hósdagur 18. august 1983síða 7

| NN Nr. 94 — 18. august 1983 Hondilensi- pumpur MYNT- VASK Jónas Broncksgeta 34 Opið: kl. 7—21 leygardag: 7—18 ;/ KJARTAN DALSGAARD HOFOMLBYEGUR 8 TLF 15222 til flestu bilar á goymslu #1 LYDE Minst líka gott sum originalt Andreas M. Andreasen Beggta 16, tif. 13816 TE ssssssassesskess Karl Marx = i dagens Danmark tithøvundurin Hans Lyngby Jepsen um- mælir nakað av ti sum er komið út í ár í sam- band við 100 ára dagin fyri (Greinin hevur staðið í politiska tíðarritinum hjá danska sosialdemokratínum Ny Politik sjónarmið Ídag deyða Marx Hans Lyngby Jepsen, rithevundi Erling Olsen, som skrev »Den bar- berede Marx«, var ikke alene om at skære skægget af den gamle profet og putte det i postkassen og sende til en stationsby i Sibirien, hvor en eller anden tovaritsch stadig kan bruge det ved højtidelige lejligheder Det er ikke blot Danmark, men hele det internationale kulturmiljø, der bugter sig i bakke-dal. Det går op og ned med interessen for Marx. Hvis vi holder os til Danmark, er bøger af Marx og Engels oversat til dansk og udgivet især i tre perioder, i 1880'erne, i 1930'erne og i 1960- 1970'erne. I den sidste periode kom hans ungdomsskrifter (v. Villy Sørensen), Kapitalen i 11 bd. (på Rodos), Grundrids (på to forlag) og meget andet. Det var et boom som satte spor. Aldrig er der blandt intel- lektuelle — efter det store forbillede — skrevet så meget på så jammer- ligt, omstændeligt og klichéfyldt sprog. Lige til at parodiere. Men så kom reaktionen, bogstave- lig talt. I Frankrig svang Marx- kritikerne sig i trapez som de ny filo- soffer. Senere fandt man ud af, at der ikke var meget nyt i den folosofi. Det meste var tidligere sagt, bl.a. af soci- aldemokrater. I Danmark drog epi- gonerne af sted med fransk tornyster og vandrede ind i spalterne i Berling- ske Tidende og Aktuelt. Det var mere muntert end oplysende. Be- grebet munkemarxister gik i ord- bogen, skønt det er et magert ud- tryk: Munke er trinde mænd, der dyrker urter og læser bøger og laver likør. De er ikke de værste, man har. Brand i tænkerne Ifølge reaktionen er først og frem- mest dagens marxister nogle politiske bisser, dernæst i tur og ord- en Bresjnev, Stalin og Lenin, endelig naturligvis Marx selv. Det var jo ham, der fandt på det. Bernard-Henri Lévy angreb i »Det menneskelige barbari« (forl. Centrum 1979) sosial- ismen, »dette kompleks af tro og af- guder«, og André Glucksmann gjorde í »Herretænkerne« íforl. i Haarby 1978) op med hele den tyske filosofi, Fichte, Hegel, Marx og Nietzsche. Ingen glemt, de fleste nævnt. De to franske forfattere var »frafaldne« efter mai 1968. Ingen er mere nidkært troende end kon- vertitter. Kompagni omkring ! Fra sine senere leveår og til i dag sætter Marx brand i tænkerne. Er- ling Olsen meddeler ganske vist med koldt vand og et stænk ironi i blodet, at Socialdemokratiet har meget til- overs for Marx, men ikke meget til overs /ra ham, han »var en bane- brydende forsker og en formidabel politisk igangsætter, men tiden er ved at løbe fra hans analyser«, hvor- for det er »på tide at overlade det meste af det marxistiske arvegods til den politiske antikvitetshandel.« - Bedre end til skraldespanden er det altså. Antikviteter er kommet i pris. Men Marx er ikke sådan at tage livet af, skønt han officielt erklæres død og har været det i 100 år, han stikker hovedet fram fra buskene med skæg og hårpragt og det hele 100-års-dagen er så god en grund som nogen til at spørge om hans betydning Det er rigtigt, hvad Erling Olsen skriver, at 1970'ernes krise dårligt kan forklares ved hjælp af den marx- istiske kriseteori.Det er heller ikke svært at vise, at Marx ikke siger meget brugbart i sin arbejdsværdi- lære, i kriseteorien i øvrigt eller i stats- eller imperialismeteorien. Til- bage bliver hans materialistiske historieopfattelse, som adskillige historikere i tre generationer har bygget deres videnskab på. Det bedste bevis på, hvor håbløse visse Marx' teser er, får man ved at læse de marxister, der ukritisk trasker i hans fodspor i hans støvler. Hvilken rolle Der er — marxismens og dens histories kompleksitet bragt i erind- ring — god grund til at tage en dyb indånding og spørge: Hvilken rolle har Marx spillet i den danske ar- bejderbevægelse? Det har SFAH (Selskabet til Forskning i Arbejder- bevægelsens Historie) gjort med »Marx i Danmark«. SFAH er et priv- værdist foretagende, som sammen med ABA (Arbejderbev.s Bibl. og Arkiv) formidler viden til mange søgende. Jeg har på fornemmelsen, at socialdemokrater af den satte type finder begge foretagender lovlig venstrevredne. Det er den sædvan- lige angst, der stammer fra mistillid til mennesker, her forskere, brugere. Vi der søger ABA og støtter SFAH kan godt vurdere selv. Beklageligt er det derfor, at ud- givelsen »Marx i Danmark« ikke indeholder stort om Marx i Dan- mark. Det ses allerede af indholdsfor- tegnelsen. Der er Engels-breve til Louis Pio og en artikel om, hvad der skete med Marx' manuskripter og breve og bøger efter hans død, en debat mellem A. C. Meyer og det socialistiske ugeblad »Arbejderen« og Engels og en artikel om Skandi- navien og hándværkerkommu- nismen, altsammen interessant nok men uden direkte relation til det emne, bogens titel angiver. Sidst- nævnte artikel giver bogen tyngde og indeholder, i alt fald for mig, ny oplysning om socialistiske strøm: inger og udlandsklub svende så tidligt som i anden fjerde- del af 1800-tallet er og farende Antydningen At det er en rigtig intention at under- søge Marx historie og evt. aktuelle betydning i Danmark, illustreres af et foredrag af P. Knudsen, holdt i Vodroflund 17. og 18. sept. 1892, og to artikler, den første af Nina Bang fra Tilskueren mai 1918, den anden af Anker Jørgensen formodentlig af ny date, fra den anden udgivelse i an- ledning af 100-året, SOC's » For- en jer. Fra Pio til Anker«, en anto- logi der spænder over godt og vel år- hundredet. Det har endda iflg. redak- tøren Claus Larsen ikke været hen- sigten med bogen at give »en samlet, egentlig bedømmelse af Marx betydning for Det danske Sosial- demokratis teori og praksis.« Men in- direkte giver den det, i antydninger. For den grundige og saglige parti- sekretær P. Knudsen, hvis force var organisationstalent, flid og statistik, var Marx den tænker, der hævede socialismen fra utopi til videnskab, fordi han nøjagtigt undersøgte »de kræfter, der betinger samfundets økonomiske udvikling« og påviser »den vej, ad hvilken retfærdige sam- fundstilstande kan nås.« Og så gen- nemgik P. Knudsen de økonomiske modeller hos Marx på en måde, så næsten enhver kunne forstå dem. For historikeren Nina Bang var det Marx' materialistiske historieopfat- telse og samfundsbeskrivelse, der virkede »som en magnet, der ordnede alle molekyler i mig.« Også for hende var der inspiration at hente i studiet af Marx, han var ikke blot en tænker, en videnskabs- mand, men en seer der forudså, at fremtidens kamp ville komme til at stå mellem »bourgeoisi og proletari- at«. Lynet kølnet Det er let og bagklogt i dag at gøre sig til gode over naiviteten i nogle af de tanker, P. Knudsen og Nina Bang bragte til torvs, men det er umuligt at negligere den begejstring — eller skal vi nøjes med at sige glæde eller tilfredsstillelse, der passer bedre til P. Knudsens tørre temperament — som formidledes til tilhørerne og læs- erne ved omtalen af Marx' tanker. Han betød noget. Det var Marx mere end nogen anden — mere end Proud- hon eller andre socialistiske eller anarkistiske tænkere — der stod fad- der til de socialistiske tanker og ideer, der blev dominerende i Skandi- navien. Men vanlig socialdemo- kratisk pragmatisk vad man kunne bruge og iod rest ligge I dag er synet på Marx kølnet af den historiske afstand, af de fejl ans tog man tagelser og forbrydelser, der er sket i hans navn, af de uendelige hovedløse diskussioner om hans tanker, i dag er der plads for den nøgterne vurdering som værkerne opfordrer til, og som Anker Jørgensen lægger op til med sin artikel »Karl Marx er ikke død« »Men de fleste af hans analytikere lider af den skavank, at de bedømmer ham i forhold til den tid, de selv lever i. Og det er ikke rimeligt. Alting skal naturligvis bedømmes i forhold til den tid, da det blev skabt.« Indenfor dette åremål, fra P. Knud sens tale i 1892 til hans efterfølgers artikel af fornylig, afsløres ænd ringen i holdningen til Marx. Lad os få sat Marx på plads — på netop den plads der tilkommer ham. En fornem plads blandt tænkere, økonomer historikere, seere, humanister. Hans betydning blev så enorm, at det er et åbent spørgsmål om nogen anden fik en større. Hans navn er endnu så varmt, at han virker som rød fane o k fakkel og fyrværkeri på folk fra flert fløje. Det skal godskrives ham r immer aktuel Í Øst er han kanoniseret, mumi stedt til hvile i et ideologisk mausoleum og uvirkeliggjort. I Vest har vi friheden til at gøre regnestyk ker op uden facitliste. Den dækkende bog om »Marx i Danmark« er ikke skrevet, den ligger og venter på at en eller anden kompetent vil tage op gaven op Han ville frihed Vil man skaffe sig en fornemmelse af, hvilken personlig rolle Marx kan spille for det enkelte menneske, bør man læse Erich Fromm's »Hinsides illusionens lænker«. Kolde hjerner bedømmer Marx på hans teoriers holdbarhed, men »Den marxistiske teori var,« skriver Fromm, »ligesom den socialistiske bevægelse, radikal og humanistisk ... Menneskets fri- gørelse for økonomiske vilkårs kvæl- ertag, der hindrede dets fulde ud- foldelse, var målet for alle Marx' teorier og bestræbelser.« Han ville frihed, ikke tvang. Han ville fri- gørelse, ikke kommunismens aske- tiske konformitet. »Marx i Danmark. Historiske bi- drag« (198 s., SFAH Skriftserie nr 14). » . . . Foren jer! Fra Pio til Anker. Om Karl Marx i anledning af 100-års- dagen for hans død« (118 s. ill. af Hans Lollesgaard. Forlaget SOC) Erich Fromm: »Hinsides i!lu- sionens lænker. Møde med Marx og Freud« (Hans Reitzel, 155 s. 2. opl. 1983). PS. Hvad Marx kan bruges til, fremgår af et hveranden-månedsblad »Socialistisk Information. Revoluti- onært marxistisk tidsskrift« (Vinhusgade 13, Næstved), hvis sidste fire numre er indsendt til an- meldelse. Det meste af stoffet er overbevisende ud fra forudsætn- ingerne, men tildels uforståeligt uden dem. Andet er overraskende af den ene eller anden grund, f.eks. af mis- forstået troskab mod kirkefædrene eller af selvovervurderende tillid til egen tros gennemslagskraft. Som eksempel på det sidste siger Klavs Birkholm, medlem af VS's hovedbe- styrelse: »Jeg mener, at den socialistiske revolution, sum vi er i stand til at gennemføre her i de højtudviklede, højtindustrialiserede samfund med parlamentarisk tradition, med højt uddannelsesniveau i befolkningen, med højt udviklede elektroniske medier 0.s.v. — det er en revolution hvor befolkningens flertal umiddel- bard tager magten og umiddelbart knuser elier ødelægger den eksis terende type borgerlige stat.« en amerikanske forfatter falde. Eller frit oversat : Lac os få det £ 9 overstået ! Hvad dæler nøler I efter