hósdagur 24. februar 1983síða 7

Nr. 23 — 24. februar 1983 Garðurin sum forðar búskaparligum framburði við at falla Hevur tú sæð nakað tjaldur í ár — hvar? L LÁRA SGL LG „Án Jógvan Andre- asen, skúlanæm- ingur: Ja, tað havi eg Ég jeldur uppi ð Marknagilsvegin sá nekur t eru neyvan å Annars havi ikki sæð nekur tjaldur sum eru .. på plaga ju ikki at vera Idag: « her fyrr enn å Græka- rismessu mer Framleidslutølini m gu økjast, men ílogurnar koma ikki út bláar ift. Taki it stoðið undan heimamarkn 10inurr minka m rule Jóan Hendrik Áge Munk stjóri irnir at sleppa av við framleiðsluna. Busk aparpolitikkurin hjá Pi, i 3 |- , ; . 40 arligu stjórnini vísir eina eyðkenda konservat mi Í: ré RA Kg mål i Arbejderbevægelsens r príshækkingarnar falla — men arbeiðslovsið veksur or ; rødi : ) pepå í ; Á ål sjónarmiðr ngur Erhvervsrád rkjum, su? hækkar. vísir Age Munk á í sjónarmið" Ja, eg sá ein flokk í Kirkjube nú í vetur Under heldige omstændigheder Det er sá, hvad den borgerlige på dramatisk vis kan forbedre Det er et udtryk for, at vi bliver Tey vóru eini 20 í tali, men tey eru helst ikki komin í ár. Petur Olaf Mortensen, skúlanæmingur: — Nei. Eg havi als einki tjaldur sæd i år. Men tað er jú eisini so tíðliga á árinum enn. Men ikki ti, í fjør sá eg nekur tjaldur longu í februar. Framhald av síðu 6 donsku myndugleikunum greitt: At allar hesar bygging- ar eru sera neyðugar. kan vi i løbet af rimelig tid fá et renteniveau på 12—13% ligesom i begyndelsen af 70'erne. Vi kan få en pæn nedsættelse af vort valutaunderskud over for udlan- det. Vi kan få en betydelig afdæmp- ning i prisstigningerne. Og hvordan går det så til? Er det fordi, den borgerlige regering med så håndfast brutali- tet skærer ned på de sociale ydelser og den kommunale og statslige service og Investering? Er det måske mystiske psyko- logiske kræfter, som udløses blot ved, at stærke mænd sætter sig til roret? Kan det være den berømte tillid, som statsministeren på- kalder i mangel af økonomiske regering er i færd med. Man ved, at det giver højere arbejdsløshed Man ved, at det giver lavere inve- steringer. Man ved, at det giver store sociale skævheder. Men se bare — det hjælper, si- ger finansministeren pavesolt endda inden regeringens forslag er gennemført. Men med fare for at gøre Hen- ning Christophersen og følge ked af det er det ikke køretøjet, der har det bedre. Det ertganske simpelt muren, der er begyndt at smuldre. Den amerikanske økonomiske politik er under forvandling. Den »stær- ke« dollarkurs' — politik kombi- neret med højrentepolitikken har gjort det amerikanske er- hvervsliv ude af stand til at kon- dansk økonomis situation i den internationale sammenhæng For hver gang, den internatio- nale rente falder med 1%, bliver rentabelastningen på vor valuta- balance mindsket med 6 mia. kr. Hvis dollarkursen falder med 10% samtidig med, at energipri- sen falder med 10%, formindskes valutabelastningen med 3 mia. kr. Kommer vor valutabalance ind i en sådan betydelig forbedring, vil Nationalbanken have mulig- hed for at lade den danske inden- landske rente følge med den udenlandske ned uden risiko for valutaudstrømning. Derfor er et dansk renteniveau på 12—13% ikke særligt urealistisk i en rime- lig nær fremtid, og det har det bedre stillet end før både med hensyn til konkurrenceevne og med hensyn til produktion og be skæftigelse. En international udvikling med disse perspektiver ligger i korte ne. Den internationale vej for danske økonomi ser bedre ud end den har gjort længe. Spørgs målet er, om vi kan få regeringen til at lade være med at hamre køretøjet helt i stykker Vi skal leve af vort produkti- onsresultat. Jo færre, der produ- cerer i vid betydning, jo fattigere og mindre egnede til at udnytte de internationale muligheder »liver vi. Vi skal udvide vort produk- tonsapparat , Men inv esteringer frem argumenter for sin politik? kurrere. Det fører til stort under- fortsat stigende underskud på kommer ikke ud af den blå luft. Svaret er nej! skud på den amerikanske han- statsbudgettet ingen indflydelse De kommer, fordi man kan af- Selv om krisetider altid er gro- delsbalance og åbner så at sige på. sætte. Hvis man lader den bund for av forsøge at forklare automatisk for et dollarkursfald. Derimod kan man næppe fra- danske kronekurs flyde opad, tingene med overnaturlige kræf- ter, må man desværre skuffe eventuelle tilhængere af de højere magter. Det er såmænd meget enkle økonomiske mekanismer, der overfører en international udvik- ling til dansk økonomi. Lad os kaste et blik tilbage til 70'erne, hvor dansk økonomi bul- drede ind i en mur, der hed sti- gende råvarepriser og energipri- ser. Mens politikerne søgte at ud- bredre køretøjet til at forcere for- hindringen, blev muren yderlige- Samtidig har den amerikanske regering længe ladet renten falde. Det slår igennem i andre lande, der af hensyn til risikoen for kapi- talflugt hidtil har holdt deres egen rente højere, end de brød sig om af hensyn til produktion og beskæftigelse. De to overbygninger på den mur, som stoppede dansk økono- mi op i 70'erne, er under fuld ned- brydning. Selve fundamentet i muren — råvare- og energiprisstigningerne — er også i opløsning. Den ge- kende regeringens standhaftige »fastkrone«-politik en vis virk- ning i samme retning. Det er klart, at en udbredt forventning om valutakursjusteringer hvert år på 4—6% kan fratage nogen lysten til at tage lån i udlandet, hvir renten herhjemme ikke ligger nogenlunde så meget over udlandets. Nu sker der oven i købet det modsatte. Den danske krone er reelt op- skrevet med 5—6% siden septem- ber/oktober sidste ár. bliver der mindre afsætning. Hvis:vi slår det hjemlige marked ihjel, bliver der mindre afsæt- ning. Foreløbig tegner regeringens politik en typisk konservativ kur- ve; Renteniveau og prisstignings- takt falder arbejdsløshed og virksomhedslukninger stiger Fiaskoen for internationale eksperimenter af denne type bur- de være advarsel nok. Social- demokratiet har en væsentlig op- gave i at klargøre det også for danske vælgere. 2. At so leingi partarnir ; 1: ; ikki slet eina ? forhøjet og forstærket med —nerelle krise i industrilandene, be- Det medvirker til at dæmpe Forudsætningen herfor er. at fasta ætlan. hendir dollarkursstigningerne og den ins — sparelserne på energien og nye prisstigningerne, fordi importere- vit får bragt medløbere inden for re , ternationale rentestigning. energiforekomster har trukket de varer falder i pris målt i dans- partiet, som synger med på det Det måtte nødvendigvis skabe tæppet væk under de olieprodu- ke kroner. Til gengæld mindsker konservative omkvæd om stats- 3, At dønsku myndugleik betydelig politisk irritation i be- cerende landes greb om verdens- det vor konkurrenceevne i for- underskuddets katastrofale virk- A ST folkningen, at de realløns- og økonomien og ført til direkte fald : 2 > ækker altsi inøer til tavshe arnir bædi beinleidis og i 8 Far B ' B hold til udlande t og træ kke r altsá ninge r, til tavshed. beinleiðis hava lavað saktteofre, man bragte, tilsynela- iírávarepriserne. den gale vej både med hensyn til Statsunderskuddet er først og ' lende ikke virkede. Renten blev Sammenfattende er det, der beskæftigelse kti ge fre ast e nge isk pral okkum hesar skularnar. — ' 3 | DE MEN et, dú beskæftigelse, produktion og fremmest et pengepolitisk prob- ved med at sige. Betalingsbalan- sker i vor omverden: valutabalance. . lem og dernæst et problem om de : . en ved med a vikle sig ugun- Faldende energi- åvarepri- ris e irekte løbende - . rem ” ; 4. At teir eisini skylda ' ed I at ud g ug ildende energi- og rávarepri Hvis en direkte løbende op indenlandske statslåns okkum hesar skular vid gjøgnum 50 år næstan einki hava gjørt vid vinnuskularnar i Før- ovum. Framhald å sidu 13 stigt. Prisstigningerne fortsatte Fordi muren hele tiden blev høje- re og tykkere Det skabte den psykologiske baggrund for at udskifte mekani- keren med grovsmeden. Man kunne da altid forsøge at pande motoren een på stremfordelereh. ser. Faldende kurs på den dollar, vi betaler energien og råvarerne med, samt et fald i den inter- nationale rente, som vi forrenter vor udenlandske gæld med. Det er faktorer, som — afhæn- gig af hvor store faldene bliver - skrivning af den danske krone bliver en kendsgerning, kan man meget hurtigt spise den konkur- renceevneforbedring op, som måtte komme med en tilbagebol- dende lønpolitik Mere positivt og mere reelt er det råvareprisfald, som er i gang. virkninger gjort en fordelingsmæssige Det sidste er der betydelig indsats for ved pensi- onsbeskatningen. Det første lettes betydeligt ved den inter- nationale udvikling og de dermed muliggjorte rentesænkninger