hósdagur 29. september 1983síða 7

Nr. 112 — 29. september 1983 AAA AAA AAA AAA Af ef I samband vid »Rapport-forbodid«: Kult - Latter - Fnis Eftir Vagn L. Si- monsen, lærara- skula-lektara, dr. phil. sjónarmið Í samband við avgerð fútans at steðga selu av donskum blødum av slagnum »RAPPORT« 0.1. í føroyskum blaðbúðum hevur ein lesari, Jan Ehlers, pleygari, í Havn biðið okkum prenta hesa kronikk, ið stóð í Berlingske Tidende 28. januar í ár P »Glæden ved livet og frugtbarheden ligger mile vidt fra enhver form for pornofnis. Det handler dagens kronik om Da den hel- og halvlitte rære pornobølge for nogle år siden var på sit højeste, antydede nogle af mine studerende, at det var da vist noget, jeg ikke rigtigt kunne lide. Og det ville jeg da ikke nægte. »Hvorfor?« »Fordi jeg er bedre vant det er simpelthen ikke pornografisk nok« »???« »Oprigtig talt, nár man har læst Aristo- fanes, Ovid, Middelalder- fabliauer, Rabelais etc., tror I så at et par 3. mellem-fnis fra et par nok så notable samtidige kan have ret megen inte- resse?« Det var ikke bare sagt for at drille. Jeg havde faktist opsamlet en solid portion irritation, mens jeg på embeds vegne ar- bejdede mig igennem hvad er nu p.t. var »in« — såvel den litterære littera- tur som den mere popu- lære. Afstanden mellem »Fløde 2« etc. og »Billed- Rapport« var ikke påfal- dende stor. Hvorfor har så de gamle gutter, jeg stak mine stu- derende i næsen, gjort det så meget bedre? Hvorfor ler man her? Af drøjhe- derne? for drøje er de. Poul Henningsen var ikke helt gal på den, da han i en indledningssang til opfø- relsen af Aristofanes' »Lysistrate« skrev: Dengang var tonen farverig og sanselig, man sagde stærke ting ustandselig. — det gjorde man ikke. Sokrates og hans samtid har vist endda været en smule snerpede. Men i komedien gjorde man det unægtelig. Og dog ler vi. Nutidens opvisning 1 sexy fniser vi højst af. Er forklaringen den, at de gamle ville noget med deres frisprog? Í modsætning til de nuvæ rende koryfæer, der til syneladende ikke vil andet end at demonstrere frisind og kyndighed í et bestemt glossarium Frisindet er der ikke rigtig valuta for. Det er blevet for billigt. I tredi verne kunne en lærer blive fyret for at give for realis- tisk seksualundervisning, nu tager børnehavepæda- goger sig åbenbart af den sag, hvis jeg skal tro en fireårig. Hun viste mig en tegning af en herre og en dame — de »bollede«, fik jeg at vide. Og det vidste hun altså fra børnehaven. Og glossariet? Det blev vi færdige med i hjørnet bag skolegårdens læskur engang i 3. mellem. Så det er ikke interessant, hver- ken seksuelt eller seman- tisk. Men sådan har det ikke altid været. Der har været tiden, hvor kønnet var noget ganske andet end nyfigenhed og fnis, eller hvis det går højt, en mere eller mindre ærlig ment opposition mod et mere eller mindre victoriansk snerperi. Der var engang, da kønnet var kraft, frugt- barhed til mennesker, dyr og mark. Der er næppe tvivl om, at den stenhug- ger der engang i bronce- alderen huggede formida- belt udviklede mænd og villige piger med heste- hale ind på hellerne i Bo- huslen, ville have stejlet, hvis han havde oplevet reaktionen, da hans mand kvinde for en del år siden var på vandreudstilling her i landet. Nogle steder blev udstillingen simpelt- hen forbudt som usædelig, andre steder mødt med et halvmisundeligt småfnis »Næh du, den er vel nok«. En avis omtalte ud stillingen under overskrif ten »Oldtidens Myklere et dundrende bevis for at vedkommende journa list ikke havde forstået en brik af, hvad drejede sig om. For det var at lade aldeles ukon sagen gruente ting mødes i én overskrift. Ask, hovedper sonen i Agner Mykles »Sangen om den røde rubin« bliver tragisk, fordi han frygter undfangelsen Prævention har mulig- gjort et kensliv uden frugtbarhed, fornyelse, slægt. Manden på helle- ristningen, manden med det overdimensionerede lem er frugtbarhedsteg- net, og kvinden stár rede til at modtage besvang- ringen. Er det et hieroga- mos, »det hellige bryllup«, samlejet i forårets tre hellige plovfurer, der gav kraft til menneske og natur? Kønnet var helligt. For- bandelsen ramte Noahs søn Kam, da han så sin faders køn, Sem og Jafet velsignedes, fordi de skjulte det. Da så Kam sin faders blusel og gik ud og for- talte sine brødre det. Men Sem og Jafet tog kappen, lagde den på deres skuldre og gik baglæns ind og til- dækkede deres faders blusel med bortvendte ansigter, sá de ikke sá deres faders blusel. Da Noah vágnede af sin rus og fik at vide, hvad sans yngste søn havde gjort ved ham, sagde han: »Forbandet være Kam. Trælles træl blive han for sine brødre«. Det er ikke Noahs per- sonlige fornærmelse eller hvad vi ville kald« snerperi, men reaktionen på at noget der bør vært skjult her nyfigent blottes det mandlige køn var helligt, for omskærelsen var pafttegnet mellen Ísrael og Jahve Og velsignelsen lå kønnet Patriarkerne kendte« (besvangrede) deres hustruer, medhus truer, slavinder og gjord« børn I langt baner sá slægten kunne blive talrig havets sand I le tjerner Br 14 es me te agne torjætte € Kønnet var K € kø € også på iden at det altid er let at se, hvor grænsen går 5 FALLOSTEGNET er ud bredt í antikken. Det stod sin mere end mandshøje mægtighed på markerne, det blev båret rundt i for årets fallosoptog under af syngelse af fallossang« endnu tydeligt som frugt y barhedsmag i, men man kunne ogsá lave grin med det De græske mands statuer og mandsbille derne på de græske vaser er som bekendt yderst dis krete. Kun satyren ærer et høit rejst lem under den evige jagt på nymfer. Men satyrerne er også halvt dyriske væsener, og nym skæver under jagten. Det er den ferne tilbage af satyrer og af Daonysos inspirerede komedie, vi skal have fat på. Komedie skriveren Aristofanes er mester for en funklende livsfrisk hyldest til fallos og kønslivets munterhed. »Acharnerne« og »Lysis- trate«, to udødelige kome- dier. Da Dikaiopolis, den gode borger i »Acharnerne«, har sluttet sin private fred under den opslidende krig mellem Athen og Sparta er det hans første tanke at fejre Dionysosfest under fallos- tegnet og under afsyn- gelse af en meget aristo- fanisk fallos — O Xantias! Hold den fallos lodret, har jeg sagt. Og de synger: O Fallos, Fallos, Bacchos fælle, gildehøvding og drikkebroder! Med freden i kænde jeg hilser dig. O Fallos det er større fryd, at overraske en rund slav- inde, tage fat om livet, løfte hende, kaste hende omkuld i græsset, kæmpe sig vej til kærnehuset. Så kan man godt forstå, at det ikke huer Dikaiopolis at se de thebanske hjælpe- tropper rykke frem med en fallos som felttegn — fallos i dødens og ikke i livets tjeneste. Han kom- menterer da også situatio- nen i et udbrud, der er i pagt med kommende tiders stærkt duftende replikker, når det gælder kønslivet. Og »Lysistrate kvin dernes oprør. Kvindern« Athen og Sparta vil hav« i fred og så lockouter de deres kvindeterstigt mænd, da disse mands chauvinistisk veloplagte kommer på orlov sikker forvisning om, at pigerne er til rede. Spasen er drøj men den har mening, for den taler livets, fornuftens og kvindernes sang mod politikertåbelighed og } krigsgalskab Det ikrale køns forsy it Me bestor erhe P dt } GN I ederni Dior ostea ret? Var der huld og tylde kønslivet som spas »Lysistrate« har vist det er der, når spasen er ude i et alvorligt ærinde På teatret, som skole komedie, har Aristofanes frimodighed frydet, fordi den ville noget andet end blot det at fá Perikles og 1 hans samtid at Í € Det sakral eller fait noget der tages aivor rt ri er forudsætning t + n ist 17 % » Aristofanes kunne paro diere, fordi der findes er middelalderlige anonyme der skrev »Karl den Stores pilgrimsfærd« kan have en ret så uartig og let blas- femisk scene, fordi middel alderen havde tradition og horm. Historien er føl gende: Kejser Karl den Store er med sine kæmper bl.a Holger Danske — kommet til konstantinopel. De bliver vel beværtet. Vinen går kæmperne til hovedet, så de begynder at aflægge drabelige løfter. Holgers stolthed er hans enorme potens og han brovter med, at han vil glæde den konstantinopolitanske prinsesse 100 gange i løbet af en enkelt nat. Men han er blevet beluret og prinsessens betingelser er: 100 gange eller af med hovedet. Dog, Sankt Mikael står alle tapre riddere bi, normalt på slagmarken og når det gælder deres udødelige sjæle, men altså her i en seng og højst kropsligt. Som sagt, historien er hverken artig eller from, men den er funklende godt fortalt, og man kan atter forestille sig latteren, nu under gotiske hvælv. I den mindre fromme renæssance, hos Rabelais, er gerningerne blevet noget mere jordiske. Men ikke mindre mægtige, for der er dem hos Rabelais, der næsten kan konkur- rere med Sankt Mikael. Det berettes i al fald — og uden at forfatteren fore- trækker en mine — at nogle søfolk under en svær storm kom i havsnød og skibets stormast gik over bord, og at man, takket være en af mænde- nes overordentlige potens, kunne rigge en nødmast til og således frelse livet Men det var dengang og det er længt sidet klager kvinderne nu, slut ter Rabelais sin beretning tabelais er utortalsket ésprit gaulo Men han 4 samtidig ed Margr« € if Ni irr í tri Skr aimer t ( ref kke forhindrede hende ogs it K € K kt historie M re Tolk. U (it KV t (jé t t t s er I S | IS er t gansKki KØ Et í { SK €rTCK {í (lt r FSL € i erne ) t el PSE í 2 K kønsort De K rude pg 1ipsnatt« de bed Í I ske s f (It D Ð t ba. t I up eo ber r t | ægte I hørt« en Dreng sin Grar at Men blegned ved de O S« ender sig p den ise-skægged Jul skal lade Eder se, at d« gt Blomster og kan skjules under sn€ Et vil jeg spørge dog: De lærde Folk tør sige, at Mælke-vejen har stor Magt i Kuldens Rig« Udforsker det til Bunds og lader mig forstå, om Brudens Malke-vej er og af Arten saa Så diskrete var langtfra alle tidens bryllupsdigte Nogle var temmelig skrappe, men fyldt med glæde ved livet og frugt- barheden — milevidt fra enhver form for porno- fnis«. HONDA lakærust garanti