Sosialurinarkiv
Sosialurin 1983-03-10, síða 11
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

hósdagur 10. mars 1983síða 11

‹ fyrra síða allar 16 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

bs a AU SØ Nr. 29 — - 10. mars 1983 »Den manipulerede presse« Bent Melcior, rabinari, eigur hesa greinina. M. J. i Keypmanna- havn hevur sent Sosialinum hana. Hann hevur fingid lov frå rabinaranum at seta hana i føroysk blød. Greinin er eitt andsvar til greinarødina hjå J. P. Olsen, J. A. Joensen og Ø. Vintereig i Sosialinum um Palæstina En af de danske journa- lister, som jeg nærer stor respekt for, og som for- leden kom hjem fra Vest- Beirut, konstaterede, at det var godt, at der havde været pressefolk fra de vestlige lande, der havde været i Vest-Beirut og kunne være vidner om krigens rædsler. Jeg har hverken været i Vest- eller Øst-Beirut. Jeg kender til krigens rædsler også uden. Jeg var flygt- ning, da jeg var 14 år, og der er folk i dagens Dan- mark, der fortæller mig, hvor taknemmelig jeg burde være, fordi man hjalp mig til at blive flygt- ning, for var det gået ret- færdigt til skulle jeg have været i gaskammer. Da jeg var 19 var jeg aktiv front-soldat og så rr situasjon i de nordiske land som hadde ført til en stor og stadig voksende arbeids- ledighet. Særlig urovek- kende fant man den store arbeidsledigheten blant ungdom i de fleste nordiske land. Store økonomiske og andre ressurser burde settes inn for å skaffe arbeid til flere. Representanter for de nordiske samarbeidsorgani- sasjonene sa seg glad for at det fra flere partigrupper innen Nordisk Råd hadde kommet forslag som skulle sikre større sysselsetting. Man så dette som et tegn på at Nordens politikere så meget alvorlig på den stadig stigende arbeids- ledigheten. Det ble også gitt uttrykk for håp om at forslaget fra Økonomisk Utvalg i Nordisk Råd ville virke som en stimulans til et sterkere engasjement i disse spørsmål både på nordisk og nasjonalt plan. En handlingsplan fra Nordisk Ministerråd så man som et viktig bidrag til arbeid for å skaffe syssel- setting til flere. Flere internasjonale spørsmål ble også berørt i generaldebatten, og flere ga sin støtte til ideen om kjernevåpenfri sone i nordisk område eminaret om en kjernevåpenfri sone i Norden som ble arrangert i Sødertålje i november i fjor af de nordiske nasjonal- komiteer ble registrert som et tegn på den støtte ung- dommen i Norden gir ar- beidet med fred og nedrust- ning. Ungdomsarbeidsløshet Diskusjonen på seminaret foregikk i plenum og i sagesløse på begge sider af fronten falde — det var rent tilfældigt, hvem der døde, hvem der blev lem- læstet, og hvem der gik fri. Jeg lærte at hade krig, det eneste, jeg har hadet i mit liv. Mine drenge har aldrig fået lov til at eje et stykke krigs-legetøj — ingen behøver at belære mig om krigens rædsler. Men når dette er sagt, så må jeg konstatere, at det tilsyneladende først er gået op for mange af re- porterne, at krig er et ondt håndværk, da den unge jødiske stat tvunget af de fjender, der omringede den, havde lært sig hånd- værket. Der har ikke været nogen krig, hvor beretninger og billeder har været so bloddryppende som fra krigen i Libanon. grupper. Ungdomsarbeids- løsheten er et av de alvor- ligste problem i Norden, hvor ca. 200.000 unge er registrert uten arbeide eller utdannelse. Da de unge ut- gjør en forholdsvis stor andel av de arbeidsløse — ca. 30% — er det særdeles påkrevet at det blir gjort en aktiv innsats for å be- kjempe ungdomsarbeids- lesheten. Diskusjoner pá seminaret viste at ungdomsarbeids- leshetsproblemet er et meget sammensatt problem, som har rammet nesten alle de nordiske land. Det vil derfor være formálstjenlig á diskutere ársakene og virkningene av diverse tiltak mot arbeids- løsheten, for á ta lærdom av erfaringene hittil og sammen utvikle nye ideer. Pá lang sikt skal det feres en stimulerende ekon nomisk —politikk, som skaper flere arbeidsplasser. Imidlertid er det oggå på kort sikt nødvendig å gripe inn. — Gjennom en utvidet ut- dannelses- og yrkesveiledning skal alle unge garanteres et tilbud om en utdannelse med rime- lige økonomiske stønads- muligheter eller et varig, meningsfylt arbeid med en rimelig lønn (ungdomsga- rantien). — Bedrifter må stimuleres til å ta flere praktikant- og lærlingeelever. — Det skal især opprettes flere utdannelsesplasser på det yrkesfaglige og det skal skapes flere utdannelses- plasser som spesielt hen- vender seg til kvinner. — Det lokale området har Der er tale om en for- vrængning af propor- tionerne í en uhyggelig grad. I løbet af få dage fik vi beretninger om massakre. Der blev talt om civile dræbte i et antal av mindst 10.000, TV- Avisen gengav PLO's vurdering til mellem 30. og 40.000. Der var 600.000 flygtninge. Ingen gad spekulere over, at disse tal ikke kunne være sande, at der slet ikke boede sá mange mennesker i det inva- derede område. Det gjaldt bare om at råbe med i koret, ellers var man reak- tionær. Selv i aftenens udsendelse har vi fået serveret tal på antallet af dræbte børn, hvor det konstateredes, at tallene stred mod de officielle et særlig ansvar og skal medvirke til en bedre dialog mellom yrkeslivet og ut- dannelsesinteressene — Det må sikres en rettfer- dig regional fordeling av ar- beidsplassene. — Det må stimuleres til om- stilling i industrien for å skape nye varige arbeids- plasser. Videre må det stimuleres til yrkesmessig mobilitet. — Det skal skapes mulighet for at unge kan velge en »opplæringsring«, hvor ut- dannelse kan tas flere for- skjellige steder, og der det faglige nivået ikke er svek- ket. — Det skal gjennomføres en effektiv iverksettelses- 'politikk som letter mulig- hetene for å starte selv eller i fellesskap med andre. — Sysselsettingsprosjekter skal gjennomføres i den grad det er nødvendig, in- nenfor de mange områder hvor arbeidet normalt ikke ville blitt utført (f.eks.: by- fornyelse, energiprosjekter, handicaputstyr, u-lands- prosjekter...) — Den teknologiske utvik- ling rommer store mulig- heter. Disse má klart vurde- res. Den teknologiske ut- vikling má brukes til á skape nye arbeidsplasser. . Samtidig má fremmedgjer- ing hindres og den person- lige integritet vernes. — Det skal skapes en sterre boligproduksjon, særlig til ungdommer. Man dreftet dessuten opp- rettelse av statslige produksjonsvirksomheter, men det var det ikke enig- het om. libanesiske, at det ikke havde været muligt for hverken Rede Kors eller Red Barnet at bekræfte dem, og — var den fantas- tiske konklusion — sá má vi tro, at de er sande! Som om virkeligheden ikke var tilstrækkelig blodig, sá skal Israel nu hænges ud. Det er som om man ende- lig kan få en lejlighed til at vaske holocaust-blodet af sig. Her havde Det gamle Testamente vist sit sande ansigt, skrev en professor i et af vore store dagblade. Moses' lov er grusom, stod der. Cg for at sagen ikke skulle være for ab- strakt for læserne, så tilføjede den pågældende hr. Mortensen, at vit har dag også et Moses' Troes- samfund i Danmark. Så vidste enhver, hvem de kunne lade deres berettige de harme gå ud over. Ingen har taget hr. Mor- tensen i skole for syns- punktet. Hetz'en havde blot nået sin logiske kon- klusion. UNR oppfordrer kraftig de nordiske land til i sam- arbeid å finne fram til vel- egnede midler til bekjem- pelse av ungdomsarbeids- løsheten Saker på Rådets sesjon Helge Seip fra Foreningen Norden innledet om ulike saker på Nordisk Råds 31. sesjon. Sakene ble deretter drøftet innad i de forskjel- lige samarbeidsorganisa- sjonene. Samarbeidsorganisasjo- nene framhevet viktigheten av at de forskjellige selv- styreområdene i Norden ble bedre representert i Nor- disk Råd, og man så derfor forslaget fra juridisk ut- valg som et viktig bidrag til å styrke det nordiske felles- skapet. Man vurderte det også som positivt at Grøn- land nå vil bli trukket bedre med i det nordiske samar- beidet. Samarbeidsorga- nisasjonene ga sin støtte til tanken om et »felles nor- disk medborgarskap«. Det vil være positivt om man pá stadig flere områder kunne klare å lette hverdagen for innbyggerne i Norden. Samarbeids- organisasjonene sá ogsá positivt pá at det nordiske forskningspolitiske rådet nå har trådt i funksjon, og man håpet at dette kunne virke til en bedre samord- ning av forskningen i de nordiske land. Videre pekte man på at det nordiske samarbeidet burde støttes og utvides på bl.a. følgende områder: ung- domsturisme i Norden, vennskapbysamarbeidet i Norden, radio-TV samar- beidet, nordisk litteratur, nordiske innslag i undervis- ningen i de enkelte land. Og så er vi selvfølgelig slet ikke ved vejs ende. Vi er ikke kommet videre. I de første af krigens dage blev Israel beskyldt for at have myrdet en norsk FN- soldat. Senere undskyldte UNIFILs kommandant. Det var faktikt en PLO- soldat, der havde gjort det. Undskyldningen kom bare ikke med i overskrif- terne, hvor beskyldningen havde været. i 1 +] dag lyder Politikent overskrift: Israelerne for- sinkede PLO-afrejse. Ikke sandt: Det er jøderne, der har skylden. TV-avisen fulgte det op og konsta- terede, hvor tåbelige disse israelere er. Nu har di i månedsvis krævet PLO ud af Beirut, og så holder de dem minsandten til- bage. Det hjælper lidet, at Politikens artikel klart redegør for, at det var PLO, der havde begået et groft brud på aftalerne, og at det var Israels smidit- hed, der gjorde det muligt alligevel at fortsætte evakueringen. Skyld- spørgsmålet var afgjort. Overskrift-redaktøren hav- de været dommer. Det er karakteristisk for behandlingen og vurde- ringen af hele krigsforlø- bet. Pludselig var hele ver- den interesseret i Liba- nons suverænitet. Det var forbigået i tavshed, at denne suverænitet ikke havde eksisteret i 6—7 år. Pludselig var hele verden interesseret i Libanons civilbefolkning. Hvor mange billeder har man vist af den samme civilbe- folkning under den af PLO inspirerede — borgerkrig, der har kostet mere end 10 gange så mange ofre blandt de civile i Libanon. Der har knapt nok været løftede øjenbryn og be- stemt ingen ekstraordi- nære møder i FN og slet ingen demonstrationer i danske gader og på danske torve. Journalisterne blev hjemme og kunne ikke rapportere om krigens rædsler. Det er derfor, at vi er uvidende om, at Nabatiyas befolkning blev reduceret fra 50.000 til 7.000. Det er derfor, at vi ikke ved om skoler og hospitaler, der blev om- sannet til krudttønder. Det er derfor vi intet ved om borgmesteren i Anzar, der nægtede PLO frihed til at beslaglægge indbyg- gernes ejendom, og som derfor sammen med sin kone blev bundet og bastet og fik lov at over- være, hvordan deres datter blev voldtaget og smidt nøgen ud af huset. Borgmesteren i Kfar Haruf fik tilsvarende sin søn dræbt. En lærer i Sidon, der nægtede at lade de 12-årige elever komme til militærtjeneste i PLO blev simpelthen revet i småstumper ved at blive bundet til fire biler, der kørte i hver sin retning. Jo, det er sandelig tapre frihedskæmpere disse PLO-folk, der som den første partisanhær har gemt sig bag civile og holdt småbørn op som skjold, for at verdens med- lidenhed kunne samle sig om dem, når israelerne begyndte at svare for sig, når det også gik ud over sagesløse civile i Israel, hvor PLO siger og skriver men aldrig har angrebet et militært mål. Alt dette var der ingen journalister, der havde lejlighed til at fortælle om. Derfor kunne man også ryste verden med billeder af spøgelsesbyen Damur syd for Beirut, hvor der tidligere havde > boet 20.000 libanesere. Nu var det en mennesketom by i ruiner. Hvem kunne vide, at det havde den været lige siden borgerkrigens dage, hvor PLO havde dræbt 1500 og drevet resten på flugt. Jo, de er sandelig nogle slemme fyre, de israelere, og så holder de Det gamle Testamente. Fy føj. Et københavnsk dag- blad konstaterede i en leder over, at israelerne i Galilæa bare kunne gå i beskyttelsesrum, når PLO sendte sine raketter over landsbyerne. Det var der ingen grund til at lave så meget ballade over. At der i de forløbne år har været over 1000 ofre — altså stadigvær alle civile — for PLOs terror imod Israel, at PLO har fastholdt sit mål om at slette Israel af landkortet, det skulle man åbenbart kun tage som et udtryk for orientalsk ud- tryksmåde, det behøvede man ikke tage alvorligt. Hvornår ksulle man allige- vel tage det alvorligt? Arafat var trods alt den første, der blev modtaget af Ayatollah Khomeiny, efter Irans revolution. Arafat hyldede denne fanatiker, hvis blodige hænder man nok må tage alvorligt. Hvornår har et land pligt til at beskytte sine borgere imod døde- lige overfald? Jeg har ikke noget enty- digt svar. Jeg hader som sagt krig, og jeg har selv taget afstand fra nogele af de midler, der er taget i an- vendelse fra israelsk side. Men jeg bliver bange, når man tegner tingene i sorte og hvide farver, når sand- heden dog er grå i forskel- lige nuancer. Det har sim- pelthen ikke været muligt Framhald á síðu 4