hósdagur 16. juni 1983síða 7

Nr. 68 — 16. juni 1983 Er demokrat- iska sosial- isman i kreppu sjónarmið Í dag Steen Christensen, skrivari í alheims við- urskiftum í danska javnaðarflokkinum ER DEN demokratiske socialisme í krise? Det er et spergsmál, det máske er na turligt at stille fra et nordeuropæisk udkigstárn Mange menneskerstiller sig í det mindste spergsmálet efter SOX ialdemokratiske valgnederlag gennem de sé nere ár, senest demonstreret ved det vesttyske SPD's til bagegang í marts 1 år Men skuer man ud over verden - og fortrænger sin iboende snævre stamme tænkning ser svaret på spørgsmålet unægteligt me re kompliceret ud. I det sid ste nummer af Socialistisk tidsskrift t set Internationales Socialist Affairs, oplyses det. at over 110 millioner mennesker verden ver stemmer ialdemokra tisk. Var der nogle, der talte om krise? OG DOG - alligevel. Man skal være blind for ikke at se, at de so ialdemokratiske partier i Nordeuropa har haft svært ved at fastholde deres tilslutning blandt vælgerne der, hvor de har stået i spidsen for regerin- gen under 70'ernes krise Det har tæret på de social- demokratiske partier at skulle føre statsskibet gen- nem de oprørske vande i 70'ernes økonomiske stag- nation. Det har fået social- demokratiske vælgere til at forsøge sig med andre politi- ske alternativer - til højre og venstre. En erfaring fra det seneste danske folketings- valg er som bekendt, at Socialdemokratiet tabte på både højre og venstre flanke I England, Tyskland, Holland, Belgien, Luxem- bourg, Norge og Danmark har de socialdemokratiske partier mistet indflydelse og regeringsmagt PÅ den anden side har vo- re partikammerater vundet regeringsmagten i lande, hvor de under store dele af 70'erne har været i opposi- tion. Vore svenske og au- stralske søsterpartier har således inden for det sidste halve år fejet borgerlige re- geringer ud af regerings- kontorerne, der viste sig ik- ke at have reelle alternative løsninger. Endelig har vore finske partikammerater formået at holde skansen i det særligt komplicerede finske politiske liv Meget kunne tyde på, at vælgerne har stemt mod den siddende regering og til for del for alternativet. Det har skadet os nogle steder, og når det netop optager os så meget, er det fordi, det har ramt os i socialdemokratis mens traditionelle højland På den anden side har det gavnet os andre steder, mest fremtrædende i Sydeuropa hvor det traditionelt kon SO servative bælte er blevet rullet tilbage, siden Mitter rands imponerende valgsejr i maj 1981 SELV OM de senere års valg kan forklares som pro- testvalg, er der i udviklin- gen træk, der alligevel ud- gør en advarsel til social- demokratierne. Der er vel først og fremmest en advar- sel om, at de socialdemokra- tiske partier må udforme en politik på de områder, der er af mest afgørende betyd- ning, der kan genskabe den politiske dynamik - og igen formå vælgerne til at vende tilbage Der er, efter min mening, to karaktertræk ved udvik- lingen, som bør give anled- ning til overvejelse. Den samfundsøkonomiske ud vikling har eroderet det tra- ditionelle -arbejder--begreb bort i stort omfang. Den sta- dige specialisering og raffi- nering af produkterne kræ- ver mere viden og flere fær digheder. Samarbejdet med udviklingslandene forstær ker denne tendens. De ufaglærte funktioner i en række produktioner produ- ceres nu i meget vidt omfang i den tredie verden, mens produktionen i Nord bliver stadig mere specialiseret En nylig undersøgelse fra Center for Udviklingsforsk- ning bekræfter, at Danmark vinder et overskud af ar- bejdspladser på sin sam- handel med udviklingslan- dene, men at der samtidig sker en forskydning fra ufaglærte og kvindear- bejdspladser til faglærte Denne proces har naturlig- vis haft virkninger for de partier, der traditionelt har hvilet på den organiserede arbejderklasse. DISSE samfundsmæssige udviklingstræk har ikke an- tydet, at den del af vælger- ne, der foretrækker at stemme til venstre for mid- ten, er blevet mindre. Men de har - sammen med andre træk i de sidste tyve års op- gangstid - betydet en indivi- dualisering af det politiske valg. En større del søger nu tilflugt hos socialistiske partier, hvis grundlag i sti- gende grad bliver en allian- ce mellem højtuddannede progressive og faglærte ar- bejdere, som ikke har det hi- storiske fællesskab med Socialdemokratiet Disse grupper har en langt mindre historisk tradition for sam- menhold og konsistens og står individualismen langt nærmere. Hvad man også kan se af den politik, de ofte repræsenterer MENS den demokratiske socialisme i Nordeuropa går med stok, stormer den af sted som en hvirvelvind i Sydeuropa. Men det vil være en fejl at tro, at Sydeuropa nu vil kopiere den historiske udvikling i Nordeuropa. De sydeuropæiske kratiske samme grad son socialdemo- ikke pra partier er vort get af arbejderbevægelsen De er snarere et konglome rat af en række grupper spændende fra arbejderbe vægelsen (der dog mange steder fortsat har kon stisk tilknytning) til leder de grupper. Denne allianc« skab Man kan derfor frygte it hvis det IKK€ IYKKES SOX alisterne 1 de sydeuropælskt lande gennem de nærmeste år at bryde afgørende igen nem. bla. ved at gennemig re væsentil socialt bejdslivet og på 1 11 område, vil denne alliance opløse sig igen og bane vejen for de konservative partiers Man kan må grund nære er tilbagekomst ske af denn« ! vis bekymring over, at par- tierne i Sydeuropa fik mag- ten netop i en så spændt økonomisk situation, der gør traditionelle reformer yderst vanskelige af mangel på midler I DEN tredie verden, spe- cielt i Latinamerika, vinder den demokratiske socialis- me frem, også her med stormskridt. Den tredie ver- den er kun lidt industrielt udviklet - og en traditionel arbejderklasse er numerisk ringe, og ofte bedre uddan- net og bedre aflønnet end det store befolkningsflertal, der må ernære sig ved et uren- tabelt landbrug Den demokratiske alisme er altså igen noget andet, end vi er vant til i Europa. Når den demokra- tiske socialisme har kunnet drage sindene, er det først og fremmest som et tredie al- ternativ. Mange i den tredie verden ønsker både at for kaste det kapitalistiske samfund og den kommuni stiske model Socialistisk Internati onale er siden Willy Brandts overtagelse af for mandsskabet i 1976 frem stået med en skarpere selv stændig profil, der har vun det respekt og tilhængere í den tredie Sociali stisk Internationale har især soOcCI- verden arbejdet med spergs t om fred og nedrust ning skabelsen af ny international økonomisk mål målt samt en verdensorder Begge disst ting st gs verde Ar øverst på den tredu nsønskeseddel Og de er len tredie verden inger tiltr På 't } i verker SÅ ler. kan det SKAL kronikkens indle dende spørgsmål endelig be svares, må det blive et både og. Ja, der er krisetegn i den nordeuropæiske demokra tiske socialisme den demokratiske socialisme har i dag flere tilhængere end nogensinde tidligere i historien Men det, vi først og frem mest må holde os for øje, er at det ikke er den demokra- tiske socialisme, der står om 1 vore historiebøger Der vil ikke komme nogen Stau- ning eller Per Albin Hans- son i Sydeuropa eller den tredie verden. Men det ville også være underligt. Det, der bl.a. har været kende- tegnet på den demokratiske socialisme - i modsætning til dens kritikere blandt mar- xister-leninister - er netop, at den har kunnet ændre sig og tilpasse sig tidens foran- dringer - uden at miste sine grundliggende mål af syne DEN store opgave, der i dag ligger for verdens de- mokratiske socialister, er påny at definere bevægel- sens ideologi og mål under hensyntagen til den sam- fundsmæssige udvikling i de industrialiserede lande og mangelen på samme i den tredie verden. At skabe en politisk og ideologisk synte- se af de forskellige vilkår Arbejdet er for så vidt al- lerede begyndt. I Sociali- stisk Internationale arbej- bistå dem i arbej- og ja der en kommission med formuleringen af et nyt principprogram, under le- delse af Felipe Gonzalez. På den sidste kongres i Albufei- ra, Portugal, i april nedsat- tes samtidig en økonomisk kommission under ledelse af Michael Manley, som skal have til formål at fremlægge en samlet økonomisk analy- se, der forbinder den politi- ske kamp i Europa og den tredie verden - og under- streger, hvor der er fælles interesser DETTE arbejde, sammen med den optrappede kamp for fred, nedrustning og re- spekten for menneskeret- tighedernes overholdelse i alle lande (og ikke kun i ud- valgte lande, som stormag- Steen Christensen sigur bæði ja og nei. I Norðureuropa hevur hon havt torført vid at økja um undirtøkuna, med an hon tekur seg fram aðrastaðni. lalt atkvøda 1 ønir fyri javnadarflokkum Í myndini sæst Willy Brandt. Síðan hann bleiv formaður í Sostalistiska Inter nationala í 1976 hevur hann styrkt felagsskapir leiðis it hann g er meira markantur, og « £ rðing fyri SI er vaksin munandi, ikki minst Í heiminun iónarmiðið er úr Demokraten Weekend, id arb« rørsian i Vestur sælandi ge ur ut terne har for - dárlig - vane) af en sádan politik, er det er allerede elementer, som i dag kendetegner demokra tisk socialistiske partier At udvikle dette, og at formå at overbevise vælgerbefolk ningen om nødvendigheden er af forbigående € manent karakter Tå hevur møguleikan nú. Vit sóknast eftir hesum bygdum: Lopra, Hvalba, Kvívík, Kollafirði, Haldórsvík, Tjørnuvik, Skálabotni, Saltang- arå, Søldarfirdi, Nesi, Oyndar- firði, Mikladali, Vidareidi, Norð- depli, Hvannasundi. seljarum Um onkur hevur hug at royna, so ring 11820 beinan- vegin. Tú fær 1,25 fyri hvort blaðið tú selur. ller 120 der i sidste ende vil give sva ret på, om den demokratisk« SO ialismes pr ble mer 1 dag pe r