hósdagur 10. mars 1983síða 11
‹ fyrra síða allar 16 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
bs a AU
SØ
Nr. 29 — - 10. mars 1983
»Den manipulerede presse«
Bent Melcior, rabinari, eigur hesa greinina. M. J. i Keypmanna-
havn hevur sent Sosialinum hana. Hann hevur fingid lov frå
rabinaranum at seta hana i føroysk blød. Greinin er eitt andsvar
til greinarødina hjå J. P. Olsen, J. A. Joensen og Ø. Vintereig i
Sosialinum um Palæstina
En af de danske journa-
lister, som jeg nærer stor
respekt for, og som for-
leden kom hjem fra Vest-
Beirut, konstaterede, at
det var godt, at der havde
været pressefolk fra de
vestlige lande, der havde
været i Vest-Beirut og
kunne være vidner om
krigens rædsler.
Jeg har hverken været i
Vest- eller Øst-Beirut. Jeg
kender til krigens rædsler
også uden. Jeg var flygt-
ning, da jeg var 14 år, og
der er folk i dagens Dan-
mark, der fortæller mig,
hvor taknemmelig jeg
burde være, fordi man
hjalp mig til at blive flygt-
ning, for var det gået ret-
færdigt til skulle jeg have
været i gaskammer. Da
jeg var 19 var jeg aktiv
front-soldat og så
rr
situasjon i de nordiske land
som hadde ført til en stor
og stadig voksende arbeids-
ledighet. Særlig urovek-
kende fant man den store
arbeidsledigheten blant
ungdom i de fleste nordiske
land. Store økonomiske og
andre ressurser burde
settes inn for å skaffe
arbeid til flere.
Representanter for de
nordiske samarbeidsorgani-
sasjonene sa seg glad for at
det fra flere partigrupper
innen Nordisk Råd hadde
kommet forslag som skulle
sikre større sysselsetting.
Man så dette som et tegn
på at Nordens politikere så
meget alvorlig på den
stadig stigende arbeids-
ledigheten. Det ble også
gitt uttrykk for håp om at
forslaget fra Økonomisk
Utvalg i Nordisk Råd ville
virke som en stimulans til
et sterkere engasjement i
disse spørsmål både på
nordisk og nasjonalt plan.
En handlingsplan fra
Nordisk Ministerråd så
man som et viktig bidrag til
arbeid for å skaffe syssel-
setting til flere.
Flere internasjonale
spørsmål ble også berørt i
generaldebatten, og flere ga
sin støtte til ideen om
kjernevåpenfri sone i
nordisk område eminaret
om en kjernevåpenfri sone i
Norden som ble arrangert i
Sødertålje i november i fjor
af de nordiske nasjonal-
komiteer ble registrert som
et tegn på den støtte ung-
dommen i Norden gir ar-
beidet med fred og nedrust-
ning.
Ungdomsarbeidsløshet
Diskusjonen på seminaret
foregikk i plenum og i
sagesløse på begge sider
af fronten falde — det var
rent tilfældigt, hvem der
døde, hvem der blev lem-
læstet, og hvem der gik
fri. Jeg lærte at hade krig,
det eneste, jeg har hadet i
mit liv. Mine drenge har
aldrig fået lov til at eje et
stykke krigs-legetøj —
ingen behøver at belære
mig om krigens rædsler.
Men når dette er sagt,
så må jeg konstatere, at
det tilsyneladende først er
gået op for mange af re-
porterne, at krig er et ondt
håndværk, da den unge
jødiske stat tvunget af de
fjender, der omringede
den, havde lært sig hånd-
værket. Der har ikke
været nogen krig, hvor
beretninger og billeder har
været so bloddryppende
som fra krigen i Libanon.
grupper. Ungdomsarbeids-
løsheten er et av de alvor-
ligste problem i Norden,
hvor ca. 200.000 unge er
registrert uten arbeide eller
utdannelse. Da de unge ut-
gjør en forholdsvis stor
andel av de arbeidsløse —
ca. 30% — er det særdeles
påkrevet at det blir gjort en
aktiv innsats for å be-
kjempe ungdomsarbeids-
lesheten.
Diskusjoner pá seminaret
viste at ungdomsarbeids-
leshetsproblemet er et
meget sammensatt
problem, som har rammet
nesten alle de nordiske
land. Det vil derfor være
formálstjenlig á diskutere
ársakene og virkningene av
diverse tiltak mot arbeids-
løsheten, for á ta lærdom av
erfaringene hittil og
sammen utvikle nye ideer.
Pá lang sikt skal det feres
en stimulerende ekon
nomisk —politikk, som
skaper flere arbeidsplasser.
Imidlertid er det oggå på
kort sikt nødvendig å gripe
inn.
— Gjennom en utvidet ut-
dannelses- og
yrkesveiledning skal alle
unge garanteres et tilbud
om en utdannelse med rime-
lige økonomiske stønads-
muligheter eller et varig,
meningsfylt arbeid med en
rimelig lønn (ungdomsga-
rantien).
— Bedrifter må stimuleres
til å ta flere praktikant- og
lærlingeelever.
— Det skal især opprettes
flere utdannelsesplasser på
det yrkesfaglige og det skal
skapes flere utdannelses-
plasser som spesielt hen-
vender seg til kvinner.
— Det lokale området har
Der er tale om en for-
vrængning af propor-
tionerne í en uhyggelig
grad. I løbet af få dage fik
vi beretninger om
massakre. Der blev talt
om civile dræbte i et antal
av mindst 10.000, TV-
Avisen gengav PLO's
vurdering til mellem 30.
og 40.000. Der var
600.000 flygtninge.
Ingen gad spekulere
over, at disse tal ikke
kunne være sande, at der
slet ikke boede sá mange
mennesker i det inva-
derede område. Det gjaldt
bare om at råbe med i
koret, ellers var man reak-
tionær. Selv i aftenens
udsendelse har vi fået
serveret tal på antallet af
dræbte børn, hvor det
konstateredes, at tallene
stred mod de officielle
et særlig ansvar og skal
medvirke til en bedre dialog
mellom yrkeslivet og ut-
dannelsesinteressene
— Det må sikres en rettfer-
dig regional fordeling av ar-
beidsplassene.
— Det må stimuleres til om-
stilling i industrien for å
skape nye varige arbeids-
plasser. Videre må det
stimuleres til yrkesmessig
mobilitet.
— Det skal skapes mulighet
for at unge kan velge en
»opplæringsring«, hvor ut-
dannelse kan tas flere for-
skjellige steder, og der det
faglige nivået ikke er svek-
ket.
— Det skal gjennomføres
en effektiv iverksettelses-
'politikk som letter mulig-
hetene for å starte selv eller
i fellesskap med andre.
— Sysselsettingsprosjekter
skal gjennomføres i den
grad det er nødvendig, in-
nenfor de mange områder
hvor arbeidet normalt ikke
ville blitt utført (f.eks.: by-
fornyelse, energiprosjekter,
handicaputstyr, u-lands-
prosjekter...)
— Den teknologiske utvik-
ling rommer store mulig-
heter. Disse má klart vurde-
res. Den teknologiske ut-
vikling má brukes til á
skape nye arbeidsplasser.
. Samtidig má fremmedgjer-
ing hindres og den person-
lige integritet vernes.
— Det skal skapes en sterre
boligproduksjon, særlig til
ungdommer.
Man dreftet dessuten opp-
rettelse av statslige
produksjonsvirksomheter,
men det var det ikke enig-
het om.
libanesiske, at det ikke
havde været muligt for
hverken Rede Kors eller
Red Barnet at bekræfte
dem, og — var den fantas-
tiske konklusion — sá má
vi tro, at de er sande! Som
om virkeligheden ikke var
tilstrækkelig blodig, sá
skal Israel nu hænges ud.
Det er som om man ende-
lig kan få en lejlighed til at
vaske holocaust-blodet af
sig. Her havde Det gamle
Testamente vist sit sande
ansigt, skrev en professor
i et af vore store dagblade.
Moses' lov er grusom,
stod der. Cg for at sagen
ikke skulle være for ab-
strakt for læserne, så
tilføjede den pågældende
hr. Mortensen, at vit har
dag også et Moses' Troes-
samfund i Danmark. Så
vidste enhver, hvem de
kunne lade deres berettige
de harme gå ud over.
Ingen har taget hr. Mor-
tensen i skole for syns-
punktet. Hetz'en havde
blot nået sin logiske kon-
klusion.
UNR oppfordrer kraftig
de nordiske land til i sam-
arbeid å finne fram til vel-
egnede midler til bekjem-
pelse av ungdomsarbeids-
løsheten
Saker på Rådets sesjon
Helge Seip fra Foreningen
Norden innledet om ulike
saker på Nordisk Råds 31.
sesjon. Sakene ble deretter
drøftet innad i de forskjel-
lige samarbeidsorganisa-
sjonene.
Samarbeidsorganisasjo-
nene framhevet viktigheten
av at de forskjellige selv-
styreområdene i Norden ble
bedre representert i Nor-
disk Råd, og man så derfor
forslaget fra juridisk ut-
valg som et viktig bidrag til
å styrke det nordiske felles-
skapet. Man vurderte det
også som positivt at Grøn-
land nå vil bli trukket bedre
med i det nordiske samar-
beidet. Samarbeidsorga-
nisasjonene ga sin støtte til
tanken om et »felles nor-
disk medborgarskap«.
Det vil være positivt om
man pá stadig flere
områder kunne klare å lette
hverdagen for innbyggerne
i Norden. Samarbeids-
organisasjonene sá ogsá
positivt pá at det nordiske
forskningspolitiske rådet
nå har trådt i funksjon, og
man håpet at dette kunne
virke til en bedre samord-
ning av forskningen i de
nordiske land.
Videre pekte man på at
det nordiske samarbeidet
burde støttes og utvides på
bl.a. følgende områder: ung-
domsturisme i Norden,
vennskapbysamarbeidet i
Norden, radio-TV samar-
beidet, nordisk litteratur,
nordiske innslag i undervis-
ningen i de enkelte land.
Og så er vi selvfølgelig
slet ikke ved vejs ende. Vi
er ikke kommet videre. I
de første af krigens dage
blev Israel beskyldt for at
have myrdet en norsk FN-
soldat. Senere undskyldte
UNIFILs kommandant.
Det var faktikt en PLO-
soldat, der havde gjort
det. Undskyldningen kom
bare ikke med i overskrif-
terne, hvor beskyldningen
havde været. i 1
+] dag lyder Politikent
overskrift: Israelerne for-
sinkede PLO-afrejse. Ikke
sandt: Det er jøderne, der
har skylden. TV-avisen
fulgte det op og konsta-
terede, hvor tåbelige disse
israelere er. Nu har di i
månedsvis krævet PLO
ud af Beirut, og så holder
de dem minsandten til-
bage. Det hjælper lidet, at
Politikens artikel klart
redegør for, at det var
PLO, der havde begået et
groft brud på aftalerne, og
at det var Israels smidit-
hed, der gjorde det muligt
alligevel at fortsætte
evakueringen. Skyld-
spørgsmålet var afgjort.
Overskrift-redaktøren hav-
de været dommer.
Det er karakteristisk for
behandlingen og vurde-
ringen af hele krigsforlø-
bet. Pludselig var hele ver-
den interesseret i Liba-
nons suverænitet. Det var
forbigået i tavshed, at
denne suverænitet ikke
havde eksisteret i 6—7 år.
Pludselig var hele verden
interesseret i Libanons
civilbefolkning. Hvor
mange billeder har man
vist af den samme civilbe-
folkning under den af PLO
inspirerede — borgerkrig,
der har kostet mere end 10
gange så mange ofre
blandt de civile i Libanon.
Der har knapt nok været
løftede øjenbryn og be-
stemt ingen ekstraordi-
nære møder i FN og slet
ingen demonstrationer i
danske gader og på
danske torve.
Journalisterne blev
hjemme og kunne ikke
rapportere om krigens
rædsler. Det er derfor, at
vi er uvidende om, at
Nabatiyas befolkning blev
reduceret fra 50.000 til
7.000. Det er derfor, at vi
ikke ved om skoler og
hospitaler, der blev om-
sannet til krudttønder.
Det er derfor vi intet ved
om borgmesteren i Anzar,
der nægtede PLO frihed
til at beslaglægge indbyg-
gernes ejendom, og som
derfor sammen med sin
kone blev bundet og
bastet og fik lov at over-
være, hvordan deres
datter blev voldtaget og
smidt nøgen ud af huset.
Borgmesteren i Kfar
Haruf fik tilsvarende sin
søn dræbt. En lærer i
Sidon, der nægtede at lade
de 12-årige elever komme
til militærtjeneste i PLO
blev simpelthen revet i
småstumper ved at blive
bundet til fire biler, der
kørte i hver sin retning.
Jo, det er sandelig tapre
frihedskæmpere disse
PLO-folk, der som den
første partisanhær har
gemt sig bag civile og
holdt småbørn op som
skjold, for at verdens med-
lidenhed kunne samle sig
om dem, når israelerne
begyndte at svare for sig,
når det også gik ud over
sagesløse civile i Israel,
hvor PLO siger og skriver
men aldrig har angrebet et
militært mål.
Alt dette var der ingen
journalister, der havde
lejlighed til at fortælle om.
Derfor kunne man også
ryste verden med billeder
af spøgelsesbyen Damur
syd for Beirut, hvor der
tidligere havde > boet
20.000 libanesere. Nu var
det en mennesketom by i
ruiner. Hvem kunne vide,
at det havde den været
lige siden borgerkrigens
dage, hvor PLO havde
dræbt 1500 og drevet
resten på flugt. Jo, de er
sandelig nogle slemme
fyre, de israelere, og så
holder de Det gamle
Testamente. Fy føj.
Et københavnsk dag-
blad konstaterede i en
leder over, at israelerne i
Galilæa bare kunne gå i
beskyttelsesrum, når PLO
sendte sine raketter over
landsbyerne. Det var der
ingen grund til at lave så
meget ballade over. At der
i de forløbne år har været
over 1000 ofre — altså
stadigvær alle civile — for
PLOs terror imod Israel,
at PLO har fastholdt sit
mål om at slette Israel af
landkortet, det skulle man
åbenbart kun tage som et
udtryk for orientalsk ud-
tryksmåde, det behøvede
man ikke tage alvorligt.
Hvornår ksulle man allige-
vel tage det alvorligt?
Arafat var trods alt den
første, der blev modtaget
af Ayatollah Khomeiny,
efter Irans revolution.
Arafat hyldede denne
fanatiker, hvis blodige
hænder man nok må tage
alvorligt. Hvornår har et
land pligt til at beskytte
sine borgere imod døde-
lige overfald?
Jeg har ikke noget enty-
digt svar. Jeg hader som
sagt krig, og jeg har selv
taget afstand fra nogele af
de midler, der er taget i an-
vendelse fra israelsk side.
Men jeg bliver bange, når
man tegner tingene i sorte
og hvide farver, når sand-
heden dog er grå i forskel-
lige nuancer. Det har sim-
pelthen ikke været muligt
Framhald á síðu 4