hósdagur 15. apríl 1982síða 6

i - - | <A Utgevari: p/f sosialurin Fyritaksstjóri og blaðstjóri: Tórfinn Smith (ábyrgd) Blaðfólk: Høgni Djurhuus, Dagny Joensen, Jóhann Mortensen og Jan Miiller Lýsingar: Árni Joensen Uppseting : p/f sosialurin. Prent: p/f pressan 1981 AF Postsmoga 76, 3800 Argir, telefon 11820 Bæði fyri og ímóti oddagrein POLITISKI spurningurin, sum eitur foroysk millumlandasigling man neyvan finna sín líka í nøkrum parlamenti í heiminum. Hann kostaði eitt politiskt hjúnar- lag fyri hálvum ødrum ári síðani, og fyri bert fáum døgum síðani var um reppið, at ikki annað poli- tiska hjúnarlagið eisini fór. Hesa- ferð eftir drúgvari separatiónstíð. VANLIGT er, at tað skulu tvinnir partar til fyri at skapa eina kon- flikt. Men tá talan er um Fólka- flokkin er ikki neyðugt við meira enn hinum eina partinum. TÁ SMYRLAMÁLIÐ var fyri fyri seks árum síðani var tað Fólka- floksins treyt fyri keypi av skip- inum, at tað eisini skuldi nýtast til millumlandasigling. Nøkur ár seinri sleit hesin sami flokkur landsstyrissamarbeidi, ti nu var hann ímóti millumlandasigling. Hann vildi íkki hoyra talan um at keypa nýtt skip til hesa sigling. FÓLKAFLOKKURIN fann sær annan samgongupartnara, sum eisini var ímóti millumlandasig- ling. Nú roknaði eingin við at hoyra aftur um millumlandasig- ling, men so skuldi ikki vera. Aftur var tað hesaferð Fólka- flokkurin, sum var upp á spæl og kravdi, at landsstýrið nú keypti ferju fyri meir enn 70 miljónir krónur, til hesa somu sigling, sum hann áður bæði hevði verið fyri og ímóti. Nú var hann aftur fyri. ...og fyri at tað ikki skuldi vera lygn tók sami flokkur sína fjórðu stóðu seinasta tysdag. Nú høvdu teir kannað hetta flótandi undur- verkið úr Finlandi og funnið fram til, at ferðin var ov lítil. KANN LONGUR nakað manns- barn taka hendan flokk fyri fult? Ella vóru onnur serlig motiv fyri júst hesum keypinum? Hví skuldi landsstýrissamgongan knappliga setast í veð fyri eitt skip sum keyparin — landsstýrið — visti so lítið um? Kann tað vera tí, at Fólkaflokkurin nú roknaði við at meiriluti fekst í legtinginum fyri keypinum uttan, at hetta fekk fylgjur fyri landsstýrissam- arbeiðið? Hann spyr, ið einki veit! MEN ORSØKIN til, at málið skuldi skundast í gjøgnum løg- tingið fyri 1. apríl var hon, at Teistin skuldi leigast til sama fel- agið, sum seldi Viking |. Hvat var hent, um legtingið samtykti at keypa Viking 1, og Teistin var farin til Finlands at sigla, meðan landsstýrið nú kortini finnur út av, at skipið skal ikki keypast, tí tað siglir ov seint. Skuldi so sáttmálin um leigu av Teistanum verið annuleraður? Er hetta ikki tað tey kalla »at arbeiða eftir reyv?« Greiða stóða Sam- bandsins bandsfloksins »Sambandsfiokk greið urin hevur eina greiða stødu í hes n máli, eins og t øllum øðrum luma flokkurin vil einki í »sigling- og sambands flokkurin vil einki í »tunn Hóast støda Sam 3rmålinum« bandsfloksins var og er greið, so slak sosialurin heldur: Tad er nu altid lætt at hava eina greiða stødu, tå man einki vil Sum kuriosum kunnu vit leggja afturat, at støda Sambandsins er tó stoða er eitt ikk: altíð so greið. Tað gav Sambands 1t byta, tá Pauli Ellefsen søluna á Ss ðu 3 Í meðan Eli Nolsøe segði eitt um Dimmu på ilsmålunum« segði tað stikk mótsetta á aðu vit í Spurninc P 9 sidu 4 inum um berghoi A : Annars vildu vit mett, at Ella nú henda dagin, tá Brot úr greinum - 129 a eftir Paula Ellefsen Føroya fólk hevur krav at løgmaður legði uppskot fingið at vita, hverja stødu fram um at seta almennar nastuni øgmansflokkurin hevur til pening í Vestmanna Skipa millumlandasig'ingina nu smidju, meðan Agnar Niel irspurningurin á sen fóru upp og segði, at omyrlarutun Eitt av joro i samt. Sambandsfiokkurin ev kanska eink råmenn, veksur al- prinsipiellt flokkurin ímóti, mennar tyskarar ella gar fara við sigling Kommentar í anled Folkefl« »k- imod ning af kens et læserbrev. Af Mikael Witte, forfatter, og kritiker. retssag Folkeflokken Sá kom ret ag T yd Más til at fremlægge sagen io dommeren Dommeren forsøgte af forlige de to parter, men som bekendt forgæves. For Torfinn Smith og Sosialurin står fast på at almindelige mennesker skal have lov til i Sosial- demokratiets avis at råbe vagt i gevær. Og vagt i gevær skal der råbes, når antidemokratiske tenden- ser truer folk. Når r-dak- tør Breckmann gennem hadefuldheder kan true folk til at blive væk fra offentlige møder. Eller når Breckmann gennem tilsvi- ning af folk kan få dem til at holde mund. For Sosialurin, for folk på gaden og for mig drejer denne sag sig ikke blot om ytringsfriheden. Den drejer sig om vores ret til at beskrive antidemokra- tiske tendenser inden det er for sent. At sikre møde- og organisationsfriheden, inden den reelt trues af Folkeflokken. Egentlig er det jo under- ligt, at redaktør Breck- mann anlægger sag. Egentlig er det underligt, at man kan forbyde læses- breve. For vi har da yt- ringsfrihed i dette land. Det fortæller vi ialfald altid russere, sydameri- kanere og sydafrikanere, når vi mødes. Vi fortæller dem, at man ikke bliver straffet for at bruge det frie ord til at kritisere. Men her har man altså ikke friheden til at kriti- sere fascistiske tendenser. Ikke lov til at advare imod Folkeflokkens hetz. Ikke lov til at advare imod ud- viklingen, hvis Dagbladet fortsætter sin hetz. Med Straffelovens be- stemmelser om æreskræn- kelser forsøger Dagbladet at fremstille sig selv som krænket. Se, siger Dagbla- det, hvor er det synd for mig, at man skriver om mig i et anonymt læser- rev. Og så glemmer Dag- Folkeflokkens repræsentanter for en tid, bladet og hvad der har stáet í Dag- bladet om Allende, om grønlændere og færøske intellektuelle. Hvor ynke- ligt, at Dagbladet og Folkeflokken ikke kan huske, hvilken maske der kan passe. Sosialurin valgte at føre grafiker | Fascismens færøske fjæs fra Dagblad etter den inden, for at vise hvordan bladet har brugt tryk sværte og papir til at sværte folk til. At true folk uden at være konkret Uden at bruge argument hadefuldheder for er men kun I ide læserbrev el KOTL, í ikke tage men kun læserbrev kan detaljer med, nogle hovedlinier. Og tit skrives de i et lidt parole- agtigt sprog. Det er nød- vendigt, for den der skriv- er et læserbrev har ikke en hel avis til rådighed. Som Olle Breckmann for eks. har. Ikke et helt parti til rådighed. Som Folkeflok- kens bøsser for eks. har. Straffeloven lover straf- frihed, hvis man kan bevise det skrevne. Og det kan som sagt godt være svært, når det drejer sig om et paroleagtig læser- brev. Man bliver også straffri, hvis man har handlet til varetagelse af åbenbar almen interesse. Men her har dommeren allerede i retten sagt: Læserbrevet skulle ikke varetage åbenbare almene interesser, det er ikke al- men interesse at betegne Folkeflokken som fascis- ter. Men det er jo blot en flothed, som dommeren bruger her. For selvfølge- lig må det være en ábenbar almen interesse at advare imod en snigende fascisme. Dette er jo ikke et personligt slagsmål, dette er en sam- fundsmæssig diskussion. Dette er alle færingers fremtid, der diskuteres. Men selvom alle tilhø- rerne i retten måske syn- tes at der var ført et sand- hedsbevis for at Dag- bladet og Folkeflokken op- træder som beskrevet i læserbrevet, så står der også i Straffeloven: Er sigtelsen utilbørlig fornærmende, så kan man straffe den der kritiserer. Og på den måde bliver denne også et spørgsmål om folk skal have lov til at ud- trykke sig på et sprog de forstår. Hvad nytter det til at hele fascismesag at man kan få lov Heldúr tú ikki ES Få GK OR: tjak og meiningar Vit gera Iesarar okkara varugar við, at treytin fyri at fáa lesarabrøv upptikin undir hesum teiginum er, at blað jórnin veit, hver hev ur skrivað brevini pakke Lingent pæni na når man er vant til at siga tingene lige ud. Men dommeren i Torshavn ved slet ikke hvordan folk taler til daglig. Ved ikke, hvilke ord man bruger Ved ikke om bestemte ord er fornærmende, eller en del af det sprog, der bruges for at beskrive Dagbladet og Folke- flokken. Og derfor bliver retssagen også et spørgs- mål om at kunne føre sin politik, sine meninger frem. Jeg kan ikke lade være med at minde om hvad salmedigteren Grundtvig sagde om dette med det frie ord. Han sagde, at man tilsyneladende garan- terede ytringsfriheden og derefter ligesom spottende henviser kritik- eren til fængslet. Og så kan man jo godt sige at ordet er frit — i fængslet altså. Konklusionen nu, inden dommen er faldet i retten, er, at det ikke er bevist at Folkeflokken er fascistisk. Blot at dommeren ikke synes, at det er bevist. Det der derimod er bevist er, at dommeren gennem sin tilkende- givelse af at dommen vil gá Sosialurin imod, har gjort sit til at tilsløre for- holdene lidt på Færøerne. Hvis dommeren dømmer Torfinn Smith er han med til at gøre det kriminelt at beskrive samfundets ud- vikling. Med til at be- skytte fascismens næver og hæle. Endnu har vi kun set et fjæs. Men vær sikker på det, Et fjæs Der gode venner alene står aldrig hører også et ben og en jernhæl Og den kommer máske fer der er med. gaet ti ár Mikael Witte 4.4.82.