leygardagur 22. mai 1982síða 7

Ung- dómur- in sera fittur og góður at umgang- ast — sigur rektarin í Hoydelum Síða 9 »I Jesu navn, nú fóru vitla Tá reistist ein sjøgvur aftan. Fingu ikki fyrsta brot, báturin sigldi jú so skjótt, komu at liggja undir oðrum broti, sum seig bátin upp undir seg, og hvøldi so brotið niður yvir okkum. j Tað síðsta, eg hoyrdi, var Johan Gaard, ið segði: »I Jesu navn, nú fóru vit!«, Karl Gaard i Oyndarfirði ringum útróðrardegi i 1924 | Síða 11 Avarar í Gronlandsposten: Ansið eftir! Føroyingar royna at lumpa okkum! — Oqallinneq / Doha æ……— m— —… n…… greidir frå einum | SI Leygardagur 22. mai 1982 Eg vóni ikki, at politisku umbodsmenn okkara vera so blåoygdir og so naivir, at teir uttan nakad geva føroyingum, ella nakrari } brosme-forekomsten de grét ferencebord, men jeg håDer IKKt are e u . landske farvande er begrænset Ul at vore politiske repræsentanter it drives vil være så blåøjede og så naiv områder, hvor der normalt ur hje ge sr dvbhavsfiskeri f.eks. efter rejer at de uden videre vii gi oyvi á so veikum grund- ” > . . og rødfisk. For Østgrønlands ved- lys til færøske, eller en arlag, sum brosmuætlanin (Færingernes påtænkte brosme-fiskeri et tvilvlsomt kommende er þrosmefarskom som helst anden fiskerination, på må sigast at byggja å«. initiativ) sterne så vidt jeg ved desuden sá løst et grundlag som brosme- Hetta skrivar Erik koncentreret i et område, hvor projektet må anses at være torskens vandringsveje til cg fra Tro mig, mine herrer, der kan Lybert år Nuuk i einum lesarabrævi i Grønlands- posten 5. mai. Erik Lybert åvarar moti I følge radioavisen af den 16. april mange initiativer af den art, med á omgås færøske fiskere med planer mere eller mindre heldigt udfald islandske farvande findes Jeg aldrig blive tale om et postvt og om at indlede forhandlinger med rent økonomisk. mener derfor, at et intensivt frugtbart samarbejde, hverken de grønlandske fiskerimy ndighe Med denne forsøgstanke har brosmefiskeri ganske automa- med færinger eller islændinge, så tisk vil gå ud over vore i forvejen længe vi har så ulige 1 ilkår med ætlanini um feroyska der om forsøgsfiskeri af bromser færingerne atter vist, at de tager i fisk i h 1f k royndarveiðu eftir brosmu på østkysten, en »hidtil upåagtet det avorligt med deres løfte om så sårbare liskearier, nemlig r ljensyn til langstkapacn ten. pr ; jer, rødfisk og torsk. serne samt afsætnings fiskeart« sådan som det så mere intimt samarbejde grønlæn- spændende hed i radioavisen. dere og færøske naboer imellem, Ethvert forsøg med henblik på sådan som den færøske befolk- n mere effektiv udnyttelse af vo- ning op mod E F-afstemningen så e allerede kendte og mindre højlydt har gjort sig til talsmand kendte fiskearter er naturligvis for noget, vi må følge med interesse Det med brosme-fiskeriet er ba Tanken om et erhvervsmæssigt — mulighederne. Alle økonomiske samarbejde med nabolandene ser fordele ved et udbygget fiskeri- på papiret yderst fristende ud, samarbejde, både med færinger måske særligt når man diskuterer og islændinge, ligger fortsat spørgsmålet omkring et, af diver- Jlangt uden for vor rækkevidde se forfriskninger bugnende, kon- Erik Lyberth, Nuuk vid Eystur-Grønland. Hann skrivar, at tilik royndarveida vil raka meint aðrar stovnar, so sum rækjuna, kongafiskin og toskin. Hann hevur hug at skýra hetta fyri tað ; mini R bl ff : g årvågenhed, sådan som vi i Ul re et mærkeligt påfund, synes Jef FAma DU 1 har været vidner til Færingerne ved jo udmærke t Nógvir maskinbátar verða smíðaðir upp undir summarið. Bátin á myndunum sóu vit á bryggjuni í Norðragetu. Hann er 29 fetur til longdar og hevur Og bert fáar metrar aftan fyri hendan vóru menn í ferð við at gera ein 60—80 hesta maskinu. Tað er bátasmiðurin Sonnie Rasmussen í Fuglafirði, annan nýggjan bát kláran at koyra á sjógvin. Tað var eitt 8-mannafar, bygt i sum hevur smíðað hann. Vágum