hósdagur 11. november 1982síða 6

Síða 6 tíðindablaðið Utgevari: p/f sosialurin tiðindablaðið Postsmoga 76, 3800 Argir, telefon 11820 Fyritaksstjóri og blaðstjóri: Térfinn Smith (ábyrgd) Blaðfólk: Høgni Djurhuus, Dagny Joensen, Jóhann Mortensen og Jan Miller Lysingar: Årni Joensen Uppseting: p/f sosialurin. Prent: p/f pressan 1981 »Brævid« oddagrein SEYTJANDI maðurin i samgong- uni — stavnamaður Fólkafloksins Óli Breckmann — hevur nú tikið sítt nógv umredda bræv aftur. Hovuðsleiklutur hansara sum hin stóri og sterki er av á hesum sinni — hann megnaði íkki leiklutin. Heist hevði hann ikki væntað, at hetta fjákuta bræv hansara var tikið í so miklum álvara sum tað var, at tað kundi fáa politiskar fylgjur fyri samgonguna. Hann var tískil noyddur at eta alt í seg aftur. Tað høvdu vit eisini væntað. Nú var bert eitt eftir hjá honum at gera, og tað var, at »forklåra« seg burtur úr teirri støðu, hann sjálvur hevur komið seg í. OG HESA »forklåring« fingu vit i Dagblaðnum í gjár. Hon var bæði áhugaverd og skemtilig. Ikki nóg mikið við at Óli Breckmann tekur stóru orð í seg aftur, men at hann nú eisini ger seg til at hava bjargað samgonguni, tí nú vil hann, sambært hansara egnu orð, vísa góðan vilja. Óli leggur aftrat, at hann ikki ynskir vinstraflokkarnar í Tinganes í úrtíð og vil tryggja sosialurin heldur: Fólkaflokkinum mest møguliga ávirkan á landsins stýri til komandi val. Hann viðgongur, at tað liggur fjøld av óloystum málum í Tinganesi. HESUM SEINASTA mugu vit geva honum allan rættin í. Men vit fara at ivast í, um núverandi sam- gongan nakrantíð verður for fyri at loysa eitt einasta av hesum málum. Ikki nógmikið, at hendan samgongan ikki er for fyri at fremja nakran nýskapandi politikk — tað hevði eingin rokna við — men hon er eisini komin væl áleið- is, at leggja alt samfelagið lamið. Av berum klandri, ódugnaskapi og kleyvarskapi gongur alt sína skeivu gongd. Ótryggleikin á øllum økjum er stórur sum ongan- tíð fyrr. Virkir lata aftur. Fólk verða send til hús, men hetta nervar ikki ferandi samgongumenn. SAMGONGUMENN hava størri áhuga av at vinna hverjum øðrum neisir. Fora møgulig uppskot hjá hvørjum ødrum o.s.fr. Einasta mál teir eru samdir um er, at royna at halda tíðina út til næsta val. Fólks- ins dóm tora teir ikki at hoyra og tað skilur ein og hvor. Hvar er Sjålvsstyrisflokkurin? Sjálvstýrisflokkurin fekk um hendi fíggjarmál, har setast í gongd, og sjón- varpsmál, har træðrirnir skuldu samlast, fyri at tað almenna sjónvarpið varð veruleiki. Hesi bæði málini eru tey sjålvstyrisfloksmål, sum hava størst áhuga millum okkum vanligu fólk. Íkki eru tey nógv í tali, ar, at men hvat gera okkara kosnu menn við málini? Einki? Samtíðarskattingin er skotin út í tað óvissa. Og sjónvarpsmálið — hvussu langt tað er skot- ið, veit helst eingin. arabrævi). leita eftir flokkinum. enn hesin leita. hava forðað. (Mikkjal P. Hansen í les- Menn eru nú farnir at Sjálvsstýris- Tað munnu vera fleiri lesarin sum Oddamaður Hilmar Kass heldur seg funnið hann. Í einum svari skrivar Hilm- floksins stýrismaður Poulsen hevur gjørt tað hann hevur kunnað fyri at seta á stovn alment sjónvarp í Føroyum, men Fólkaflokkurin hevur Torbjørn lagt stórt ágrýtni í, at seta í verk kelduskatt, skrivar Hilmar Kass. Hvor ið hevur forðað kelduskatt- inum sigur søgan einki um. Tað er møguligt at landsstýrismaðurin er ágrýtin, men enn hava vit ikki sæð stórvegis úrslit. Men Hilmar er bjart skygdur viðvíkjandi flokki sínum. Hann sigur at flokkurin hevur forðað stórum útreiðslum og viðv helikoptaraflúgv- ini hevur flokkurin eina greiða stoðu Vit megu geva Hilmari rætt. Sjálvsstýris- floksins flog hevur altíð verið hogt. floksins lands- Térbjørn hevur Somuleidis Nr. 116 — 11. november 1982 Sudurkorea og sambands- maðurin Einaferð í summar skriv- aði sambandsmaðurin Johs. M. Olsen í Dimma- lætting eftir at hin fólka- tingsmaðurin, J. Linden- skov. hevði havt samreðu í Utvarpinum um eina ferð hann hevði verið í Norður- korea. Johs. M. Olsen vildi gera vart við, at hann skamm hevði verið í Sud- urkorea — og brúkti so hevi til at siga frá, hvussu ólátaðir teir eru í Norður- korea (kommunistarnir), afturímóti teimum sunn- anfyri. Hann kundi greiða frå, at teir hevdu gravað tunellir undir markinum heilt suður um. Ikki veit eg, men tá eg herfyri læs hesa greinina í Informasjón, helt eg tað hava áhuga lesarans. Er ringt skil í Norður- korea, so sær ikki út til, at tað er rós vert at frætta, hvussu teir bera seg at í tí Suðurkorea, sum sam- bandstingmaðurin heldur vera so frítt og gott. Veruleikan sleppur eingin undan. b. t. TOKIO, í oktober — Seks dødsdømte, blandt dem mindst to politiske fanger, henrettedes fredag d. 8. oktober i Sydkorea, oplyser velunderrettede — kilder í Seoul. Myndighederne har endnu ikke omtalt massehen- rettelsen, men den er bekræf- tet af pårørende til to af ofrene. Samtidig er der afsløret en omfattende tortur i sydkore- anske fængsler. I mandags i sidste uge døde en politisk fange på hospitalet i byen Kwangju, efter at have været under »behandling«. Folkebe- vægelsen for menneskerettid- heder hævder også, at de politiske fanger systematisk nægtes lægetilsyn, at to er døde som følge heraf, og at flere andre er dødssynge. Kim Dae Jung, landets populæreste politiker, som afsoner en fængselsdom på 20 år for sin kamp mod dikta- turet, er en af dem, der næg- tes lægehjælp. I fængslet i Kwangju har en 27-årig student sultestrej- ket i 35 dage i protest mod tortur, og han truer med at sulte sig til døde. Der meldes om > sympatiaktioner fra andre fængsler Kun to af de henrettede kendes ved navn. De er Kim Tai Yul, 52, fange nr. 7873 i Scedamun-fængslet i Seoul, og Shin Shik, 46, fange nr. 193 Hvang Kim arresteredes allerede i 1974 og har tilbragt 6 1/2 år i dødscellen, uden at hans skæbne har påkaldt sig nævneværdig opmærk- somhed Jurister i Tokio anklagerne mod han skulle have Nordkorea i to til- er opspind. hævder. at ham at besøgt fælde Shin, taget ek- samen ved Seouls universi- som har tet, landets fornemste, ble pågrebet i 1979 og dødsdømt, fordi han skulle have antørt den såkaldte Nationale Be frielsesfront. NLIÍ som påstås at have konspireret for at styrte regimet og ind føre socialisme i landet Fire dødsdomme NLF-sagen, som afsløredes nogle uger, inden diktatoren Park Chung Hi myrdedes, førte til, at 73 intellektuelle og studenter dømtes til lange fængselsstraffe. Fire — fik dødsdomme. Kristne kredse i Seoul mener, at organisationen aldrig har eksisteret andre steder end i det koreanske CIAs fantasi. Samtlige 73 dømte har gen- nem deres familier anklaget K-CIA for at have presset til- ståelser frem gennem brutal tortur. Dokumentationen er rystende. En af »lederne« den tidlig- ere journalist Lee Jae Mun, 47, døde sidste efterår, da han ikke modtog lægehjælp. Han menes at have lidt af kræft, men fængselsledelsen nægtede at give ham medicin eller lægebistand, skønt han tabte 17 kilo på to måneder. En anden i NLF-sagen, den 30-årige økonom og forsker Choi Suk Jin, fik en dom på livsvarigt fængsel, og ligger nu for døden med en svær nyresygdom, ifølge et drama- tisk brev fra en pårørende. Anmodningerne om ekspert- bistand er hidtil blevet afvist, og nu er Chois nyrer helt ødelagt. Choi var, at retssagen blev afholdt, så slet tortureret, at han måtte ligge på en båre med hele kroppen i gibs. Hans ben var brækkede, og han havde en svær rygskade som følge af sine forhør. Ligesom andre politiske fanger, der aftjener straffe på livstid, har Choi håndjern på dag og nat, selv på sit døds- leje. Næsten 40 af de dømte i NLF-sagen afsoner fortsat deres straffe. Torturdræbte Mindst to dødstilfælde som følge af tortur er registreret i Sydkorea i år. Den 31. maj i år døde Kee Jong Do, 46, og far til fire børn, på > sygehuset i Kwangju. Han havde aftjent 14 máneder í fængsel for pá- stået medvirken i folkerejs- ningen i byen i maj 1980, da 800 mennesker blev dræbt ved skud eller bajo- netter. Efter sin frigivelse blev han arresteret på an ny anklage for at have ladet udenlandske avisudklip cirkulere blandt sine venner. over Han blev forhørt i 53 dage, heraf 36 i tortureret stræk, og blev slemt Myndighe derne har indrømmet, at de vidste Men de forsvarer sig med, at de har tillads ham at lægebesøg På samme sygehus døde i mandags Park Kwan Kvun, 30, efter en 40 dage lang sultestrejke. Han blev arres- teret i foråret og dømt til fem års strafarbejde for at have deltaget i folkerejsningen. Kim var tidligere studen- terleder og gik under jorden, da militæret slog oprøret ned med våbenmagt. Det er kendt, at han søgte at for- bedre vilkårene i fængslet, og han er blevet tortureret i et forsøg på at få ham til at opgive sin sultestrejke. I mandags i sidste uge blev han overført til et hospital, hvor han nogle timer senere døde. I Kwangju-fængslet har Shin Yong II, 27, nu sulte- strejket i 35 dage, og han truer med at fortsætte til den bitre ende. Han forlanger bedre mad, adgang til bøger og en ende på tortur og mis- handling. han var syg modtage to Sympatiaktioner Ifølge kristne kilder i Seoul har politiske fanger i andre fængsler indledt sympati- og protestaktioner, og nogle truer med sultestrejke. Flere kirker planlægger også pro- testmøder mod torturen og for frigivelse af de politiske fanger. Det er ikke første gang, der kommer rapporter fra Syd- korea om tortur og nægtelse af lægebistand til syge fan- ger. Tværtimod har tortur snarere været reglen end und- tagelsen. Men siden eksgene- ral Chun Doo Hwan overtog magten ved et kup i maj 1980 synes det at være blevet rutine, og forholdene er dras- tisk forværret både på for- hørs- og fængselsstadiet. Tilståelser, der frempres- ses under tortur, godtages af alle domstole i politiske sager, mens det i almindelige kriminalsager hænder, at an- klagede frikendes med hen- visning til, at de er blevet underkastet tortur. Sydkorea afviser, at man har politiske fanger, eftersom man betragter alle, der for- bryder sig mod de hårde anti- kommunistiske love som al- mindelige forbrydere. Ifølge de seneste tal findes der ca. 400 politiske fanger i Sydkorea. Hvert år afsiges 5 10 dødsdomme i politiske sager. men ofta forvandles de senere til livsvarigt fængsel Fundarsamtykt Landsfundur Sjálvstýrisfloksins, hildin í Runavík 7. november 1982, tekur undir við tí politikki, sum floks- ins umboð á tingi og landsstýri fora. Tó má åsannast, at samgonguarbeidid enn ikki hevur megnað at rokka teirri figgjarligu málseting. sum sam- gongan setti sær, og heitir fundurin á samgongumenn um í felag at fremja tiltok, ið kunnu bjarga landinum undan álvarsligari búskaparligari kreppu. Fundurin tekur undir við kravi frá floksins umboðum. at brævið, dagsett 27. oktober 1982, sum ein tingmaður fólkafloksins hevur sent logtings- og landsstýrismonn- um verður tikið aftur. Um hetta ikki verður gjørt, verður samgongan roknað sum slitin.