der yderlig- ere ville reducere EF fiske- uden. ripolitisk indflydelse — vil Færøerne, Grønland og Danmark fortsat have en betydelig interesse i at formulere en politik, der bibeholder det 600-årige samarbejde. ; Et væsentligt »argu- ment« fra tilhængerside er, at Grønland vil gå glip af financierings- og til- skudsmuligheder, og dette er rigtigt. Men, at der ikke skulle kunne kompenseres for financi- eringsmulighederne, må afvises. Færøernes erfa- ring igennem de sidste 20 år bekræfter, at har man fornuftige financierings- behov, kan financiering tilvejebringes. Tilskuddene fra regio- nalfonden har naturligvis meget stor betydning, og bliver noget vanskeligere at > kompensere, men væsentlige resourcer kan indvindes ved en effektivi- sering af fiskerierhvervet, igennem besparelser i import ved frigørelse fra EF's markedsordninger samt ved en fornuftig ad- ministration af under- grundsordningen, men det er muligt — og sandsyn- ligt — at den grønlandske selvfinanciering må øges. Dette medfører, som EF- tilhængere rigtigt påpeger, en vis vækst i skatteudskrivningen, men man glemmer at fortælle, at en sådan vækst under alle omstændigheder vil finde sted. Det er nemlig et af bloktilskudsord- ningens hovedkarakteris- tika, at i nogle år vil selv- styreønskerne medføre en forøget udskrivningspro- cent og selvstyret vil ud- vikle sig hastigt. Når ud- skrivningsprocenten kom- mer op omkring de 40—45% vil spørgsmålet om en forøgelse/ forminds- kelse af denne beherske den politiske debat i en sådan grad, at det effek- tivt vil begrænse mulighe- derne for at udvide antal- let af områder under hjemmestyret, hvorefter man kommer ind i en rolig og pragmatisk udvikling af selvstyreordningen. Den ikke kompenserede andel af EF tilskudene ville således kun kunne udskyde tidspunktet for skattetrykkets procent- vise mætning med et par år. I toldmæssig henseende tales om en EF-told på for- arbejdede grønlandske produkter på 12—18%. Dette kan ikke være rele- vant, eftersom Danmark vel ikke kan leve med at grønlandske produkter ønn nn 2 — SKRAFAÐ ANN SE AR: