leygardagur 27. februar 1982síða 7

|| ES - — US UC. ED SOSIALURIN Við loyvi frá hev- undanum, Else Houmøller-Jørgen- sen, prenta vit hesa kronikkina, sum stod i Kristeligt Dagblad leygardag- in 13. februar: Af Else Houmøller- Jørgensen Afrikansk socialisme og kristendommen Tanzanias økonomiske krise i dag beviser ikke det socialistiske systems fiasko, skri- ver læge Else HoumøllerJørgensen i kronikken. Snarere dokumenterer den Vestens fortsatte udbytning af Afrika ind i 1980'erne, resulterent e i stadig voksende fattig dom og sult. Og i sandhedens interesse må man spørge, om ikke udnyttelse og deraf følgende underudvikling er hoverårsagen til, at socialismen stadig ikke fungerer til- fredsstillende i Tanzania og andre afrikanske lande »Betydningen af kristendom- mens chance i Ujamaa« — Tanzanias socialistiske landsby-system — det var te- maet, som tidligere rektor ved Lutheran Theological College Makumira i Tanzania pastor Thomas Mussa skulle tale over til de nye teologer i 1976. Han fastslog straks, at døren er vidt åben for evan- geliets forkyndelse og kirken er anerkendt og respekteret i samfundet Derpå modificerede taleren emnet ved at spørge: Er der et kristent grundlag for Ujamaa? Han søgte selv at { svare ved at f analysere 4 af ATX i it HK Klå OX ytleist 10 Mu I 18455 34 Lt D it ten Amos kap. 2:6—8 10—15, 4: ] 3 2) En oplagt følge heraf er at jorden, mineraler og andre naturrigdomme må være på folkets egne hænder. Mussa uddyber dette ved at citere Nyerere: »Her i Afrika har vi altid betragtet jorden som hørende til samfundet … Af- rikanerens ret til jorden betød ganske enkelt retten til at benytte den, han havde ingen anden ret til den, og det faldt ham ikke ind at kræve en sådan...Gud har givet os jorden, og det er fra jorden vi får vore råvarer, som vi forar- bejder til at opfylde vore behov. Jorden er Guds gave til mennesket — den er der altid«. 1. Mosebog 13:15, 3.3. Mosebog 25:23, 4. Mosebog 26:55—56 og Salme 24: 1 be- lærer os om det samme, til- føjer pastor Mussa. 3) Ujamaa kræver en demo- kratisk valgt ledelse, der håndhæver retfærdighed for alle, anerkender, at alle men- nesker er lige, og sikrer det enkelte individs rettigheder. Dette krav er for Mussa klart begrundet i Jesu bud om at elske sin næste som sig selv. 4) Bekæmpelse af enhver form for bestikkelse, som Bibelen også fordømmer utvetydigt, jvf. Esajas 1:23, 5:23 — Amos 5:12 — Mika 3: 11. Men henvisning til Sydafrikas fornægtelse af retfærdighed for det sorte menneske siger Thomas Mussa: »Ujamaa understreg- er, at alle mennesker er lige. Alle er skabt af Gud, og alle har samme behov: klæder, føde og husly. Men kirken har mulighed for at imøde komme endnu et menneske- t ligt behov, thi alle mennesker behøver en frelser Jesus 1 t Vi le id t I eske kk eve alene, sige rtsætter Jeg ha sange bemærket, at n tendommen forkyndes ægte idtrykkes vendinger, det vil sige, krist- liv i fællesskab 1lStiske endom er et med GUD og ens naboer. Í virkeligheden fastslår Mussa, at socialisme i Nyere res udformning er et praktisk forsøg på at efterleve det kristne evangeliums krav um næstekærlighed, udtrykt i Det gamle Testamentes sam- fundskritiske profetrøster og i Jesu lære om at elske sit medmenneske som sig selv. Han kommer desuden ind på en meget central afrikansk opfattelse: Livet er en hel- hed, der ikke kan deles op i en åndelig (religiøs) og en verds- lig (materiel) del. Mussa refe- rerer til forholdene på profe- ten Amos' tid, hvor mange israelitter var blevet rige på en blomstrende handel, der udbyttede nabolande og -folk og skabte et svælg mellem »dem der havde« og »dem der ikke havde«. Igennem Amos' mund fordømmer Gud Utve- tydigt dette, siger Mussa og fortsætter: »Fejlen på Amos tid var, at israelitterne ad- skilte de religiøse anliggen- der fra dagliglivet. De op- fyldte deres religiøse forplig- telser omhyggeligt, men glemte at lade retfærdig- heden ske fyldest og udøve kærlighed. Det læser vi ganske klart i Amos 5:21—24«. Den tidligere rektor minder de unge teologer om, at for- holdene i vor nuværende ver- den ikke er anderledes end i Palæstina og omliggende lande på Amos' tid. Der er en dyb kløft mellem rige og fattige både på verdensplan Andeligt talt lig ger verden i dag på vejen og í Afrika r 1 SKI inerkend« hve NesSkt øve X Ujamaa fastholder, at alle lige, og at hver enkelt har ret til den samme retfærdighed Det er rigtigt, at der er en nennesker er overordentlig stor chance for kirken til at gá foran som barmhjertig samaritan under tanzaniansk socialisme. Ver den spørger i dag »hvem er min næste?« Det er kirkens og hver eneste præsts opgave at besvare dette spørgsmål således, at verden forstår og bekymrer sig om at reagere retfærdigt over for mennes- kers behov«. Pastor Mussas tale er i mine øjne et meget væsent- ligt bidrag til debatten om forholdet mellem kristendom og socialisme. Den under- streger, at det afgørende er vor reaktion på det enkelte menneskes virkelige situa- tion ikke teoretiske diskussio- ner om, hvorvidt mennesket af naturen er ondt eller godt og om, hvorvidt Jesus tog fejl af vejen, da han gik til Golgata. Kristus døde ikke, fordi det var nødven- digt for ham at ofre sig for at redde os fra det onde; men ene og alene fordi intet andet var nok for ham end at give sig selv hen for os. Det var kærligheden alene, der var drivkraften Hvad det betyder i praksis forklarede en højtstående partileder i Moskva, da man i 79 spurgte om resultatet af de mange penge, der var sat ind på at bekæmpe kristen dommen. Han sagde: »Vi kan godt fordrive Gud Fader ele- mentet, den almægtige kan erstattes af Lenin. Men vi har ikke kunnet bortjage den lidende Kristus, ham der kommer til fattige og nødli- dende, og døende fængslede -g forfulgte, der hvor Lenin under ingen om- stændigheder ville komme Vi har ikke kunnet afskaffe den lidende Kristus Kristus, der lider fordi kær syge ligheden tvinger ham til soli daritet med lidende men t nesker, må selv det mest indædt ateistiske styre DØJ€ sig for. Men i vort egoistiske samfund, hvor det religiøse omhyggeligt tages ud af dag ligdagen, er der kun en sym- bolsk plads for den lidende Kristus. Individualisme og Egoisme hindrer os í at »gå uden for lejren« og bære hans forsmædelse, uanset om reli- gionen er »en ideologisk isme« eller kristendom. Der- for kunne afdøde Nikita Krustsjev udbryde: »Så- længe vi ikke kender gåden bag egoismen, kan vi ikke opnå et idealsamfund«. Gåden bag egoismen — djævelens eller det ondes for- færdende magt i os selv — forstår vi nok aldrig til bunds. Måske kan vi erkende en smule af den ved som vort eneste håb at klynge os til korsets gåde: Kristus, der af kærlighed til os syndere lider frivilligt på grund af vor zolsme€ Måske k 1iriKa K k est í Br n t £ KirKer jeg ser underudviKiung Jeg ser religiøsitet Folk sover med et falskt håb Formularer for en tro, der ikke lev es I tid-rum dimensionen af det ande evangelium Jeg ser almissebarmhjertig hed En barmhjertighed, som er bange For at gøre frontalt angreb På de virkelige årsager til underudvikling Religiøsitet kalder jeg jeres religion jeres søndagsreligion jeres med korset-som sym- bol-religion jeres religion af et 7-års barn. Hvis den karakterisktik pas- ser på kirkerne i Afrika, må anklagen i første række ret- tes mod kirkerne i de vestlige lande. sendende kirker og vi missionærer bærer hovedansvaret for, at de afrikanske kirker har Vestens arvet »en tro, der ikke leves 1 tidsrum dimensionen af det sande evangelium« Afrikanske kristne kirkeledere er ikke i tvivl om, at der er et grundlag for socialismen i kristendommen: nogle sætter endog ligheds- tegn mellem afrikansk socia- lisme og den kristne lære. I bogen: TANCZANIA TUR/RETUR behandler Hans Iversen bl.a »Luthersk kirke i et socialis tisk land« og citerer det kristne studenterblad (Uni versity Christian Perspecti ve) i Dar es Salaam for føl »Kirken har en af de sjældn« også temaet gende Tanzania lig heder for at deltage i udvik lingen af et socialt system som er tættest ved kristen dommens grundlæggende principper lighed, retfær dighed, kærlighed (gensidig respekt). Paradoksalt nok fir der kirken det ikke let at del historisk er blevet for e sSOC1I0ØKONOMISKE S € r pc ske ré er, s nga it ville fremme kris tendom og »kristen vilisa or nen i praksis handlede i modstrid med kristendom mens principper... Det kan blive nødvendigt for kirken at lade sig omskole og blive uenig i mange af dens gamle holdninger og handlemåder for at kunne — deltage meningsfyldt i det nye sociale system i Tanzania«. Ifølge Hans Iversen er et sådant omslag i kirkens tan- ker og adfærd sket i den ka- tolske biskop Mwolekas stift i Vesttanzania. Man prøver her at samle mindst 12 kristne familier i hver lands- by, der skal støtte hinanden i at være lys og salt i det lokale landsbyfællesskab, hvor præster og nonner opfordres til at leve og arbejde under samme vilkår som beboerne r r Få ze { yrkvndels M ek é i t í s de k kk rK) 1€ € i - it € M í lldækker de í s indt Her vil jeg gerne minde om den angolesiske metodistbis ler kop Emilio de Carvalho, « under frihedskrigen udtalte, at MPLA-guerillaen kom som befrier også for kirken. I dag fem år senere — bekræfter han dette synspunkt og til føjer: »Konflikten med sta- tens ideologi er der, men nævn en ideologi, som ikke kommer i konflikt med den kristne tro< Traditionel mission er forbudt i Angola, dog vokser kirken som aldrig før, og den står langt stær- kere åndeligt end i de fleste kapitalistiske lande. MPLA styret erkender, at kirken er der for at blive, og at den fortsat vil vokse. Mere end nogensinde har den rødder i Afrikas jord, og folket op- lever, at det er deres egen kirke på en helt ny måde. Hvis nogen vil indvende, at Angola og Tanzania efter hen- holdsvis 5 og mere end 10 års anstrengelser stadig ikke har fået socialismen til at virke, feks. er deres skor på ingen måde i god gængt så lyt til Nyerere so hington talte om »De fattiges krav en Ny Økonomisk Verdensorden« og bl.a sagde: »Vi har gennemfrt jordreform og standset ud nyttelse af arbejderne og lan det ved at nationalisere miner, storindustri og penge- institutter. Vit pålægger de rige høj skat og koncentrerer de offentlige udgifter om de fattiges nødvendige behov Men sådanne nandlinger høster ikke altid bifald i industrilandene. De personer 1 rt f ugunstig al diSSE forholdsregier er de der rammes international forbindelser som oversøiske forretnings folk kender som behagelig« intelligente og hárdtarbe dende mennesker: eller de x ge, 8 følge dligt lov ejede r jord eller vort kst ede É de kke kan pávises £ ædt t t t ret mé € ig rde sfær kring der fattige 1 Somme tider afslás lán Verdensbanken eller vestig hjælp med den begrundelse at vi har nationaliseret uden tilstrækkelig og hurtig kom- pensation — mens en lang- varig historisk udnyttelse af os betragtes som irrelevant De fattige lande rådes til at fremme privat investering som et middel til økonomisk vækst. For et fattigt land som Tanzania betyder det fremmed investering ...Men for at tiltrække udenlandske investorer må vi bruge penge på infrastruktur, give skatte- lettelser samt love, at selv. hvis befolkningen sulter, kan firmaerne udføre deres profit- ter. Desuden er private inves- torer sjældent interesseret projekter, der er beregnet på k gr t ek K 2 € r IKK St sk syste K »na ré )K € erer d« Ves s fortsatte vtning af Afrika erende Ss »ksende fattigdom og Suil Og i sandhedens interesse må man spørge, om ikke ud- nyttelse og deraf følgende underudvikling er hovedår sagen til at socialismen stadig ikke fungerer tilfreds stillende i Tanzania og andre afrikanske lande? Vestens kirker og kristne bør ransage sig selv i lyset af lignelsen om den rige bonde (Luk. 12:16—21) der ikke u straffet rev sin sjæl ud af det materielle dagligliv. Ligner vi ham? Er denne lighed årsag til det Kayoya kalder »almissebarmhjertighed, der er bange for at gøre frontalt angreb på de virkelige år- sager til underudvikling« hos os? I så tilfælde forråder vi den lidende Kristus og påtager os et tungt ansvar i forhold til Den tredje Verden Else Houmeøller- Jørgensen [ff AA AfAfAfyAyfAfAfAfyAAA AAA AA AA AA AAA AAA AAA AAA AA AA AA AA AA AA AA AA AA AA AA AA AA AAA AA [AA [É [ Å[Å[Å[ [| [| [| ||——————