leygardagur 7. august 1982síða 2

| i Í Ísrael hernaðar- liga sigurin PLO politiska sigurin Æ Det er en udbredt opfattelse blandt talrige europæiske politike- re, at selvfølgelig har Israel mili- tært vundet krigen i Libanon, men det kan meget vel vise sig, at det er PLO, der har sejret politisk. Ikke blot fordi Israel har place- ret sig yderst ufordelagtigt i ver- denssamfundet, for at sige det mildt, ved de metoder, Begin, Sha- ron og Shamir har brugt. Men også og især fordi det er gået op for mange flere, at der må gøres noget for palæstinenserne. Man kan ikke i længden affinde sig med, at et folk nægtes de rettigheder og de eks- istensmuligheder, som ikke mindst Israel kæmpede for i talrige år. Ved et stort Mellemøst-møde i London for nylig stod repræsentan- ter for de tre gamle britiske partier op og slog til lyd for oprettelsen af den palæstinensiske stat, som palæ- stinenserne så længe har ønsket. Flere Labour-repræsentanter, en fra de liberale og en ledende kon- servativ, alle repræsenterende de- res respektive partiers såkaldte Mellemøst-komiteer, erklærede, at nu måtte man tage initiativ til at oprette staten, fordi det israelske felttog havde vist, at der ikke er no- gen anden udvej. De blev støttet af en italiensk so- cialist, en belgisk kristelig-demo- krat, en tysk socialdemokrat og en irsk konservativ. Jeg selv havde også ordet og henviste til de nord- sjónarmið Í panelinum í Aktuelt 3 august skrivaði Lasse Budtz niðanfyristand andi grein. Lasse Budtz er leiðari í uttanríkis og verju-politisku nevndini hjá danska javnaðarflokkinum. iske socialdemokraters protestre- solution vedtaget í sommer i San- defjord, Socialistisk Internationa- les seks punkter som formuleret ved det lille topmøde i København i forbindelse med statsministerens fødselsdag og EF-udenrigsmini- strenes vedtagelser og fordømmel- ser fra de sidste møder. Der er — naturligvis — nuancer i opfattelserne. | Repræsentanterne for de tre britiske partier har kolle- ger, der ikke udtrykker sig nær sá pro-palæstinensisk, og den tyske socialdemokrat gjorde opmærk- som pá, at hans tilslutning til en stat ikke var udtryk for et enig SPD's holdning. Jeg mindede om EF-ministrenes tilslutning til PLO's deltagelse í forhandlingerne, men ikke nedven- digvis som enerepræsentant, selv- bestemmelsesretten for palæsti- nenserne, den megen tale om palæ- stinensernes ret til et hjemland, og jeg tilføjede at efter min mening er vi nu náet sá langt, at man faktisk lige så godt kunne sige tingene lige ud: En stat, en nation. Hvordan kan det dog være, at is- raelerne med deres ulykkelige hi- storie og deres benhårde erfaringer ikke kan begribe, at man ikke i længden kommer godt fra at igno- rere det palæstinensiske folks ret- tigheder? Når det er sagt, skal det tilføjes, at det internationale retssamfund Børnini eru tey meinast raktu Stridid hevur gjørt heimin varugan vid, at palestinar eisini mugu hava rætt at vera til. selvfølgelig må forsøge at deltage i skabelsen af en retfærdig ordning, der indebærer en absolut respekt for og fortsat anerkendelse af sta ten Israels ret til eksistens bag sik re grænser. Men der må også være plads til palæstinenserne. Hvor dan? I debatten nævnes som oftest blot tre muligheder: 1. Palæstinensernes eget gamle ønsker om en sekulær stat med plads for palæstinensere og jøder på det gamle Palæstinas område - og med opslugning af Israel. Det kan hverken Israel eller vi andre under nogen omstændigheder god- tage, og det kan alle realistiske arabere og blandt dem langt ho- vedparten af palæstinenserne hel- ler ikke. De sidstnævnte indser i dag håbløsheden i denne livsfjerne drøm. 2. En palæstinensisk stat be- stående af Vest-bredden og Gaza (med enkelte israelske sikkerheds- mæssige »lommer«) slået sammen med Jordan som enten et samlet land eller som en føderation. 3. En palæstinensisk stat be- stående af Vestbredden og Gaza. Denne sidste mulighed foretrækkes af langt de fleste palæstinensere og tilsyneladende et flertal i det palæ- stinensiske nationalråd. Man fore- stiller sig på ingen måde, at denne stat skal rumme alle Mellemøstens ca. fire millioner palæstinensere Ohapp å kjarnorkuverki ålvarsamari enn mett kjarnorkuverkinum var bl.a. af den enkle grund, at der ikke er plads Men der er í sandhed heller ikke plads til alle jøder i Israel, og gan- ske som mange jøder ikke ville drømme om at slå sig ned i Israei, er der tusinder af palæstinensere, der foretrækker at blive, hvor de er. En sådan palæstinensisk stat kan kun oprettes ved en international aftale, der indebærer, at staten og balancen garanteres af supermag- terne og FN, at den fører en neutral politik, og at den militært er under kontrol — formentlig bag interna- tionalt kontrollerede militærzoner. Dette indebærer, at den ikke kan blive en sovjetisk lydstat, som Be- gin temmelig uopfindsomt bliver ved med at påstå. Begin-regeringen og det israel- ske arbejderparti vil ikke vide af en sådan stat. Begin og Sharon og Shamir vil derimod gerne udvide Israel med annekteringen af Vest- bredden og Gaza, og overflytnin- gen af endnu flere israelere til om- råderne er i fuld gang — i strid med international lovgivning. Men derved afvises palæstinen- sernes legitime rettigheder endnu en gang — eller fortsat. Israels sejr i Beirut fjerner hverken palæsti- nenserne eller deres problem. Det står hver dag mere og mere klart for det internationale samfund. Deri består det israelske nederlag midt i den militære sejr. Nr. 75 — 7. august 1982 Miðjan á reaktorinum á monnum at kaga inn í var. Three Mile Island endaði reaktorin, síðan óhappið í Eftir at hava sæð tað ein sum ein múrsteinsbrot- 1979 Higartil hava tíma longu filmupp- dungi. Tað sást í einum vísindamenn bert kunnað tekuna, segði kjarnorku- myndatóli, sum var fyrsti gjørt metingar um, og alisfreðingurin William meguleiki hjá vísinda- hvussu álvarsamur skaðin Hamilton, at óhappið á LP UG í Tað vísir seg, at vísindamenn ikki eru í einum máli um, um reaktorkjarnan á Three Mile island er smeitað ella ikki nógv meiri umfatandi enn áður mett, og at reaktor- kjarnan fullkomiliga er smeltað. Broytti sjónarmið Seinni broytti hann tó metingina í samband við ein blaðmannafund saman við stjóranum á kjarn- orkuverkinum. — Eg haldi ikki, at tað er rætt at nýta orðið »smeltad«, segði Hamilton. Stjórin á kjarnorku- verkinum segði, at tað eru eingi nsondalia rróava 3A eingi »endalig progv« 1 Uttaneftir siga, at reaktorurin er smeltadur. — Okkara meting er, at kjarnan smeltadi ikki. At kjarnan i einum kjarnorkuverki smeltar, er tað ringasta, ið henda kann einum kjarnorku- verki. Um brennistykkini ikki alla tíðina verða avkøld, verður hitin so ræðuligur, at stykkini brenna seg niður gjøgnum gólvi* og niður í jørdina við harav fylgjandi álvar- samari radioaktivari geisling. Um kjarnan er smeltað, siga metingar tó, at hellan undir kjarnorku- verkinum í stóran mun hevur forðað fyri geislingum. Óhappið á Three Mile Ísland í marts 1979 hendi, í niðurkelingin sveik av mannaavum (Aktuelt) me