hósdagur 26. mai 1983síða 7

Nr. 59 — 26. maí 1983 Hondlensi- pumpur MYNT- udmærker sig ved total hensynsleshed Idag Karl Nolsee, búskaparfreðingur Í Sjónarmiðnum, sum eisini er sent til dans Nolsøe á, at áhugamálið hjá fiskivinnutjóðunum í Norðuratlantshavi er at tryggja sítt tilverugrundarlag, og tí má fiskariimperialisman troðkast aftur til sjóumráði hjá viðkomandi londum Nordatlanten er lavtryk, or- kaner og fisk í manges be- vidsthed og strid indenfor EF om fordeling af fiskemi ngder og rettigheder i dette og til- grænsende farvande. t dagblad, visir Karl bedrer situationen for havets nationer, der dog stadig ud- sættes for imperialistiske krav og udpresning. Island er den suveræne nordatlantiske eneste - 8 omráde vil være sá betyd- ningsfuldt for europæisk fiskeforsyning, at de nordlige fiskerinationer vil kunne in- fluere pá markedets tilfersler og priser, samtidig som de vil leve i fred og at være udenfor væbnede konflikter. Det store befolkningsflertal er imod enhver form for mili- tær, militære baser og militær stationering Forhandlingerne om Nord- nation, medens Færøerne og have muligheder for at før irkeliggørelsen af deres VASK | itlantens fisk uttrykker vilje Grønland endnu er inde í fri- langsigtet fiskeripolitik 0rdatlantiske fælles hav ortsættelse at arhundre- gerelsesprocesser, nvis ende- irbeidet med at etablert ealitelen være etavdiering al jónas í r dpivndring og røver lige sigte er opnåelse af fuld det fælles fiskeriområde eeit fred 1 ærs 3roncksgøta 34 | ltik overl ádets smá elvstændighed og uafhæn konsekvenser torn NY int 3: kl í ( ICOPT á Í € ) 14 ygardag 8 a n ( SISt 111Ø KSIS es ONtiSKE a | I ST Eg dsætn S i Få í it € nsiø plIes I rør rt nat rmt or ið } F < 4 t SKA OT I act | ert eKTI ss eriader £ SO regel Í 11Ormei Fo avs jer andre smá al 10 í ere danneisel el OrdGISK FE Í Ti; | tet. der T res af de karakter etinget af indl; je samme erfaringet fredsområde fra dei y g Vi LÅ Í (ale DeDoere, KUN Ødelagte sende fælles interesser, er nEnsyn til europælskK IiSKEr ugt til Davis strædet ra fiskefelter og decimerede be- nder udvikling. Deres sam- imperialisme Shetland Svalbard til Bornholm. SOSIALIN — les stande Det gælder maximal fangst g kortsigtet profit Europæiska dybhavsflåder kom med deres mere effektive kapitalapparat og teknik, tog hvad de kunne uden humane bejde tilsigter etablering af et fælles fiskeri og virke- område på tværs af Nordat- lanten fra Davis strædet i Vest til Færøerne i Øst, fra Jan Mayen i Nord til Rock All i Syd. New Irkney Foundland Disse vil føle sig tiltrukket af det etablerede område, dets samarbejdsformer og resulta- ter. Bestemt af island 1724 geografiskt Disse tankers og tendensers fulde virkeliggerelse tager tid og vil mede modstand og vil have supermagternes egenin- teresse og accept som forud- sætning. De er udtryk for reelle pá- hensyn, tvang lokale fiskere Virkeliggørelse af denne miljø og fiskerimuligheder vil gående handlinger og tenden- ud af deres egne farvande og målsætning vil sikre disse disse lande have interesse af ser, der virkeliggøres under til at opsøge alt fjernere nationers eksistensgrundlag at være med til at etablere og forudsætning af, at de frem- Í mmm, felter, som røverne endnu ikke og fiskeri imod temporære og udbygge nordatlantiskt fæl- føres sådan, at folkelig opbak- Por: havde ødelagt eller nået. lokale udsving i bestand og lesskab indenfor økonomi, ning og politisk styrke opnås Det var en desperat kamp fangst, geografiskt krisesikre samfærdsel, uddannelse og gennem appel til fantasi og ( UMBODS SA Á MOTDMISVEGUR 6 Á TLF1522 /; ? mod overvældende overmagt, kamp for individuel og natio- nal overleven. Fiskeriterritoriernes udvi- delse efter flere torskekrige dem. Den europæiske fiskeri- imperialisme skal trænges ud og tilbage til egne farvande. Det fælles nordatlantiske kultur, indenfor alle mennes- kelige relationer. Fælles for dem er, at de intet militær har eller mulig- heder derfor, ønsket om at brede fredsønsker. Karl Nolsøe Politikkur og eirindaleyst stemmutfiskari Mikumorgunin 18. mai hesum eki, og tað serliga hver ið vil — at játta lán, vegin Paula og Eilif at hoyrdi eg í útvarpinum, at við almennum stuðli til at tí virkið var 70 ára hjálpa sær og við teimum landsstýrið hevði lagt fyri kappast við okkum aðrar, gamalt. Eg kann lata ting- allar sambandsmenn. tingið mál um veðhald fyri ið higartil hava roynt at menn vita, at skipa- Fólkaflokkurin ger sum 15 milliónir krónur til klára okkum sjálvar og smiðjan á Tveroyri er frá ikki eina ferð við for- Skála Skipasmiðju. Eg svarahverjum sítt. 1894 og sostatt 89 ár. manninum á odda — ull- skal ikki gera nakra við- Hverjar kanningar Eftir hesum mugu teir fáa inta stødu — teir stemma merking til hetta. Tað hevur landsstýrið gjørt minst 25 milliónir. helvtin fyri og helvtin sum undrar ein stórligaer, um terv, rakstur, nóg Nei, her býr bert eitt ímóti. Legtingsformaður- - at fyri bert umleið viku mikið av arbeiðskraft undir, her er bert ein in grannskoðari. ULPURNAR síðani viðtók legtingið, o.s.v.? Eg kann svara fyri grundgeving, her er bert Legmaður grannskodari. eftir uppskoti frá okkum, at vit frá fyrst í ein kanning, og hon er at Hava teir ikki skil fyri MOPO Tórshavn tlf. 18707 landsstýrinum, við oktober til fyrst i januar bjarga sea til ting- ødrum, skuldi ein trúð og HOPO Klaksvík tf. 56544 stórum meiriluta at ved lógu so gott sum púra menn. Fyrst hevur Ove væntað, at teir høvdu skil halda fyri láni til byggjan stillir, og stórur partur av játtað úr menningar- fyri telum og vóru eitt FOROYSK av skipasmiðju í Vági fyri fólkinum var heima vegna grunninum, (eg eri ikki sindur varnir við nýtslu FRAMLEIÐSLA 16—20 milliónir krónur. ov lítið arbeiði. heilt vissur i, at tad er eftir av peningi skattaborgar- Hesum måli fylgdi eg Eg var i løgtinginum og reglugerð grunnsins). anna, men so synist ikki at nakað við i, ti tað hevur = lurtaði eftir 1. viðgerð av Hetta kann Flemming vera. Pf. Sjóklædnavirkið „Klaksvík Mikkelsen ikki lata sita á Poul Mohr sær, nei hann fær beinan- hesum máli. Har var høvudsgrundin — skil tað sjálvandi mín áhuga at vita, hvat ið fer fram á —.